Boganmeldelse: Europa i forandring

 

”En grundbog om EU’s politiske og retlige system” er undertitlen på ”Europa i forandring”, der nu foreligger i sin tredje udgave. Og den lever bestemt op til sit navn. Bogen giver en grundig indføring i EU’s historiske udvikling og opbygningen af institutionerne i EU. Men måske endnu vigtigere går den grundigt ind i beslutningsprocesser og ser på hvordan og hvorfor, EU har udviklet sig til det politiske system, som vi ser i dag.

Bogen er skrevet som en grundbog til videregående uddannelser, og den indeholder da også en grundig teoretisk del. Ikke desto mindre er bogen også meget velegnet til EU-interesserede, der ønsker en dybere viden og baggrund for at forstå EUs udvikling, nuværende sammensætning og ikke mindst i hvilken retning samarbejdet er på vej i.

”Europa i forandring” er et spændende og informativt værk, der med fordel kan læses igennem fra start til slut. Det skyldes ikke mindst det flydende, gennemarbejdede og rimeligt lettilgængelige sprog, der hjælper læseren smertefrit gennem bogen. Samtidigt er bogen et fremragende opslagsværk med mange figurer og opsummerende konklusioner efter hvert kapitel. Det gør den samtidigt til et ekstremt brugbart værktøj for den, der arbejder med EU som fx journalist, embedsmand eller politiker.

Skrevet af Mark Sinclair Fleeton

Tilbud til Europabevægelsens medlemmer: 3D vægkort til særpris

Vi har fået mulighed for at tilbyde Europabevægelsens medlemmer en særpris på indrammede vægkort fra Brain-Power.

Særprisen gælder både Europa- og Verdenskort og i en naturgeografisk udgave (m grænser & byer) og i en politisk udgave med vægt på hurtig identifikation af landene. Begge kort i 3D, hvilket betyder, at du tydeligt kan både se og mærke topografien.

Du kan se kortene her

Prisen er 1.796 kr + 100 kr i fragt for Europabevægelsens medlemmer. (normalpris 1995 kr. + 100 kr. i fragt)

Tilbuddet gælder både Europa- og Verdenskortet samt den fysiske og politiske udgave.

Vær opmærksom på at for at opnå særpris skal bestilling ske til Susanne Højland Pedersen på shp@europabevaegelsen.dk. Husk at oplyse om du ønsker Europa- eller Verdenskortet samt den fysiske eller politiske udgave af kortet.

Debat: Menneskerettighedsdomtolen: en nyttig syndebuk

Menneskerettighedsdomstolens indflydelse på Brexit har de seneste par uger været til debat i Berlingske, hvor både Bertel Haarder (MF) og Jacques Hartmann (cand.jur.ph.d.) har blandet sig i debatten. På foranledning af vores medlem Claus von Barnekow, forhenværende ambassadør ved Europarådet, bringer vi her en henvisning til Jacques Hartmanns indlæg i Berlingske, hvor han argumenterer for, at menneskerettighedsdomstolen ingen indflydelse har haft på Brexit.

Læs hele Jacques Hartmanns indlæg her

Læs hele Bertel Haarders indlæg her

Debatindlæg: Juridisk ekspert eller (rets)politisk holdningsmager – en juraprofessors folkeretlige fantasier

 

Juraprofessor Mads Bryde Andersen tegner i en kronik den 11/7 i Berlingske et forvrænget og dystert billede af indvirkningerne af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dynamiske fortolkningsstil. Også i Deadline på DR 2 har Bryde Andersen haft mulighed for at fremlægge sine synspunkter. Her fremførte Bryde Andersen også det synspunkt, at EMD ikke har vist sig særlig effektiv, når henses til den aktuelle situation i Tyrkiet efter det mislykkede kupforsøg, hvor de tyrkere, der har klaget, er blevet afvist, fordi EMD’s formelle klagebetingelser ikke var opfyldte. Bryde Andersen har heller ikke holdt sig tilbage fra at modsige den danske dommer ved EMD, Jon Fridrik Kjølbro, der har opfordret lande som Danmark til at fremlægge deres synspunkter og argumentation ved at intervenere i sager ved EMD. Og senest har Bryde Andersen i radioprogrammet Slotsholmen på P1 den 24/8 konstateret, at han endnu ikke er blevet modsagt. Lad dette være et modsvar.

Mads Bryde Andersen mener grundlæggende ikke, at EMD’s dynamiske fortolkningsstil er fornuftig, og at medlemsstaterne forhindres i at føre den politik, der er flertal for. Bryde Andersen illustrerer det blandt andet med eksempler på den retspraksis, som princippet om dynamisk fortolkning har ført med sig. Bryde Andersen fremkommer i kronikken med flere betragtninger, som bør imødegås, men dette svar isoleres af hensyn til formatet til enkelte af hans udsagn.

Det er navnlig spørgsmålet om udvisning af udlændinge, som danske politikere er interesseret i. Bryde Andersen anfører i sin kronik herom som selvstændigt punkt: ”artikel 8 afskærer os fra at udvise kriminelle udlændinge med familie i værtslandet”

Det er mildest talt en grov simplificering af problemstillingen. For selvfølgelig afskærer artikel 8 ikke Danmark fra at udvise kriminelle udlændinge med familie i værtslandet (Danmark). EMD har således gentagne gange og så sent som den 1. december 2016 i en sag mod Danmark anført:

”The Convention does not guarantee the right of an alien to enter or to reside in a particular country and, in pursuance of their task of maintaining public order, Contracting States have the power to expel an alien convicted of criminal offences.”

Det, som EMD’s praksis forlanger af medlemsstaterne, er, at der foretages en nærmere vurdering af den kriminalitet, som udlændingen har begået og den familiemæssige situation i værtslandet, når der nedlægges påstand om udvisning. Det er gudinden Justitias klassiske vægtskål, der her kommer i brug, hvor det helt overordnet er grovheden af den begåede kriminalitet, der afvejes mod udlændingens familiemæssige situation. Har en udlænding med lovligt ophold, eksempelvis gjort sig skyldig i såkaldt ”utryghedsskabende” tiggeri, er man i mindre omfang tilbøjelig til at udvise den pågældende udlænding under hensyn til retten til familieliv i artikel 8, hvis den pågældende har hele sin familie her i landet. Omvendt var udlændingen med lovligt ophold blevet udvist, hvis denne havde gjort sig skyldig i grov narkotikahandel eller lign., uagtet familien befandt sig her i landet.

Det kan i øvrigt oplyses, at EMD i ovennævnte sag fra december 2016 gav Danmark fuldt ud medhold i, at udvisning af den pågældende udlænding var på sin plads og således ikke udgjorde en krænkelse af udlændingens menneskerettigheder, selvom han havde både kone og otte børn her i landet.

I sin kronik ulejliger Bryde Andersen sig også med at fremsætte flere løsningsforslag, så Danmark kan slippe uden om de afgørelser fra EMD, som Danmark ikke bryder sig om. Ifølge Bryde Andersen kan Danmark eksempelvis opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og i stedet tilkendegive, at man fortsat vil anvende bestemmelserne i EMRK på nationalt niveau, men uden at være underlagt EMD’s jurisdiktion. Bryde Andersen argumenterer i den forbindelse for, at Danmark fortsat kan være medlem af Europarådet, idet London-traktaten, der er Europarådets grundlæggende retsakt (den såkaldte statut), ikke opstiller som krav, at en medlemsstat skal acceptere EMD’s jurisdiktion. En sådan udlægning ignorer imidlertid fuldstændig den retligt bindende sædvane, der har udviklet sig siden Europarådets grundlæggelse, i henhold til hvilken medlemskab af organisationen altid har forudsat accept af EMD’s jurisdiktion. Dertil kommer, at det nærmest er utænkeligt, at de øvrige medlemsstater ville acceptere et fortsat dansk medlemskab af Europarådet, hvis Danmark går den vej – og det vil bringe Danmark i en lignende international paria-position som Hviderusland.

I programmet Deadline på DR 2 kom Bryde Andersen som nævnt også med sine synspunkter om EMD. Han udtalte blandt andet, at EMD er ineffektiv og intet har gjort ved krænkelserne i Tyrkiet, hvor dommere interneres og ytringsfriheden begrænses som følge af det mislykkede kupforsøg sidste år. Han udtaler endvidere, at de, der har klaget til EMD over krænkelserne i Tyrkiet, har fået deres sager afvist som følge af manglende udnyttelse nationale retsmidler i Tyrkiet.

EMRK regulerer under hvilke betingelser der kan indgives en klage til EMD. Et af de mest præcise klagekriterier er kriteriet om, at man som klager skal udnytte de klagemuligheder, der er til rådighed i medlemsstaten. Det være sig udnyttelse af klageadgang eller ved at føre en civil sag ved de nationale domstole om spørgsmålet. Formålet med denne meget klare bestemmelse er at give medlemsstaterne mulighed for at reparere krænkelsen samt at skåne EMD fra at drukne i klagesager, der kunne være afhjulpet på nationalt plan. Medlemsstaterne har således ansvaret for, at menneskerettighederne overholdes, og domstolen i Strasbourg træder kun til, hvis medlemsstaterne svigter dette ansvar.

Kupforsøget i Tyrkiet fandt som bekendt sted sidste sommer. Allerede i november 2016 (måneder efter kupforsøget) afsagde EMD så vidt ses de første kendelser i sager, der udsprang fra kupforsøget. Sagerne vedrørte hhv. en skolelærer, der var blev fyret, og en dommer, der var blevet varetægtsfængslet – begge som led i de foranstaltninger, den tyrkiske regering iværksatte i kølvandet på det mislykkede kupforsøg. Fælles for EMD’s afgørelser var, at klagerne ikke havde forsøgt at indbringe deres sager for den tyrkiske forfatningsdomstol. Klagerne havde således ikke udtømt de retsmidler, som var mulige at udnytte på nationalt plan i Tyrkiet.

At Bryde Andersens egen politiske overbevisning tilsyneladende tilsiger, at EMD bør se stort på de processuelle konventionsbestemmelser og den mangeårige retspraksis vedrørende fortolkningen heraf, er Bryde Andersen i sin gode ret til at mene. I sin iver efter at udtale kritik synes juristen Bryde Andersen dog at forglemme, at EMD som domstol er forpligtet til at følge den præcedens, der måtte foreligge om et givent retsspørgsmål – også selvom afgørelsen efter Bryde Andersens politiske overbevisning burde være faldet anderledes ud.

Samlet set må Bryde Andersens forståelse for organisationen Europarådet, som EMD hører under, antages at være begrænset. Først som sidste (og som endelige juridiske) instans går EMD ind i konkrete sager – vel og mærke når betingelserne for at indgive en klage er opfyldte. I relation til situationen i Tyrkiet er det således først og fremmest i den øvrige del af Europarådets værktøjskasse, at situationen håndteres, og hvor kritik og løsningsforslag fremsættes og diskuteres.

Ønsker Bryde Andersen sig i øvrigt en mere effektiv menneskerettighedsdomstol, kunne han starte med at opfordre sine meningsfæller på den borgerlige fløj til at lade Danmark donere penge til EMD med det formål at nedbringe sagsmængden og sagsbehandlingstiden ved domstolen. Det kan oplyses, at man på EMD’s liste over frivillige donorlande finder lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, såsom Norge, Sverige, Tyskland og Holland, som alle har bidraget med indtil flere beløb til kontoen. Sågar Tyrkiet står som registreret donor. Danmark er ikke at finde på denne liste.

En sådan donation ville utvivlsomt udgøre kærkommen hjælp til EMD, som i øjeblikket forsøger at håndtere og adressere de mange tyrkiske klagesager, der er registreret i perioden efter kupforsøget, hvor der ifølge EMD’s præsident i januar kunne konstateres en stigning i antallet af tyrkiske klagesager på 276 %.

I Politiken den 23/7 bragtes et interview med den danske dommer ved EMD, Jon Fridrik Kjølbro. I interviewet opfordrede Kjølbro til, at Danmark begyndte at blande sig (intervenere) i de sager, der verserer ved domstolen. Kjølbro peger således på, at medlemsstaterne herved har mulighed for at påvirke domstolens afgørelser, selvom medlemsstaten ikke står som indklaget i den konkrete sag.

Dette er et aldeles fornuftigt forslag fra den danske dommer. Danmark har så vidt vides aldrig benyttet sig af adgangen til at intervenere i sager ved EMD.

Samme aften bragte Jyllands-Posten på sin netavis en reaktion fra Bryde Andersen med overskriften ”Ekspert: Ekstremt dyrt at blande sig i andre landes menneskerettighedssager”, hvor Bryde Andersen skød dommer Kjølbros forslag til jorden. Det var alt for omkostningskrævende, lød meldingen fra Bryde Andersen. Man kan ifølge Bryde Andersen tilsyneladende ikke forvente, at et land som Danmark formår at have overblik over de verserende sager ved EMD med det formål at foretage intervention.

Dette er imidlertid det rene vrøvl. Langt de fleste af EMD’s domme vedrører allerede fastlagte og accepterede fortolkninger af EMRK, og i det begrænsede omfang, EMD fastlægger ny praksis eller dømmer i sager, der måtte skønnes at have særlig dansk interesse, har Udenrigsministeriet gennem Danmarks repræsentation ved Europarådet rigelige forudsætninger for at følge op derpå, herunder som bi-intervenient i sager anlagt mod andre medlemsstater.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har da også i Politiken den 27/8 givet udtryk for, at intervention i sager ved EMD er en god ide. ”Det skal han [Kjølbro red.] ikke sige to gange” citeres  ministeren for at sige.

Bryde Andersens indspark i debatten om det europæiske menneskerettighedssystem er efter vores opfattelse så fordrejet og så tilpas unuanceret – både for så vidt angår de juridiske realiteter, men så sandelig også hvad angår de politiske realiteter – at det må antages at være årsagen til, at andre ikke tidligere har fundet det betimeligt at gå i rette med formueretsprofessoren. Det er naturligvis ganske i orden at argumentere for en dansk udtræden af EMRK, men det er uacceptabelt i en demokratisk debat at forklæde en rent politisk dagsorden som et juridisk responsum. Bryde Andersen er en anerkendt ekspert i formueret, men har så vidt vides ingen særlige akademiske forudsætninger for at udtale sig om folkeretlige og menneskeretslige spørgsmål. Det betyder naturligvis ikke, at han ikke kan/må have en holdning hertil, men man bør huske, at holdninger ikke nødvendigvis er baserede på ekspertise.

 

Skrevet af:

Tobias Stadarfeld Jensen er advokat  og tidl. praktikant på Danmarks repræsentation ved Europarådet

Claus von Barnekow er medlem af Sekretariatet for Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør ved Europarådet og fhv. seniorrådgiver i Europarådets sekretariat

 

 

En lynguide til det tyske valg

Tyskland skal til stemmeurnerne den 24. september og sætte deres kryds ved deres bud på den næste kansler. Et valg, som bliver fulgt med spænding i hele EU. Vi giver dig her et hurtigt overblik over valget og dets to spidskandidater – Angela Merkel og Martin Schulz.

ON NOW

ON NOW

ON NOW

ON NOW

Hvis du ønsker en mere udførlig guide, kan vi anbefale denne guide fra Politico

Skrevet af Mark Sinclair Fleeton

 

Erhard Jakobsens fond donerer 212.000 kr. til Europabevægelsen

I forbindelse med Erhard Jakobsens 100 års fødselsdag og lukningen af hans fond, har bestyrelsen bag fonden valgt at donere 212.000 kr. til Europabevægelsens arbejde. Den europæiske sag er en hjertesag for både Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, og Mimi Jakobsen, hvis far var formand for Europabevægelsen i 10 år i 60’erne og 70’erne, og det er den grad i hans ånd at støtte det forpligtende fællesskab.

Mimi Jakobsen begrunder valget af Europabevægelsen således: ”Min far var kendt både som borgmester i Gladsaxe og stifter af Centrum-Demokraterne, men hans livs største engagement var et forenet Europa, som han kæmpede for hele sit liv. Han stod op som “Danmarks europæer nr. 1″ i medgang og modgang for denne sag, og intet ville være mere i hans ånd end at støtte Europabevægelsen. Især i en tid, hvor der er beklageligt mangel på politikere, der trods deres støtte til et fælles Europa, er bange for at kæmpe for dette i forhold til befolkningen.”

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen er stolt over valget af Europabevægelsen: ”Det er en ualmindelig velkommen gestus, og de fleste i min generation kan huske, hvordan Erhard Jakobsen og mange andre viste vejen til fællesskab. Pengene skal bruges på Europabevægelsens arbejde med at møde danskerne og få sat EU på dagsordenen i frokostpausen, over middagsbordet og til familiefødselsdagen. Det er nødvendigt med debat og oplysning om EU, hvis vi fortsat skal sikre danskernes opbakning til det europæiske fællesskab.” 

Overrækkelsen af de 212.000 kr. fandt sted søndag den 3. september i forbindelse med Pulse of Europe. 

Europabevægelsen er klar til Ungdommens Folkemøde

Igen i år er Europabevægelsen stærkt til stede på Ungdommens Folkemøde den 7.-8. september i Søndermarken. Vi er en del af et fælles Europatelt med Europæisk Ungdom, Europa-Parlamentet i Danmark, Nyt Europa og Folkebevægelsen mod EU.

Europabevægelsen afholder tre events på de to dage:

Nationale eller europæiske løsninger – Q & A med den franske ambassadør om EU-samarbejdet

Torsdag den 7. september kl. 13.30-14.00

Har du nogensinde mødt en ambassadør, og ved du egentlig, hvad en ambassadør laver? Hvis ikke, så har du nu den oplagte mulighed for at komme helt tæt på den franske ambassadør, François Zimeray. Han fortæller om livet som ambassadør i Danmark, Frankrigs rolle i EU og om fremtiden for EU-samarbejdet. Han er naturligvis også klar til at besvare alle dine spørgsmål.

Sandt eller falsk om EU – årets kahootquiz

Tordag den 7. september kl. 14.00-15.00

Er det dig, som skal vinde titlen som quizmaster og ikke mindst have håneretten over dine venner? Så skal du lægge vejen forbi vores telt, når vi tester dig og dine venners viden om EU i jeres hverdag i vores kahootquiz. Ved du fx, at EU har sat et loft over, hvor mange kemikalier og skadelige stoffer, der må være i din shampoo og makeup? Og ved du fx, at EU har fjernet roamingafgiften, når du bruger din mobiltelefon, når du er på ferie i EU? Ja, så er du allerede godt på vej til at sikre dig titlen som årets quizmaster på Ungdommens Folkemøde.

Ude eller hjemme – EU-speeddating om uddannelse i EU

Fredag den 8. september kl. 10.30-11.30

Som ung i EU er der masser af muligheder for at studere eller arbejde i et andet EU-land, og med vores EU-speeddating giver vi dig et overblik over mulighederne. Vidste du fx, at du kan tage en del af din praktik i udlandet, hvis du vil være håndværker eller pædagog? Eller at du kan tage et semester i udlandet, hvis du læser på universitetet? Vi har samlet en række unge, som selv har været i udlandet, og de vil give deres gode råd videre til dig, så du også får muligheden for at opleve nye kulturer, få nye venskaber og oplevelser for livet.

Derudover så afholder Europæisk Ungdom det traditionsrige EU Fight Night fredag den 8. september kl. 15.00-17.00, hvor ungdommens skarpeste EU-debattør skal kåres.

Se hele programmet for Europa-teltet lige her

Europabevægelsen søger talentfuld projektkoordinator

Europabevægelsen er vokset fra 1.300 til over 2.000 medlemmer på bare to år – og vi går efter 10.000 medlemmer i 2020! Vi er derfor i gang med en stor omstilling, hvor vi skal nå ud til endnu flere danskere for at styrke debatten om EU.

Vi er allerede i gang med at udvikle vores visuelle identitet, planlægge medlemskampagner og målrette vores kommunikationsindsats, så det er en organisation med fuld fart over feltet, du kommer ind i – og du skal kunne lide at være i et politisk miljø med hurtige omstillinger, hvor vi ikke altid kan gå hjem kl. 16.30.

Til gengæld er vi et kontor med masser af godt humør (og is og kage), stort ansvar og muligheden for at arbejde for et samarbejdende Europa i en tid med Trump, Brexit, populisme og fake news. Vi siger selv, at Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om at et samarbejdende Europa klart er at foretrække.

Efter sommerferien skal vi have søsat vores projekt ”Vi Vil Europa”. Projektet blev udviklet tværpolitisk med et hav af organisationer, politikere og erhvervsliv fra efteråret 2016. Nu er vi så langt, at der skal eksekveres – og det bliver din opgave!

Vi leder derfor efter en struktureret og udadvendt person, der kan få vores initiativer sat i søen.

Du skal primært:

  • Koordinere debatter om EU i hele landet i samarbejde med frivillige i vores regionsforeninger og med deltagelse af politikere, organisationer, skoler og erhvervsliv.
  • Opsøge muligheder for at udvikle EU’s populære uddannelsesprogram Erasmus+ til også at dække seniorer (vi kalder det Erasmus++) og forberede pilotprojekter på samme.
  • Køre pilotprojekter på vores koncept ”1001 hjem”, hvor vi skal hjem i danskernes stuer og lytte til deres holdninger og spørgsmål om EU. Her vil du skulle udarbejde en samtaleguide samt en teknisk platform til opsamling af konklusionerne.

Endelig vil der forekomme diverse ad hoc-opgaver af foreningsmæssig karakter herunder medlemsbetjening.

Vi forestiller os, at du er udadvendt og positiv, har kendskab til det politiske miljø (gerne fra Christiansborg) og er god til strukturer – men også har masser af gå-på-mod, når planer pludselig må ændres med kort varsel. Du må gerne være nyuddannet, og det er et klart plus, hvis du har foreningserfaring, da der også vil være samarbejde med nationale søsterorganisationer samt den internationale europabevægelse (EMI).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen, aften- og weekendarbejde vil forekomme i mindre grad, og du vil have fast plads i vores sekretariat på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Der kan dog komme mindre ture rundt i Danmark. Det er en tidsbegrænset stilling med start 1. august 2017 og året ud – men med mulighed for forlængelse.

Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning inkl. cv og en beskrivelse af dig selv til sekretariatschef Kristine Rishøj Bille på: krb@europabevaegelsen.dk senest onsdag d. 28. juni. Samtaler foregår d. 29. og 30. juni.

DEBAT: Menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolen udgør Europarådets betydeligste bidrag til gavn for borgernes retssikkerhed

Er den vestlige liberale verden(sorden) i det længere perspektiv allerede trådt ind i en fase af grundlæggende politiske forandringer? Forandringer, hvor en politisk liberal, fordomsfri, tolerant, udadskuende og samarbejdende international orden langsomt trænges tilbage til fordel for en værdipolitisk nationalt indadskuende, mere konfrontatorisk, isolationistisk og illiberal orden til skade for bl.a. borgernes retssikkerhed? Eller er det, vi observerer blot pludselige, ikke vedvarende ujævnheder på de politiske strømningers overflade? Vi kan argumentere, spekulere og analysere, men vi ved det ikke. Endnu. Den polske statsmand Adam Czartoryski udtrykte i 1864 dilemmaet således: ”Menneskene synes dømt til kun at kunne foretage en sikker bedømmelse af forhold, de ikke længere kan påvirke.”

 

Dansk formandskab

Men hvad kan og vil Danmark påvirke? Udenrigsministeriet har det overordnede og koordinerende ansvar for varetagelsen af Danmarks udenrigspolitiske interesser. Disse interesser defineres af den til enhver tid siddende regering. Danmark overtager medio november 2017 til medio maj 2018 formandskabet for det besluttende organ ”Ministerkomiteen” i Europarådet. Denne organisation er den ældste af de regionale politiske samarbejdsorganisationer i Europa.

Europarådet er kontinentets vigtigste internationale organisation til fastlæggelse af standarder for retsstaten og menneskerettigheder til gavn for borgernes retssikkerhed over for staten. Organisationen, der har sæde i Strasbourg i Frankrig, har i dag 47 medlemsstater. Alle EU-stater er medlemmer. Disse 47 medlemsstater har tilsammen over 800 millioner indbyggere. I offentligheden overskygges Europarådet aldeles af EU, hvis Charter om Menneskerettigheder bygger på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det er denne konvention, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) – Europarådets ”kronjuvel” – fortolker. EU-Domstolen (EUD) og EMD blandes desværre ofte sammen.

 

At bære ved til et bål

Europarådets troværdighed er afhængig af medlemsstaternes overholdelse af påtagne forpligtelser. Dermed er medlemsstaternes politiske vilje til at lade sig udsætte for berettiget kritik og ændre adfærd afgørende for samarbejdet og dets borgernære resultater. De seneste års udvikling er særdeles bekymrende; værdier og efterlevelse af forpligtelser er således under voksende pres i en række medlemsstater. I egen afbildning er Danmark en konsekvent og aktiv forkæmper i det internationale samfund for menneskerettigheder. Men regeringen agter under sit kommende formandskab i Europarådet at bære ved til dette bål fremfor at bidrage til dets slukning. Begrundelsen herfor er hidtil udokumenterede påstande om vidtrækkende konsekvenser af EMD’s dynamiske fortolkningsstil. Indbildningen ses at være at regeringen ved at arbejde for at ændre vil kunne bevare, men kan man både blæse og have mel i munden? Den udenrigspolitisk anlagte linje tilsigter at ændre EMD’s fortolkningspraksis, der i højere grad er retsfortolkende, ikke som EUD’s retsudfyldende. Denne linje er kortsigtet drevet af dansk indenrigspolitik. Den hænger sammen med flygtninge- og indvandringspolitikken. Udover allerede at have antastet Danmarks ry kan denne linje i værste fald medføre en åbning af ”Pandoras æske”, idet domstolen i et bredere perspektiv svækkes til skade for borgeres retssikkerhed og rettighedsbeskyttelse. Den anlagte linje er endvidere et udtryk for at dansk juridisk tradition er noget navlebeskuende; andre staters retstænkning indgår ikke med nogen vægt i dansk tradition.

 

Domstolen og medlemsstaterne

EMD er det Europarådsorgan, der er bedst kendt i befolkningerne uden at den derfor forbindes med Europarådet. Det første udkast til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) udarbejdedes i Europarådets Parlamentariske Forsamling i 1949. EMD, som vi kender den i dag, behandler individuelle klager fra borgerne over medlemsstaternes påståede overtrædelser af EMRK, og medlemsstaterne har med deres undertegnelse af EMRK forpligtet sig til at efterleve Domstolens afgørelser. Medlemsstaternes retstænkning er dog i medfør af forskellige sociokulturelle og historiske erfaringer ikke identiske; en pluralisme består. Derfor kan efterlevelse ske på forskellige måder alt efter medlemstaternes retsprincipper (“margin of appreciation-princippet”), men selvsagt inden for inden for rammerne af de domme, som EMD afsiger. Og hvem fastslår så, at en medlemsstat har efterlevet en dom? Det gør Ministerkomiteen jf. EMRK. I praksis sker det ved fire årlige møder af tre dages varighed efter nærmere fastsatte procedurer. Når en dom findes at være efterlevet, træffer Ministerkomiteen beslutning herom. De seneste år har især Ruslands, Tyrkiets og Aserbajdsjans fortsat manglende efterlevelse af domme til skade for de ramte borgere vejet tungt på disse møder.

 

Danmark og Domstolen

To domme af stor betydning for retsudviklingen i Danmark er henholdsvis Jersild-dommen og Hauschildt-dommen. Begge domme gik Danmark imod. I Jersild-dommen (1994) fandt Domstolen bl.a., at de nationale domstole krænkede sagsøgers ytringsfrihed (artikel 10 om ytringsfrihed i EMRK) idet, ”at straffe en journalist for udtalelser fremsat af andre ville i den grad vanskeliggøre pressens mulighed for at bidrage til den offentlige debat, og en journalist bør ikke straffes, før der foreligger særligt tungtvejende grunde.” I Hauschildt-dommen (1989) fandt Domstolen en krænkelse af sagsøgers rettigheder, fordi en dommers upartiskhed kunne drages i tvivl, da han allerede gentagne gange havde besluttet at forlænge tiltaltes varetægtsfængsling (artikel 6 om ret til retfærdig rettergang i EMRK). Dommeren var altså inhabil.

I 2014 blev der afgjort 62 sager mod Danmark, hvoraf 60 blev afvist eller slettet. I 2015 blev der afgjort 48 sager mod Danmark. Alle blev afvist eller slettet. I 2016 blev der afgjort 56 sager mod Danmark, hvoraf 51 blev afvist eller slettet. Danmark har i alt tabt 15 sager ved EMD.

 

Udnævnelse af dommere m.v.

EMD har 47 dommere; dvs. en dommer fra hver medlemsstat. Medlemsstatens regering indstiller tre kvalificerede kandidater til medlemsstatens sæde. Efter en høring vælges en af kandidaterne af Europarådets Parlamentariske Forsamling til embedet. Dette er vigtigt at bemærke. Dommere ved danske domstole er som bekendt ikke folkevalgte. Det er desuagtet i Folketinget blevet fremført som et demokratisk problem, at dommerne i Strasbourg ikke er folkevalgte. I det perspektiv er kendsgerningen imidlertid, at dommerne i Strasbourg netop vælges af demokratiske valgte parlamentarikere fra medlemsstaterne. Domstolen betjenes af et sekretariat med en stab på henved 640 medarbejdere. Domstolens budget udgør lidt over en fjerdedel af Europarådets ordinære budget og er dermed organisationens største enkelte post. I 2016 var Domstolens budgetandel på 71.175.800 euro.

 

Europarådet er meget mere end Domstolen

Det skal understreges, at Europarådets samarbejdsområder omfatter meget andet end EMD og EMRK. Europarådet og dets medlemsstater har i årenes løb vedtaget 220 traktater, herunder tillægsprotokoller, som led i det mellemstatslige samarbejde tilligemed et stort antal rekommandationer m.m. For den gode ordens skyld skal peges på – hvad der sjældent nævnes – at et antal af traktaterne er af mindre eller ingen betydning i dag. Nogle er slet ikke trådt i kraft. Der kan sondres mellem de resultatorienterede traktater og rekommandationer, der vedrører retsstat og menneskerettigheder og de mere proces- og begivenhedsorienterede traktater og rekommandationer, hvis dokumenterede betydning for det resultatorienterede arbejde er perifer.

Medlemskab af Europarådet forudsætter obligatorisk tiltrædelse af EMRK, herunder afskaffelsen af dødsstraf, af konventionen mod tortur samt af Ministerkomiteens beslutning om ECRI. Derefter er der frit valg. Der er stor forskel på hvilke og hvor mange traktater de enkelte medlemsstater har tiltrådt. Rusland, der blev optaget i 1996, hører hvad antal tiltrædelser angår til i bunden.

Medlemsstaternes konventionsforpligtelser er genstand for overvågning. Det sker på de vigtigste områder af kommissioner o.lign. nedsat af Europarådet. F.eks. Kommissionen for et effektivt Retsvæsen, Komiteen til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller Straf (CPT), Komiteen til beskyttelse af nationale mindretal, Gruppen af stater mod korruption (GRECO), Ekspertgruppen for indsatsen mod menneskehandel (GRETA), Kommissionen mod racisme og intolerance (ECRI), Den Sociale Komite, og Ekspertkomiteen vedrørende den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog. Et for Europas borgere højaktuelt juridisk samarbejde finder sted i styrekomiteen vedr. terrorisme (CODEXTER), som arbejder på baggrund af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (2005) m.m. Seneste traktat er en tillægsprotokol om udenlandske terrorkrigere (2015) til konventionen. Også konventionen om IT-kriminalitet (2001), hvis formål er at styrke det strafferetlige samarbejde på området samt Medicrime-konventionen (2010), hvis formål er at bekæmpe forfalsket medicin, bør nævnes. Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret, også kaldet Venedig-Kommissionen, er Europarådets rådgivende organ i forfatningsretlige spørgsmål. Ikke mindst i medfør af de senere års beklagelige udvikling i en række af Europarådets medlemsstater – senest folkeafstemningen i Tyrkiet og dens autoritære konsekvenser – har Kommissionen fået betydelig omtale i medierne; selv i medierne hertillands har man kunne orientere sig om dens arbejde. I det generelle perspektiv indtager Europarådets Menneskerettighedskommissær, stillingen oprettet i 1999, en nøglerolle som Europarådets ”vagthund” vedrørende retsstat, menneskerettigheder og demokrati. Denne funktion er i medierne fejlagtigt tillagt Europarådets generalsekretær, som ligeledes i medierne uden nødvendig præcisering omtales som Europarådets chef. Dette er således en sandhed med modifikationer. Generalsekretæren er øverste chef for Europarådets henved 2200 medarbejdere (inkl. EMD-sekretariatet) store sekretariat, hvis opgave er at betjene Ministerkomiteen over for hvem generalsekretæren da også er ansvarlig.

 

Skrevet af: Tobias Stadarfeld Jensen er advokatfuldmægtig og tidl. praktikant på Danmarks repræsentation ved Europarådet & Claus von Barnekow er medlem af Sekretariatet for Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør ved Europarådet og fhv. seniorrådgiver i Europarådets sekretariat

Mød Europabevægelsen på Folkemødet

Der er ingen grund til at bryde en god tradition, så for sjette år i træk vil Europabevægelsen endnu en gang være at finde på årets Folkemøde. I år kan vi præsentere over 15 events fordelt over de fire dage, nye partnere og en række gengangere.

På årets Folkemøde har vi fornøjelsen af at byde velkommen til 3 nye partnere; Public Diplomacy Council of Catalonia (DIPLOCAT), Shell og Europa-Parlamentet i Danmark.

I samarbejde med DIPLOCAT har vi bl.a. indbudt Stine Bosse, Joan Majó, tidl. minister i Spanien, Albert Royo, generalsekretær i DIPLOCAT til en debat om, hvilken betydning en mulig catalansk selvstændighed vil få – ikke bare for Spanien men for hele EU.

Sammen med Shell afholder vi to debatter, hvor vi stiller skarpt på Danmarks rolle med at levere på Paris-aftalen, samt hvad der skal til for at industrialisere vindenergi, og hvordan det kan integreres i det europæiske energisystem.

Med en vindmaskine i baghånden, spørger vi sammen med Europa-Parlamentet i Danmark besøgende på Folkemødet, hvilken vej de synes vinden blæser i Europa. Sociale medier er det nye sort i dansk politik, men hvem er egentlig klogest, sjovest og mest ferm til at bruge sociale medier? Det stiller vi skarpt på, når medlemmer af Europa-Parlamentet udfordrer både Folketingsmedlemmer og kommunal- og regionspolitikere til en dyst på de sociale medier.

Vi tager pulsen på Folkemødet

Vi fortsætter succesen fra tidligere års folkemøder, når vi sammen med Microsoft inviterer Forbrugerrådet Tænk, René Gade (ALT), Karen Melchior (RV) og Pernille Weiss (K) til at diskutere, hvordan EU kan sikre dine data og privatliv i en verden, som bliver mere og mere digitaliseret.

CO-I er også at finde i vores telt igen i år og i samarbejde med dem, tager vi fremtidsbrillerne på og spørger Peter Thagesen (Underdirektør DI), Jens Boe Andersen (EU-chef Dansk Metal), Nikolaj Villumsen (EL) og Rasmus Nørlem Sørensen (sekretariatsleder DEO), hvordan vækst og job sikres i Danmark og Europa i en tid med stigende nationalisme og Trump ved magten i USA.

Den Parlamentariske Forsamling til Europarådet besøger Folkemødet og sammen med to medlemmer derfra samt Michael Aastrup (V) og Stine Bosse diskuterer vi, hvordan man sikrer flertallets rettigheder uden at give køb på flertallets.

Derudover aflægger den franske ambassadør, Francois Zimeray, et besøg i vores telt til et interview med Stine Bosse om Frankrig, EU og fremtiden.

På dette års Folkemøde har vi også æren af at invitere til Danmarkspremiere på den nye EU-dialog, som tvinger politikere til at lytte og ikke bare tale. Vi bringer også Pulse of Europe til Folkemødet, når vi går en tur gennem Allinge og tager pulsen på Folkemødet og markerer opbakningen til det europæiske fællesskab.

Kampen om EU-tronen

Igen i år kommer blod, sved og tårer til at flyde, når Peter Kær styrer slagets gang i årets Europa-quiz ”Kampen om tronen i Unionen”. Vi skal en gang for alle have opklaret, hvem der ved mest om Europa – journalister eller politikere. I år kommer journalistholdet bl.a. til at bestå af Ole Ryborg (DR) og Lotte Mejlhede (TV2), mens politikerholdet bl.a. kommer til at bestå af Christina Egelund (LA) og Jeppe Kofod (S). De sidste to år har journalisterne vundet, så spørgsmålet er, om journalisterne kan forsvare æren, eller om politikerne vil genvinde stoltheden og overtage tronen.

Vi deltager også i et storstilet flygtningeløb sammen med 8 andre organisationer, hvor vi med en post sætter fokus på flygtninges vej gennem Europa.

Europæisk Ungdom er igen i år også stærkt repræsenteret i Europabevægelsens telt. Her kommer postfakta og krumme agurker i centrum i årets mytequiz. Storbritannien forlader EU og sådan noget gør ondt i hjertet. Derfor inviterer Europæisk Ungdom til farvelfest med de bedste break-up sange. Derudover afholder de det traditionsrige EU Fight Night, hvor duellanterne bliver udfordret på skarpe holdninger og skarpe argumenter.

Bustur til Folkemødet

Hvis du er på Folkemødet, kan du besøge Europabevægelsens telt på Allinge Havn Yder, G11. Har du ikke mulighed for at besøge os på Folkemødet, så holder vi dig løbende opdateret om vores aktiviteter på vores sociale medier. Find os under #ebfm. Husk også at vi arrangerer en endagstur bustur til Folkemødet, hvor du har 7 timer til rådighed i Allinge fredag eftermiddag.

Se mere om busturen her

Du kan se hele Europabevægelsens program her

Du kan finde alle events fra alle arrangører her

Du kan også downloade Folkemødets app “Folkemødet 2017”