Vil du sætte EU på dagsordenen frem mod Europa-Parlamentsvalget 2019? Så bliv praktikant hos Europabevægelsen og Vi Vil Europa i 5-6 måneder i foråret 2019.

Som praktikant vil du være ansat hos Europabevægelsen, men mange af dine opgaver vil være for Vi Vil Europa, som er et initiativ på tværs af politiske partier og organisationer i Danmark. Du vil være en del af eventplanlægningen, den daglige drift og det politiske arbejde. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løser tingene i fællesskab. Her er det vigtigt, at du har mod og lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Opgaver

  • Udvikle debatkoncepter
  • Afvikle debatarrangementer
  • Politisk kommunikation
  • Kontakt med eksterne interessenter i det politiske miljø
  • Ad hoc

Baggrund (ikke et krav, men en fordel, hvis du har flere af disse kompetencer)

  • Erfaring med det politiske miljø
  • Viden om europæisk og dansk politik
  • En selvstændig og ansvarsfuld indstilling
  • Kørekort

Praktikstart er 1. februar 2019, men kan ændres efter aftale.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til landssekretær Anne Hauge på anh@europabevaegelsen.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, dog senest 1. december. Spørgsmål kan rettes til projektleder Søren Warthoe på tlf. 31318476.

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 2300 medlemmer.

Sammen med et bredt netværk har vi iværksat initiativet Vi Vil Europa, som skal brede EU-debatten ud til alle danskere i hele landet. Det kan du læse mere om her: vivileuropa.dk/