I kølvandet på Trumps valgsejr i USA, Brexit og mange andre populistiske eksempler i den aktuelle verden, har mange prøvet at sætte de populistiske bevægelser på formel med skiftende held. En af de bedste skildringer af populisme er nok Jan-Werner Müllers samfundsvidenskabelige arbejde ”Hvad er Populisme” udgivet af Informations Forlag i 2016, som jeg tidligere har anmeldt i Fokus Europa.

Men populisme er bestemt ikke nogen entydig størrelse. Derfor har Samuel Rachlin beskrevet de aktuelle populister ud fra en journalistisk vinkel, og det er gjort mesterligt. Der er stor inspiration at hente.

Et eksempel: ”Det lykkedes Nigel Farrage at engagere nogle af Trumps kampagnefolk til Leave-kampagnen takket være en stor donation fra en multimilliardær, Aron Banks. UKIP’s kampagne blev kørt på amerikansk vis, hvor man klart havde indset, at modstand mod EU-samarbejdet beror på følelser. Dem skal man spille på. Remain-kampagnen spillede på 3 ting facts, facts og atter facts. Det er folk immune overfor, når modstandere har følelsen af at alt bestemmes af EU og Storbritannien har mistet sin selvstændighed”.

Donald Trump fylder naturligvis meget, da han er en uforudsigelig populist i verdens mest magtfulde embede. Men der er også fine beskrivelser af Marine le Pen samt mange andre.

Samuel Rachlin kommer omkring AfD i Tyskland, Geert Wilders i Holland Victor Orban i Ungarn og mange andre. Dansk Folkeparti og det norske Fremskridtspartiet er også med, og det norske Fremskridtsparti har taget regeringsansvar modsat mange andre populist partier. Det gældende princip er jo at hævde, at man repræsenterer folket mod eliten, og så skal man jo ikke tage regeringsansvar, men sidde på den politiske bagsmæk og bue af ”den herskende klasse”.

Vladimir Putin er ikke med i populistforsamlingen, det kunne han godt have været. Egentlig savner jeg også en omtale af den nok største populist i nyere politisk historie, den tidligere iranske præsident Mahmud Ahmadinejad. Han er selvfølgelig ikke aktuel lige nu, hvor Hassan Rouhani har overtaget præsidentembedet, men han er af typen, der nok skal dukke op igen i en eller anden form.

Men bogen er absolut værd at læse for alle politisk interesserede, og gennem en masse eksempler får man populismens sande ansigt belyst.

5 stjerner ud af 6 mulige

Skrevet af Steffen Nørregaard, formand for Europabevægelsen Region Vestjylland

Samuel Rachlin: Folket og Magten
Kristeligt Dagblads Forlag 2017
ISBN 978-87-7467-344-6