Europadag 9. maj

Europabevægelsen fejrede Europadagen i hele landet! 

Den 9. maj 1950 blev de første skridt taget til at starte Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabet, som var optakten til det EU, vi kender i dag. Derfor fejres den 9 maj i hele Europa hvert år. Også i Danmark, hvor Europabevægelsen sætter gang i festlighederne over hele landet.

I Aalborg var vi på besøg følgende steder:

07.30 – 09.30: Uddeling af morgenbrød på Aalborg Banegård. Kom og få en croissant og en snak med EU-kandidat Søren Gade (V) og MF Marianne Jelved (RV) om betydningen af europæisk samarbejde.

10.00 – 11.00 Kaffeuddeling med Søren Gade (V) og Marianne Jelved (RV) ved Aalborg Universitet, afdeling øst, Frederik Bajers Vej 5

11.15 – 12.15 Kaffeuddeling med Søren Gade (V) og Marianne Jelved (RV) ved UCN Aalborg, Selma Lagerløfs Vej 2

15.15 – 17.15 Kaffe og kageuddeling med Marianne Jelved (RV) ved Aalborg Gågade, Nytorv v. Børnenes Kontor

Arrangeret med tilskud fra Europa-Nævnet og i samarbejde med European Movement International.

I Rønne havde vi disse arrangementer:

Fremvisning af filmen “Kvinder på Krigsstien” – helt gratis – i Rønne Bio.

Europe Direct Bornholm, regionskommunens EU-oplysningskontor, og Europabevægelsen på Bornholm byder traditionen tro på film og popcorn i anledning af Europadagen d. 9. maj, også kaldet Europas fødselsdag.

Torsdag d. 9. maj kl. 16.30 havde du muligheden for at overvære en eksklusiv dansk forpremiere på den EU-støttede og prisbelønnede film ”Kvinder på krigsstien” helt gratis i Rønne Bio.

I Rødding havde du mulighed for at møde os til disse arrangementer:

Europas Fremtid – hvor skal EU hen?

På Rødding Højskole, Florsallé 1 6630 Rødding, afholdte Europabevægelsen Sønderjylland vælgermøde.

Europa befinder sig i et vadested. Spillet om Brexit er gået i overtid, nationalistiske kræfter på tværs af kontinentet allierer sig, og man forventer, at det kommende valg til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj bliver en afgørende strømpil på Europas fremtid de næste mange år. I den forbindelse inviterede vi 8 politikere til debat. De skal diskutere valgets vigtigste spørgsmål.

Der deltog politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Alternativet, Konservative, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten

Ordstyrer var redaktør Siegfried Matlok.

Billede fra arrangementet

Region Vestjylland fastholdt traditionerne for Europadagen

Som traditionen byder, afholder Europabevægelsen Region Vestjylland på Europdagen den årlige bustur. Denne gang blev hovedattraktionen Mårbjergværket ved Holstebro. Efter en rundvisning på værket følger et politisk indspark om klimaforandringerne i Europa, og hele verden for den sags skyld.

Efterfølgende drager gruppen videre til Lemvig for at se et EU-finansieret stormflodssikringprojekt, og besøger efterfølgende Sea War Museum i Thyborøn hvor diskussionen om forsvarspolitik kan gå.

Dagen sluttes af med et oplæg om fiskeripolitik og Brexit fra Fiskeriformand Kurt Madsen

Du kunne date din kandidat til Europa-Parlamentet på Matrikel1 i København:

Du havde mulighed for at date din EP-kandidat til årets bedste Europadags-arrangement! Europæisk Ungdom og Europabevægelsen gik sammen om at afholde speeddating mellem EP-kandidater og deres vælgere i de smukke lokaler hos Matrikel1. Der var europæisk øl, snacks og politiske samtaler en masse – alt det bedste ved europæisk demokrati samlet i et event!

Arrangementet starter klokken 17.00 på Gammel Strand 26, København K, og chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark Anne Mette Vestergaard bød kommen hvorefter snakken om Europa og EU kan gå over en øl og lidt snacks

I Odense fejres Europadagen således:

Europabevægelsen Fyn inviterede alle ud i Odenses gader for at fejre Europadagen. Jane Heitmann fra Venstre og Mathias von Jessen fra Radikale Venstre snakkede med morgenpendlerne.

Liste over kommuner der på Europadagen flager med det europæiske flag:

  • Guldborgsund Kommune
  • Jammerbugt Kommune
  • Albertslund Kommune
  • Frederiksberg Kommune
  • Ringsted Kommune
  • Odder Kommune
  • Nordfyns Kommune
  • Vejen Kommune
  • Fanø Kommune

 

Danmark debatterer EU i uge 5

Du kan godt begynde at glæde dig. Politikere, kendte danskere og debattører står nemlig i kø for at invitere dig til en snak om EU i uge 5!

Vi Vil Europa har samlet en lang række spændende mennesker, der alle vil åbne deres hjem, yndlingsbar eller noget helt tredje for en EU-debat – med dig. Det sker i uge 5. Her lægger Vi Vil Europa alle kræfter ind for at få hele Danmark til at debattere EU.

Ambassadører, borgmestre og EU-kandidater åbner døren til debat

Du kan se listen over debattørerne og tilmelde dig debatterne på vivileuropa.dk/eu-uge-5/ Europabevægelsen er selvfølgelig også stærkt repræsenteret. Du kan bl.a. få dig en god snak med formand Stine Bosse onsdag den 30. januar på Frederiksberg.

Også Dansk Metals forbundsformand, direktøren for Tænketanken Europa og en lang række folketings- og EU-kandidater inviterer til en debat over hele landet. Du vil også kunne komme indenfor i flere europæiske ambassader og ambassadørboliger. Her åbnes dørene til en hyggelig samtale og lidt lækkerier fra hjemlandet.

Dilemmaer til diskussion i uge 5

Danmark Debatterer EU skal sætte skub i EU-debatten op til EU-valget den 26. maj 2019. Alle debatter vil tage udgangspunkt i dilemmaerne fra 1001 Hjem-folderen, som er udviklet af Vi Vil Europa. Her kan du komme til at tale om alt fra klimakrisen til bådflygtninge på Middelhavet. Du kan se folderen på 1001hjem.dk.

Vi Vil Europa er 24 organisationer og politiske partier, som er gået sammen om at styrke viden og debat om EU. I initiativet er der uenighed om meget, men enighed om, at debatten om EU starter hos danskerne.

Nordjylland indtager Bruxelles

Europabevægelsen i Region Nordjylland var fra 24. til 28. september på en kombineret studie- og ferierejse til Bruxelles med 36 deltagere. Rejsens primære formål var at gøre deltagerne ”en smule klogere på EU”, og det synes at lykkes i ganske betydelig udstrækning.

Rejsen foregik i bus fra Fjerritslev, og på udrejsedagen kørte man gennem Tyskland, der netop den dag gennemførte valg til Forbundsdagen. Undervejs blev man orienteret om de aktuelle politiske forhold i vort store naboland, og det tyske valgsystem – der på flere områder er ganske forskelligt fra det danske – blev naturligvis gennemgået.

Man besøger selvfølgelig ikke Bruxelles uden at se og opleve en del af byens mange seværdigheder. Vi begyndte derfor i det helt nære med at bese Grand Place, der med rette imponerer og betager. Der blev også aflagt besøg på Atomium, der er et af byens mest berømte vartegn, lige som den enormt store Koekelberg Basilika imponerede i både størrelse og byggestil.

Atonium Bruxelles

Rejsens politiske del blev især tilgodeset med 2 besøg. En eftermiddag havde vi fået mulighed for at besøge Landbrug og Fødevarers kontor. Vi fik ikke blot en grundig indføring i det arbejde, denne organisation udfører, men også en fornemmelse af de mange andre danske erhvervsinteresser, der varetages i byen. Naturligvis fik vi også en orientering, om den betydning BREXIT må antages at få for EU i
almindelighed – og for danske handels- og eksportinteresser i særdeleshed.

Europabevægelsen studietur Bruxelles

Der var afsat en hel formiddag til besøg i Europa-Parlamentet, hvor medlem af parlamentet Rikke Karlsson fulgte os. Hun fortalte personligt og engageret om sine gøremål i Parlamentet, og lagde bestemt ikke skjul på, at hun siden 2014 har udskiftet mange af sine holdninger til og om EU. Fra at have været endog ganske skeptisk til hele EUprojektet, erklærer hun sig nu som absolut tilhænger.

Efter mødet med Rikke Karlsson besøgte deltagerne den store plenarsal, hvor Olav Gade fra EU´s Besøgstjeneste forklarede grundigt og inspirerende om Parlamentets forskellige grupper, deres organisering og deres indbyrdes samarbejde. Vi blev bestemt klogere i løbet af besøget, men næppe nogle af os ville påstå, at vi havde fået det fulde og forkromede overblik. Det havde vi nok heller ikke forventet!

5 dage varede rejsen! 5 indholdsrige og vejrmæssigt gunstige dage!
Ingen skal dog være i tvivl om, at der ER mange kilometer til Bruxelles, og det lykkedes os endda at køre endnu flere kilometer på hjemvejen – for vi måtte jo opleve Brügge… EU var rejsens hovedmål, og vi ved betydeligt mere, end da vi drog ud. I forvejen var vi positivt indstillet til EU, men det er ret sikkert, at vort besøg i Parlamentet har givet større forståelse og indsigt i det komplicerede maskineri, der binder de mange lande sammen.

Skrevet af Poul-Erik Uttrup, medlem af Europabevægelsen i Region Nordjylland

Rikke Karlsson på Rebildhus

Dejlig stemning til et politisk møde på Rebildhus den 9. januar.

Et velbesøgt debatmøde med 53 tilmeldte, hvor Rikke Karlsson informerede om MELD og FELD fondenes betydning (og mangel på samme). Fulgt op af en kort info om tiden i DF.

Orientering om en måske vanskelig fremtid grundet Brexit og udfald af det kommende franske valg, hvor Marie Le Pen påregnes stor indflydelse.

Rikke Karlssons indlæg blev fulgt op af mange gode spørgsmål og svar.