Danmark debatterer EU i uge 5

Du kan godt begynde at glæde dig. Politikere, kendte danskere og debattører står nemlig i kø for at invitere dig til en snak om EU i uge 5!

Vi Vil Europa har samlet en lang række spændende mennesker, der alle vil åbne deres hjem, yndlingsbar eller noget helt tredje for en EU-debat – med dig. Det sker i uge 5. Her lægger Vi Vil Europa alle kræfter ind for at få hele Danmark til at debattere EU.

Ambassadører, borgmestre og EU-kandidater åbner døren til debat

Du kan se listen over debattørerne og tilmelde dig debatterne på vivileuropa.dk/eu-uge-5/ Europabevægelsen er selvfølgelig også stærkt repræsenteret. Du kan bl.a. få dig en god snak med formand Stine Bosse onsdag den 30. januar på Frederiksberg.

Også Dansk Metals forbundsformand, direktøren for Tænketanken Europa og en lang række folketings- og EU-kandidater inviterer til en debat over hele landet. Du vil også kunne komme indenfor i flere europæiske ambassader og ambassadørboliger. Her åbnes dørene til en hyggelig samtale og lidt lækkerier fra hjemlandet.

Dilemmaer til diskussion i uge 5

Danmark Debatterer EU skal sætte skub i EU-debatten op til EU-valget den 26. maj 2019. Alle debatter vil tage udgangspunkt i dilemmaerne fra 1001 Hjem-folderen, som er udviklet af Vi Vil Europa. Her kan du komme til at tale om alt fra klimakrisen til bådflygtninge på Middelhavet. Du kan se folderen på 1001hjem.dk.

Vi Vil Europa er 24 organisationer og politiske partier, som er gået sammen om at styrke viden og debat om EU. I initiativet er der uenighed om meget, men enighed om, at debatten om EU starter hos danskerne.

Afstemning præcis 30 år efter

Den 3. december 1985 besluttede det Europæiske Råd at oprette det indre marked med fri bevægelig for varer, personer og tjenesteydelser. Præcis 30 år efter denne begivenhed opfordres danskerne til – den 3. december 2015 – at stemme ja eller nej til øget dansk deltagelse i retssamarbejdet i EU.

Beslutningen om et retssamarbejde ligger i naturligforlængelse af beslutningen om at oprette et fælles marked. Når man vil et fælles marked, så skal der også være et retssamarbejde, som kan holde styr på dette fælles marked. Det fælles europæiske marked er på nuværende tidspunkt den største samlede økonomi i verden og det omfatter 508 millioner mennesker.

Som handelsnation er Danmark stærkt afhængig, at der kan handles på tværs af Europa og at denne handel sker i trygge rammer. Det er derfor også naturligt, at man i et internationalt politisamarbejde kan forfølge dem der overtræder fællesskabets love.

Afstemningen den 3. december er samtidig et ja eller nej til en række bestemmelser om samarbejde på tværs af Europa, som de fleste vil mene er ganske naturlige. Med et ja den 3. december bliver dette samarbejde reguleret lovmæssigt. En lovmæssig regulering er nødvendig for at de personer der har ret også får ret. Det drejer som om bestemmelser om; grænseoverskridende forældreansvar ved skilsmisse, grænseoverskridende arvesager, muligheder for grænseoverskridende mægling i forbindelse med uenigheder, bedre procedurer i forbindelse med konkurs, bekæmpelse af falskmøntneri, bekæmpelse af cyber-kriminalitet, bekæmpelse af menneskehandel og flere lignende initiativer. 

Det har aldrig gavnet Danmark, at stå uden for europæisk samarbejde. Det er derfor i virkeligheden en skandale, at der først nu eksisterer tilstrækkeligt med politisk mod i Danmark til at tage en afstemning om rets forbeholdet – men hellere sent end aldrig!

Debatindlæg af  Lars Thore Jensen, Formand for Europabevægelsen i region Sjælland

Bragt i  Sjællandske d. 31. august