Danmark debatterer EU i uge 5

Du kan godt begynde at glæde dig. Politikere, kendte danskere og debattører står nemlig i kø for at invitere dig til en snak om EU i uge 5!

Vi Vil Europa har samlet en lang række spændende mennesker, der alle vil åbne deres hjem, yndlingsbar eller noget helt tredje for en EU-debat – med dig. Det sker i uge 5. Her lægger Vi Vil Europa alle kræfter ind for at få hele Danmark til at debattere EU.

Ambassadører, borgmestre og EU-kandidater åbner døren til debat

Du kan se listen over debattørerne og tilmelde dig debatterne på vivileuropa.dk/eu-uge-5/ Europabevægelsen er selvfølgelig også stærkt repræsenteret. Du kan bl.a. få dig en god snak med formand Stine Bosse onsdag den 30. januar på Frederiksberg.

Også Dansk Metals forbundsformand, direktøren for Tænketanken Europa og en lang række folketings- og EU-kandidater inviterer til en debat over hele landet. Du vil også kunne komme indenfor i flere europæiske ambassader og ambassadørboliger. Her åbnes dørene til en hyggelig samtale og lidt lækkerier fra hjemlandet.

Dilemmaer til diskussion i uge 5

Danmark Debatterer EU skal sætte skub i EU-debatten op til EU-valget den 26. maj 2019. Alle debatter vil tage udgangspunkt i dilemmaerne fra 1001 Hjem-folderen, som er udviklet af Vi Vil Europa. Her kan du komme til at tale om alt fra klimakrisen til bådflygtninge på Middelhavet. Du kan se folderen på 1001hjem.dk.

Vi Vil Europa er 24 organisationer og politiske partier, som er gået sammen om at styrke viden og debat om EU. I initiativet er der uenighed om meget, men enighed om, at debatten om EU starter hos danskerne.

Debatmøde med MEP Bendt Bendtsen

I forbindelse med generalforsamlingen i region Syd- og Sønderjylland havde vi arrangeret et offentlig debatmøde på Agerskov Kro med Bendt Bendtsen, MEP. Temaet hed “Danmark i fremtidens EU”. Indlægget omhandlede ikke kun Danmarks stilling men også Englands Brexit og betingelserne, når UK forlader EU samarbejdet. Indlægget gav anledning til en god debat. Det er altid oplysende at høre en politiker der er medlem af Europa parlamentet.

Fejring af Europadagen

Region Syd-og Sønderjylland fejrede Europadagen 9. maj med et debatmøde i Haus i Nordschleswig i Aabenraa. Overskriften var “Europæiske naboer mødes” og undertitlen var “Europa i grænselandet. Det dansk-tyske grænseoverskridende samarbejde.” Paneldeltagerne var Thomas Andreasen, borgmester i Aabenraa Kommune, Hans Philip Tietje, formand for dansk-tysk udvalg i Region Syddanmark og formand for Region Sønderjylland-Schleswig samt Carsten Leth Schmidt, medlem af Interreg Udvalget for programmet “Deutschland-Danmark 2014-2020.”

Debatten handlede om samarbejdet over grænsen generelt, men også med fokus på uddannelse i grænselandet. Efterfølgende afholdte vi reception i anledning af Europadagen.

 

IMG_4464

Aabenraa blev klogere på folkeafstemningen

Op mod 100 debatlystne sønderjyder indtog mandag den 9. november lokalerne på Højskolen Østersøen i Aabenraa for at blive klogere på den kommende folkeafstemning. Spørgelysten blandt publikum var stor og slagets gang blev med sædvanlig lune styret af Der Nordschleswigers tidligere Chefredaktør, Siegfried Matlok. Til at belyse kompleksiteten i folkeafstemningen var Benny Engelbrecht (S) og Aabenraas Borgmester Thomas Andersen (V) og tidligere Chefpolitiinspektør Per Larsen.

Region Syd- og Sønderjylland takker for det store fremmøde.

Gallery Notice : Images have either not been selected or couldn't be found