Boganmeldelse: “Unleasing demons: the inside story of Brexit”

Bogens forfatter Craig Oliver var Storbritanniens daværende premierminister David Camerons politik- og kommunikationsdirektør i Downing Street nr. 10, altså den ledende spindoktor. Dermed var han en central aktør i valgkampen op til afstemningen 23. juni 2016, der førte til brexit – altså briternes nej til EU. Bogen foregår i perioden januar til juni, og hver måned er et selvstændigt afsnit.

Der skete meget i det halvår. Der blev lavet en aftale med resten af EU, som dannede grundlag for afstemningen. Det blev klart, hvem i det konservative parti, der var enten “ remain“  eller “ leave “. Og til sidst kom den hårde og beskidte valgkamp.

Bogen giver et indblik i det komplicerede magtspil hos Torierne, som de konservative politikere kaldes. Der er megen brandslukning undervejs, ikke mindst da Camerons familie er involveret i Panama-skandalen. Der var det tragiske mord på politikeren Jo Cox kort før valget, som rystede alle, og som satte valgkampen på pause.

Forfatteren har stor sympati for Cameron. Forræderne beskrives som daværende justitsminister, Michael Gove, og Boris Johnsen, der dengang var borgmester i London. Nuværende premierminister Theresa May fremstilles som tøvende minister, der skal  presses til at tage et standpunkt. Labour og partiets leder Jeremy Corbyn er kun perifert behandlet.

Centralt i bogen er konflikten hos Torierne. Det er her, dæmonerne slippes løs under valgkampen. Konflikten om Europa har været længe undervejs. Cameron havde i forbindelse med parlamentsvalget i 2015 lovet en folkestemning. Det skabte ro på de indre linjer og tog ikke mindst luften ud af det EU-skeptiske parti UKIP. Resultatet var en massiv valgsejr.

Løftet var han dog bundet af. Beslutningen er og vil blive kritiseret som måske klog valgtaktik, men ellers som noget, der satte landets fremtid på spil.

Det er nyt for mig, at der var flere datoer i spil, og at 23. juni blev valgt fremfor september, fordi en ny flygtningekrise i sommeren 2016 kunne spille ind (den kom ikke), og fremfor november,  fordi der var et landsmøde i oktober, hvor der kunne komme stor strid.

Resultatet blev  et “ leave “. Cameron går og May kommer til og siger i lang tid: “Brexit means Brexit”.

Læs bogen og dan dig dine egne indtryk. Den er letlæst som en nordisk krimi og mindst lige så spændende, og modsat en krimi, så står vi til sidst tilbage med tvivl om:

Who done it?“

Skrevet af Kurt Nielsen, formand for Europabevægelsen i Aarhus

Unleasing demons: the inside story of Brexit.

Af Craig Oliver, Forlaget Hodder

ISDN 978 1 473 65248 4

Boganmeldelse: Det politiske Europa – en guide til EU

Der er mange gode grunde til at forfatter og ekstern lektor Hans Branner udgiver en ny og opdateret version af sin efterhånden klassiske bog: ”Det Politiske Europa – en grundbog”.

For det første er udviklingen i EU i de senere år gået så stærkt, at det er svært at følge med for næsten alle, der ikke arbejder med EU til dagligt.  Finanskrise. Gældskrise. Økonomisk krise. Flygtningekrise. Sikkerhedspolitisk ustabilitet i EU’s nærområder – især i Syrien og Ukraine – og man kunne blive ved.

Derfor er det en rigtig god idé, at Hans Branner samler stoffet og giver læseren et godt overblik i én samlet fremstilling.  Her kan man – i ro og mag – selv dykke ned i både aktuelle og relevante temaer for Europas politiske udvikling.

Den systematiske indføring i EU’s politiske maskinrum er en af bogens store styrker. Kapitel 1-4 handler om EU’s baggrund og historie, medlemsstaternes centrale rolle, EU’s institutioner og udvalgte politikker, og det fungerer godt.

Da bogen givetvist er skrevet med henblik på undervisning i EU i samfundsfag på højt niveau i gymnasiet, giver opdelingen i forskellige tematiske kapitler god mening, da de indeholder pædagogiske figurerer, tabeller og faktabokse med relevante kilder. Underviser og elev har mulighed for at læse bogen ét kapitel ad gangen, og diskutere baggrund, årsager og løsninger ift f.eks. krisetemaerne. På den måde er bogen mere dynamisk, problematiserende og politisk aktuel end den typiske ”grundbog”. Det er en grundbog, der lægger op til debat i undervisningslokalet.

Risikoen er dog, at bogen  blot strejfer vigtige temaer, så læseren herefter ikke helt forstår, hvordan begreber og teorier skal anvendes i praksis. Kapitel 5 om: ”EU mod 2020: Eksistenskrise?” og kapitel 6 om: ”De politiske integrationsteorier” er eksempler på emner, der måske fortjener større grundighed og analyse, end de tildeles i de respektive kapitler. Det gælder ikke mindst behandlingen af Brexit, som naturligvis har mange danskeres store interesse. For hvorfor forlader Storbritannien EU – efter 44 års medlemskab?

Min allervigtigste anbefaling er derfor, at den spændende bog udvides med en tilhørende interaktiv hjemmeside, der giver læseren muligheden for at dykke ned i de mange emner, som bogen rejser. Dette skal naturligvis også integreres i bogens indhold, så læseren bliver inspireret undervejs og kan gå ind på den interaktive hjemmeside og lære mere om EU’s ledere, politiske historie, institutionerne, udvidelsen mod øst, m.v.

En digital løsning med historiske kilder, videoer, EU’s tidslinie, centrale politiske taler fra både tilhængere og modstandere og meget mere vil alt sammen give læserene mulighed for – på egen hånd – at udforske de enkelte temaer og derved udvikle de nuancer og den baggrundsforståelse, der skal til at for at forstå EU’s unikke historie og opbygning.

Forlaget Columbus og Hans Branner kan i måske i fællesskab tage handsken op, så især gymnasieelever m.fl. får endnu bedre undervisningsmateriale om EU i fremtiden.

Skrevet af Søren Toft

Tekstboks

 

Boganmeldelse: Europa i forandring

 

”En grundbog om EU’s politiske og retlige system” er undertitlen på ”Europa i forandring”, der nu foreligger i sin tredje udgave. Og den lever bestemt op til sit navn. Bogen giver en grundig indføring i EU’s historiske udvikling og opbygningen af institutionerne i EU. Men måske endnu vigtigere går den grundigt ind i beslutningsprocesser og ser på hvordan og hvorfor, EU har udviklet sig til det politiske system, som vi ser i dag.

Bogen er skrevet som en grundbog til videregående uddannelser, og den indeholder da også en grundig teoretisk del. Ikke desto mindre er bogen også meget velegnet til EU-interesserede, der ønsker en dybere viden og baggrund for at forstå EUs udvikling, nuværende sammensætning og ikke mindst i hvilken retning samarbejdet er på vej i.

”Europa i forandring” er et spændende og informativt værk, der med fordel kan læses igennem fra start til slut. Det skyldes ikke mindst det flydende, gennemarbejdede og rimeligt lettilgængelige sprog, der hjælper læseren smertefrit gennem bogen. Samtidigt er bogen et fremragende opslagsværk med mange figurer og opsummerende konklusioner efter hvert kapitel. Det gør den samtidigt til et ekstremt brugbart værktøj for den, der arbejder med EU som fx journalist, embedsmand eller politiker.

Skrevet af Mark Sinclair Fleeton

Tilbud til Europabevægelsens medlemmer: 3D vægkort til særpris

Vi har fået mulighed for at tilbyde Europabevægelsens medlemmer en særpris på indrammede vægkort fra Brain-Power.

Særprisen gælder både Europa- og Verdenskort og i en naturgeografisk udgave (m grænser & byer) og i en politisk udgave med vægt på hurtig identifikation af landene. Begge kort i 3D, hvilket betyder, at du tydeligt kan både se og mærke topografien.

Du kan se kortene her

Prisen er 1.796 kr + 100 kr i fragt for Europabevægelsens medlemmer. (normalpris 1995 kr. + 100 kr. i fragt)

Tilbuddet gælder både Europa- og Verdenskortet samt den fysiske og politiske udgave.

Vær opmærksom på at for at opnå særpris skal bestilling ske til Susanne Højland Pedersen på shp@europabevaegelsen.dk. Husk at oplyse om du ønsker Europa- eller Verdenskortet samt den fysiske eller politiske udgave af kortet.

Debat: Menneskerettighedsdomtolen: en nyttig syndebuk

Menneskerettighedsdomstolens indflydelse på Brexit har de seneste par uger været til debat i Berlingske, hvor både Bertel Haarder (MF) og Jacques Hartmann (cand.jur.ph.d.) har blandet sig i debatten. På foranledning af vores medlem Claus von Barnekow, forhenværende ambassadør ved Europarådet, bringer vi her en henvisning til Jacques Hartmanns indlæg i Berlingske, hvor han argumenterer for, at menneskerettighedsdomstolen ingen indflydelse har haft på Brexit.

Læs hele Jacques Hartmanns indlæg her

Læs hele Bertel Haarders indlæg her

Debatindlæg: Juridisk ekspert eller (rets)politisk holdningsmager – en juraprofessors folkeretlige fantasier

 

Juraprofessor Mads Bryde Andersen tegner i en kronik den 11/7 i Berlingske et forvrænget og dystert billede af indvirkningerne af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dynamiske fortolkningsstil. Også i Deadline på DR 2 har Bryde Andersen haft mulighed for at fremlægge sine synspunkter. Her fremførte Bryde Andersen også det synspunkt, at EMD ikke har vist sig særlig effektiv, når henses til den aktuelle situation i Tyrkiet efter det mislykkede kupforsøg, hvor de tyrkere, der har klaget, er blevet afvist, fordi EMD’s formelle klagebetingelser ikke var opfyldte. Bryde Andersen har heller ikke holdt sig tilbage fra at modsige den danske dommer ved EMD, Jon Fridrik Kjølbro, der har opfordret lande som Danmark til at fremlægge deres synspunkter og argumentation ved at intervenere i sager ved EMD. Og senest har Bryde Andersen i radioprogrammet Slotsholmen på P1 den 24/8 konstateret, at han endnu ikke er blevet modsagt. Lad dette være et modsvar.

Mads Bryde Andersen mener grundlæggende ikke, at EMD’s dynamiske fortolkningsstil er fornuftig, og at medlemsstaterne forhindres i at føre den politik, der er flertal for. Bryde Andersen illustrerer det blandt andet med eksempler på den retspraksis, som princippet om dynamisk fortolkning har ført med sig. Bryde Andersen fremkommer i kronikken med flere betragtninger, som bør imødegås, men dette svar isoleres af hensyn til formatet til enkelte af hans udsagn.

Det er navnlig spørgsmålet om udvisning af udlændinge, som danske politikere er interesseret i. Bryde Andersen anfører i sin kronik herom som selvstændigt punkt: ”artikel 8 afskærer os fra at udvise kriminelle udlændinge med familie i værtslandet”

Det er mildest talt en grov simplificering af problemstillingen. For selvfølgelig afskærer artikel 8 ikke Danmark fra at udvise kriminelle udlændinge med familie i værtslandet (Danmark). EMD har således gentagne gange og så sent som den 1. december 2016 i en sag mod Danmark anført:

”The Convention does not guarantee the right of an alien to enter or to reside in a particular country and, in pursuance of their task of maintaining public order, Contracting States have the power to expel an alien convicted of criminal offences.”

Det, som EMD’s praksis forlanger af medlemsstaterne, er, at der foretages en nærmere vurdering af den kriminalitet, som udlændingen har begået og den familiemæssige situation i værtslandet, når der nedlægges påstand om udvisning. Det er gudinden Justitias klassiske vægtskål, der her kommer i brug, hvor det helt overordnet er grovheden af den begåede kriminalitet, der afvejes mod udlændingens familiemæssige situation. Har en udlænding med lovligt ophold, eksempelvis gjort sig skyldig i såkaldt ”utryghedsskabende” tiggeri, er man i mindre omfang tilbøjelig til at udvise den pågældende udlænding under hensyn til retten til familieliv i artikel 8, hvis den pågældende har hele sin familie her i landet. Omvendt var udlændingen med lovligt ophold blevet udvist, hvis denne havde gjort sig skyldig i grov narkotikahandel eller lign., uagtet familien befandt sig her i landet.

Det kan i øvrigt oplyses, at EMD i ovennævnte sag fra december 2016 gav Danmark fuldt ud medhold i, at udvisning af den pågældende udlænding var på sin plads og således ikke udgjorde en krænkelse af udlændingens menneskerettigheder, selvom han havde både kone og otte børn her i landet.

I sin kronik ulejliger Bryde Andersen sig også med at fremsætte flere løsningsforslag, så Danmark kan slippe uden om de afgørelser fra EMD, som Danmark ikke bryder sig om. Ifølge Bryde Andersen kan Danmark eksempelvis opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og i stedet tilkendegive, at man fortsat vil anvende bestemmelserne i EMRK på nationalt niveau, men uden at være underlagt EMD’s jurisdiktion. Bryde Andersen argumenterer i den forbindelse for, at Danmark fortsat kan være medlem af Europarådet, idet London-traktaten, der er Europarådets grundlæggende retsakt (den såkaldte statut), ikke opstiller som krav, at en medlemsstat skal acceptere EMD’s jurisdiktion. En sådan udlægning ignorer imidlertid fuldstændig den retligt bindende sædvane, der har udviklet sig siden Europarådets grundlæggelse, i henhold til hvilken medlemskab af organisationen altid har forudsat accept af EMD’s jurisdiktion. Dertil kommer, at det nærmest er utænkeligt, at de øvrige medlemsstater ville acceptere et fortsat dansk medlemskab af Europarådet, hvis Danmark går den vej – og det vil bringe Danmark i en lignende international paria-position som Hviderusland.

I programmet Deadline på DR 2 kom Bryde Andersen som nævnt også med sine synspunkter om EMD. Han udtalte blandt andet, at EMD er ineffektiv og intet har gjort ved krænkelserne i Tyrkiet, hvor dommere interneres og ytringsfriheden begrænses som følge af det mislykkede kupforsøg sidste år. Han udtaler endvidere, at de, der har klaget til EMD over krænkelserne i Tyrkiet, har fået deres sager afvist som følge af manglende udnyttelse nationale retsmidler i Tyrkiet.

EMRK regulerer under hvilke betingelser der kan indgives en klage til EMD. Et af de mest præcise klagekriterier er kriteriet om, at man som klager skal udnytte de klagemuligheder, der er til rådighed i medlemsstaten. Det være sig udnyttelse af klageadgang eller ved at føre en civil sag ved de nationale domstole om spørgsmålet. Formålet med denne meget klare bestemmelse er at give medlemsstaterne mulighed for at reparere krænkelsen samt at skåne EMD fra at drukne i klagesager, der kunne være afhjulpet på nationalt plan. Medlemsstaterne har således ansvaret for, at menneskerettighederne overholdes, og domstolen i Strasbourg træder kun til, hvis medlemsstaterne svigter dette ansvar.

Kupforsøget i Tyrkiet fandt som bekendt sted sidste sommer. Allerede i november 2016 (måneder efter kupforsøget) afsagde EMD så vidt ses de første kendelser i sager, der udsprang fra kupforsøget. Sagerne vedrørte hhv. en skolelærer, der var blev fyret, og en dommer, der var blevet varetægtsfængslet – begge som led i de foranstaltninger, den tyrkiske regering iværksatte i kølvandet på det mislykkede kupforsøg. Fælles for EMD’s afgørelser var, at klagerne ikke havde forsøgt at indbringe deres sager for den tyrkiske forfatningsdomstol. Klagerne havde således ikke udtømt de retsmidler, som var mulige at udnytte på nationalt plan i Tyrkiet.

At Bryde Andersens egen politiske overbevisning tilsyneladende tilsiger, at EMD bør se stort på de processuelle konventionsbestemmelser og den mangeårige retspraksis vedrørende fortolkningen heraf, er Bryde Andersen i sin gode ret til at mene. I sin iver efter at udtale kritik synes juristen Bryde Andersen dog at forglemme, at EMD som domstol er forpligtet til at følge den præcedens, der måtte foreligge om et givent retsspørgsmål – også selvom afgørelsen efter Bryde Andersens politiske overbevisning burde være faldet anderledes ud.

Samlet set må Bryde Andersens forståelse for organisationen Europarådet, som EMD hører under, antages at være begrænset. Først som sidste (og som endelige juridiske) instans går EMD ind i konkrete sager – vel og mærke når betingelserne for at indgive en klage er opfyldte. I relation til situationen i Tyrkiet er det således først og fremmest i den øvrige del af Europarådets værktøjskasse, at situationen håndteres, og hvor kritik og løsningsforslag fremsættes og diskuteres.

Ønsker Bryde Andersen sig i øvrigt en mere effektiv menneskerettighedsdomstol, kunne han starte med at opfordre sine meningsfæller på den borgerlige fløj til at lade Danmark donere penge til EMD med det formål at nedbringe sagsmængden og sagsbehandlingstiden ved domstolen. Det kan oplyses, at man på EMD’s liste over frivillige donorlande finder lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, såsom Norge, Sverige, Tyskland og Holland, som alle har bidraget med indtil flere beløb til kontoen. Sågar Tyrkiet står som registreret donor. Danmark er ikke at finde på denne liste.

En sådan donation ville utvivlsomt udgøre kærkommen hjælp til EMD, som i øjeblikket forsøger at håndtere og adressere de mange tyrkiske klagesager, der er registreret i perioden efter kupforsøget, hvor der ifølge EMD’s præsident i januar kunne konstateres en stigning i antallet af tyrkiske klagesager på 276 %.

I Politiken den 23/7 bragtes et interview med den danske dommer ved EMD, Jon Fridrik Kjølbro. I interviewet opfordrede Kjølbro til, at Danmark begyndte at blande sig (intervenere) i de sager, der verserer ved domstolen. Kjølbro peger således på, at medlemsstaterne herved har mulighed for at påvirke domstolens afgørelser, selvom medlemsstaten ikke står som indklaget i den konkrete sag.

Dette er et aldeles fornuftigt forslag fra den danske dommer. Danmark har så vidt vides aldrig benyttet sig af adgangen til at intervenere i sager ved EMD.

Samme aften bragte Jyllands-Posten på sin netavis en reaktion fra Bryde Andersen med overskriften ”Ekspert: Ekstremt dyrt at blande sig i andre landes menneskerettighedssager”, hvor Bryde Andersen skød dommer Kjølbros forslag til jorden. Det var alt for omkostningskrævende, lød meldingen fra Bryde Andersen. Man kan ifølge Bryde Andersen tilsyneladende ikke forvente, at et land som Danmark formår at have overblik over de verserende sager ved EMD med det formål at foretage intervention.

Dette er imidlertid det rene vrøvl. Langt de fleste af EMD’s domme vedrører allerede fastlagte og accepterede fortolkninger af EMRK, og i det begrænsede omfang, EMD fastlægger ny praksis eller dømmer i sager, der måtte skønnes at have særlig dansk interesse, har Udenrigsministeriet gennem Danmarks repræsentation ved Europarådet rigelige forudsætninger for at følge op derpå, herunder som bi-intervenient i sager anlagt mod andre medlemsstater.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har da også i Politiken den 27/8 givet udtryk for, at intervention i sager ved EMD er en god ide. ”Det skal han [Kjølbro red.] ikke sige to gange” citeres  ministeren for at sige.

Bryde Andersens indspark i debatten om det europæiske menneskerettighedssystem er efter vores opfattelse så fordrejet og så tilpas unuanceret – både for så vidt angår de juridiske realiteter, men så sandelig også hvad angår de politiske realiteter – at det må antages at være årsagen til, at andre ikke tidligere har fundet det betimeligt at gå i rette med formueretsprofessoren. Det er naturligvis ganske i orden at argumentere for en dansk udtræden af EMRK, men det er uacceptabelt i en demokratisk debat at forklæde en rent politisk dagsorden som et juridisk responsum. Bryde Andersen er en anerkendt ekspert i formueret, men har så vidt vides ingen særlige akademiske forudsætninger for at udtale sig om folkeretlige og menneskeretslige spørgsmål. Det betyder naturligvis ikke, at han ikke kan/må have en holdning hertil, men man bør huske, at holdninger ikke nødvendigvis er baserede på ekspertise.

 

Skrevet af:

Tobias Stadarfeld Jensen er advokat  og tidl. praktikant på Danmarks repræsentation ved Europarådet

Claus von Barnekow er medlem af Sekretariatet for Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør ved Europarådet og fhv. seniorrådgiver i Europarådets sekretariat

 

 

En lynguide til det tyske valg

Tyskland skal til stemmeurnerne den 24. september og sætte deres kryds ved deres bud på den næste kansler. Et valg, som bliver fulgt med spænding i hele EU. Vi giver dig her et hurtigt overblik over valget og dets to spidskandidater – Angela Merkel og Martin Schulz.

ON NOW

ON NOW

ON NOW

ON NOW

Hvis du ønsker en mere udførlig guide, kan vi anbefale denne guide fra Politico

Skrevet af Mark Sinclair Fleeton

 

Erhard Jakobsens fond donerer 212.000 kr. til Europabevægelsen

I forbindelse med Erhard Jakobsens 100 års fødselsdag og lukningen af hans fond, har bestyrelsen bag fonden valgt at donere 212.000 kr. til Europabevægelsens arbejde. Den europæiske sag er en hjertesag for både Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, og Mimi Jakobsen, hvis far var formand for Europabevægelsen i 10 år i 60’erne og 70’erne, og det er den grad i hans ånd at støtte det forpligtende fællesskab.

Mimi Jakobsen begrunder valget af Europabevægelsen således: ”Min far var kendt både som borgmester i Gladsaxe og stifter af Centrum-Demokraterne, men hans livs største engagement var et forenet Europa, som han kæmpede for hele sit liv. Han stod op som “Danmarks europæer nr. 1″ i medgang og modgang for denne sag, og intet ville være mere i hans ånd end at støtte Europabevægelsen. Især i en tid, hvor der er beklageligt mangel på politikere, der trods deres støtte til et fælles Europa, er bange for at kæmpe for dette i forhold til befolkningen.”

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen er stolt over valget af Europabevægelsen: ”Det er en ualmindelig velkommen gestus, og de fleste i min generation kan huske, hvordan Erhard Jakobsen og mange andre viste vejen til fællesskab. Pengene skal bruges på Europabevægelsens arbejde med at møde danskerne og få sat EU på dagsordenen i frokostpausen, over middagsbordet og til familiefødselsdagen. Det er nødvendigt med debat og oplysning om EU, hvis vi fortsat skal sikre danskernes opbakning til det europæiske fællesskab.” 

Overrækkelsen af de 212.000 kr. fandt sted søndag den 3. september i forbindelse med Pulse of Europe. 

Europabevægelsen er klar til Ungdommens Folkemøde

Igen i år er Europabevægelsen stærkt til stede på Ungdommens Folkemøde den 7.-8. september i Søndermarken. Vi er en del af et fælles Europatelt med Europæisk Ungdom, Europa-Parlamentet i Danmark, Nyt Europa og Folkebevægelsen mod EU.

Europabevægelsen afholder tre events på de to dage:

Nationale eller europæiske løsninger – Q & A med den franske ambassadør om EU-samarbejdet

Torsdag den 7. september kl. 13.30-14.00

Har du nogensinde mødt en ambassadør, og ved du egentlig, hvad en ambassadør laver? Hvis ikke, så har du nu den oplagte mulighed for at komme helt tæt på den franske ambassadør, François Zimeray. Han fortæller om livet som ambassadør i Danmark, Frankrigs rolle i EU og om fremtiden for EU-samarbejdet. Han er naturligvis også klar til at besvare alle dine spørgsmål.

Sandt eller falsk om EU – årets kahootquiz

Tordag den 7. september kl. 14.00-15.00

Er det dig, som skal vinde titlen som quizmaster og ikke mindst have håneretten over dine venner? Så skal du lægge vejen forbi vores telt, når vi tester dig og dine venners viden om EU i jeres hverdag i vores kahootquiz. Ved du fx, at EU har sat et loft over, hvor mange kemikalier og skadelige stoffer, der må være i din shampoo og makeup? Og ved du fx, at EU har fjernet roamingafgiften, når du bruger din mobiltelefon, når du er på ferie i EU? Ja, så er du allerede godt på vej til at sikre dig titlen som årets quizmaster på Ungdommens Folkemøde.

Ude eller hjemme – EU-speeddating om uddannelse i EU

Fredag den 8. september kl. 10.30-11.30

Som ung i EU er der masser af muligheder for at studere eller arbejde i et andet EU-land, og med vores EU-speeddating giver vi dig et overblik over mulighederne. Vidste du fx, at du kan tage en del af din praktik i udlandet, hvis du vil være håndværker eller pædagog? Eller at du kan tage et semester i udlandet, hvis du læser på universitetet? Vi har samlet en række unge, som selv har været i udlandet, og de vil give deres gode råd videre til dig, så du også får muligheden for at opleve nye kulturer, få nye venskaber og oplevelser for livet.

Derudover så afholder Europæisk Ungdom det traditionsrige EU Fight Night fredag den 8. september kl. 15.00-17.00, hvor ungdommens skarpeste EU-debattør skal kåres.

Se hele programmet for Europa-teltet lige her

Boganmeldelse: ”Endestation Europa”

”Endestation Europa” er en bog fyldt med togmetaforer. Måske har det noget at gøre med jernbanernes afgørende betydning i den europæiske historie, at togene er blevet en så afgørende del af vores billedsprog. Adam Holm taler med en række kendte europæiske samfundsdebattører, og de fleste af dem frygter, at endestationen ikke er en station, men en afsporing af det europæiske tog.

Er populismens og nationalismens Europa ved at fortrænge tanken om et europæisk fællesskab fuldstændigt? Kan et samlet Europa overhovedet være en demokratisk konstruktion eller er det blot en kulisse, hvor teknokrater og levebrødspolitikere spiller et meningsløst skuespil. Og hvad med Rusland? Hvad betyder en varm eller kold konflikt med Putins skindemokrati?

Adam Holms samtaler med både glødende EU tilhængere, modstandere og ikke mindst russiske intellektuelle og samfundskritikere giver spændende om end pessimistist stof til eftertanke. Europa og EU er ikke en ø, men en del af en større sammenhæng, og det samme kan siges om den populisme og nationalisme, der i disse år går til angreb på europæisk samarbejde.

Jernbanemetaforerne er særligt velvalgte, da mange af de interviewede ligesom forfatteren selv trækker linjer til Europa under både 1. og 2. verdenskrig og situationen i dag. De finder mange ligheder, men også mange forskelle. Det er bestemt værd at tage med Adam Holm på denne togrejse gennem et Europa, der er tilsyneladende er på vej mod endestationen. Er der tale om en lang dags rejse mod nat eller er det bare fordi, det altid er mørkest lige før daggry?

Skrevet af Mark Sinclair Fleeton.