Europabevægelsens sommerstævne 2018

Fredag den 8. juni 2018 afholdt Europabevægelsen i Københavns Omegn sit årlige sommerstævne. Det foregik på Frilandsmuseet i Lyngby.

Første del af arrangementet var en rundvisning på Frilandsmuseet, hvor vi af den kyndige rundviser fik en masse at vide om livet i landbruget for flere hundrede år siden, hvor man ikke havde de hjælpemidler, vi kender fra nutidens landbrug. Vi fik forklaret om både bygninger og livet i landbruger på den tid. En særlig interessant oplysning var, at man på grund af forurening af vandet med bakterier var nødt til at drikke øl, som man selv bryggede på gårdene.

Som bekendt er landbrugspolitikken og navnlig landbrugsstøtten aktuelle emner i EU-debatten, ikke mindst  op til de forestående forhandlinger om EU’s syvårige finansielle ramme (budget).

Anden del af arrangementet var spisning i Frilandsmuseets restaurant. hvor regionsformand Poul Breyen orienterede om aktiviteterne i Europabevægelsen.

Arrangementets gæstetaler var LineaSøgaard-Lidell, der er kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet ved valget i maj 2019. Linea orienterede om europæisk politik  og hendes synspunkter og prioriteringer.

Herefter sagde vi farvel og kørte ud i den smukke sommeraften.

Arrangementet var støttet af Europa-nævnet.

 

Tekst og foto: Erik J. M. Pedersen

På billedet takker regionsformand Poul Breyen EP-kandidat Linea Søgaard-Lidell

Video: EU Fight Night på Ungdommens Folkemøde

Solen strålede om kap med spraglede bannere, balloner og budskaber, da virksomheder, organisationer og politiske partier bredte sig i hvide telte på Søndermarkens grønne pletter til dette års Ungdommens Folkemøde. Med alverdens taktikker forsøgte alle at bejle til de titusindvis af unge gymnasieelever og studerende, der i løbet af de to dage havde begivet sig ud i skoven på grænsen af Frederiksberg og Vesterbro.

Europabevægelsen og Europæisk Ungdom huserede sammen med Folkebevægelsen mod EU og Europaparlamentet i EuropaTeltet, der viste sig at blive et velbesøgt sted med verdensborgere, visioner og workshops.

Fredag eftermiddag inviterede Europæisk Ungdom til EU Fight Night, hvor en række begejstrede og benhårde ungdomspolitikere- og debattører kæmpede om publikums gunst i disciplinen EU-debat.

Se hvem vinderen blev i videoen herunder.

 

Skrevet af Anne Fønss Bach.

I Slovakiet hejses Europaflaget hver dag

Slovakiet overtog EU-formandskabet d. 1. juli, men hvad er det egentlig for et land. Det har FokusEuropa set nærmere på med en reportage fra det lille – og yngste – EU-land.

Det store slot tårner højt over Bratislava og står som vartegn over Slovakiets hovedstad.  Det hvide slot skinner om kap med solen, her på en sommerdag få uger efter Slovakiet overtog EU-formandskabet for første gang. Det hele er malet, pudset og poleret – tydeligt klar til at blive vist frem for de vigtige gæster, der kommer til Bratislava det næste halve år. Slottet er nemlig et af de steder, hvor der holdes møder.

slot

Slovakiet blev optaget i EU med østudvidelsen i 2004, og landet er det yngste i EU. Første januar 1993 blev landet selvstændigt, da Tjekkoslovakiet blev delt i Tjekkiet og Slovakiet. Opdelingen af de to lande bliver kaldt ”Fløjs-skilsmissen”, som efterdønninger på fløjsrevolutionen i 1989. Udover EU-medlemskabet tilsluttede landet sig også euroen i 2009. Noget der først førte til en prisstigning, men som senere har udlignet sig.  Selvom det vrimler med museer i Bratislava – alt fra apotekermuseum, urmuseum til udgravninger fra Romerriget og et museum om ungarsk kultur, så er der ikke meget om den nyere historie – demokrati og selvstændighed.  Fløjsrevolutionen i 1989 har dog fået et museum – i det bagerste lokale i en cafe er der omkring seks plancher med billeder og tekster, som beskriver, hvad der skete. Utrolig spændende, men ikke noget, som gør meget væsen af sig.

Byen med så meget historie

Hovedstaden Bratislava er en smuk by. Her i sommeren vrimler det historiske centrum med turister – mange kommer på en-dagstur fra Wien, der ligger mindre end en time væk og andre igen fra de krydstogter, som sejler på Donau. Den gamle by præges af tiden før Tjekkoslovakiet blev dannet i 1918, nemlig tiden hvor Bratislava (som dengang hed Pressburg) var hovedstad i Ungarn – og man kan fx se katedralen, hvor 19 ungarske monarker er blevet kronet gennem tiden eller paladset, hvor Napoleon og kejser Francis d. 2 underskrev Pressburg fredstraktakten i 1805 efter slaget ved Austerlitz.

Man skal dog ikke langt væk fra den charmerende indre by for at komme væk fra turisterne – som alle tager billeder af de mange sjove statuer, som findes i indre by – alt fra H.C. Andersen til en af Napoleons soldater, som læner sig over en bænk. Lidt væk er der væsentlig mere afslappet, der er flere slovakker – og isene er billigere.

For de historieinteresserede fylder Anden Verdenskrig også meget i og omkring Bratislava. Jerntæppet gik mellem Østrig og Slovakiet, og man kan se monumenter af gammelt pigtråd og mindetavler over de som led døden i forsøget på at krydse det. Der er lavet en cykelrute, hvor man kan følge jerntæppet hele vejen gennem Europa – og noget af den rute går i Slovakiet. For få år siden blev der også bygget en cykel- og gangbro mellem Slovakiet og Østrig lige hvor jerntæppet gik, som har det signende navn: freedom bridge. Ligeledes er det muligt at se bunkere, som blev bygget lige inden anden verdenskrig brød ud for at beskytte Tjekkoslovakiet. Højt ragende over byen kan man også se Slavin-monumentet, som er et symbol på den modstand, der var i Slovakiet mod nazisterne og et minde om de 6845 soldater, som mistede livet i kampen om Bratislava i 1945. Der er også massegrave og en fredshave, som blev initieret af Alexander Dubcek.

Kommunismens tid præger stadig bybilledet – væk fra det historiske centrum og på den anden side af Donau ligger den bydel, hvor 2/3 af Bratislavas indbyggere bor – og her er bybilledet præget af betonboligblokke, så langt øjet rækker – de fleste i pastelfarver. Ligeledes er der monumenter over den synagoge og den jødiske kirkegård, man jævnede med jorden, da man byggede en bro tilbage i 1973.

Selvom der er sket meget siden fløjsrevolutionen og indførslen af demokrati med EU-medlemskab og euro, så er der stadig en del unge, som forlader landet. En vi mødte, som nu bor og arbejder i Østrig, forklarede det med: at i Østrig, der foregår alting efter reglerne!

Europas geografiske centrum

europaplads

Slovakiet er ikke blot Bratislava og landet er præget af, at man ligger så tæt på Østrig, Ungarn og Tjekkiet. Flere steder kan man stå med et ben i Østrig og Slovakiet, hvor der ikke så meget som markeres en grænse, men hvor det eneste man ser, er majsmarker.  I syd-Slovakiet ligger en by, som er delt mellem Slovakiet og Ungarn – midt gennem byen løber Donau og skiller Komarno (Slovakiet) fra Komaron (Ungarn). Det var tilgengæld (og heldigvis) det eneste sted, der var grænsekontrol – dog kun med stikprøver.  Men her kunne man dog se, at det var to forskellige lande – ikke kun skiltningen, men også de omkring 10 veksleboder, som var lige før man var på broen. Kormarno var en mindre, men meget hyggelig by – noget mindre velpoleret end Bratislava, da man næppe forventede at EU-delegationen kom forbi. En af de bedste seværdigheder her var det, der hedder Europaplads, hvor de har bygget huse med arkitektonisk præg fra Europas lande. Der var alt fra en transylvansk borg fra Rumænien til tysk bierstube. Slovakiet er faktisk i hjertet af Europa  – byen Krahule er Europas geografiske centrum.

Det er tydeligt, at der sker noget udover det sædvanlige i Bratislava – der er i de sidste år bygget og renoveret, så man var klar til formandskabet, overalt høres sirener fra de mange bilkorteger, som fragter EU-VIP’erne rundt i hovedstaden og der er spærret af, stillet op samt et hav af mennesker med SK-EU2016-skilte.

Og overalt ses Europaflaget: ved ministerier, andre officielle bygninger og ikke mparlamentetindst ved Parlamentet – heldigvis er det ikke kun i anledning af formandskabet, men en bare helt generelt en anden indstilling til at vise man er en del af fællesskabet.

Selvom Bratislava kun rummer omkring 500.000 indbyggere er det en by og et land med så meget europæisk historie, at det bestemt er værd at besøge.

Af Christine Bille

Tilbage i Haag, hvor det hele startede

I slutningen af maj var Europabevægelsen tilbage, hvor det hele begyndte – nemlig i Haag. Her lagde europæere som Churchill og Adenauer grundstenen i maj 1948 til både Europabevægelsen og Europarådet ved Haag-kongressen. Europabevægelsen var tilbage i Haag for at deltage i EMI – den internationale Europabevægelses generalforsamling. Mødet blev holdt her, fordi Holland har formandskabet for EU dette halvår.

Inden det formelle møde var mange af de delegerede samlede til en uformel middag i byens pressecenter. Det var både flygtningesituationen, den nyligt afholdte folkeafstemning i Holland og den kommende i Storbritannien, som fyldte lokalet, mens bordene blev fyldt med asparges i alle afskygninger, nu hvor det var højsæson for dem i Holland. Pressecenteret ligger lige ved siden af det hollandske parlament, hvilket betød, at vi fik uventet besøg af den hollandske finansminister og formand for Eurogruppen Jeroen Dijsselbloem, som holdte en spontan tale, hvor han understregede vigtigheden i hele tiden at italesætte ”the added value”, som det europæiske samarbejde giver.

Jo Leinen, formand for den internationale europabevægelse og tysk socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, åbnede ballet. Der var ingen tvivl om alvoren – Europa står ved en skillevej, og det er nu, vi som europabevægelse skal være aktive. Vi tror på Europa – og på fremtiden. Hvis vi var pessimistiske, ville vi ikke være Europabevægelsen.

2512-edited-wp

Et af hovedtemaerne på generalforsamlingen var naturligvis den kommende folkeafstemning i Storbritannien. Det var både spændende og nervepirrende at høre den britiske europabevægelse fortælle, hvordan de kæmper til det sidste og er utroligt aktive, men også at der er lang vej endnu og mange tvivlere. Det er svært, når medierne og mange nationale politikere i mange år har været skeptiske. Afstemningen fylder også meget for den irske europabevægelse, som har lanceret en storstilet kampagne under overskriften ”Phone a friend” , med opfordring til, at alle irere skal ringe til en ven i Storbritannien, som kan gå ned og stemme. Her kan du læse den internationale Europabevægelses notat om konsekvenserne ved et muligt Brexit.

IMG_2563-wp-edit

Flygtningesituationen var også et stort tema på generalforsamlingen. Europabevægelsen i Tyrkiet fortalte om de store initiativer civilsamfundsorganisationer tager, som virkelig gør en forskel, og der var mange drøftelser om, hvordan vi skaber fælles løsninger og møder de nye europæere. Den polske europabevægelse kunne fortælle om, at viljen i befolkningen til at tage flere flygtninge var langt større end hos den polske regering.

Forsamlingen afsluttedes med at den hollandske udenrigsminister Bert Koenders holdt tale. Han understregede Europabevægelsens vigtige rolle i at være det folkelige modstykke til politikerne og hele tiden sætte Europa på dagsorden alle tænkelige steder. Han sagde bl.a. at dem som er langt væk, vil gerne hertil. Dem der er tæt på, vil gerne være en del af klubben – og dem, der er med er utilfredse og vil gerne ud.  Han stillede spørgsmålet: Hvordan får vi vores egne borgere til at værdsatte det fællesskab, vi i dag er en del af og som mennesker sætter livet på spil for at blive en del af. Læs noget af talen her.

IMG_20160527_184400

Der er gået mange år siden det hele startede i 1948, men disse dage i Haag var der ingen tvivl om, at Europabevægelsen er mindst lige så aktuel som den maj-dag i 1948, hvor Churchill og de andre store europæere startede bevægelsen.

Se højdepunkter fra generalforsamlingen på Twitter under #EMIFA16

Se flere politikpapirer og øvrigt nyt fra den internationale europabevægelse her.

Hvem beskytter dit privatliv på nettet?

I april måned vedtog EU forordningen om databeskyttelse, som fastsætter forpligtelser for dem, der har ansvar for databehandling, samt EU-borgeres rettigheder i forhold til behandling af deres personlige oplysninger. I forbindelse med vedtagelsen af denne forordning, har FokusEuropa været med til en konference organiseret af Dansk Erhverv og Det Britiske Handelskammer, der omhandlede databeskyttelse. Vi giver dig her en reportage fra konferencen.

Perspektiver på databeskyttelsesforordningen (GDPR)

Efter fire års forhandlinger blev den nye databeskyttelsesforordning endeligt vedtaget i april 2016. Den erstatter et gammelt direktiv fra tiden før sociale medier og cloud tjenester. Til konferencen var EU-repræsentanterne – Věra Jourová (EU-kommissær for retlige anliggender og forbrugere), Bruno Gencarelli (Generaldirektoratet for retlige anliggender og leder af databeskyttelsesreformen) og Giovanni Buttarelli (europæisk databeskyttelsessupervisor) – generelt entusiastiske omkring forordningen. Her var de hurtige til at nævne fordelene for både borgerne og virksomhederne. Fordelene for borgerne er kontrol over personlig data – ret til at få data slettet – og mulighed for at skifte udbyder. For virksomhederne er fordelen, at GDPR skaber harmonisering, altså fælles regler i hele EU, hvilket giver juridisk sikkerhed. Dog udtaler EU-repræsentanterne, at GDPR ikke er fejlfri, men at det er et startpunkt, og at det skaber rum for best practice.

Virksomhedsrepræsentanterne – blandt andre John Frank (vicepræsident EU anliggender, Microsoft), Erik Luysterborg (partner, Deloitte) og Ulf Pehrsson (vicepræsident, Ericsson) – var både optimistiske samt skeptiske. Her nævner de, at forordningen er progressiv, fremtidssikret, transparent, og at magtbalancen er i forbrugernes hænder. Personlige oplysninger og teknologi er tæt knyttet, derfor er GDPR en revolution i forhold til anvendelse af data. Harmoniseringen af reglerne gør, at virksomhederne kan være mere konkurrencedygtige i forhold til USA og Kina. Repræsentanterne for virksomhederne advarede dog om alt for meget regulering og dens effekt på vækst. Ifølge dem er der behov for, at virksomhederne genovervejer deres brug af datastrømme. GDPR fokuserer på fælles ansvar mellem controllere og processorer – dem der bestemmer, hvordan personlige oplysninger vil blive behandlet, og dem der behandler personlige oplysninger. Det vil sige, at hvis der sker et brud på private oplysninger, når virksomheder udveksler data, så er det deres fælles ansvar – det var virksomhederne ikke så glade for.

Til sidst var forbrugerrepræsentanten – Lars Pram (direktør, Forbrugerrådet) – meget skeptisk, selvom han startede med at sige, at GDPR var et skridt fremad i forhold til beskyttelse af personlige oplysninger. Han mente dog ikke, at GDPR var tilstrækkelig, da forordningen har virksomhederne i fokus i stedet for forbrugerne. Beskyttelse af personlige oplysninger er en fundamental ret. Virksomheder bør handle ansvarligt og implementere beskyttelse af personlige oplysninger i alle deres produkter, lød budskabet. Lars Pram opfordrede Kommissionen til at supplere databeskyttelsesforordningen med yderligere tiltag for beskyttelse og opfordrede virksomhederne til at indføre bedre teknologi til beskyttelse af data.

National sikkerhed eller beskyttelse af personlige oplysninger?

En gennemgående problematik til konferencen var dilemmaet mellem sikkerhed og beskyttelse af personlig data. National sikkerhed står i stærk kontrast til beskyttelse af personlige oplysninger, og man er nødt til at finde en balance. EU er ikke føderalt, og national sikkerhed er medlemsstaternes ansvar, hvilket kun gør dette dilemma mere kompliceret. Her var budskabet fra Forbrugerrådet således, ’’at de virksomheder der vil respektere beskyttelse af personlige oplysninger vil være vinderne’’.

Databeskyttelsesforordningen træder i kraft den 25. maj 2018. Du kan finde aftalen her.

 

Vores data strømmer over Atlanten

Mange af vores data befinder sig i en sky et eller andet sted – og derfor er der behov for regulering og beskyttelse af vores data, hvis de krydser Atlanten. Den kuldsejlede Safe Habour er ved at blive erstattet af aftalen Privacy Shield. Forhandlingerne er i gang, og det er Kommissionens plan at få den vedtaget i juni 2016. Mens USA er fokuseret på godkendelse af aftalen, så er EU fokuseret på sikre, at amerikanske virksomheder overholder reglerne, og at europæere har mulighed for at klage, hvis deres personlige oplysninger bliver misbrugt. Aftalen betyder, at de amerikanske myndigheder kun i visse tilfælde må overvåge EU-borgere, og at overvågningen skal være proportionel med det borgeren er mistænkt for. Derudover er der krav til virksomheder om at behandle klager inden for en deadline. Forbrugerrådet er dog bekymrede for Privacy Shield, da det ifølge dem ikke til svarer de regler, der er i EU, og at det tillader videregivelse af data til tredjelande.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Privacy Shield, kan du læse om det her.

Skrevet af: Adam Ishak
Redaktør: Karina Houlberg Skydsgaard

Balkan – a soft belly

Igor rynker brynene, i det han siger, at ”Balkan og især Serbien er EU’s bløde punkt, og Rusland er ekstremt interesseret i Balkan”. Det er ikke til at overhøre alvoren i udsagnet, selvom det engelske udtryk soft belly, får smilehullerne frem på flere af de unge danske tilhørere, der har valgt at bruge en eftermiddag med den serbiske Europabevægelse i Beograd.

Igor holder en kunstpause, inden han fortsætter sit oplæg, og han fortæller om et Serbien, der tydeligt er splittet mellem at gå mod EU eller Rusland. Flere og flere serbere har svært ved at se, hvad EU kan give dem, når EU ikke engang har nogle løsninger over for Victor Orban eller den økonomiske krise og Grækenland. Samtidig spørger mange serbere sig selv: ”Hvorfor skal vi gå ind i EU, når et af de store EU-lande er på vej ud i form af Brexit?” Igor efterlyser en værdidebat i Serbien, hvor EU bliver bedre til at kommunikere med serberne og fortælle om de goder, der er ved det europæiske samarbejde som f.eks. menneskerettigheder, rule of law og ytringsfrihed. Det kan flere af de unge danskere godt sætte sig ind i, for EU’s manglende kommunikation bliver også diskuteret i Danmark.

Den lille danske delegation på 20 mand fra SILBA, der opmærksomt lyttede til den serbiske Europabevægelse, tog til Beograd for at observere det serbiske parlamentsvalg søndag den 24. april 2016. Inden valget blev de oplyst om det aktuelle politiske miljø, om valgloven i Serbien og Serbiens forhold til EU og Rusland. De fik en forståelse af, at der reelt ikke er noget alternativ til det tidligere regeringsparti med Vučić i spidsen, som i øvrigt var informationsminister under Milošević samt at mange serbere forholder sig afventende og med tiltagende skepsis over for EU. Med disse oplysninger havde valgobservatørerne fået den fornødne indsigt i Serbiens aparte situation og var derved rustet til selve valgobservationen.

At gå til valgurnerne i Serbien

Som serbisk stemmeberettiget havde man mulighed for at afgive sin stemme fra kl. 07.00 til 20.00. Det betød en meget lang dag for de danske valgobservatører, som startede ude på valgstedet 06.30 og for nogle sluttede dagen først kl. 02.00 om natten.

En af de mest åbenlyse forskelle på valg i Danmark og Serbien er stemmeboksene. Det var som sådan ikke en stemmeboks, men et bord, hvor der var sat et papkryds imellem. Det indbød til at flere vælgere stemte sammen, hvilket ofte skete, dog uden, at de valgtilforordnede greb ind. Den generelle, men ubekræftede forklaring var, at det var for at undgå, at vælgerne kunne sælge deres stemme ved at tage billeder af deres valgseddel.

serbien billede 2

En anden beretning fra valgobservatørerne var, at da de valgtilforordnede ud på natten havde fået talt stemmerne op, nåede de frem til, at der var to stemmer i overskud. Der var altså to stemmesedler mere, end folk der var registreret som havde været inde at stemme. Det burde selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre, og de kunne slet ikke sende et sådant resultat ind. Men heldigvis var den overordnede valgtilforordnede pragmatisk anlagt, så hun tog to stemmesedler fra det parti, der havde fået flest stemmer og rev dem midt over. Herefter stemte regnskabet, og alle skrev under på protokollen, og de kunne komme hjem.

Langt de fleste steder blev valgobservatørerne budt velkommen med sandwich og kaffe, og flere steder blev valgobservatørerne klappet ud. Selvom der ikke altid var lige styr på, om listerne med stemmeberettigede nu også var lister over levende borgere, så var interessen for internationale valgobservatører ikke til at tage fejl af.

Selve valgprocessen foregik i de store hovedtræk, som de internationale forskrifter lyder. De uregelmæssigheder der var at finde kan primært begrundes i manglende erfaring eller manglende procedurer. Valghandlingen levede op til de internationale forskrifter, og serberne udfører valghandlingerne, som OSCE foreskriver. Der er derfor ikke grund til bekymring på den front.

Resultatet

Ved parlamentsvalget den 24. april genvandt Aleksander Vučić´s parti Serbiens Progressive Parti 48,5 % af stemmerne. Han sidder derved på 130 af sæderne i det 250 sæder store parlament. Vučić har lang erfaring i det politiske miljø i Serbien, og har offentligt udtalt, at han har ændret sig siden dengang, han var informationsminister under Milošević, og nu både vil samarbejde med både EU og Rusland.
Serbiens Socialist Parti, Milošević gamle parti, er et parti med nationalistiske holdninger, der ønsker samarbejde med Rusland. De blev 2. størst med 11 % af stemmerne. Vojislav Šešelj og Serbiens Radikale Parti blev det 3. største og kom i parlamentet med otte procent af stemmerne. Partiet, og manden der kommer med ultranationalistiske holdninger, ønsker et samarbejde med Rusland og ikke EU. Vojislav Šešelj blev frifundet af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag den 31. marts i år for krigsforbrydelser under Balkankrigen.

Det betyder altså, at Serbien i dag er ledet af de samme personer, som sad på de tunge poster i 90’erne under Milošević. Selvom Vučić offentligt har erkendt sine tidligere fejltagelser og i sin tid brød med Serbiens Socialist Parti, fordi han troede på et stærkere EU-samarbejde, så balancerer han i dag på en knivsæg mellem sine egne partifælder, de andre partier i parlamentet og mellem EU og Rusland.

Europas soft belly – det kan ikke ignoreres

Med det parlament der blev valgt ind den søndag i april, er det måske for alvor på tide at tage Serbien alvorligt og tage den bekymring alvorligt, som de pro-europæiske stemmer rejser samt tage kritikken om manglende kommunikation til sig. Det er ikke for underholdningens skyld, at Balkan bliver omtalt som Europas soft belly.

Du kan læse mere om det serbiske valg her
SILBAs rapport om valget i Serbien
BalkanInsight

Skrevet af: Karina Ersted Christensen, hovedansvarlig for SILBAs valgobservation i Beograd
Redaktør: Karina Houlberg Skydsgaard

Europabevægelsen på Roadtrip

I uge 45 var Europabevægelsen landet rundt på gymnasier sammen med politikere, Europa-Parlamentet og Europa-Kommission, Landbrug og Fødevarer m.fl. Vi var i Herning, Vejle, Kolding, Himmelev og Gladsaxe.

Eleverne har både fået oplæg, spillet dilemmaspil, skrevet læserbreve og debatteret med politikere. En stor del af ugen handlede naturligvis om den kommende folkeafstemning d. 3. december.

I Herning fulgte TV Midt/Vest elevernes bestræbelser på at blive klogere på afstemningen. Se klippet her.

 

 

Reportage fra EU Fight Night

Lokalet var stuvende fyldt med EU-flag, balloner og spændte unge mennesker. Scenen på Analog bar i indre København var bygget om til boksering, og i frontlinjen stod en yderst veloplagt Ole Ryborg klar til at styre slagets gang.  Torsdag den 30. april løb EU Fight Night af stablen. Ti debattører hvis tilhørsforhold spændte bredt i diverse ungdomspartier havde meldt sig klar til en hårdtslående debat på ord og publikum blev ikke skuffede! Allerede fra aftenens start gik debattørerne hinanden hårdt på klingen, og det var ikke bare debattørerne, som gik hårdt til den. Flere gange i løbet af aftenen fik de hårde ord med på vejen fra publikum, som ”I er lige dårlige” eller ”Så kom dog ind i kampen”. Debattørerne dystede bredt på emner indenfor Europapolitik, det spændte fra Privatliv på nettet over mediernes rolle i debatten til Flygtninge- og asylpolitik. Emner var på forhånd blevet bestemt af både debattører og andre interesserede over socialemedier.

Til at udpege vinderen af hver dyst var et meget kvalificeret dommerpanel indkaldt. Et bredt panel bestående af: Europabevægelsens formand Stine Bosse, Chefkonsulent, Ulla Lyk-Jensen fra Dansk Industri Europa politisk afdeling, Daniel Panduro, Byrådsmedlem fra Enhedslisten på Frederiksberg, og Martin Ting, formand for DGS Storkøbenhavn. Flere gange var der dog uenighed mellem dommerne, og derfor måtte nogle af debatterne afgøres af publikums hujen, klappen og brug af tågehorn.

Udover at vælge vinderen af hver runde havde dommerne også fået til opgave at udvælge det bedste argument. Vinderen i den kategori blev: ”Hvis der står 50 professorer på den ene side og 20 tosser med høtyve på den anden side, er det ikke lødig journalistik at give begge parter 50% af opmærksomheden, selvom tosserne råber højest”, men var dog skarpt forfulgt af følgende replik om landbrugspolitikken: ”Så kan det være spanierne kan holde styr på Dan Jørgensen.” De mange argumenter, debatrunder og det brede udvalg af emner var lidt af en udfordring for debattørerne, som for de flestes vedkommende havde medbragt eget heppekor til lejligheden.

Da finalen skulle afvikles, var lokalet nærmest blevet omdannet til en sauna og de to finalister Simon Lindkær, VU og Nilly Taheri, DSU skulle koncentrere sig meget for at holde tungen lige i munden. De to bar dog ikke præg af at have været igennem et hårdtspændt program, hvilket i særdeleshed blev tydeliggjort af at de hver især på sekundet holdte sig indenfor den fastsatte tidsramme på først et, dernæst et halvt minut.

I sidste ende blev det Simon Lindkær fra Venstre Ungdom, som trak det længste strå, og dermed kan han kalde sig vinder af EU Champ 2015. EU Fight Night var arrangeret i samarbejde med Europæisk Ungdom i forbindelse med den Europæiske Ungdomsuge. Vi glæder os allerede til næste års Fight.

Efter Fight Nighten gav vi vinderen Simon Lindkær tre hurtige spørgsmål, som følger herunder:

Hvad er din overordnede opfattelse af arrangementet i torsdags?

Min overordnede opfattelse af arrangementet er, at det var en nærværende, sjov og konkurrencepræget måde at italesætte EU-politik og komme omkring forskellige partier og interessenters holdninger på. Debatterne var korte, men skarpe, arrangørerne i godt humør og debattørerne veloplagte. Det eneste ærgerlige er vel, at der (i hvert fald som jeg opfattede det) kom ganske få som ikke i forvejen havde et politisk tilhørsforhold. Jeg tror, at mange havde fået noget godt ud af debatterne.

Har du fået nogen form for debattræning, som hjalp dig under EU Fight Night?

Ja – i VU træner vi vores debattører, som man gør i de fleste ungdomspartier, og jeg har også tidligere vundet vores interne debatturnering. Hvis man gerne vil være en god debattør, tror jeg det er vigtigt at arbejde systematisk for det og finde ud af, hvordan andre opfatter ens svagheder. Jeg har f.eks. skulle arbejde meget længe på at være i stand til at komme med korte indlæg og undgå at gentage mig selv.

Hvad er dit bedste tip til andre debattører?

Det bedste tip, jeg kan give til andre debattører, er at finde sin personlige debatstil. Der er alt for mange ordentlige og rolige mennesker derude, som prøver at lyde som Johanne Schmidt. Find ud af hvordan du selv har det bedst i debatter, om du skal afbryde og være aggressiv eller rolig og samlende. Det er satme individuelt.

Af Peter Parbo

”Ved danskerne overhovedet, hvad der har betydning for dem”?! – Finsk valg og europapolitik

Stubbs-reuters red

Danmark går til valg i år, men er der fokus på den europæiske vinkel? Det mener de ikke i Finland, hvor de bryster sig af at have en mere synlig debat om EU op til det nationale valg, som finder sted den 19. april.

Danmark mangler europæisk vinkel op til Folketingsvalg
Europabevægelsen har været i kontakt med to finner for at høre deres meninger om EU i den offentlige debat op til det finske valg. ”Det er ret overraskende, at danskerne ikke diskuterer EU mere indgående i et valgår! Ved danskerne overhovedet, hvad der har betydning for dem?” lyder det fra Iina Pyykkö, som studerer internationale relationer på universitetet i Tampere. Europapolitik er nemlig en helt naturlig del af den politiske debat op til det finske parlamentsvalg d. 19. april. ”EU er ikke nationalpolitik, men europapolitikken har nationale konsekvenser, og derfor er man nødt til at tage det i betragtning, hvis man er medlem af EU” forklarer Iina om europapolitikkens betydning ved det finske parlamentsvalg.
Danmark er også medlem af EU, men hvornår begynder de danske politikere at tage EU i betragtning, når de går til valgkamp?
”I Finland er EU-debatten ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt man skal være med eller ej, men mere om, hvordan man kan udvikle EU”, fortæller Henrik Manner, der arbejder i den finske bank OP. ”EU forstås generelt som en politisk arena” tilføjer Iina Pyykkö.

En nylig opinionsundersøgelse blandt de finske partier i parlamentet viser, at alle partierne mener, at medlemsskabet i EU har været gavnligt for Finland. Selv det euroskeptiske parti ’De Sande Finner’ mener ikke Finland har tabt ved at være medlem af EU. Denne positive opfattelse af EU kom senest til udtryk i marts måned i år i en stor paneldebat, arrangeret af Den Finske Europabevægelse, med alle partilederne. Debatten handlede om den finske udenrigspolitik med et særligt fokus på EU. Lederen af det finske Centerparti (KESK), Juha Sipilä, der lige nu fører meningsmålingerne med 24,7 %, havde fået flyttet datoen af paneldebatten hele tre gange. Alligevel endte han med, som den eneste, ikke at dukke op. De andre partier, Finnernes Parti som tidligere blev kaldt ’De Sande Finner’ (PS), Socialdemokratiet (SDP) og det regerende Nationale Koalitionsparti (KOK) har et tæt løb med hver omkring 16 % af stemmerne. Rygterne om, hvorfor Sipilä ikke dukkede op, har skabt debat. ”Sipilä er en tidligere entreprenør, der senere trådte ind i politik. Til sammenligning har den nuværende statsminister, Alexander Stubb, været både MEP og EU-minister i Finland.” forklarer Henrik Manner, der mener, at det har at gøre med Sipiläs manglende viden om EU. Det bliver derfor interessant at følge, hvorvidt Centerpartiet kan holde på vælgerne, når EU er et ret centralt emne i debatten op til valget.

Europæisk indblanding i det finske valg
I starten af denne uge var Angela Merkel draget til Finland for at hjælpe sin kollega, Alexander Stubb. På dette besøg, hvor der blev snakket meget om de ødelagte relationer til Rusland, og hvordan sammenholdet i EU måtte styrkes, roste hun Stubb og Finland til skyerne. Urolighederne mellem de russiske naboer og EU har naturligvis spillet en stor rolle i debatten om den finske udenrigspolitik og har ført til, at man har indgået et tættere samarbejde med Sverige og yderligere med NATO. Da Finland ikke er medlem af NATO, har sikkerhedspolitikken i forbindelse med EU handlet meget om, hvorvidt man burde have en fælles EU-hær.

Men det er ikke kun sikkerhedspolitikken, der er på dagsordenen: ”De største emner, der drejer sig om EU, er ikke sikkerheds- og udenrigspolitikken, men euro-politikken i forhold til Grækenland, hvor Finland har bidraget en hel del og bekymringerne herom og så naturligvis velfærdsturismen i forhold til rumænerne spiller også rolle” siger Henrik Manner. ”Tidligere på måneden havde MEP’en fra ’De Sande Finner’, Timo Soini sagt, at han ønskede et mere åbent Finland med flere immigranter, til trods for hans skepticisme mod EU. Noget tyder altså på, at debatten om EU i Finland er langt mere fokuseret på indhold, end det man får opfattelsen af i Danmark, hvor det ofte blot kommer til at handle om suverænitetsafgivelse”, slutter han.

Finland går til valg den 19. april. I Danmark falder Folketingvalget senest den 15. september.

Skrevet af Henrik Magnusson, Redaktør Peter Parbo

Nordisk samarbejde versus europæisk samarbejde – ikke et enten eller, men et både og.

Når EU-skoen trykker er det så mod Norden, at vi skal vende os? Nej, var svaret fra et enigt panel i Landsstingssalen, der eftermiddagen igennem debatterede Norden i EU, der er ingen modsætning mellem et nordisk og europæisk samarbejde. Men i stedet masser af fordele at hente i det nordiske samarbejde, som er brugbart i EU.

Eftermiddagssolens sidste bløde stråler lyste gennem vinduerne, alt i mens et oplagt publikum fandt vej til Landsstingsalen på Christiansborg, hvor debatmødet om Norden i EU fandt sted. Eftermiddagen var arrangeret af Europabevægelsen i samarbejde med Foreningerne Nordens Forbund og Norden i Fokus; de havde inviteret en perlerække af debatlystne politikere og erhvervsfolk, med særlig interesse for nordisk og europæisk samarbejde.  Blandt hovednavnene var: Bertel Haarder (V), Karen Ellemann (V) Formand for Foreningen Norden, Mogens Lykketoft (S) og Olemic Thommesen Stortingspræsident og Formand for Foreningen Norden Norge.

Society of happy taxpayers

Dagens ordstyrer, Lene Johansen, indledte debatmødet med at konstatere, at vi i Norden har mange ting til fælles; møntfoden hedder for eksempel kroner. Men, sagde hun, med spørgende blik rettet mod publikum: ”hvad skal vi bruge dette fællesskab til? Gælder disse fællestræk kun for Norden og ikke for EU?”. Med disse ord hængende i luften indtog Mogens Lykketoft og Olemic Thommesen scenen.

De fik hurtigt tag i publikum, og i den flydende overgang mellem norsk og dansk blev det klart for salen, at både Mogens og Olemic ser potentiale i det nordiske samarbejde, men at de savnede flere forpligtende processer. Samtidig gjorde de det meget klart, at det ikke er enten Norden eller EU: ”Vi skal ikke se Norden som alternativ til EU, men som et fællesskab, som en platform, der har den største chance for at præge verdenssamfundet med vores tanker og værdier” sagde Lykketoft, hvortil der på norsk blev tilkendegivet, at Norden netop har værdier, der er værd at værne om og eksportere til resten af EU. Her stemte Margrete Auken i og fortalte, at hun jævnligt får at vide af sine kolleger, at ”Norden er et society of happy taxpayers”.

Vi vil gerne have lyntog, men det skal stoppe på alle stationer 

En følelse af sammenhold og tilfredshed sænkede sig over salen, samtidig med at historiker Uffe Østergaard indtog talerstolen. Og måske derfor følte han trang til at ryste lidt op i os alle med ordene om, at ”fred ikke er en selvfølgelighed i Norden”. Men fortsatte han: ” Hvis Danmark og Sverige kan blive venner, så kan alle. Det skal minde os om, at vi ikke er født til fred, men er nået frem til det”. Således opmuntret fulgte publikum opmærksomt med i Østergaards beretning om Nordens fællestræk og værdier. Han fremhævede især Nordens folkelighed, at vi er gode til at inddrage borgerne i samfundslivet, de stærke fagbevægelser og henledte opmærksomheden på, at mange partier hedder noget med ’folk’. ”Det med at dyrke folket er ikke noget andre EU-lande bruger særlig meget” fortsatte Østergaard og salen nikkede samtykkende.  Norden har en anden mentalitet, som netop er rodfæstet i vores fællesskab, det gør sig blandt andet gældende, når vi siger ja til lyntog, men insisterer på, at det skal stoppe på alle stationer, fordi alle borgere skal føle sig lige. Østergaards oplæg efterlod en sal i højt humør med det indtryk, at der er flere grundlæggende fællestræk mellem de nordiske lande, end der er i resten af EU.

 Fjollehoveder og morgenmøder

Dette indtryk fik lov at stå uberørt hen i den efterfølgende debat. Her diskuterede politikere, erhvervsliv og Nordisk Råd det nordiske samarbejde i EU og publikum blev præsenteret for en række forskellige synspunkter i forhold til nordisk – og europæisk samarbejde. ”Skal EU ud af krisen er der brug for Nordens pragmatiske tilgang” var Karen Ellemanns klare holdning. Norden har meget at byde på, men det kræver et aktivt valg. Norden skal påvirke EU med den nordiske snusfornuft, de liberale værdier og reformer. Efter denne klare holdning, kom Morten Helveg Petersen på banen. Han konstaterede, at: ”det ikke hedder nede i EU, vi ER i EU”, en udmelding, der udløste en klapsalve fra salen. Derved satte han ordstyreren på plads efter hun havde stillet et spørgsmål til ”politikerne nede i EU”. Helvegs pointe var, at interessefælleskabet kommer forud for et geografisk fællesskab. Derfor må fokus ligge, hvor der er fælles holdninger. Norden har interessefællesskab med hensyn til vedvarende energi og derfor giver det god mening, at Norden går sammen for at vise vejen for resten af EU, var hans budskab. Disse udtalelser udløste blandede reaktioner blandt paneldeltagerne. ”Vi skal huske på, at set udefra er vi meget ens, og så er vi da nogle fjollehoveder, at vi ikke kan bruge det” var Bertel Haarders kommentar efterfulgt af et ønske om at genindføre nordiske morgenmøder i Europa-Parlamentet, med formålet at styrke den nordiske position i EU. I det øjeblik talestrømmen nåede de bagerste rækker af salen trykkede Auken på mikrofonknappen og udtalte, at der ingen fornuft var med morgenmøderne idet Norge ikke er med i EU: ”Norge er det kit, der binder Danmark og Sverige sammen; uden Norge ingen samling”.
Vigtigheden af det nordiske samarbejde fik tilføjet en ekstra dimension af Kasper Ernst fra Dansk Erhverv, der fremhævede det nordiske samarbejde, når EU-lovgivning implementeres. I dag sker det på 28 forskellige måder, men et tættere nordisk samarbejde, hvor man kan anvise nogle fælles regler for implementering af lovgivning, vil være en succes for erhvervslivet.

Ingen modsætning

Det nordiske samarbejde skal ikke stå i stedet for EU, det var der bred enighed om. Men derfra bredte uenigheden sig. Hvor meget skal der satsets på det nordiske samarbejde og giver det mening at snakke om Norden i EU? Dagen sluttede ikke med et endegyldigt svar, men dannede baggrund for en vigtig debat, som forhåbentlig vil fortsætte også udenfor Christiansborg. Dagens publikum virkede opsatte på at fortsætte diskussionen, til formålet stod der vin og chips klar i foyeren og med afskedssalutten: ” Der er ingen modsætning mellem nordisk og europæisk samarbejde” fra Rune Siglev fra Europabevægelsens Forretningsudvalg, var publikum således klar til at videreføre debatten.

Skrevet af Karina Ersted Christensen, Redaktør: Christine Bille