Årets Europæer 2017!

Frankrigs præsident Emmanuel Macron blev Årets Europæer 2017. Læs landsformand Stine Bosses tale her!

We are living in times of change, and big shifts are on the horizon in Europe. As if that’s not enough, there are new agendas in place in countries on our EU borders, which happen on top of new fractures inside EU.

Brexit. Russia. Eastern Europe – wanting new standards and values – excluding for example Muslims and rejecting Southern Europe’s constant push for more help regarding migration and refugees. Cyber crime at a new level – not to speak of cyber war.

Following populistic voices comes totalitarian values, in a manner which we have not seen since the 30’s. Yes, this is indeed a reality, not only in Europe, but also in the “country of freedom” – the US.

So who will defend our values? Who will stand against the wind and talk, not only about what the European Union is, but also what it might become? President Macron.

He actually stated – before he was elected, whilst still campaigning: France is great … but only as a consequence of our membership of the EU.

The very special loyalty exceeding from the French borders is rare these days. France stands in clear opposition to the increasingly skeptical view on the EU, that many classically responsible countries across the union – including Denmark – have witnessed. Thus, Macron soon became a clear voice. A strong profile, from whom we can get new inspiration from, with a statesman perspective that exceeds France.

The European Union, being shocked after the above-mentioned events, really needs Macron. Whether you agree with him politically on all aspects or not, becomes a less important matter: because the vision for Europe is so clear.

We can only pave the way forward in the name of a “European Union”, if the 500 million citizens of Europe are taken seriously. Not only every 5 years when there is an election for the Parliament. No, we need national politicians, all across Europe, who will take us seriously; who will listen and debate with us, and with each other, for a better Union and a clearer path forward.

This is where Macron’s voice has been clear and profound in a way we need within Europe and for Europe. We can only hope, that his commitment to work towards processes of development and his efforts to involve the voices of the citizens will be copied – by political opponents as well. Not in a “more or less” debate, but in an intense “what” debate.

The European Union is ours. It is a political battlefield and the most important road for any European citizen and business to influence our own lives and to impact on a global scale.

Thank you Mr. President for showing us this so clearly, and congratulations on your title as European of the Year.

Mere end 30 melder sig som EU-skribenter

Murere og embedsmænd. Københavnere og nordjyder. Overvældende mange medlemmer med vidt forskellig baggrund har meldt sig klar til at skrive artikler om EU på DenOffentlige.dk.

Gruppen består indtil videre af 31 frivillige skribenter, herunder koordinator Mark Sinclair Fleeton. Og flere kommer stadig til.

Det bliver en blandet flok af alt fra pensionister til studerende, der skal levere artikler til DenOffentlige.dk. Skribenterne er også fordelt over hele landet, og der er derfor god chance for at få mange nye og spændende vinkler på EU-samarbejdet.

Første møde forventes at blive holdt i København sidst i november. Her vil der blive gjort en særlig indsats for at samle så mange skribenter som muligt på trods af den store geografiske spredning.

Samarbejdet med DenOffentlige.dk giver en unik mulighed for at sprede viden om EU bredt ud. Hjemmesiden er nemlig målrettet ansatte i den offentlige sektor, så det er en stor gruppe danskere, der kan komme til at læse artiklerne.

Udover artiklerne fra de frivillige skribenter, kommer Europabevægelsen også til at bidrage til siden med en række blogs fra prominente danskere. Her har blandt andre de tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft sagt ja til at fortælle om deres tanker om det europæiske samarbejde.

Erhard Jakobsens fond donerer 212.000 kr. til Europabevægelsen

I forbindelse med Erhard Jakobsens 100 års fødselsdag og lukningen af hans fond, har bestyrelsen bag fonden valgt at donere 212.000 kr. til Europabevægelsens arbejde. Den europæiske sag er en hjertesag for både Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, og Mimi Jakobsen, hvis far var formand for Europabevægelsen i 10 år i 60’erne og 70’erne, og det er den grad i hans ånd at støtte det forpligtende fællesskab.

Mimi Jakobsen begrunder valget af Europabevægelsen således: ”Min far var kendt både som borgmester i Gladsaxe og stifter af Centrum-Demokraterne, men hans livs største engagement var et forenet Europa, som han kæmpede for hele sit liv. Han stod op som “Danmarks europæer nr. 1″ i medgang og modgang for denne sag, og intet ville være mere i hans ånd end at støtte Europabevægelsen. Især i en tid, hvor der er beklageligt mangel på politikere, der trods deres støtte til et fælles Europa, er bange for at kæmpe for dette i forhold til befolkningen.”

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen er stolt over valget af Europabevægelsen: ”Det er en ualmindelig velkommen gestus, og de fleste i min generation kan huske, hvordan Erhard Jakobsen og mange andre viste vejen til fællesskab. Pengene skal bruges på Europabevægelsens arbejde med at møde danskerne og få sat EU på dagsordenen i frokostpausen, over middagsbordet og til familiefødselsdagen. Det er nødvendigt med debat og oplysning om EU, hvis vi fortsat skal sikre danskernes opbakning til det europæiske fællesskab.” 

Overrækkelsen af de 212.000 kr. fandt sted søndag den 3. september i forbindelse med Pulse of Europe. 

Europabevægelsen er klar til Ungdommens Folkemøde

Igen i år er Europabevægelsen stærkt til stede på Ungdommens Folkemøde den 7.-8. september i Søndermarken. Vi er en del af et fælles Europatelt med Europæisk Ungdom, Europa-Parlamentet i Danmark, Nyt Europa og Folkebevægelsen mod EU.

Europabevægelsen afholder tre events på de to dage:

Nationale eller europæiske løsninger – Q & A med den franske ambassadør om EU-samarbejdet

Torsdag den 7. september kl. 13.30-14.00

Har du nogensinde mødt en ambassadør, og ved du egentlig, hvad en ambassadør laver? Hvis ikke, så har du nu den oplagte mulighed for at komme helt tæt på den franske ambassadør, François Zimeray. Han fortæller om livet som ambassadør i Danmark, Frankrigs rolle i EU og om fremtiden for EU-samarbejdet. Han er naturligvis også klar til at besvare alle dine spørgsmål.

Sandt eller falsk om EU – årets kahootquiz

Tordag den 7. september kl. 14.00-15.00

Er det dig, som skal vinde titlen som quizmaster og ikke mindst have håneretten over dine venner? Så skal du lægge vejen forbi vores telt, når vi tester dig og dine venners viden om EU i jeres hverdag i vores kahootquiz. Ved du fx, at EU har sat et loft over, hvor mange kemikalier og skadelige stoffer, der må være i din shampoo og makeup? Og ved du fx, at EU har fjernet roamingafgiften, når du bruger din mobiltelefon, når du er på ferie i EU? Ja, så er du allerede godt på vej til at sikre dig titlen som årets quizmaster på Ungdommens Folkemøde.

Ude eller hjemme – EU-speeddating om uddannelse i EU

Fredag den 8. september kl. 10.30-11.30

Som ung i EU er der masser af muligheder for at studere eller arbejde i et andet EU-land, og med vores EU-speeddating giver vi dig et overblik over mulighederne. Vidste du fx, at du kan tage en del af din praktik i udlandet, hvis du vil være håndværker eller pædagog? Eller at du kan tage et semester i udlandet, hvis du læser på universitetet? Vi har samlet en række unge, som selv har været i udlandet, og de vil give deres gode råd videre til dig, så du også får muligheden for at opleve nye kulturer, få nye venskaber og oplevelser for livet.

Derudover så afholder Europæisk Ungdom det traditionsrige EU Fight Night fredag den 8. september kl. 15.00-17.00, hvor ungdommens skarpeste EU-debattør skal kåres.

Se hele programmet for Europa-teltet lige her

Sommerstævne 2017

Europabevægelsen i Københavns Omegn holdt sit årlige sommerstævne lørdag den 10. juni 2017 i Hedeland Naturpark ved Hedehusene.

De interesserede europæere nød godt af det gode sommervejr, hvor vi på Hedehusgård station begyndte med et besøg på Hedelands Veteranbanes udstilling af gamle lokomotiver og togvogne. Derefter kørte vi med veteranbanen og nød turen gennem den smukke naturpark til endestationen Fem Ege. Her indtog vi de medbragte lækre sandwiches og drikkevarerne. Der var god tid til at nyde vejret, spisningen og det gode sociale samvær.

Senere på eftermiddagen kom Jens-Kristian Lütken, den ene af vore to nyvalgte næstformænd. Jens-Kristian holdt en særdeles interessant tale, hvor han kom ind på præsidentvalget i Frankrig og parlamentsvalget i Storbritannien og dermed naturligvis Brexit.  EU’s fremtid blev omtalt og diskuteret bl. a.i lyset af Kommissionens refleksionspapirer om tættere ØMU-samarbejde og udviklingen af en europæisk forsvarspolitik. Spørgsmålene var mange, og blev alle besvaret klart og kompetent. Det stod klar, at vi ikke skal forvente nye folkeafstemninger om Danmarks undtagelser foreløbigt.

Stor tak til Jens-Kristian.

Herefter kørte vi med veterantoget tilbage til Hedehusgård station; men forinden havde regionsformand Poul Breyen sagt tak for en god dag til deltagerne.

På billedet taler Jens-Kristian Lütken, der har medbragt den nye generation.

Arrangementet er støttet af Europa-nævnet.

 

Tekst og foto: Erik J. M. Pedersen

 

Aarhus kåret til Årets Europaby 2017

Smilets by er for alvor kommet på alles læber i Danmark såvel som i udlandet. Udover at være Kulturhovedstad 2017 og Europas nye, hippe rejsemål, kan Aarhus nu bryste sig af endnu en titel: Nemlig Årets Europaby 2017.

Titlen og en vandrepokal er i dag blevet overrakt af Europabevægelsens formand Stine Bosse til Bünyamin Sinsek, rådmand og borgmesterkandidat for Venstre og Rabih Azad-Ahmad, rådmand, Radikale Venstre ved en ceremoni på Europabevægelsens landsmøde.

Ved overrækkelsen fortalte Stine Bosse, at bevægelsen har valgt netop Aarhus, ’fordi byen formår at binde os europæere sammen kulturelt på tværs af grænser. Som Europæisk Kulturhovedstad er Aarhus blevet et samlingspunkt for europæisk kultur og er et vidnesbyrd på, hvad kulturen kan gøre for os som europæere. Nemlig skabe glæde, debat og ikke mindst skabe fællesskab på tværs af grænser. For mig var der aldrig tvivl om, at Europabevægelsens pris Årets Europaby selvfølgelig skulle gå til Aarhus i 2017.’

Bünyamin Sinsek tog imod prisen på byens vegne og var stolt over prisen:
”Tusind tak for den store anerkendelse, som Europabevægelsen har givet Aarhus ved at tildele os prisen som Årets Europaby. Det er vi rigtig stolte af og rammer rigtig godt ind i den dagsorden, vi har for Aarhus. Vi har et ansvar for at række ud i verden samtidig med, at vi skaber det gode liv, den gode by for de borgere, som bor i Aarhus. ”

Også Rabih Azad-Ahmad udtrykte stor glæde ved prisen og glæde over at modtage prisen på byens vegne: ”Jeg er glad for prisen – og glad for at Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, kan bidrage til, at den fælles europæiske identitet vi under alle omstændigheder har, kommer til at stå stærkere. Og at Aarhus ved at række ud og invitere ind, kan skabe tråde og forbindelser udover hele Europa og på den måde understøtte hele projektets oprindelige ide: at skabe relationer og forståelse. ”

Europabevægelsen uddeler prisen Årets Europaby hvert andet år og ligger i udnævnelsen vægt på, at byen aktivt fremmer grænseoverskridende arbejde og aktivt gør en indsats for at fremme europæiske tiltag i byen. Tidligere modtagere af prisen er Kolding, Sønderborg og Bornholm.

Debat: Er EU skyld i postskandalen?

Jan Lindblom fra Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU har i et læserbrev 13. marts beskyldt EU for at være skyld i problemerne i postvæsenet gennem sine postdirektiver, der har betydet en delvis liberalisering af postvæsenet. Lindblom skriver sig derved ind i en tradition, hvor EU beskyldes for alle dårligdomme, mens goderne, f.eks. at knap 600.000 job i Danmark er helt afhængige af eksport til det indre marked, glemmes.

Relevant er det at sammenligne de to lande, Danmark og Sverige, hvor situationen i det fælles PostNord er fundamentalt anderledes. I Danmark er der kæmpe underskud og i Sverige overskud. Som EU-lande er vi underlagt de samme EU-direktiver. Sverige har endda større udfordringer med geografien. Da vi er underlagt de samme EU-regler, undrer det mig, at EU er skyld i problemerne i Danmark, men at der samtidig ikke er problemer i Sverige? Lindblom skriver også, at postvæsenet er et naturligt monopol, som ikke kan konkurrenceudsættes. Det er helt klart, at postvæsenet har en samfundsopgave med at bringe post til alle ender af kongeriget, men det udelukker vel ikke, at dele kan konkurrenceudsættes? Hvis posten så mister et guldæg, må det være samfundet, der træder til med en eventuel finansiering, også når vi laver digitale løsninger som f. eks den digitale offentlige post i vores e-boks.

Men at underkende den digitale udvikling, som Lindblom forsøger, og skyde skylden på EU, er helt forfejlet. Posten er udsat for det, som på moderne dansk hedder “disruption”, hvor den digitale post med stor hast erstatter den gamle håndbårne post. Disruptionen giver store udfordringer for de danskere, der ikke er digitale og de gode medarbejdere, der har fået posten ud i al slags vind og vejr. Mange af dem er ansat som tjenestemænd med den beskyttelse og jobsikkerhed, det betyder. Skal vi ikke hellere bruge vores energi på at finde løsninger for dem i den nye digitale verden fremfor at skyde på EU? Det kan endda være, at EU-systemet vil hjælpe os, hvis vi bærer problemerne ind i Europa-Parlamentet, Kommissionen og råd. Men det er selvfølgelig langt fra Jan Lindbloms ønsker og mission om, at Danmark skal forlade EU.

Af Kurt Nielsen, formand for Europabevægelsen Aarhus. Bragt i Viborg Stifts Folkeblad 16.marts 2017.

Æresmedlem Lizzie Lichtenberg fylder 80 år

Stort tillykke til Lizzie Lichtenberg, som i dag fylder 80 år. Som tidligere formand for Europabevægelsen i årene 1985-1990 har hun altid spillet en stor rolle for Europabevægelsen og i kampen for styrkelsen af det europæiske samarbejde i Danmark. Det er dog ikke kun i Europabevægelsen, at Lizzie Lichtenberg har slået sine politiske folder. Hun har en politisk karriere bag sig som medlem af det første byråd i Allerød Kommune og sidenhen 1. og 2. viceborgmester. I 1981 kom hun i Folketinget for de konservative, hvor hun sad helt frem til valget i 1990.
Lizzie Lichtenberg har altid været en aktiv person i Europabevægelsen, og vi er stolte af, at Lizzie Lichtenberg stadig er en del af Europabevægelsen som bestyrelsesmedlem i Europabevægelsen Nordsjælland. Lizzie Lichtenberg er europæer af hjertet og har en helt særlig plads hos Europabevægelsen. Derfor er det helt naturligt, at hun blevet udnævnt som æresmedlem af Europabevægelsen.
Et stort tillykke skal lyde til Lizzie Lichtenberg fra hele Europabevægelsen.

Mindeord Henning Christophersen – Danmarks store europæer

Danmarks store europæer, Henning Christophersen, er død, 77 år.

Henning Christophersen var europæer fra barnsben.  Han voksede op på Amager i et københavnsk funktionærhjem. Som 17-årig blev han medlem af Venstres Ungdom. Det som tiltrak ham hos Venstre i 1950’erne var partiets Europa-politiske holdninger. Venstre var det første parti, der i 1956 rejste en debat om dansk medlemskab af De Europæiske Fællesskaber.

Han var ret optaget af det, der skete i Europa og i verden. Og han var fra sin pure ungdom en stærk tilhænger af Europas bestræbelser på at blive forenet.

Henning Christophersen blev medlem af Folketinget i 1971, næstformand i Venstre i 1973 og i 1978 blev han partiets politiske leder efter Poul Hartling.

Han blev udenrigsminister i SV-regeringen fra 1978-79 og valgte for alvor at sætte sig ind i det europæiske, og han fik da lyst til at blive kommissær, hvis han skulle få muligheden.

I 1982 fik han en meget central post som finansminister i Firkløverregeringen. Som finansminister var han sammen med den franske finansminister Jacques Delors med til at udvikle de ideer, der senere kom til at indgå i programmet for Det Indre Marked.

I 1984 valgte den runde europæer at forlade dansk politik for at tjene ”den store sag” Europa.

Han blev kommissær, og han gjorde den danske kommissærpost synlig i det danske landskab. Han gjorde det til en vane at mødes med ikke bare stats- og udenrigsministeren, men også andre ministre og lederne af de politiske partier for at tale med dem og forklare, hvad der skete. Og han holdt altid god kontakt til Europabevægelsen og Europæisk Ungdom og var taler ved adskillige af bevægelsens møder og konferencer.

Henning Christophersen blev arkitekten bag den økonomiske og monetære union samt Sverige og Finlands optagelse i EU.

I 10 år var han en fremtrædende EU-kommissær. Han blev vicepræsident i EU-kommissionen, hvor han bestred den vigtige post som kommissær for økonomiske og monetære anliggender. Han bidrog til Det Europæiske Fællesskab med en dansk holdning og skabte respekt for sin person og for Danmark i Bruxelles.

Hans virke som kommissær var båret af stor flid, redelighed, omhu og saglighed i en sådan grad, at han hurtigt vandt og gennem alle årene fastholdt en usædvanlig høj grad af troværdighed og tillid blandt sine kolleger i Bruxelles og i Europa.

Henning Christophersen lod sig aldrig pensionere som engageret europæer. Han var en god europæer, og han er en inspiration for os alle om, at så længe man har gnisten og helbredet, gør man en aktiv indsats for Europa.

Æret være hans minde.

 

Skrevet af Gunnar Hattesen, medlem af forretningsudvalget for Europabevægelsen

Kommentar: Vi må holde hovedet koldt og hjertet varmt

Mandag den 19. december blev Tyskland på tragisk vist ramt af et terrorangreb. Vores formand, Stine Bosse, har følgende kommentar til angrebet.

“Forsvaret for vores frihed, demokrati, menneskerettigheder og fællesskab har aldrig været sværere og har aldrig været vigtigere. Vores Europa, som vi kender det, er truet. Indefra og udefra. Vi må alle holde hovedet koldt og hjertet varmt. Respekt for menneskers angst, konsekvens og samarbejde i vores Europæiske Union er eneste fredelige vej til at genoprette og udvikle samfundene i vores del af verden.

Desværre ved vi, at terrortruslen er aktuel i hele fællesskabet. Vi må og skal bekæmpe denne. Vi må og skal sikre egen og ligesindedes sikkerhed. Dét er vores gigantiske fælles opgave. Det kan ikke alt sammen blive “smukt”, men det kan blive effektivt og ordentligt, når vi løser det sammen.”