Det femte forbehold – sommerhusreglen

Sommerhusreglen går ofte under navnet det femte EU-forbehold, men hvad dækker det egentligt over – og hvad har intet med det at gøre.

Der florer en del rygter om, at det er indtrædelsen i EF der har gjort det besværligt for sommerhusudlejerne. Fakta er, at sommerhusreglerne har eksisteret i længere tid end Danmarks medlemskab af EF.

Det femte forbehold

Det femte forbehold dækker over regler for erhvervelse af sommerhuse i Danmark. Danmark fik ved indtrædelsen i EF lov til at beholde reglen om at det kun er danske statsborgere, der kan købe sommerhuse i Danmark. At Danmark kunne beholde reglen blev med Maastricht-traktaten ført ind i en protokol, nemlig den såkaldte Sommerhusprotokol. Det er protokol nr. 32 om ejendomserhvervelse i Danmark. Med den protokol har Danmark EU-rettens ord for at Danmark kan opretholde gældende dansk lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, uanset bestemmelser i EU-traktaten. Med andre ord, man skal være dansk statsborger før man kan købe et sommerhus i Danmark. Vil en udlænding købe sommerhus i Danmark, skal der gives en særlig tilladelse fra det danske justitsministerium også selv om der er tale om EU-borgere.

Hvad er så ikke med?

Der har i den seneste tid floreret udtalelser om hvorvidt flere regler omkring udlejning af sommerhuse har forbindelse til Danmarks indtrædelse i EF i 1973. Det har de ikke. Danmark har i de seneste 65 år haft særegne regler for sommerhuse. Det er blandt andet reglen om, at man kun må udleje sit sommerhus i 39 uger om året, det er en del af den danske planlov, helt bestemt §40. Disse regler blev til før Danmark tiltrådte EF.

Læs mere: Altingets artikel om sommerhusforbeholdet

Europabevægelsen drager til Folkemødet 2015

Vanen tro tager Europabevægelsen til Folkemødet. Denne gang vil du kunne besøge Europabevægelsen på Kæmpestranden Indre, hvor vi har Folkemødets Europascene. I år beskæftiger vi os blandt andet med EU-myter, og vi vil gøre vores ypperste for, at myterne om kanelsneglen, lakridspiben og den krumme agurk alle bliver aflivet. I tråd med dette, vil der være konkurrencer, hvor det gælder om at skyde flest EU-myter ned. I tillæg tager vi debatten om de danske forbehold. Vi afskaffer Danmarks EU-forbehold og skaber en forbeholdsfri zone, hvor du kan betale med Euro, og hvor Danmark deltager fuldt ud i Europol. Vi afholder politikerfri debat om retsforbeholdet, hvor vi ikke skal diskutere et ja eller nej til at afskaffe retsforbeholdet, men derimod sætte ansigt og navn på de personer, som til daglig arbejder med områder omfattet af retsforbeholdet. Vi får i den anledning besøg af bl.a. Rigspolitiet, Anders Ladefoged, direktør i Dansk Industri og Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors.

Ungdommeligt fokus

Ungdommen spiller også en rolle i vores telt. Vi har hele 3 arrangementer med fokus på unge og fremtidens Europa. I samarbejde med DI og CO-I afholder vi Ungdommen vs. Kommissæren, hvor formændene for ungdomspartierne diskuterer fremtidens Europa med Margrethe Vestager. I samarbejde med Microsoft Danmark har vi debat med ungdomspolitikere og erhvervsliv, hvor vi spørger: Hvad vil de unge med EU? Over for ungdomspolitikerne har vi: Anders Ladefoged, DI, Jens Boe Andersen, EU-chef i Dansk Metal og Anders Thomsen, direktør for Strategi og Politik, Microsoft Danmark. Sidst men ikke mindst, aflægger Rejsby Europæiske Efterskole Europascenen et besøg og diskuterer europæisk storpolitik, ideologi og visioner under titlen EU og Europa – set med unge øjne.

Vi fortsætter successen fra de foregående års Folkemøder og arrangerer i samarbejde med Microsoft Danmark igen i år en debat om det digitale marked. Denne gang skal vi diskutere Privatliv på nettet – hvem har ansvaret? med bl.a. Google, Microsoft Danmark og Forbrugerrådet.

Ud over ovenstående arrangementer vender vi TTIP – på godt og ondt og vi debatterer, Hvordan vi beskytter mindretal i Europa, idet vi sætter fokus på Europarådets arbejde. Vi får også besøg af Klima- og Energiminister Rasmus Helveg Petersen, når vi i samarbejde med Nyt Europa spørger: Hvad er businesscasen i den bæredygtige udvikling?

Helt ekstraordinært forener vi i debatten Dit EU – din fremtid alt fra modstandere til tilhængere af EU, når Europabevægelsen, DEO, Nyt Europa, Folkebevægelsen mod EU og Tænketanken Europa mødes for at diskutere, hvordan vi får EU på dagsordenen!

Blod, sved og tårer

Traditionen tro udkæmper vi Kampen om Europa; vi snører fodboldstøvlerne og udfordrer Folkebevægelsen til en kamp på grønsværen. Her sætter vi vores lid til at bl.a. Jeppe Kofod, Martin Lidegaard og Morten Løkkegaard kan forsvare de blå-gule farver. Det bliver ikke kun på grønsværen, at der skal udkæmpes dueller. Blod, sved og tårer kommer også til at flyde, når Europabevægelsen spørger: Lille spejl på væggen der; hvem er klogest i kongeriget her? Peter Kær styrer de to hold, når vi blander Hvem vil være millioner og Jeopardy og krydrer det med EU. Her vil du bl.a. kunne se Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet og Ole Ryborg, DR’s EU-korrespondent, blive udfordret på deres EU-viden.

Europæisk Ungdom afholder også arrangementer i Europabevægelsens telt, hvor de står for Karriereevent: Din vej til EU, CO2 venlig speeddating og morgenløb under titlen Godmorgen Bornholm.

Du kan følge Europabevægelsen før og under Folkemødet på Facebook, hvor vi har oprettet et event, der hedder ”Kom til Folkemødet med Europabevægelsen”. Hvis du er på Bornholm, håber vi på at se dig til vores arrangementer i Europabevægelsens telt, Europascenen.

Myten om veteranbiler

Der florerer mange myter om, at EU har forbudt studenterkørsel i veteranbiler, og at der er tale om en helt ny regel. Men fakta er, at reglerne faktisk har 30 år på bagen, så intet nyt under solen.

Nu hvor vi nærmer os årstiden for studenterkørsel, blusser historien op om, at veteranbiler – pga. EU – ikke kan få lov at køre med studenter. Det lovgivningen drejer sig om er, at hvis veteranlastbiler skal køre studenterkørsel (og få penge for det), så skal de overholde de samme køre/hviletidsbestemmelser som andre. Og for at man kan kontrollere dette, skal de have en fartskriver i køretøjet.

EU-forordningen, som er fra 1985, blev revideret i 2006, hvor der blev mulighed for at give dispensation, men det gælder kun såfremt, at der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel. Så hvis en af gymnasieklassens fædre har en veteranlastbil stående og har lyst til at give klassen en tur, er det altså i orden, men så snart det er et kommercielt foretagende, så gælder reglerne for dem, som for alle andre. Således at alle der fx udbyder studenterkørsel eller skovturskørsel har lige vilkår.

Muligheden for at veteranlastbilerne kunne få dispensation, hvis der var ekstraordinære omstændigheder tilstede, har været drøftet. Men Rigspolitiets vurdering er, at studenterkørsel er en årlig tilbagevendende begivenhed, og dermed har virksomhederne mulighed for at planlægge kørsel med et køretøj med et kontrolapparat i.

Her er mulighederne for undtagelser fra køre- og hviletidsbestemmelserne

Der er altså ingen nyhed i, at danske veteranlastbiler til studenterkørsel også skal overholde den fælles lovgivning.

 

Du kan læse mere om emnet her:

Link til bekendtgørelsen

Link til svar fra justitsministeriet efter spørgsmål fra transportudvalget –

Spørgsmål 43, 44 og 45