Kommentar: Europol-aftalen er en nødløsning

Mandag aften d. 12. december meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at samtlige af Folketingets partier er blevet enige om at give regeringen mandat til forhandlinger om en Europol-aftale. Stine Bosse har følgende kommentar til denne nyhed:

”Som udgangspunkt får vi så meget mindre end det, vi kunne have fået. Aftalen er hverken en sejr for danskerne eller for det danske politi. Tværtimod.

Jeg respekterer selvfølgelig, at flertallet stemte nej den 3. december sidste år. Det er demokratiets helt klare forudsætning. Men det er så vigtigt, at vi bliver ved med at fortælle danskerne, om den aftale, vi har fået – og den aftale, vi kunne have fået.

Vi er nødt til at fortælle danskerne, at denne her aftale er et minimum; at vi kunne have fået større indflydelse. Det undrer mig, at vi konsekvent vælger det modsatte. Diskussionen om suverænitet er abstrakt – for vi kan ikke løse grænseoverskridende problemer selv. De kan kun løses i fællesskab. Og jeg har svært ved at se for mig, at vi om et par år føler os lige så godt beskyttede og trygge i Danmark, som i de lande, der er fuldgyldige medlemmer af Europol.

Denne aftale er en nødløsning i en periode. Men på et eller andet tidspunkt, formentlig om nogle år, så kommer vi til at tage stilling til Europol-samarbejdet igen.”

Margrethe Vestager kåret til European Woman of Power

Margrethe Vestager har modtaget prisen som European Woman of Power – en international pris som Europabevægelsen har indstillet Margrethe Vestager til. Margrethe Vestager har vundet prisen foran et skarpt felt bestående af: Federica Mogherini, EU’s udenrigsrepræsentant, Cathrine Day, tidligere generalsekretær i Kommissionen, Anne Hidalgo, borgmester i Paris og Marianne Thyssen, kommissær for beskæftigelse og arbejdskraftens bevægelighed.

Europabevægelsen har indstillet Margrethe Vestager til titlen, fordi hun er indbegrebet af ekstraordinært lederskab. Det har Margrethe Vestager vist igen ved i samme uge at blive kåret som Årets Dansker 2016 og European Woman of Power. Hun har adskillige gange vist viljen til at skabe resultater og til at finde fælles løsninger på grænseoverskridende udfordringer. At være dansk og europæer er ingen modsætning – tværtimod.

Formand for Europabevægelsen, Stine Bosse uddyber her begrundelsen for indstillingen af Margrethe Vestager:
”Margrethe er, for mange af os, det tydelige symbol på, at EU arbejder for os alle sammen. Som konkurrencekommissær, har hun taget kampen op med de hélt store, og gjort noget ved det, som mange er veget udenom: Hun har sagt, at store multinationale selskaber skal være deres ansvar bevidst og betale skat i EU. Det har givet respekt og gennemslagskraft. Margrethe er stærk i EU – og vi er alle en del af EU. Vi har en dansker, som gør en forskel for 500 millioner mennesker. Tak for det.”

Prisen European Woman of Power uddeles af Den Internationale Europabevægelse og European Woman’s Lobby. Den Internationale Europabevægelse er en af de største pro-europæiske organisationer med mere end 75 medlemsorganisationer i 39 lande. European Woman’s Lobby er den største paraply organisation for kvindeorganisationer i EU og repræsenterer over 2000 foreninger. Prisen blev uddelt til Margrethe Vestager ved en ceremoni i Bruxelles den 1. december.

Debatindlæg: DF er en del af eliten

Særligt på højre side af det politiske landkort hævdes det, at det er elitens ”skyld”, og ”uden eliten ville alt være bedre”. At det er noget absurd sludder er indlysende, og det bruges blot for at skabe syndebukke for beslutninger, som højrefløjen er uenig i og for at lave kunstigt indbildte modsætninger. Et parti som DF er i dag også en del af eliten. Når Pia K. besidder Danmarks næsthøjeste stilling som formand for Folketinget, og når DF har stemt JA til næsten alle grundlæggende beslutninger i Folketinget siden 2001, kan DF ikke undslå sig for etiketten ”eliten”. Faktisk er alle, der er valgt i den politiske beslutningsproces –  det være sig i kommuner, regioner og folketing – en del af eliten, ingen kan undslå sig.

Vi kan ikke undvære eliten, uanset hvilket område vi tager fat i – det være sig tekniske, økonomiske, politiske eller kulturelle områder. Vi har brug for mennesker, der ved noget særligt, der kommer med bud på, hvilke veje fremtiden kan bygges. Der vil komme gode bud såvel som dårlige bud alt efter ens overbevisning og holdning, men vi kan ikke undvære eliten.

Holdning skal bygge på fakta og ikke på ”tro” eller på, hvad der umiddelbart synes logisk. Et eksempel er grænsekontrollen. Alle undersøgelser og alle fagfolk, der ved noget om spørgsmålet, er enige: Effektiv kriminalitetsbekæmpelse og øget sikkerhed kan ikke opnås gennem grænsekontrol. Årsagen er ganske enkelt: Grænsekontrollen virker ikke. Der skal helt andre metoder til som politisamarbejdet i Europol- og i Schengen-samarbejdet, som begge ganske markant øger det danske sikkerhedsniveau.

Men hvis nu 1000 biler bliver undersøgt, vil der sikkert blive fundet noget. Sådan er det alle steder – også i Thyregod, måske finder man endda en person, der har fingeren alt for langt nede i andres pengekasse. Hvem ved? En del tyder på det. Her hjælper grænsekontrol heller ikke.

det være sig i kommuner, regioner og folketing – en del af eliten, ingen kan undslå sig.

Vi kan ikke undvære eliten, uanset hvilket område vi tager fat i – det være sig tekniske, økonomiske, politiske eller kulturelle områder. Vi har brug for mennesker, der ved noget særligt, der kommer med bud på, hvilke veje fremtiden kan bygges. Der vil komme gode bud såvel som dårlige bud alt efter ens overbevisning og holdning, men vi kan ikke undvære eliten.

Holdning skal bygge på fakta og ikke på ”tro” eller på, hvad der umiddelbart synes logisk. Et eksempel er grænsekontrollen. Alle undersøgelser og alle fagfolk, der ved noget om spørgsmålet, er enige: Effektiv kriminalitetsbekæmpelse og øget sikkerhed kan ikke opnås gennem grænsekontrol. Årsagen er ganske enkelt: Grænsekontrollen virker ikke. Der skal helt andre metoder til som politisamarbejdet i Europol- og i Schengen-samarbejdet, som begge ganske markant øger det danske sikkerhedsniveau.

Men hvis nu 1000 biler bliver undersøgt, vil der sikkert blive fundet noget. Sådan er det alle steder – også i Thyregod, måske finder man endda en person, der har fingeren alt for langt nede i andres pengekasse. Hvem ved? En del tyder på det. Her hjælper grænsekontrol heller ikke.

 

Af Poul Elmegaard, formand Europabevægelsen Midtjylland. Bragt i Horsens Folkeblad 25.11.16

Europabevægelsen får ny landssekretær pr. 1. december

Europabevægelsen har ansat 34-årige Kristine Rishøj Bille som ny landssekretær. Kristine har sine 34 år til trods stor erfaring fra både Christiansborg, den private sektor  og organisationsverdenen hos henholdsvis Liberal Alliance, som foreningskonsulent i Coop og senest som politisk konsulent i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Samtidig har Kristine en uddannelsesbaggrund, der sætter hende i stand til at navigere i det farvand af tværpolitisk tilgang, Europabevægelsen efterspørger.

Formand for Europabevægelsen, Stine Bosse, udtaler i den forbindelse:

”Vi har ansat Kristine til at være en del af at realisere Europabevægelsens nye mål. I en Europabevægelse med betydelig medlemsfremgang skal Kristine være med til at opretholde en kampagnetilgang til de europæiske spørgsmål, som holder vores ansvarlige politikere til ilden, og som tager borgernes ønske om mere viden, mere oplyst debat og  fakta omkring EU alvorligt – også mellem valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger om f.eks. vores deltagelse i Europol”.

Som landssekretær vil Kristine sammen med formanden deltage aktivt i udviklingen af héle Europabevægelsen og sikre, at alle, der har lyst, kan engagere sig, påvirke og bidrage til Europabevægelsens arbejde. Kristine Rishøj Bille tiltræder stillingen som landssekretær d. 1. december 2016.

 

Nyt onlinekursus om EU’s betydning for dig – og din betydning for EU

Den franske handelshøjskole HEC Paris udbyder per 1. oktober et online, engelsksproget kursus under navnet “Understanding Europe: Why It Matters and What It Can Offer You”. Kurset, der strækker sig over seks uger, består af en række videoforelæsninger, online litteratur samt obligatoriske opgaver.

Om seminaret skriver HEC Paris blandt andet:

“Uanset hvor du bor, påvirker den Europæiske Union ikke blot dit liv – det vil måske også forandre det. Ved at lære, hvordan Europa fungerer, vil en helt ny verden åbne sig op for dig, og du vil opdage jobs, du aldrig har hørt om. Den Europæiske Union har en stor, omend ofte ubemærket, indflydelse på alles liv. Vi vil analysere, hvad EU gør for DIG ligegyldigt, hvor du bor. Vi vil også kigge på, hvad DU kan gøre for og i Europa. (…) 

Mens EU ofte bliver skildret som et monstrøst, bureaukratisk væsen dømt til at være irrelevant af de fremspirende økonomer, har institutionen på 50 år opnået mere end hvad andre lande har brugt århundreder på at realisere. EU forbliver det mest gennemførte økonomiske, sociale og politisk integrerede eksperiment i menneskets historie.” 

De studerende på “Understanding Europe: Why It Matters and What It Can Offer You” bliver undervist af den internationalt anerkendte professor Alberto Alemanno. Kurset koster 49 dollars, men dele af materialerne kan hentes gratis. Læs mere og tilmeld dig her.

Video: EU Fight Night på Ungdommens Folkemøde

Solen strålede om kap med spraglede bannere, balloner og budskaber, da virksomheder, organisationer og politiske partier bredte sig i hvide telte på Søndermarkens grønne pletter til dette års Ungdommens Folkemøde. Med alverdens taktikker forsøgte alle at bejle til de titusindvis af unge gymnasieelever og studerende, der i løbet af de to dage havde begivet sig ud i skoven på grænsen af Frederiksberg og Vesterbro.

Europabevægelsen og Europæisk Ungdom huserede sammen med Folkebevægelsen mod EU og Europaparlamentet i EuropaTeltet, der viste sig at blive et velbesøgt sted med verdensborgere, visioner og workshops.

Fredag eftermiddag inviterede Europæisk Ungdom til EU Fight Night, hvor en række begejstrede og benhårde ungdomspolitikere- og debattører kæmpede om publikums gunst i disciplinen EU-debat.

Se hvem vinderen blev i videoen herunder.

 

Skrevet af Anne Fønss Bach.

Mød din MEP’er: Bendt Bendtsen (K)

I løbet af de kommende måneder stiller vi skarpt på de mennesker, der varetager dine interesser i Europa-Parlamentet. Vi har sendt fem spørgsmål til Bruxelles for at få et indblik i, hvilket Europa vores 13 danske MEP’ere drømmer om og kæmper for. Bendt Bendtsen er næste i rækken. Han har været medlem for Det Konservative Folkeparti siden 2009 og sidder i dag i Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE) og er aktiv stedfortræder i Udvalget for International Handel (INTA). 

1) Beskriv EU med tre ord 

Frihed, fred og frihandel.

2) Hvilke europæiske mærkesager er vigtigst for dig?

EU er et frihedens og fredens projekt, og vi har med det indre marked skabt yderligere velstand i alle 28 EU-lande. Fred og frihed er ofte en selvfølgelighed blandt yngre mennesker. De har aldrig oplevet andet og forudsætter, at sådan vil det fortsætte. Historien viser, at Europas historie gennem de sidste 200 år er skrevet i blod. Krig og ufred har hærget Europa. EF/EU har været en garant for både frihed, fred og demokrati i Europa gennem de sidste 5-6 generationer.

Med Brexit og en voksende nationalisme i mange medlemsstater, er det samarbejdende Europa ingen selvfølgelighed.

Det indre marked er omdrejningspunktet for det, som har skabt frihed og velstand for mange europæere. Vi har skabt mere velstand ved, at varer, kapital og tjenesteydelser kan bevæge sig frit over grænserne. Og for et lille land som Danmark, med en åben økonomi, er det vitalt, at vi kan handle og bevæge os frit over grænserne. Vi mangler stadig mere åbenhed på området for tjenesteydelser, som kan bidrage til endnu mere velstand. Med vores større samhandel er kommet en større forståelse for hinanden og de forskellige europæiske kulturer.

Energipolitikken er et andet meget vigtigt emne de kommende år. Der er masser af projekter i gang – bedre energieffektivitet, begrænsning af CO2-udledninger og udbredelse af vedvarende energi.

Europa har brug for et indre marked for energi, så det ikke kun er varer, kapital og tjenesteydelser, som frit kan flyde over grænserne. Vi kan holde mange penge “hjemme” i Europa ved at effektivisere og spare på vores energi.

Også forholdene for små og mellemstore virksomheder er uhyre vigtigt. Bedre adgang til kapital står øverst på listen for mindre virksomheder. SMV’erne skaber 80 % af de nye arbejdspladser i Europa. De kan være med til at løse Europas udfordringer med beskæftigelse – ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden, som er for stor, særligt i det sydlige Europa.

3) Hvornår vidste du, at du ville arbejde med europæisk politik? 

Jeg har været meget tæt på europæisk politik, siden jeg blev leder af Det Konservative Folkeparti i 1999. Og som minister fra 2001 har jeg haft min gang i Bruxelles for bidrage til at løse fælles grænseoverskridende problemer. Klimaproblemer, energifattigdom og grænseoverskridende miljøproblemer er eksempler på ting, som Folketinget ikke kan løse alene. Europa har været en del af løsningen for mig gennem mange år.

4) Hvilken begivenhed har haft størst indflydelse på dit arbejde i EU? 

Der er ingen tvivl om, at kommunismens sammenbrud i Østeuropa har været en øjenåbner for at få genopbygget demokratiet i alle disse lande, hvoraf de fleste i dag er medlemmer af EU. Jeg har set udvidelsen af EU i 2002 med de 10 nye lande som en sag, som var utrolig vigtig for hele sammenhængskraften i Europa.

5) Hvilket Europa drømmer du om?

Jeg håber, at vi kan holde sammen på det Europa, som er bygget op gennem de seneste 5-6 generationer. Brexit, Marine Le Pen og en række nationalistiske bevægelser rundt omkring i Europa truer sammenhængskraften. Forhåbentlig bliver europæerne enige om at holde sammen på det Europa, vi kender i dag. Et Europa, hvor frihandel fortsat vil være et omdrejningspunkt og hvor vi kan fastholde, at varer, kapital og tjenesteydelser kan bevæge sig frit over grænserne. EU skal være bedre til at lade de nationale parlamenter lovgive om de mindre ting, og så holde sig til de grænseoverskridende udfordringer som klima, miljø og samhandel.

Interviewet af Anne Fønss Bach.

EU-Guide – Dan dig et overblik og bliv klogere på EU

Mangler du en grundig introduktion til, hvordan EU hænger sammen og hvilke danskere, der er repræsenteret i Europa-parlamentet? Altinget har samlet en EU-guide der kan hjælpe med netop dette.

“EU-guiden er et værktøj til undervisning om EU, der tager udgangspunkt i den direkte valgte EU-institution, Europa-Parlamentet. Tag holdningstesten, der viser dig, hvilken parlamentariker, du er mest enig med og giver dig en personlig indgang til EU-stoffet. Se vores videoer, der giver dig føling med, hvad parlamentarikerne arbejder med. Bland dig og kontakt parlamentarkerne. Følg med i vores ugentlige EU-debat, og læs vores journalistiske tekster om, hvordan Europa-Parlamentet hænger sammen”

Følg linket og bliv klogere her: http://www.altinget.dk/eu-guide

 

Debatindlæg: Fri fantasi må vi overlade til denne verdens UKIP’er og Trump’er

Blogindlæg i Mandag Morgen d. 15 september 2016

DANMARKS FREMTID I EU: Når partierne udvikler nye politikker, bør de altid inkludere relationen til EU. Alt andet giver ingen mening. 

I den tid, vi ser frem imod, vil verden på mange måder være en helt anden end den, vi kan se tilbage på. Det er ikke kun i erhvervslivet, at vi kan tale om disruption, nej, det er sandelig også i de politiske systemer, som vi bygger vores samfund på. Hastigheden, hvormed alle grundforudsætninger ændres, er stærkt stigende.

Brexit havde ingen helt regnet med ville ske. “De kommer nok til fornuft”, syntes tesen at have været, og omend vi var nogle få, der hele tiden så den reelle afgang som mest sandsynlig, så levede de fleste i en Tornerosesøvn, som vi nu må og skal vækkes af.

Borgerne i EU vil tages alvorligt. De vil vide, hvad der foregår, og de vil involveres. Dette stiller helt nye krav til alle, der er involveret i det politiske arbejde, ikke bare i Bruxelles, men i alle lande, der er forpligtet af fællesskabet.

Vi kan ikke bare overlade den europæiske vision til populisternes gøren og laden. Der skal arbejdes systematisk med at vise vejen. Og den er ikke ens, for EU er en politisk kampplads med vidt forskellige interesser og vidt forskellige opskrifter på, hvordan EU-samfundet skal fungere. Skal der tages sociale hensyn i de beslutninger, der træffes? Skal erhvervsinteresser fremmes forud for miljø? Skal CO2-udslip begrænses med højere hastighed, end visse industrier ønsker sig? Og hvordan balanceres hensyn til arbejdspladser i forhold til disse spørgsmål?

Kommer de politiske partier ikke med svar på disse centrale spørgsmål for borgerne, der ved mere og mere og kræver mere og mere politisk opmærksomhed, vil den i mange kredse gængse fremstilling af EU som alle problemers moder vinde yderligere frem. Derfor kan det aldrig blive et spørgsmål om mere eller mindre EU, men udelukkende om, hvad vi ønsker os, at EU skal være og kunne. Som alle systemer kan også EU disruptes, hvilket Brexit er et tydeligt bevis på.

Under radaren i den danske politiske debat kører den politiske udvikling i Polen. Den er mindst lige så “farlig” som Storbritanniens exit. Det er nemlig den indefra kommende disruption, hvor et demokratisk valgt parti ser stort på de grundværdier, som EU baserer sig på, der er farlig.

Helt konkret handler det om presse- og ytringsfrihed, som vi besynger så højt i Danmark, men som det nationalkonservative polske regeringsparti PIS er i gang med et opgør med. PIS sidder i samme gruppe i Europa-Parlamentet som Dansk Folkeparti og har nu i længere tid siddet Kommissionens anmodning om “lovliggørelse” overhørig. Anmodningen og ikke mindst polakkernes nølen bør være interessant for alle, der vil værne om en af de centrale frihedsrettigheder.

EU er nemlig ikke kun et handelspolitisk samarbejde. Det er også en fredsbevarende organisering af det politiske liv i Europa og en konstruktion, der baserer sig på læren fra 2. Verdenskrig.

Nye krav til alle politikere

Når vi diskuterer, hvordan EU skal udvikle sig, vil det være oplagt, at alle partier i Folketinget udvikler egne konkrete politikker, der indbefatter relationen til EU. Det giver f.eks. ingen mening at have en erhvervspolitik, der ikke indeholder tanker om, hvordan man sammen med andre EU-lande kan påvirke f.eks. drøftelser om nye handelsaftaler med USA og Afrika.

Det giver heller ikke megen mening at tale om datasikkerhed og beskyttelse af persondata, uden at dette sker i relation til EU. Derfor er det i den grad på tide, at alle partier, inklusiv de, der mener, at EU er noget bras, af vælgerne bliver afkrævet helt konkrete svar på helt konkrete spørgsmål. Fri fantasi må vi overlade til UKIP’erne og T(r)ump’erne af denne verden.

Når vi taler om, hvordan vi ønsker, at selve konstruktionen EU skal fungere, bliver sværhedsgraden for politikerne endnu større. Det bliver den, al den stund at de fleste af os har et tåget blik for, hvordan den eksisterende konstruktion fungerer. Derfor er mange års fortielser og overspringshandlinger ved at indhente os. Der er således hårdt brug for undervisning, oplysende debat og engagerende politisk aktivitet. For hvordan i alverden skal vi ellers kunne tale meningsfyldt om, hvad vi gerne vil have, at EU skal kunne og være?

Gøres dette grundlæggende politiske arbejde ikke, eller sjusker vi med det, vil de, der kun kan stave til UD, med rette kunne påberåbe sig manglende demokratisk involvering. Derfor skal der være fart over det politiske felt, for store spørgsmål bliver også til små spørgsmål.

De mange spørgsmål, som venter på svar, kan kun besvares med et kollektivt forpligtende svar. Det gælder blandt andet, hvordan vi skal forholde os til:

• Migration og flygtningestrømme.
• Energiforsyning.
• Sikkerhed i ekstern og intern forstand.
• Samhandel, herunder om vi skal have adgang til et marked på 500 millioner mennesker eller blot 5,5 millioner, og større aftaler som f.eks. frihandelsaftalen med Canada.
• Demografiske udfordringer i form af EU’s aldrende befolkninger.
• Adgang til kvalificeret arbejdskraft, dvs. at vi frit kan uddanne os og arbejde i hele EU.
• Ulighed og reduktion af fattigdom.
• Fred: Det er ikke en selvfølge, at vi lever i fred med andre nationer.

Hvis der skal gives meningsfulde svar på disse store spørgsmål, vil det kræve det, vi i erhvervslivet kalder implementering. Altså at vi indretter vores forskellige politikker efter dette. Når de enkelte partier skal komme med politiske tiltag, der angiver løsninger på disse områder, vil det igen kræve en sammenhængende politik. Og en synlig konsekvent holdning i dansk politik, der hænger sammen med den politik, som partierne støtter i EU.

F.eks. bør gennemsigtigheden i forhold til, hvordan de forskellige politiske partier stiller sig i spørgsmål, der behandles i EU-direktiver i høring i Folketinget, og/eller når ministeren skal klædes på til ministerrådsmøde, være klart bedre.

Det begynder med politisk opmærksomhed, men ender naturligvis med mediernes evne og lyst til at formidle stoffet.

Medierne spiller ikke hovedrollen i den fornyede EU-debat

Den fornyede politiske debat, som befolkninger i hele EU med rette kan forvente, handler ikke om mediernes rolle. Jeg tror ikke, der er et eneste britisk medie, der kan klandres for Camerons totale fallit på vegne af de britiske borgere. Han klarede det helt selv. Han talte igen og igen om bureaukraterne i Bruxelles, og medierne gengav budskabet, ganske vist uden at spørge dybere ind til substansen af budskabet, men loyalt i forhold til afsenderen.

Budskaber starter med, at nogen har noget på hjerte, at nogen rent faktisk mener noget. Her bliver det vigtigt faktisk at mene noget politisk. Det kræver, at vi tager vores EU-medlemskab på os og ikke bare tror og siger, at EU er “de andre” eller “noget andet”, men at “Vi er Europa” og at “Vi er en del af EU”, hvorfra vor verden går.

Alle de mange dygtige, arbejdsomme og alt for ofte udskældte politikere, jeg har mødt, politikere, som grundlæggende tror på vigtigheden af EU som rammen for udviklingen af vores Europa, er bærere af vor tids største politiske opgave: at komme i politisk samtale med vælgerne for derefter at kunne tage bekymringer, misforståelser og muligheder i relationen til EU alvorligt. Og gerne så alvorligt, at borgerne opdager det og anerkender det.

Fakta er “farlige”

I arbejdet med at restituere vores involvering i EU som borgere vil spørgsmålet om at få fakta på plads være ganske afgørende. Lad os tage nogle stykker og se på, hvor velkommen fakta vil være i en verden fuld af overskrifter og nemme løsninger:

• 500.000 private arbejdspladser i Danmark er direkte eller indirekte relateret til vores deltagelse i det indre marked.
• BNP pr. indbygger i EU er det højeste i forhold til noget andet sted i Verden.
• Antallet af dræbte i forbindelse med terror er lavere end i 1970’erne og 1980’erne.

Alle disse udsagn har det til fælles, at de fortæller om en succes; om et meningsfuldt og velfærdsopbyggende europæisk fællesskab, der faktisk er lykkedes. Men det er ikke det, den almindelige borger i Danmark hører, mærker eller tror. Dette er vi ikke alene om. Med enkelte undtagelser er det et udbredt fænomen i hele EU.

Den lette løsning ville være at tale EU op. Beklager, men jeg tror, at den tid er forbi, hvor det ville være nok. Der skal mere til. Befolkningen har været ’hengemt’ alt for længe og vil på lange stræk være argumentresistente. “Det er bare elitens forsøg på at dække over …”, kan jeg nærmest høre for mit indre øre. Så fakta alene kan ikke gøre det, men må naturligvis indgå som grundlag for det stykke grundige politiske arbejde, der forestår, og som kun politikerne kan lave.

Men hvad så med at appellere til frygten, som er så nem at styre med, når der skal tales om fremtidens EU? Det kunne f.eks. være disse fakta:

• I dag udgør landene i EU 7 pct. af verdens befolkning, og om 20 år udgør de 5 pct.
• Presset fra syd og øst på de ydre europæiske grænser har ikke været større, og på mange måder er sikkerhedssituationen mere alvorlig end under den kolde krig.

Måske kan det bruges ikke som trusselsbilleder, men som grundscenarier. På lange stræk har frygtretorikken og skræmmebillederne dog ingen vedvarende, opbyggelig effekt, men vil snarere bære ved til angstbålet, end de vil bringe klarhed over, i hvilken retning vi kan udvikle EU sammen, og hvilken direkte mærkbar effekt det vil få for hr. og fru Danmark.

Der er derfor ikke megen hjælp at hente i de klassiske kasser. De fleste vil møde muren i forsøget på at hamle op med angstretorikken i UKIP, hos Le Pen og i DF-lejren.

Visionen for EU og vejen frem i Europa

Det eneste svar, der kan hamle op med al den rumlen og de poppede trusler med dertil hørende løgne, er ægte stærke visioner. Gerne udviklet på tværs af grænserne f.eks. som en ny socialdemokratisk fortælling eller den liberale idé foldet ud med tydelige veje for borgernes ve og vel.

For det er hér skoen trykker. Borgerne skal uanset det politiske projekt kunne se sig selv som aktive og se, at deres interesser varetages. De skal se EU som løsningen på deres største bekymringer, ikke som fjenden eller syndebukken. Det kræver helt nye toner og helt nye samtaler.

Så ikke bare skal partier, der vil EU, udvikle politikker, der korresponderer med og indbefatter EU, de skal i realiteten omfavne hele ideen og fylde glæde, optimisme og fremsyn ind i det, der allerede er, for at kunne skabe nyt. Måske nye beslutningsveje, måske nye måder at spørge befolkningerne til råds på, måske nye finansieringskilder til fællesskabet eller nye måder at skabe løsninger for land- og byproblemerne, der går igen i det meste af EU.

Det er et stort arbejde, der forestår. Befolkningen vil i virkeligheden gerne se de store linjer omformet til konkret politik. Men det kræver, at ’magten’ indser og indrømmer, at den er magtesløs alene. Og dét er svært. En landsfader eller ditto moder vil pr. definition gerne kunne berolige sine “undersåtter” ved at sige, far eller mor klarer ærterne. Men i sandhedens tjeneste må de nu indrømme, at de skal til Bruxelles og tale med de andre.

Det kræver et moderne og antiautoritært lederskab, som i relation til nogle af de problemer, vi i dag står over for, kan virke vagt. Og hvilken leder ønsker det? Men det er ikke desto mindre dét, der er brug for. Der er ikke brug for ’en stærk mand eller kvinde’, men derimod for arbejdsomme, ærlige og udadsøgende ledere, der tør indrømme, at de politiske løsninger ligger uden for eget ultimative råderum, men at de også er inden for rækkevidde.

Visionen er i virkeligheden ikke svær at lave, men det er en partipolitisk opgave, som desværre ikke pt. er tydelig, om end jeg er sikker på, at den er på toppen af dagsordenen de fleste steder. På nær altså der, hvor man tror, at far eller mor klarer ærterne.

Vi lever i en globaliseret verden, der hænger mere og mere sammen, og hvor vores indflydelse som land og som borgere er betydelig og kan blive endnu større. Hvis vi altså vil og tør.

 

Af STINE BOSSE, FORMAND EUROPABEVÆGELSEN

 

Debatindlæg: DF-ordfører har et skræmmende verdenssyn

Direkte adspurgt mener DF-ordfører Marie Krarup, at EU er en større trussel mod Danmark end Putin.

Det er skræmmende, at en af DF’s ordførere, Marie Krarup, mener, at det europæiske samarbejde er en direkte trussel mod Danmark, og vurderer det til at være højere end Putin og hans Rusland.

I et interview i ugebrevet Mandag Morgen bliver Marie Krarup direkte adspurgt, om EU er en større trussel mod Danmark end Putin. Til det spørgsmål svarer hun ja.Hendes svar er chokerende, hvor der til det kun kan stilles spørgsmål om, hvorvidt hun har en forkærlighed for magt, der er koncentreret hos meget få personer, hvilket blandt andet kan ses i den måde, hvorpå Dansk Folkeparti ledes. Partiet er et klassisk eksempel på en meget stram topstyring.

Samarbejde med ligesindede

Hun argumenterer blandt andet med, at Schengen er en katastrofe, hvilket ifølge hende har den konsekvens, at det får Danmark til at forsvinde fra verdenskortet.

Det er ikke Schengen, der får Danmark til at forsvinde fra verdenskortet, men den stadig stigende befolkningstilvækst i flere verdensdele. Ud over det vokser økonomien hurtigere i de dele af verden end i Europa – og for den sags skyld Danmark. Det er med til at gøre Danmark mindre.

Det er sådan nogle parametre, der med tiden vil få Danmark til at fremstå mindre signifikant, medmindre vi samarbejder med ligesindede lande, som dem vi er i fællesskab med i EU. Dog vil jeg erkende, at Schengen ikke er perfekt, men det er ikke de indre grænseovergange, der er problemet. Det er det manglende sammenhold og samarbejde om at bevogte de ydre grænser.

Det faktum, at hun mener, at EU er en større trussel mod Danmark end Putin, vidner om en dyb historieløshed.

Det er, som om Dansk Folkeparti ikke kan stoppe med at chokere. Det eneste folketingsmedlem, som hylder Donald Trump, er DF’s EU-ordfører, Kenneth Kristensen. Nu er der Marie Krarup, der foretrækker Putin og hans Rusland. Der kan kun gisnes om, hvad det næste bliver.

 

Af NIKLAS MILTHERS, HOVEDBESTYRELSESMEDLEM EUROPABEVÆGELSEN

Bragt i Jyllands-Posten d. 1.9.2016