Debatindlæg: DF-ordfører har et skræmmende verdenssyn

Direkte adspurgt mener DF-ordfører Marie Krarup, at EU er en større trussel mod Danmark end Putin.

Det er skræmmende, at en af DF’s ordførere, Marie Krarup, mener, at det europæiske samarbejde er en direkte trussel mod Danmark, og vurderer det til at være højere end Putin og hans Rusland.

I et interview i ugebrevet Mandag Morgen bliver Marie Krarup direkte adspurgt, om EU er en større trussel mod Danmark end Putin. Til det spørgsmål svarer hun ja.Hendes svar er chokerende, hvor der til det kun kan stilles spørgsmål om, hvorvidt hun har en forkærlighed for magt, der er koncentreret hos meget få personer, hvilket blandt andet kan ses i den måde, hvorpå Dansk Folkeparti ledes. Partiet er et klassisk eksempel på en meget stram topstyring.

Samarbejde med ligesindede

Hun argumenterer blandt andet med, at Schengen er en katastrofe, hvilket ifølge hende har den konsekvens, at det får Danmark til at forsvinde fra verdenskortet.

Det er ikke Schengen, der får Danmark til at forsvinde fra verdenskortet, men den stadig stigende befolkningstilvækst i flere verdensdele. Ud over det vokser økonomien hurtigere i de dele af verden end i Europa – og for den sags skyld Danmark. Det er med til at gøre Danmark mindre.

Det er sådan nogle parametre, der med tiden vil få Danmark til at fremstå mindre signifikant, medmindre vi samarbejder med ligesindede lande, som dem vi er i fællesskab med i EU. Dog vil jeg erkende, at Schengen ikke er perfekt, men det er ikke de indre grænseovergange, der er problemet. Det er det manglende sammenhold og samarbejde om at bevogte de ydre grænser.

Det faktum, at hun mener, at EU er en større trussel mod Danmark end Putin, vidner om en dyb historieløshed.

Det er, som om Dansk Folkeparti ikke kan stoppe med at chokere. Det eneste folketingsmedlem, som hylder Donald Trump, er DF’s EU-ordfører, Kenneth Kristensen. Nu er der Marie Krarup, der foretrækker Putin og hans Rusland. Der kan kun gisnes om, hvad det næste bliver.

 

Af NIKLAS MILTHERS, HOVEDBESTYRELSESMEDLEM EUROPABEVÆGELSEN

Bragt i Jyllands-Posten d. 1.9.2016

EU set med unge øjne er kommet!

Er du skolelærer? Savner du ny inspiration til EU-undervisningen?

Det nye undervisningsmagasin “EU set med unge øjne” er kommet. Materialet henvender sig til elever i 8.-9. klasse.
Målet med magasinet er at gøre EU mere relaterbar for eleverne og lære eleverne at tage stilling til EU.

Eleverne bliver i magasinet præsenteret for andre unge i EU-lande som Litauen, Spanien og Tyskland, som bl.a. diskuterer flygtningesituationen, sociale medier,
EU-medlemskab og forbrug. Desuden får eleverne en grundlæggende viden om, hvorfor vi har et EU.

Materialet er gratis, du betaler kun for porto og ekspedition.
En bestilling er inklusiv en lærervejledning.

Bestil her

 

Efterårets EU-landskab på Borgen

Det Konservative Folkeparti inviterede i torsdags indenfor på partiets sommergruppemøde. Mødet er det sidste politiske sommergruppemøde i år og markerer dermed efterårets kommen, som byder på både ny formand for Europaudvalget og en ny EU-ordfører.

Hos Socialdemokraterne er Peter Hummelgaard blevet fast Europaordfører efter at have vikarieret for Thomas Jensen, der i stedet har sat sig på posten som erhvervsordfører. Peter Hummelgaard har været folketingsmedlem for Socialdemokraterne siden valget i 2015.

Partiet har samtidig valgt at placere Erik Christensen i Europaudvalgets formandsstol, en plads der indtil nu har tilhørt Mette Gjerskov. Erik Christensen har været folketingsmedlem for Socialdemokraterne siden valget i 2015.

Der er ikke sket ordførerrokader hos andre partier, og oversigten over EU-/europaordførere i Folketinget ser dermed ud som følgende:

Socialdemokraterne (A) – Peter Hummelgaard 

Radikale Venstre (B) –  Zenia Stampe

Det Konservative Folkeparti (C) – Rasmus Jarlov

Socialistisk Folkeparti (F) – Holger K. Nielsen 

Liberal Alliance (I) – Christina Egelund 

Dansk Folkeparti (O) – Kenneth Kristensen Berth 

Venstre (V) – Jan E. Jørgensen

Enhedslisten (Ø) – Søren Søndergaard 

Alternativet (Å) – Rasmus Nordqvist

Skrevet af Anne Fønss Bach

Op og ned i debatten om internationale konventioner

Når Danmark overtager formandskabet i Europarådet det sidste halvår i 2017, vil Lars Løkke dreje på de europæiske konventioner. Dansk Folkeparti mener vi skal træde ud af menneskerettighedskonventionen, flygtningekonventionen og statsløsekonventionen inden udgangen af 2025. Venstre er dog ikke enige i DF’s udspil. Der er masser af debat om konventionerne men hvad er egentlig op og ned?

Regeringen mener, at konventionerne er en bremseklods, der forhindrer dem i at udføre den udlændingepolitik de gerne vil, bl.a. at kunne udvise stærkt kriminelle. I medierne, herunder en artikel bragt i Politiken, bliver Kroaten Gimi Levakovic ofte omtalt som eksempel på den type kriminel, regeringen ikke kan udvise fra Danmark grundet den europæiske menneskerettighedskonvention, som han er beskyttet af. Det er på baggrund af disse enkeltsager, at regeringen og specielt DF vil omstrukturere de internationale konventioner eller helt udtræde af dem. Emnet er også blevet diskuteret i P1’s debatprogram, hvor bl.a. Morten Messerschmidt og Stine Bosse debatterede vigtigheden og betydningen af de internationale konventioner.

Hvad indeholder de forskellige konventioner som DF henviser til, og hvorfor er partierne så ivrige efter at få ændret dem eller helt at udtræde af dem? Vi prøver her at give et overblik over de forskellige konventioner, der bliver omtalt.

Når regeringen og DF taler om de forskellige konventioner, er det vigtigt at adskille dem. Flygtningekonventionen blev underskrevet i FN i 1951, og har til formål at definere hvad en flygtning er, og hvilke rettigheder denne besidder. Konventionen om begrænset statsløshed blev første gang diskuteret i 1954, som har til formål at mennesker uden et statsborgerskab skulle sikres et minimum af menneskerettigheder. I 1964 kom en konvention om begrænset statsløshed som har til formål at nedbringe antallet af statsløse over tid og sikre at ethvert menneske kan opnå en nationalitet. Læs mere om FN-konventionerne om statsløshed her.

Den 4. november 1950 blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention underskrevet af de daværende 10 medlemslande, heriblandt Danmark. Konventionen trådte i kraft i 1953, og i 1959 oprettede man Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Formålet med domstolen er at håndhæve konventionen, og enhver borger eller stat kan indbringe en klage til domstolen.

Konventionen er delt op i 13 forskellige protokoller, som hver indeholder en række artikler, der fremsætter en række fundamentale rettigheder som bl.a. ret til livet, fravær af tortur, fravær af slaveri, ret til frihed og sikkerhed, ret til privat- og familieliv samt en lang række andre fundamentale menneskerettigheder, som kan findes her. Konventionen blev fremsat i kølvandet på 2. Verdenskrig, da man havde brug for nogle internationale rettigheder, der kunne beskytte befolkninger, hvis en stat havde svigtet i at beskytte dem.

Udover Den Europæiske Menneskerettighedskonvention findes der en lang række andre traktater og konventioner, som er udarbejdet i Europarådet bestående af de 47 medlemslande, som har til formål at understøtte menneskets grundlæggende frihed. For at gennemse den fulde liste med Europarådets traktater og konventioner klik på linket her.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er ikke den samme som FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, der blev underskrevet i 1948 i Paris og er en grundlæggende erklæring, der er tiltænkt alle nationer i verden.

Det er altså vigtigt at holde tungen lige i munden, når der diskuteres internationale konventioner.

Skrevet af Asbjørn Skoffer Kjeldsen

 

Europabevægelsen skal have ny landssekretær

Europabevægelsen søger ny landssekretær, da der er indgået en aftale med Christine Bille om at fratræde. Christine vil gerne have nye udfordringer efter fire år i stillingen, og Europabevægelsen står med både nye muligheder og en række udfordringer, som en ny landssekretær i tæt samarbejde med Forretningsudvalg, ansatte og frivillige skal arbejde intenst med i de kommende år.

Formanden udtaler: “Med et EU der står med hidtil usete udfordringer og et Europa, der på mange fronter er udfordret, kan og vil Europabevægelsen spille en central og toneangivende rolle i Danmark og sammen med andre Europabevægelser i resten af Europa. Vores organisation har medlemsfremgang, vi har taget de første skridt i at repositionere vores tværpolitiske rolle i EU og Europadebatten, og det arbejde skal fortsættes og videreudvikles, både på landsplan og regionalt. Derfor er det vigtigt, at vi også fremadrettet får en stærk profil som landssekretær.

Christine har spillet en uvurderlig rolle i at få sat struktur på de administrative, organisatoriske og udviklende opgaver i sekretariatet og har på alle måder vist et engagement og et gå-på-mod i vores arbejde. Hun efterlader en stærkere Europabevægelse og har opnået det, hun blev ansat til. Vi takker Christine for hendes flotte indsats gennem årene og ønsker hende alt godt i fremtiden.”

Christine Bille udtaler: “Jeg har været utrolig glad for årene som landssekretær i Europabevægelsen, men ønsker nu at undersøge nye jobmuligheder, så jeg kan fortsætte med at udfordre mig selv og lære nyt. Jeg har i mit arbejde haft stor fokus på den organisatoriske sammenhængskræft, at sætte EU på skoleskemaet og at kommunikere EU på nye måder og til nye målgrupper. Det er med taknemmelighed for et altid godt og udviklende samarbejde både internt og eksternt, at jeg nu forlader Europabevægelsen.” 

Processen med at finde en ny landssekretær går igang straks. Vi forventer ikke at have ny person på plads i jobbet før ved årsskiftet. Indtil da vil formanden være på kontoret 1-2 dage. Alle gode frivillige kræfter er velkommen.

Vidste du det om Slovakiet?

Slovakiet har netop overtaget EU-formandsskabet for Rådet fra 1. juli til 31. december 2016. Derfor har vi fundet en række fun facts om Slovakiet.

  1. Med 180 slotte og 425 paladser er Slovakiet det land i verden med flest slotte og paladser per indbygger.
  2. Der findes mere end 6000 grotter i Slovakiet.
  3. Bratislava er det eneste hovedstad i verden, der har grænser til to lande – nemlig Østrig og Ungarn. Østrigs hovedstad, Wien, er blot 60 km fra Bratislava.
  4. I 2009 blev den Slovakiske Koruna (SKK) skiftet ud med EURO.
  5. Hvis man er barn, studerende under 26, pensionist eller enke, kan man rejse gratis med tog i Slovakiet. Dette gælder både for Slovakiske borgere og for borgere fra andre EU-medlemslande.
  6. Slovakiet har 9 nationalparker og 14 beskyttede naturområder.
  7. Der findes mere end 1300 kilder i Slovakiet, inklusiv en gejser som kommer i udbrud i gennemsnit hver halvanden dag og skyder vand til en højde af 15 meter.
  8. De mest populære sportsgrene er ishockey og fodbold.
  9. Slovakiet har ikke nogen kyst, hvilket betyder, at mange slovakker rejser syd om sommeren, når de skal på ferie. Til gengæld har de mange bjerge, og skisport er meget populær.
  10. Tilsyneladende har mange kendte politikkere svært ved at kende forskel mellem Slovakiet og Slovenien, heriblandt George W. Bush og Silvio Berlusconi.
  11. Hver måned mødes personale fra de slovakiske og slovenske ambassader for at udveksle forkert adresseret post.
  12. Det ældste maratonløb i Europa bliver hvert år afholdt i Košice den første søndag i oktober.
  13. I Slovakiet fejrer man navnedag med en fest ligesom med fødselsdage.
  14. Med en gennemsnitlig alder på 24, bliver slovakiske kvinder gift som de yngste i Den Europæiske Union. De deler dog denne rekord sammen med litauenske og polske kvinder.
Status: Det hollandske formandskab og flygtningesituationen

Efter seks måneders formandskab for EU’s ministerråd giver Holland nu teten videre til Slovakiet. Flygtningekrisen har unægtelig været den største udfordring og Europabevægelsen stiller derfor skarpt på, hvad Holland har gjort for at afhjælpe krisen.

Ved overtagelsen af formandsskabet gjorde Holland det klart, at man ønskede at fremme en samlet og retfærdig migrations- og asylpolitik. Hertil understregrede den hollandske minister for immigration Klaas Dijkhoff vigtigheden af at sikre EU’s ydre grænser: ’(…)it will enable us to manage migration flows more effectively and improve our internal security’, sagde Dijkhoff. Derfor har Holland ikke overraskende spillet en aktiv rolle ved forhandlingerne om den nye grænse- og kystvagt, som blev vedtaget af hhv. Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet den 22. juni 2016. Samarbejdet er de facto en videreførelse af det nuværende grænseagentur, Frontex, men skaber blandt andet en central administrativ platform, som skal assistere medlemsstaterne i deres kamp mod navnlig den illegale immigration (læs mere her).

En anden hollandsk minister, som har sat handling bag ordene på migrations- og asylområdet er udenrigsminister, Bert Koenders, som på vegne af EU har forhandlet samarbejdsaftaler med Mali, Ghana og Elfenbenskysten for at tackle ulovlig migration og menneskesmugling. Ifølge aftalen, som er baseret på en præmis om kollektivt ansvar mellem Afrika og EU, forpligter de afrikanske lande sig til at identificere og hjemsende immigranter, som opholder sig ulovligt på europæisk jord. Til gengæld åbner EU op for en lang række tiltag, som skal hjælpe de afrikanske lande, herunder uddannelse til afrikanske studerende indenfor EU.

Foruden ovenstående tiltag har Holland igangsat planer i både Kenya og Etiopien, som via rent drikkevand, elektricitet, uddannelse og sygesikring, skal skabe strukturel stabilitet i landene, som længe har været plagede af krig og ødelæggelse. Det samme gør sig i gældende i Mellemøsten, hvor de hollandske ministre har svoret en styrket indsat til de millioner af syriske flygtninge, som til stadighed opholder sig i nærområderne.

Læs mere om alle de fem prioriteter for det hollandske formandskab her.

 

af Kristian Ersbøll

Mindeord Jørgen Schleimann

Det er med stor sorg, at vi må konstatere, at mangeårig formand for Europabevægelsen Jørgen Schleimann er gået bort.

Jørgen Schleimann var formand for Europabevægelsen i perioden 1997-2001 og var fra 2001-2003 formand for Europabevægelsens tænketank “JA til Europa”. Jørgen Schleimann var en stærk stemme i den danske Europa-debat og var formand for Europabevægelsen i nogle vigtige år.  I 2001 blev Jørgen Schleimann udnævnt til æresmedlem i Europabevægelsen.

Æret være Jørgen Schleimanns minde.

Europa i bevægelse

I samarbejde med DK4 har Europabevægelsen lavet programrækken “Europa i bevægelse”. I seks programmer sætter vi fokus på, hvad EU egentlig er for en størrelse, og hvordan EU påvirker dig i din hverdag.

 

 

Europabevægelsens Folkemøde program 2016

Når transporterhverv møder flygtningestrømme

Europabevægelsen. ITD.

  1. juni, 16:00 – 17:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Transport

Flygtningestrømme har fået flere EU-lande til at genindføre grænsekontrollen. Det har konsekvenser for dem, som fragter varer på tværs af grænserne – både økonomisk og i mødet med flygtningene. Hvordan sikrer vi den fri bevægelighed og en fælles løsning på tværs af grænserne?

 

Hvem er europæerne?

Europabevægelsen. Aarhus 2017.

  1. juni, 18:00 – 19:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Kultur

Kan man være både dansker og europæer? Vi sætter den europæiske identitet under lup, når vi samler et stærkt panel til at give os deres bud på, hvem vi er – og hvilken rolle vores kultur og vores kulturelle arv fra hele Europa spiller. Vi spørger: Hvem er vi europæerne?

 

Giver suverænitet mindre selvbestemmelse?

Europabevægelsen. Tænketanken EUROPA.

  1. juni, 10:00 – 11:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Demokrati

Mange danskere er bekymrede for at overlade suverænitet til EU. Men kan det i virkeligheden give os mindre indflydelse på vores egen hverdag, hvis vi insisterer på at holde fast i suveræniteten? Vi tager debatten med en række skarpe debattører.

 

Hvem skal få hjulene til at rulle i fremtidens Danmark?

Europabevægelsen. ITD.

  1. juni, 12:30 – 13:30 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Vækst

Vi kommer til at mangle arbejdskraft i Europa inden for få år. Det har kæmpe konsekvenser for væksten både i Danmark og Europa. Vi har brug for flere hænder, men hvor skal de komme fra? Hvordan sikrer vi et arbejdsmarked, som kan tackle fremtidens udfordringer til gavn for både velfærd og vækst?

 

Privatliv på nettet – hvem har ansvaret?

Europabevægelsen. Microsoft Danmark.

  1. juni, 14:30 – 15:30 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Digitalisering

Vi lever det meste af vores liv på nettet – er på Facebook, vi googler, skyper og handler. Men hvordan sikrer vi privatlivet på nettet? Mange data ender i USA – kan vi stole på dem? Databeskyttelsesforordningen er endelig vedtaget, men hvad betyder det for forbrugere og virksomheder?

 

EU: Én for alle – alle for én?

Europabevægelsen.

  1. juni, 16:00 – 17:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU

Flygtninge, klima, Brexit, TTIP, terror: Udfordringerne er mange, men er der krise eller tiltrængt udvikling i EU? Hvad byder fremtiden, og hvordan laver vi fælles europæiske løsninger? Spørgsmålene er mange – og der er brug for diskussion om, hvor vi vil hen med det europæiske samarbejde.

 

På jagt efter den danske TTIP-debat

Europabevægelsen. Novo Nordisk A/S.

  1. juni, 10:00 – 11:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Vækst

Vi sætter frihandelsaftalen mellem EU og USA under luppen og diskuterer, hvorfor det er så vigtigt, at de danske politikere begynder at diskutere TTIP, samt hvilke konsekvenser de kritiske punkter af TTIP har for virksomheder og arbejdspladser. Alt sammen ledt an af et meget kvalificeret panel.

 

Grænseløs handel

Europabevægelsen. Dansk Industri. CO-industri

  1. juni, 12:30 – 13:15 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU

Danmark er det land, der får anden mest ud af det indre marked. Hvordan påvirkes det indre marked, handelspolitikken, vækst og arbejdspladser af fx frihandel såsom TTIP, et muligt Brexit og globale udfordringer? Vi tager fremtidsbrillerne på og ser på det indre marked.

 

El Clasico – kampen om Europa

Europabevægelsen. Folkebevægelsen mod EU og EUD.

  1. juni, 13:15 – 13:45 B18 Allinge Stadion – Nordlandspladsen. Andet. EU, Kultur

Banen er endnu engang kridtet op til et brag af en fodboldkamp mellem EU-modstandere og EU-tilhængere. Vi har tilsidesat al politisk retorik og erstattet det med hård fysisk kamp. Så holder du af lækre Laudrup-finter, svedende politikere og højt humør, er dette arrangement lige noget for dig.

 

Det digitale indre marked – udfordringer og perspektiver

Europabevægelsen. Microsoft Danmark.

  1. juni, 14:30 – 15:30 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Digitalisering

Indførelsen af et digitalt indre marked i EU er i fuld gang. Det skal være nemmere for borgere og virksomheder at benytte de digitale muligheder på tværs af grænser. Hvad kan vi både i Danmark og i Europa vinde ved at udnytte den digitale økonomis vækstpotentiale? Hvad er udfordringer og muligheder?

 

Energiunionen – hvorfor rager det mig?

Europabevægelsen. Europæisk Ungdom. Vindmølleindustrien.

  1. juni, 16:00 – 17:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Klima/miljø

Det er ikke enten-eller. Vi skal have sikker, konkurrencedygtig og grøn energi i fremtiden. Derfor er etableringen af Energiunionen vigtig for dig og mig. Kom og hør Jeppe Kofod (MEP) debattere Energiunionen med repræsentanter fra VU og SFU, Vindmølleindustrien og den grønne tænketank CONCITO.

 

Kampen om tronen i Unionen – årets Europa-quiz

Europabevægelsen.

  1. juni, 18:00 – 19:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Andet. EU, Kultur

Blod, sved og tårer vil flyde, når vi spørger: Hvem ved mest om Europa – journalister eller politikere? Kan journalisterne forsvare tronen, eller vil politikerne genvinde stoltheden og overtage magten? Peter Kær styrer med stålfast hånd slagets gang, når titlen som Europamester kåres.

 

Grænselimbo: Kan du nå under bommen før den lukker?

Europabevægelsen.

  1. juni, 19:00 – 19:30 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Andet. EU, Børn og unge

Grænserne trækkes ned over Europa, og det handler om at krydse dem før at bommene lukker. Det kan næsten sammenlignes med limbo, hvor det bliver sværere og sværere at komme under – ligesom det bliver sværere at krydse Europa. Kan du nå under bommen? Vær med, når Europæisk Ungdom inviterer til limbo!

 

Brexit til Dexit?

Europabevægelsen. Europæisk Ungdom.

  1. juni, 10:30 – 12:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Debat. EU, Internationale spørgsmål

Med folkeafstemningen i UK trues EU’s sammenhængskraft og herhjemme er der skepsis mod EU-projektet. Hvad er konsekvenserne af et nej d. 23. juni for EU, og hvad kan vi forvente i DK? Skal vi følge i briternes fodspor og bestille en envejsbillet eller holde fast i vores kontinentale venner?

 

Konflikten ingen kender i det gamle Sovjet

Europabevægelsen.

  1. juni, 12:30 – 13:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Interview. EU, Internationale spørgsmål

Kender du den fastfrosne konflikt mellem Aserbajdsjan og Armenien om Nagorno-Karabakh-regionen? Vi sætter fokus på konflikten, ingen kender og spørger, hvordan vi fra EU og Europarådets side kan støtte op om bestræbelserne på, at der igen kommer fred.

Hvad betyder globalisering for dig? Din mening – dit bud!

Europabevægelsen. FN-forbundet.

  1. juni, 13:00 – 14:00 J5 Europabevægelsen – Kæmpestranden. Workshop. EU

Kan man være dansker og verdensborger? Betyder FNs verdensmål noget for dig? Vi er interesseret i din mening og inviterer derfor til samtale om globalisering, sammenhængskraft og identitet. Giv dit bud på begejstring og bekymring, når vi spørger: Hvad betyder globalisering for dig?

Du kan finde alle events for Folkemødet her https://kalender.brk.dk/event/list