Danmark debatterer EU i uge 5

Du kan godt begynde at glæde dig. Politikere, kendte danskere og debattører står nemlig i kø for at invitere dig til en snak om EU i uge 5!

Vi Vil Europa har samlet en lang række spændende mennesker, der alle vil åbne deres hjem, yndlingsbar eller noget helt tredje for en EU-debat – med dig. Det sker i uge 5. Her lægger Vi Vil Europa alle kræfter ind for at få hele Danmark til at debattere EU.

Ambassadører, borgmestre og EU-kandidater åbner døren til debat

Du kan se listen over debattørerne og tilmelde dig debatterne på vivileuropa.dk/eu-uge-5/ Europabevægelsen er selvfølgelig også stærkt repræsenteret. Du kan bl.a. få dig en god snak med formand Stine Bosse onsdag den 30. januar på Frederiksberg.

Også Dansk Metals forbundsformand, direktøren for Tænketanken Europa og en lang række folketings- og EU-kandidater inviterer til en debat over hele landet. Du vil også kunne komme indenfor i flere europæiske ambassader og ambassadørboliger. Her åbnes dørene til en hyggelig samtale og lidt lækkerier fra hjemlandet.

Dilemmaer til diskussion i uge 5

Danmark Debatterer EU skal sætte skub i EU-debatten op til EU-valget den 26. maj 2019. Alle debatter vil tage udgangspunkt i dilemmaerne fra 1001 Hjem-folderen, som er udviklet af Vi Vil Europa. Her kan du komme til at tale om alt fra klimakrisen til bådflygtninge på Middelhavet. Du kan se folderen på 1001hjem.dk.

Vi Vil Europa er 24 organisationer og politiske partier, som er gået sammen om at styrke viden og debat om EU. I initiativet er der uenighed om meget, men enighed om, at debatten om EU starter hos danskerne.

Medlemsfremgang, Ja til Europa og nej til populisme

Europabevægelsen i region Sjælland holdt den 17. marts i Sorø sin årlige generalforsamling.

Europabevægelsen i region Sjælland, der arbejder for større europæiske forståelse og samarbejde, kan glæde sig over stor intern debatlyst og en medlemsfremgang fra 79 medlemmer i begyndelse af 2015 til 119 medlemmer i begyndelsen af 2016.

I formandens beretning sagde Lars Thore Jensen, at:

”I en tid, hvor andre foreninger klager over tilbagegang og stagnation, så kan Europabevægelsen i region Sjælland glæde sig over en medlemsfremgang på 50% – det er et klart signal om at vi gør det rigtige” og han fortsatte ”vi skal ikke være binde for at stadigt flere falder for billige politiske pointer og lette løsninger, hvor EU og Europa for skylden for problemer og usikkerhed. Dette gør det er sværere at forklare, hvorfor der er brug for det Europa, så der kan skabes bedre vækst, renere miljø og øget sikkerhed”

Formanden erkendte i sin beretning samtidig det nederlag, som valgresultatet den 3. december var et udtryk for:

”Resultatet af afstemningen den 3. december var et nederlag for Europabevægelsen. Det var dog samtidig et nederlag til de nationale politikere, der havde skruet det nationale kompromis sammen. Tilvalgsordninger og retsakter var – og er – vanskelige at forklare. Det havde alt sammen været ærligere og mere gennemskueligt, hvis danskerne havde stemt direkte om afskaffelsen af retsforbeholdet – ikke mere og ikke mindre” sluttede Lars Thore Jensen sin formandsberetning.

Generalforsamlingen genvalgt Lars Thore Jensen (Korsør) til formand og Preben Jelsbak (Holeby) til næstformand. Til bestyrelsen blev i øvrigt valgt; Henrik Høgh (Lolland), Rigmor Møller Andersen (Næstved), Erik Freyberg (Slagelse), Johannes Lech (Roskilde) og Nanna Feld (Viby Sj).

Generalforsamlingen blev i øvrigt gennemført umiddelbart efter et offentligt møde, hvor landsformanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, talte om ”Danmark i Europa”.

Yderligere oplysninger: Lars Thore Jensen, tlf. 30 31 43 33, E-mail: lars.thore.jensen@gmail.com

 

Debat: Europæisk løsning på flygtningeproblem

Det egentlige flygtningeproblem i Danmark er ikke de flygtningen som krydser Danmarks til Tyskland. Det egentlige problem er de ti tusindvis af flygtninge, som krydser Middelhavet i hullede skibsvrag og som derfor drukner i tusindvis. Dette er en humanitær katastrofe, som Danmark – sammen med andre – skal og bør engagere sig i at løse.

De flygtninge som overlever den farefulde tur over Middelhavet fylder op i det sydlige Italien, i Grækenland og på Malta. I disse lande presser flygtningene den politiske ligevægt og flygtningene giver yderligtgående partier en medvind, som ikke er fremmende for demokrati, ytringsfrihed og tolerance. Dette er en politisk katastrofe, som tilmed lægger et stort pres på de berørte landes ressourcer.

Hvis Danmark vil reducere flygtningestrømmene mod egne grænser, så kan dette kun ske ved at engagere sig i at reducere flygtningestrømmene mod Sydeuropa. Danmark bliver nødsagt til at overveje mindst fire politiske tiltag. For det første bør Danmark bidrage stærkere til etablering af modtagefunktioner for flygtninge i det sydlige Europa. For det andet bør Danmark aktivt bidrage til den europæiske patruljering af Middelhavet. For det fjerde bør Danmark – sammen med andre europæiske lande – overveje at oprette og drive sikre flygtningelejre i Nordafrika. Endelig – for det fjerde – bør Danmark og de øvrige europæiske lande – arbejde aktivt for at løse de konflikter der skaber flygtningestrømmene.

Flygtningeproblemstillinger kan ikke løses i en dansk sammenhæng, men kun i en europæisk sammenhæng, men Danmark kan bidrage til at Europa gør mere for at løse problemerne i fællesskab.

Debatindlæg af  Lars Thore Jensen, Formand for Europabevægelsen i region Sjælland

Bragt i Sjællandske d. 19. september