Danmark debatterer EU i uge 5

Du kan godt begynde at glæde dig. Politikere, kendte danskere og debattører står nemlig i kø for at invitere dig til en snak om EU i uge 5!

Vi Vil Europa har samlet en lang række spændende mennesker, der alle vil åbne deres hjem, yndlingsbar eller noget helt tredje for en EU-debat – med dig. Det sker i uge 5. Her lægger Vi Vil Europa alle kræfter ind for at få hele Danmark til at debattere EU.

Ambassadører, borgmestre og EU-kandidater åbner døren til debat

Du kan se listen over debattørerne og tilmelde dig debatterne på vivileuropa.dk/eu-uge-5/ Europabevægelsen er selvfølgelig også stærkt repræsenteret. Du kan bl.a. få dig en god snak med formand Stine Bosse onsdag den 30. januar på Frederiksberg.

Også Dansk Metals forbundsformand, direktøren for Tænketanken Europa og en lang række folketings- og EU-kandidater inviterer til en debat over hele landet. Du vil også kunne komme indenfor i flere europæiske ambassader og ambassadørboliger. Her åbnes dørene til en hyggelig samtale og lidt lækkerier fra hjemlandet.

Dilemmaer til diskussion i uge 5

Danmark Debatterer EU skal sætte skub i EU-debatten op til EU-valget den 26. maj 2019. Alle debatter vil tage udgangspunkt i dilemmaerne fra 1001 Hjem-folderen, som er udviklet af Vi Vil Europa. Her kan du komme til at tale om alt fra klimakrisen til bådflygtninge på Middelhavet. Du kan se folderen på 1001hjem.dk.

Vi Vil Europa er 24 organisationer og politiske partier, som er gået sammen om at styrke viden og debat om EU. I initiativet er der uenighed om meget, men enighed om, at debatten om EU starter hos danskerne.

Offentligt Møde

Offentligt møde om aktuelt i EU
Efter generalforsamlingen holdt Region Viborg-Skive offentligt møde om aktuelt fra parlamentet. Ulla Tørnæs skulle have causeret om dette emne, men meldte om eftermiddagen fra, da hun var blevet udnævnt til uddannelsesminister. Det var umuligt med 3 timers varsel at få en aftale med hendes afløser i parlamentet – Morten Løkkegaard.
Regionsformanden Steffen Nørregaard redegjorde i stedet for migrantsituationen. Det hollandske formandskab har lagt vægt på, at der skal komme en fælles europæisk løsning og gav en frist ved deres tiltrædelse på 8 uger. Endvidere blev perspektiverne for en parallelaftale om EUROPOL og måske tillige EUROJUST omtalt. Det mest sandsynlige scenarie er en ny afstemning senere på året udelukkende om EUROPOL. Parallelaftaler tager normalt 4 – 6 år at gennemføre. Der var en livlig debat – bl. a. om Tyrkiet kunne leve op til aftalerne om migranter samt om de østeuropæiske lande ville leve op til en fordeling af flygtningene.
Derefter overtog Lone Leth Larsen fra Region Midt’s Europakontor og fortalte om EU’s kulturby arrangementer generelt og om Aarhus og Region Midt’s arbejde for at vinde udnævnelsen. EU kommissionen har udnævnt en komite af sagkyndige, der skal tage stilling til forslag fra interesserede byer. Året før et land har det roterende formandskab for EU inviteres til forslag for kulturby arrangementer i landet. Dette skal løbe af stablen 5 år efter at landet har haft formandskabet. Komiteen shortlister herefter 3 af forslagene, der bliver opfordret til at udarbejde en detaljeret plan.
Da Danmark havde formandskabet i efteråret 2012 skal kulturbyarrangementet egentlig først finde sted i 2017, men flere arrangementer er allerede i gang. Cypern havde formandskabet i forråret 2012, så kommissionen har også udnævnt Paphos til kulturby. Konkurrencen stod mellem Sønderborg og Region Syddanmark der havde et forslag om fælles arrangementer over grænsen og Aarhus med Region Midt. Lone Leth Larsen var i forbindelse med konkurrencen på Sønderborgs side, men skiftede til Region Midt efter Kommissionens afgørelse.
Det blev bemærket, at der er andre kulturby arrangementer bl. a. udnævnt af Europarådet.
Ellers fortalte Lone Leth Larsen om de forskellige begivenheder i arrangementet.

Valget mellem ja eller jo

Den. 3. december skal vi til valgurnerne igen og stemme om det ændrede retsforbehold. Det er et lidt teknisk nørdet forslag, vi skal tage stilling til. Det meste af debatten går på, at vi skal fortsætte vores medlemskab af EUROPOL (Det europæiske politisamarbejde) og det er selvfølgelig vigtigt. Det omfatter samarbejde og gensidig information om alvorlige grænseoverskridende kriminalitet – som narko, IT kriminalitet, traficking og pædofili, men det drejer sig jo også om meget andet. Ved forhandlingen om Lissabon Traktaten fik Danmark muligheden for at deltage i EU’s samarbejde om retlige anliggender efter en tilvalgsordning. Det vil sige, at vi kan gå med i det, vi synes er godt for Danmark og vi kan fravælge de områder, vi vil beholde som nationalt anliggende. Et bredt flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, Konservative og SF er enige om, at vi tiltræder det fælles samarbejde om Politi- og strafferet (bl. a.) EUROPOL samt familieret (skilsmisse, ansvar for børn, arv o. s. v) gensidig anerkendelse af domme og forkyndelse. Dette gælder bl. a. inddrivelse af tilgodehavender. En stor fordel for erhvervslivet men også for andre, der har penge til gode – for eksempel fagforeningers krav på bod og manglende lønudbetalinger fra virksomheder registreret i et andet EU land (sager om social dumping). En tilvalgsordning er et tag selv bord. Vi vælger selv områder, vi vil være med i og hvad vi vil stå udenfor. Kun England og Irland har i dag de samme favorable betingelser. Resten af medlemslandene skal være med i alle EU’s retsregler inden for det retlige område. Danmark har valgt nu og fremover at stå uden for samarbejdet på asylområdet. Det skal vi fortsat bestemme selv. Afstemningen har altså intet med det pt store indvandringspres at gøre. Her bestemmer vi selv uanset resultatet af afstemningen d. 3. december. Det er svært at forstå, at nogen siger nej til dette favorable tilbud. Vi kan være med i det vi kan lide og stå uden for det vi ikke kan lide. Vi bestemmer selv. Det er da et tilbud man ikke kan sige nej til.

Af Steffen Nørregaard, Formand for Europabevægelsen Region Viborg/Skive. Bragt i Viborg Stifts Folkeblad den 20. oktober 2015.