PRAKTIKANT MED POLITISK TÆFT OG KOMMUNIKATIVE EVNER SØGES!

Ønsker du at få erfaring fra et politisk miljø, og drømmer du om at styrke dit politiske netværk betydeligt? Så bliv praktikant hos Europabevægelsen og Vi Vil Europa i 5-6 måneder i foråret 2019.

Vi søger en stærk praktikant, der kan være med til at sætte EU på dagsordenen frem mod Europa-Parlamentsvalget i maj 2019.

Som praktikant vil du være ansat hos Europabevægelsen, og mange af dine opgaver vil være for Vi Vil Europa, som er et initiativ på tværs af politiske partier og organisationer i Danmark. Du vil være en del af det politiske arbejde, eventplanlægningen og den daglige drift. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løser tingene i fællesskab. Her er det vigtigt, at du har mod og lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Gennem dit arbejde hos os vil du blive en del af både det nationale og europæiske politiske liv og have tæt kontakt med både alt fra politikere og partiansatte til repræsentanter fra både erhvervslivet og de danske fagforeninger.

Opgaver

  • Politisk kommunikation
  • Kontakt med eksterne interessenter i det politiske miljø
  • Udvikle debatkoncepter
  • Afvikle debatarrangementer
  • Ad hoc

Det er en fordel, hvis du har en eller flere af disse kompetencer:

  • Erfaring med det politiske miljø
  • Viden om europæisk og dansk politik
  • En selvstændig og ansvarsfuld indstilling
  • Kørekort

Praktikstart er 1. februar 2019, men kan ændres efter aftale.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til landssekretær Anne Hauge på anh@europabevaegelsen.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, dog senest 1. januar.

Spørgsmål kan rettes til projektleder Søren Warthoe på tlf. 31318476.

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 2300 medlemmer. Læs mere på europabevaegelsen.dk.  

Sammen med et bredt netværk har vi iværksat initiativet Vi Vil Europa, som skal brede EU-debatten ud til alle danskere i hele landet. Det kan du læse mere om her: vivileuropa.dk/

Bliv praktikant hos Europabevægelsen og Vi Vil Europa!

Vil du sætte EU på dagsordenen frem mod Europa-Parlamentsvalget 2019? Så bliv praktikant hos Europabevægelsen og Vi Vil Europa i 5-6 måneder i foråret 2019.

Som praktikant vil du være ansat hos Europabevægelsen, men mange af dine opgaver vil være for Vi Vil Europa, som er et initiativ på tværs af politiske partier og organisationer i Danmark. Du vil være en del af eventplanlægningen, den daglige drift og det politiske arbejde. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løser tingene i fællesskab. Her er det vigtigt, at du har mod og lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Opgaver

  • Udvikle debatkoncepter
  • Afvikle debatarrangementer
  • Politisk kommunikation
  • Kontakt med eksterne interessenter i det politiske miljø
  • Ad hoc

Baggrund (ikke et krav, men en fordel, hvis du har flere af disse kompetencer)

  • Erfaring med det politiske miljø
  • Viden om europæisk og dansk politik
  • En selvstændig og ansvarsfuld indstilling
  • Kørekort

Praktikstart er 1. februar 2019, men kan ændres efter aftale.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til landssekretær Anne Hauge på anh@europabevaegelsen.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, dog senest 1. december. Spørgsmål kan rettes til projektleder Søren Warthoe på tlf. 31318476.

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 2300 medlemmer.

Sammen med et bredt netværk har vi iværksat initiativet Vi Vil Europa, som skal brede EU-debatten ud til alle danskere i hele landet. Det kan du læse mere om her: vivileuropa.dk/

Europabevægelsens sommerstævne 2018

Fredag den 8. juni 2018 afholdt Europabevægelsen i Københavns Omegn sit årlige sommerstævne. Det foregik på Frilandsmuseet i Lyngby.

Første del af arrangementet var en rundvisning på Frilandsmuseet, hvor vi af den kyndige rundviser fik en masse at vide om livet i landbruget for flere hundrede år siden, hvor man ikke havde de hjælpemidler, vi kender fra nutidens landbrug. Vi fik forklaret om både bygninger og livet i landbruger på den tid. En særlig interessant oplysning var, at man på grund af forurening af vandet med bakterier var nødt til at drikke øl, som man selv bryggede på gårdene.

Som bekendt er landbrugspolitikken og navnlig landbrugsstøtten aktuelle emner i EU-debatten, ikke mindst  op til de forestående forhandlinger om EU’s syvårige finansielle ramme (budget).

Anden del af arrangementet var spisning i Frilandsmuseets restaurant. hvor regionsformand Poul Breyen orienterede om aktiviteterne i Europabevægelsen.

Arrangementets gæstetaler var LineaSøgaard-Lidell, der er kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet ved valget i maj 2019. Linea orienterede om europæisk politik  og hendes synspunkter og prioriteringer.

Herefter sagde vi farvel og kørte ud i den smukke sommeraften.

Arrangementet var støttet af Europa-nævnet.

 

Tekst og foto: Erik J. M. Pedersen

På billedet takker regionsformand Poul Breyen EP-kandidat Linea Søgaard-Lidell

Europabevægelsen søger Kommunikationsmanager

 

Europabevægelsen søger en kommunikationsmanager, som har lyst til at arbejde i et politisk miljø, har en skarp pen og har et godt blik for den gode historie!

Lyder det som noget for dig? Så læs mere på: https://europabevaegelsen.dk/kommunikationsmanager/

Send din ansøgning, CV, udtalelser og andre relevante papirer til landssekretær og sekretariatsleder Anne Hauge senest torsdag d. 18. maj kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 23.

Menneskerettigheder og grundrettigheder

Tirsdag den 13. 03. 2018 holdt Europabevægelsen i Københavns Omegn i Europahus Højgaard i Bagsværd et åbent møde med emnet: Menneskerettigheder i EU og Europarådet, herunder EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og Europarådets konventioner. Emnet er højaktuelt, fordi Danmark i indeværende halvår frem til den 18. 05. 2018 har formandskabet for Europarådet.

Taleren var Claus von Barnekow, der er Danmarks tidligere ambassadør ved Europarådet.

Claus von Barnekow delte på en levende og inspirerende måde ud af sin enorme viden og erfaring på dette vigtige område. Som bekendt er der fra nogle politikere rejst en stærk kritik af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og navnlig af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg for dens påståede dynamiske fortolkning af EMRK.

Claus von Barnekow belyste den offentlige debat herom og kunne pege på, at debatten ofte sker på et ufuldstændigt grundlag. Navnlig den i nogle tilfælde manglende mulighed for at kunne udvise dømte udlændinge efter udståelsen af deres straf har været kritiseret. Her er det vigtigt, at domstolene tager alle relevante og aktuelle forhold i betragtning, fx forseelsens grovhed og den dømtes relationer til Danmark, herunder om den dømte har ægtefælle og børn her i landet.

Regeringen har taget initiativet til en Copenhagen Declaration, som den håber at få opbakning til fra alle 47 medlemslande af Europarådet. Det kan blive vanskeligt, og det er sandsynligt, at en eventuel vedtagelse vil blive i en ændret form end regeringens oprindelige forslag. EMD har naturligvis som domstol fuld uafhængighed; men EMD har i en årrække haft et stort efterslæb i behandlingen af det meget store antal sager. En mulighed kunne være at begrænse antallet af sager, der kommer til afgørelse ved EMD ved at afgørelserne træffes endeligt af nationale domstole.

Europarådet er som bekendt ikke en EU-institution. For de 28 EU-medlemsstater, som alle er medlemmer af Europarådet, gælder tillige EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, som med Lissabontraktatens ikrafttræden den 01. 12. 2009 fik status som primær EU-ret. Overtrædelser pådømmes af EU-Domstolen i Luxembourg.

Stor tak til Claus von Barnekow for den særdeles fine præsentation og den udførlige besvarelse af de mange spørgsmål fra deltagerne.

På billedet ses Claus von Barnekow tale til og med de intenst lyttende tilhørere.

Vil du vide mere om menneskerettigheder er det en god ide at besøge Institut for Menneskerettigheders websted (menneskeret.dk) og Europarådets websted (coe.int).

Tekst og foto: Erik J. M. Pedersen

 

Boganmeldelse: Folket og Magten

I kølvandet på Trumps valgsejr i USA, Brexit og mange andre populistiske eksempler i den aktuelle verden, har mange prøvet at sætte de populistiske bevægelser på formel med skiftende held. En af de bedste skildringer af populisme er nok Jan-Werner Müllers samfundsvidenskabelige arbejde ”Hvad er Populisme” udgivet af Informations Forlag i 2016, som jeg tidligere har anmeldt i Fokus Europa.

Men populisme er bestemt ikke nogen entydig størrelse. Derfor har Samuel Rachlin beskrevet de aktuelle populister ud fra en journalistisk vinkel, og det er gjort mesterligt. Der er stor inspiration at hente.

Et eksempel: ”Det lykkedes Nigel Farrage at engagere nogle af Trumps kampagnefolk til Leave-kampagnen takket være en stor donation fra en multimilliardær, Aron Banks. UKIP’s kampagne blev kørt på amerikansk vis, hvor man klart havde indset, at modstand mod EU-samarbejdet beror på følelser. Dem skal man spille på. Remain-kampagnen spillede på 3 ting facts, facts og atter facts. Det er folk immune overfor, når modstandere har følelsen af at alt bestemmes af EU og Storbritannien har mistet sin selvstændighed”.

Donald Trump fylder naturligvis meget, da han er en uforudsigelig populist i verdens mest magtfulde embede. Men der er også fine beskrivelser af Marine le Pen samt mange andre.

Samuel Rachlin kommer omkring AfD i Tyskland, Geert Wilders i Holland Victor Orban i Ungarn og mange andre. Dansk Folkeparti og det norske Fremskridtspartiet er også med, og det norske Fremskridtsparti har taget regeringsansvar modsat mange andre populist partier. Det gældende princip er jo at hævde, at man repræsenterer folket mod eliten, og så skal man jo ikke tage regeringsansvar, men sidde på den politiske bagsmæk og bue af ”den herskende klasse”.

Vladimir Putin er ikke med i populistforsamlingen, det kunne han godt have været. Egentlig savner jeg også en omtale af den nok største populist i nyere politisk historie, den tidligere iranske præsident Mahmud Ahmadinejad. Han er selvfølgelig ikke aktuel lige nu, hvor Hassan Rouhani har overtaget præsidentembedet, men han er af typen, der nok skal dukke op igen i en eller anden form.

Men bogen er absolut værd at læse for alle politisk interesserede, og gennem en masse eksempler får man populismens sande ansigt belyst.

5 stjerner ud af 6 mulige

Skrevet af Steffen Nørregaard, formand for Europabevægelsen Region Vestjylland

Samuel Rachlin: Folket og Magten
Kristeligt Dagblads Forlag 2017
ISBN 978-87-7467-344-6

Årets Europæer 2017!

Frankrigs præsident Emmanuel Macron blev Årets Europæer 2017. Læs landsformand Stine Bosses tale her!

We are living in times of change, and big shifts are on the horizon in Europe. As if that’s not enough, there are new agendas in place in countries on our EU borders, which happen on top of new fractures inside EU.

Brexit. Russia. Eastern Europe – wanting new standards and values – excluding for example Muslims and rejecting Southern Europe’s constant push for more help regarding migration and refugees. Cyber crime at a new level – not to speak of cyber war.

Following populistic voices comes totalitarian values, in a manner which we have not seen since the 30’s. Yes, this is indeed a reality, not only in Europe, but also in the “country of freedom” – the US.

So who will defend our values? Who will stand against the wind and talk, not only about what the European Union is, but also what it might become? President Macron.

He actually stated – before he was elected, whilst still campaigning: France is great … but only as a consequence of our membership of the EU.

The very special loyalty exceeding from the French borders is rare these days. France stands in clear opposition to the increasingly skeptical view on the EU, that many classically responsible countries across the union – including Denmark – have witnessed. Thus, Macron soon became a clear voice. A strong profile, from whom we can get new inspiration from, with a statesman perspective that exceeds France.

The European Union, being shocked after the above-mentioned events, really needs Macron. Whether you agree with him politically on all aspects or not, becomes a less important matter: because the vision for Europe is so clear.

We can only pave the way forward in the name of a “European Union”, if the 500 million citizens of Europe are taken seriously. Not only every 5 years when there is an election for the Parliament. No, we need national politicians, all across Europe, who will take us seriously; who will listen and debate with us, and with each other, for a better Union and a clearer path forward.

This is where Macron’s voice has been clear and profound in a way we need within Europe and for Europe. We can only hope, that his commitment to work towards processes of development and his efforts to involve the voices of the citizens will be copied – by political opponents as well. Not in a “more or less” debate, but in an intense “what” debate.

The European Union is ours. It is a political battlefield and the most important road for any European citizen and business to influence our own lives and to impact on a global scale.

Thank you Mr. President for showing us this so clearly, and congratulations on your title as European of the Year.