Europabevægelsen søger Kommunikationsmanager

 

Europabevægelsen søger en kommunikationsmanager, som har lyst til at arbejde i et politisk miljø, har en skarp pen og har et godt blik for den gode historie!

Lyder det som noget for dig? Så læs mere på: https://europabevaegelsen.dk/kommunikationsmanager/

Send din ansøgning, CV, udtalelser og andre relevante papirer til landssekretær og sekretariatsleder Anne Hauge senest torsdag d. 18. maj kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 23.

Menneskerettigheder og grundrettigheder

Tirsdag den 13. 03. 2018 holdt Europabevægelsen i Københavns Omegn i Europahus Højgaard i Bagsværd et åbent møde med emnet: Menneskerettigheder i EU og Europarådet, herunder EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og Europarådets konventioner. Emnet er højaktuelt, fordi Danmark i indeværende halvår frem til den 18. 05. 2018 har formandskabet for Europarådet.

Taleren var Claus von Barnekow, der er Danmarks tidligere ambassadør ved Europarådet.

Claus von Barnekow delte på en levende og inspirerende måde ud af sin enorme viden og erfaring på dette vigtige område. Som bekendt er der fra nogle politikere rejst en stærk kritik af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og navnlig af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg for dens påståede dynamiske fortolkning af EMRK.

Claus von Barnekow belyste den offentlige debat herom og kunne pege på, at debatten ofte sker på et ufuldstændigt grundlag. Navnlig den i nogle tilfælde manglende mulighed for at kunne udvise dømte udlændinge efter udståelsen af deres straf har været kritiseret. Her er det vigtigt, at domstolene tager alle relevante og aktuelle forhold i betragtning, fx forseelsens grovhed og den dømtes relationer til Danmark, herunder om den dømte har ægtefælle og børn her i landet.

Regeringen har taget initiativet til en Copenhagen Declaration, som den håber at få opbakning til fra alle 47 medlemslande af Europarådet. Det kan blive vanskeligt, og det er sandsynligt, at en eventuel vedtagelse vil blive i en ændret form end regeringens oprindelige forslag. EMD har naturligvis som domstol fuld uafhængighed; men EMD har i en årrække haft et stort efterslæb i behandlingen af det meget store antal sager. En mulighed kunne være at begrænse antallet af sager, der kommer til afgørelse ved EMD ved at afgørelserne træffes endeligt af nationale domstole.

Europarådet er som bekendt ikke en EU-institution. For de 28 EU-medlemsstater, som alle er medlemmer af Europarådet, gælder tillige EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, som med Lissabontraktatens ikrafttræden den 01. 12. 2009 fik status som primær EU-ret. Overtrædelser pådømmes af EU-Domstolen i Luxembourg.

Stor tak til Claus von Barnekow for den særdeles fine præsentation og den udførlige besvarelse af de mange spørgsmål fra deltagerne.

På billedet ses Claus von Barnekow tale til og med de intenst lyttende tilhørere.

Vil du vide mere om menneskerettigheder er det en god ide at besøge Institut for Menneskerettigheders websted (menneskeret.dk) og Europarådets websted (coe.int).

Tekst og foto: Erik J. M. Pedersen

 

Boganmeldelse: Folket og Magten

I kølvandet på Trumps valgsejr i USA, Brexit og mange andre populistiske eksempler i den aktuelle verden, har mange prøvet at sætte de populistiske bevægelser på formel med skiftende held. En af de bedste skildringer af populisme er nok Jan-Werner Müllers samfundsvidenskabelige arbejde ”Hvad er Populisme” udgivet af Informations Forlag i 2016, som jeg tidligere har anmeldt i Fokus Europa.

Men populisme er bestemt ikke nogen entydig størrelse. Derfor har Samuel Rachlin beskrevet de aktuelle populister ud fra en journalistisk vinkel, og det er gjort mesterligt. Der er stor inspiration at hente.

Et eksempel: ”Det lykkedes Nigel Farrage at engagere nogle af Trumps kampagnefolk til Leave-kampagnen takket være en stor donation fra en multimilliardær, Aron Banks. UKIP’s kampagne blev kørt på amerikansk vis, hvor man klart havde indset, at modstand mod EU-samarbejdet beror på følelser. Dem skal man spille på. Remain-kampagnen spillede på 3 ting facts, facts og atter facts. Det er folk immune overfor, når modstandere har følelsen af at alt bestemmes af EU og Storbritannien har mistet sin selvstændighed”.

Donald Trump fylder naturligvis meget, da han er en uforudsigelig populist i verdens mest magtfulde embede. Men der er også fine beskrivelser af Marine le Pen samt mange andre.

Samuel Rachlin kommer omkring AfD i Tyskland, Geert Wilders i Holland Victor Orban i Ungarn og mange andre. Dansk Folkeparti og det norske Fremskridtspartiet er også med, og det norske Fremskridtsparti har taget regeringsansvar modsat mange andre populist partier. Det gældende princip er jo at hævde, at man repræsenterer folket mod eliten, og så skal man jo ikke tage regeringsansvar, men sidde på den politiske bagsmæk og bue af ”den herskende klasse”.

Vladimir Putin er ikke med i populistforsamlingen, det kunne han godt have været. Egentlig savner jeg også en omtale af den nok største populist i nyere politisk historie, den tidligere iranske præsident Mahmud Ahmadinejad. Han er selvfølgelig ikke aktuel lige nu, hvor Hassan Rouhani har overtaget præsidentembedet, men han er af typen, der nok skal dukke op igen i en eller anden form.

Men bogen er absolut værd at læse for alle politisk interesserede, og gennem en masse eksempler får man populismens sande ansigt belyst.

5 stjerner ud af 6 mulige

Skrevet af Steffen Nørregaard, formand for Europabevægelsen Region Vestjylland

Samuel Rachlin: Folket og Magten
Kristeligt Dagblads Forlag 2017
ISBN 978-87-7467-344-6

Årets Europæer 2017!

Frankrigs præsident Emmanuel Macron blev Årets Europæer 2017. Læs landsformand Stine Bosses tale her!

We are living in times of change, and big shifts are on the horizon in Europe. As if that’s not enough, there are new agendas in place in countries on our EU borders, which happen on top of new fractures inside EU.

Brexit. Russia. Eastern Europe – wanting new standards and values – excluding for example Muslims and rejecting Southern Europe’s constant push for more help regarding migration and refugees. Cyber crime at a new level – not to speak of cyber war.

Following populistic voices comes totalitarian values, in a manner which we have not seen since the 30’s. Yes, this is indeed a reality, not only in Europe, but also in the “country of freedom” – the US.

So who will defend our values? Who will stand against the wind and talk, not only about what the European Union is, but also what it might become? President Macron.

He actually stated – before he was elected, whilst still campaigning: France is great … but only as a consequence of our membership of the EU.

The very special loyalty exceeding from the French borders is rare these days. France stands in clear opposition to the increasingly skeptical view on the EU, that many classically responsible countries across the union – including Denmark – have witnessed. Thus, Macron soon became a clear voice. A strong profile, from whom we can get new inspiration from, with a statesman perspective that exceeds France.

The European Union, being shocked after the above-mentioned events, really needs Macron. Whether you agree with him politically on all aspects or not, becomes a less important matter: because the vision for Europe is so clear.

We can only pave the way forward in the name of a “European Union”, if the 500 million citizens of Europe are taken seriously. Not only every 5 years when there is an election for the Parliament. No, we need national politicians, all across Europe, who will take us seriously; who will listen and debate with us, and with each other, for a better Union and a clearer path forward.

This is where Macron’s voice has been clear and profound in a way we need within Europe and for Europe. We can only hope, that his commitment to work towards processes of development and his efforts to involve the voices of the citizens will be copied – by political opponents as well. Not in a “more or less” debate, but in an intense “what” debate.

The European Union is ours. It is a political battlefield and the most important road for any European citizen and business to influence our own lives and to impact on a global scale.

Thank you Mr. President for showing us this so clearly, and congratulations on your title as European of the Year.

Nordjylland indtager Bruxelles

Europabevægelsen i Region Nordjylland var fra 24. til 28. september på en kombineret studie- og ferierejse til Bruxelles med 36 deltagere. Rejsens primære formål var at gøre deltagerne ”en smule klogere på EU”, og det synes at lykkes i ganske betydelig udstrækning.

Rejsen foregik i bus fra Fjerritslev, og på udrejsedagen kørte man gennem Tyskland, der netop den dag gennemførte valg til Forbundsdagen. Undervejs blev man orienteret om de aktuelle politiske forhold i vort store naboland, og det tyske valgsystem – der på flere områder er ganske forskelligt fra det danske – blev naturligvis gennemgået.

Man besøger selvfølgelig ikke Bruxelles uden at se og opleve en del af byens mange seværdigheder. Vi begyndte derfor i det helt nære med at bese Grand Place, der med rette imponerer og betager. Der blev også aflagt besøg på Atomium, der er et af byens mest berømte vartegn, lige som den enormt store Koekelberg Basilika imponerede i både størrelse og byggestil.

Atonium Bruxelles

Rejsens politiske del blev især tilgodeset med 2 besøg. En eftermiddag havde vi fået mulighed for at besøge Landbrug og Fødevarers kontor. Vi fik ikke blot en grundig indføring i det arbejde, denne organisation udfører, men også en fornemmelse af de mange andre danske erhvervsinteresser, der varetages i byen. Naturligvis fik vi også en orientering, om den betydning BREXIT må antages at få for EU i
almindelighed – og for danske handels- og eksportinteresser i særdeleshed.

Europabevægelsen studietur Bruxelles

Der var afsat en hel formiddag til besøg i Europa-Parlamentet, hvor medlem af parlamentet Rikke Karlsson fulgte os. Hun fortalte personligt og engageret om sine gøremål i Parlamentet, og lagde bestemt ikke skjul på, at hun siden 2014 har udskiftet mange af sine holdninger til og om EU. Fra at have været endog ganske skeptisk til hele EUprojektet, erklærer hun sig nu som absolut tilhænger.

Efter mødet med Rikke Karlsson besøgte deltagerne den store plenarsal, hvor Olav Gade fra EU´s Besøgstjeneste forklarede grundigt og inspirerende om Parlamentets forskellige grupper, deres organisering og deres indbyrdes samarbejde. Vi blev bestemt klogere i løbet af besøget, men næppe nogle af os ville påstå, at vi havde fået det fulde og forkromede overblik. Det havde vi nok heller ikke forventet!

5 dage varede rejsen! 5 indholdsrige og vejrmæssigt gunstige dage!
Ingen skal dog være i tvivl om, at der ER mange kilometer til Bruxelles, og det lykkedes os endda at køre endnu flere kilometer på hjemvejen – for vi måtte jo opleve Brügge… EU var rejsens hovedmål, og vi ved betydeligt mere, end da vi drog ud. I forvejen var vi positivt indstillet til EU, men det er ret sikkert, at vort besøg i Parlamentet har givet større forståelse og indsigt i det komplicerede maskineri, der binder de mange lande sammen.

Skrevet af Poul-Erik Uttrup, medlem af Europabevægelsen i Region Nordjylland

Boganmeldelse: Det politiske Europa – en guide til EU

Der er mange gode grunde til at forfatter og ekstern lektor Hans Branner udgiver en ny og opdateret version af sin efterhånden klassiske bog: ”Det Politiske Europa – en grundbog”.

For det første er udviklingen i EU i de senere år gået så stærkt, at det er svært at følge med for næsten alle, der ikke arbejder med EU til dagligt.  Finanskrise. Gældskrise. Økonomisk krise. Flygtningekrise. Sikkerhedspolitisk ustabilitet i EU’s nærområder – især i Syrien og Ukraine – og man kunne blive ved.

Derfor er det en rigtig god idé, at Hans Branner samler stoffet og giver læseren et godt overblik i én samlet fremstilling.  Her kan man – i ro og mag – selv dykke ned i både aktuelle og relevante temaer for Europas politiske udvikling.

Den systematiske indføring i EU’s politiske maskinrum er en af bogens store styrker. Kapitel 1-4 handler om EU’s baggrund og historie, medlemsstaternes centrale rolle, EU’s institutioner og udvalgte politikker, og det fungerer godt.

Da bogen givetvist er skrevet med henblik på undervisning i EU i samfundsfag på højt niveau i gymnasiet, giver opdelingen i forskellige tematiske kapitler god mening, da de indeholder pædagogiske figurerer, tabeller og faktabokse med relevante kilder. Underviser og elev har mulighed for at læse bogen ét kapitel ad gangen, og diskutere baggrund, årsager og løsninger ift f.eks. krisetemaerne. På den måde er bogen mere dynamisk, problematiserende og politisk aktuel end den typiske ”grundbog”. Det er en grundbog, der lægger op til debat i undervisningslokalet.

Risikoen er dog, at bogen  blot strejfer vigtige temaer, så læseren herefter ikke helt forstår, hvordan begreber og teorier skal anvendes i praksis. Kapitel 5 om: ”EU mod 2020: Eksistenskrise?” og kapitel 6 om: ”De politiske integrationsteorier” er eksempler på emner, der måske fortjener større grundighed og analyse, end de tildeles i de respektive kapitler. Det gælder ikke mindst behandlingen af Brexit, som naturligvis har mange danskeres store interesse. For hvorfor forlader Storbritannien EU – efter 44 års medlemskab?

Min allervigtigste anbefaling er derfor, at den spændende bog udvides med en tilhørende interaktiv hjemmeside, der giver læseren muligheden for at dykke ned i de mange emner, som bogen rejser. Dette skal naturligvis også integreres i bogens indhold, så læseren bliver inspireret undervejs og kan gå ind på den interaktive hjemmeside og lære mere om EU’s ledere, politiske historie, institutionerne, udvidelsen mod øst, m.v.

En digital løsning med historiske kilder, videoer, EU’s tidslinie, centrale politiske taler fra både tilhængere og modstandere og meget mere vil alt sammen give læserene mulighed for – på egen hånd – at udforske de enkelte temaer og derved udvikle de nuancer og den baggrundsforståelse, der skal til at for at forstå EU’s unikke historie og opbygning.

Forlaget Columbus og Hans Branner kan i måske i fællesskab tage handsken op, så især gymnasieelever m.fl. får endnu bedre undervisningsmateriale om EU i fremtiden.

Skrevet af Søren Toft

Tekstboks

 

DEBAT: Danskerne vil EU, men vil politikerne?

Det er glædeligt, at vores statsminister tager de europæiske spørgsmål på sig og taler længe og grundigt om spørgsmålene og om det forpligtende fællesskab ved Venstres sommergruppemøde. Respekt for det.

Samtidig er der grund til igen at minde om, hvor vigtigt det er, at statsministeren, men også andre politikere, begynder at tale naturligt om vores forpligtende fællesskab. Ikke bare som en national ramme, men som en national forudsætning.

Også her tager Lars Løkke et godt tilløb, når han taler om vigtigheden af Den Europæiske Union, men det sidste stykke mangler. Det sidste væsentlige stykke, hvor statsministeren fortæller os, hvordan man i heleEU drøfter den frie bevægelighed. Hvordan vi som borgere i Danmark spiller ind i den debat, og hvordan fællesskabet som sådan er klar til at drøfte dette.

Og hvorfor er det vigtigt? Jo, af den simple grund, at borgerne ellers efterlades i et tomrum, hvor EU som sådan synes uden handlekraft og virke, og hvor alene Lars Løkke klarer ærterne. Det er alle statslederes pligt at sætte deres land ind i den europæiske sammenhæng. Det kan vi borgere ikke selv.

Danskerne er positive over for EU
Mere vil have mere, og med statsministerens, alt andet lige, tiltagende europæiske fokus, kan man kun blive opløftet. Og så husk lige, Lars, at når du taler om EU som “en overset succes”, så er mere end 70 procent af danskerne positive i forhold til det forpligtende fællesskab.

Det er mange. Hvis man af og til bliver i tvivl, er det alene, fordi medier synes at opfatte spørgsmål vedrørende det politiske arbejde i Den Europæiske Union som et spørgsmål om for eller imod og derfor konsekvent besætter debatter med 50 procent til hver side. Dette til trods er borgerne altså klogere!

Mere skidt står det til hos støttepartiet DF, hvor sommeren er blevet brugt til, af blandt andre Messerschmidt, at fremhæve Storbritannien og nedgøre det europæiske fællesskab. Dette bliver ikke alene Lars Løkkes store hovedpine, men sandelig i lige så høj grad Mette Frederiksens.

Hvordan danser man tæt med en partner med dårlig ånde, uden enten at sige det til vedkommende og risikere et brud, eller adoptere selv samme ånde?

Støt dig til borgerne, Mette
Venstre har gennem årene modstået fristelsen på dette område, og tak for det. Men vil også Mette kunne klare fristelsen? Det må vi håbe. Foreløbig tegner det sådan, og er hun i tvivl, så må hun støtte sig til borgerne.

Altså alle os blandt de mere end 70 procent, der ser løsningerne på de allerstørste udfordringer ske gennem det forpligtende samarbejde og ser de spændende politiske nuancer mellem en mere liberal vej eller nye sociale kapitler. Fortæl os gerne mere om det og mindre om “ud eller ind”!

Skrevet af landsformand Stine Bosse. Udgivet på Altinget.dk. 

What to read about Europe? #2

A semimonthly subjective selection of up to ten texts published recently in respected sources, discussing various subjects important for European integration, politics, economy etc. The aim of the proposed selection is to sustain the debate about Europe in our Movement.

1. Considerable interest has been aroused during recent weeks by the so-called reform of the judiciary in Poland. The Parliament controlled by the governing nationalist-conservative Law and Justice (PiS) party approved three controversial laws aiming to greatly increase the influence of the minister of justice over the judicial system. According to the critics (and there were plenty of them), the new laws violated Poland’s constitution by weakening the separation of powers. That view was shared by protesters all over the country and by Poland’s president Andrzej Duda, who vetoed two of those laws. Mr. Duda surprised everyone, as until the vetoes he was loyal both to his party and its leader Jaroslaw Kaczynski. Presumably the European Commission was taken by surprise too, but ultimately it remained unimpressed. As a consequence, it launched legal action against Poland. In order to learn about the exact extent of the damage done to the rule of law by PiS, it is advisable to read carefully the Commission’s recent recommendation regarding that subject. A potential reader needs to be warned: it is not an easy read and it leaves one in a very gloomy mood at the end.

http://ec.europa.eu/newsroom/document.cfm?doc_id=46116

(publication date: 26.07.2017)

2. The Commission’s document mentioned above gives one a very detailed legal analysis of the situation in Poland. At the same time, one may ask: what about the political context? Does the presidential vetoes mean that PiS is splitting into two parties? Does the President side with the protesters and parliamentary opposition now? What the most recent polls say about PiS support among the Poles? Last but not least: is there still hope for Poland? All those questions are answered by The Economist, in its nuanced analysis of Poland’s most turbulent period (2015 – ?) since the fall of the Berlin Wall.

http://www.economist.com/news/europe/21725575-governing-law-and-justice-party-still-aims-nobble-judiciary-veto-gives-rule

(publication date: 29.07.2017)

3. One is sometimes tempted to ask a very basic question: does Poland matter at all to Denmark, the European Union and the wider world? Washington Post foreign affairs columnist Anne Applebaum has no doubts whatsoever: it matters greatly. According to her [f]or a quarter-century, the fall of the Berlin Wall and the subsequent triumph of Central European democracy were together perceived around the world as one of the great achievements of the West. For the past decade, Polish advice on democratic transition was sought around the world, too, from Burma to Tunisia to Ukraine. A Polish pivot away from democracy will undermine not only the unity of the West, but the broader appeal and the attraction of the West in those countries, too, allowing other “oppressive ideologies” from the “South or the East” to take its place.’.

https://www.washingtonpost.com/opinions/global-opinions/its-now-clear-the-most-dangerous-threats-to-the-west-are-not-external/2017/07/16/2475e704-68a6-11e7-a1d7-9a32c91c6f40_story.html?utm_term=.f0bfd50850e3

(publication date: 16.07.2017)

4. So, Ms. Applebaum is of opinion, that the case of Poland makes the West not only less coherent, but it also negatively affects its soft power (that term was coined by Joseph Nye in his 1990 book ‘Bound to Lead: The Changing Nature of American Power’). Yet, another question arises: is the concept of illiberal democracy going to spread further or will it be confined to the EU’s fringe consisting of the post-communist countries? An instinctive reply would be ‘No’, as the countries of the pre-1989 West are too stable, their democracies too mature and their populations too prosperous to experience troubles of that kind. But can we be so sure in the age of Donald Trump, Brexit and salient popularity of populists in other Western democracies? Conservative analyst Garvan Walshe is of opinion that every single supporter of the liberal democracy has an important role to play in assuring that the rule of law remains intact, when he says: In these last few weeks, anti-legal populists came very close to extinguishing freedoms that the Polish people had finally won fewer than 30 years ago. Whether the product of cynical lying or innocent self deception by people who ought to know better, theirs is a dangerous argument. Anyone who believes that democracy is based on the rule of laws, and not men, must expose it for the cant that it is.’.

https://www.conservativehome.com/thecolumnists/2017/07/garvan-walshe-could-polands-populist-assault-on-the-judiciary-happen-here.html

(publication date: 27.07.2017)

5. In the previous edition of ‘What to read about Europe?’ the president of the European Council Donald Tusk was described as a ‘lennonesque dreamer’. It is hard to escape another rock-music reference this time around too, as his painful dilemmas vis-à-vis current situation in Poland are analyzed by Politico’s David M. Herszenhorn. On the one hand Mr. Tusk ‘[b]elieves he is speaking for the central values of the European Union, that he is keeping the Union together’, on the other ‘[h]e doesn’t want to look like he is escalating the conflict with the Polish government.’. This, of course, is a very unenviable and grave situation, with limited maneuvering space. A former prime minister of Poland is certainly, as Mick Jagger and Keith Richards would say, ‘stuck between a rock and a hard place’.

http://www.politico.eu/article/poland-rule-of-law-constitution-donald-tusk-personal/

(publication date: 27.07.2017)

6. Obviously, the drama unfolding in Poland has caught the attention of the Danish audience too. In the opinion of the present writer, one of the most important pieces published during that time was authored by the former Minister for Foreign Affairs Uffe Ellemann-Jensen. In his text Mr. Ellemann-Jensen not only skillfully summarizes the basic elements of the crisis, but he is also spot-on when it comes to the dangers involved. Especially two passages are worth of sharing and maybe even memorizing. The first explains why the EU cannot turn a blind eye to the developments in Poland: ‘Magtens tredeling er et princip, som ikke er til forhandling. Man skal naturligvis forsøge at tale sig til rette om, hvordan dette princip kan tilpasses de demokratiske traditioner i det enkelte land. Men det er selve EU’s demokratiske fundament, som nu bliver testet.’. The second reinforces the first, by seeing the situation through geopolitical lenses: ’Vi oplever i denne tid, hvordan Putins Rusland forsøger at underminere de vestlige demokratier udefra. Det er helt uacceptabelt, hvis der er kræfter, som søger at gøre det samme indefra.’. Ms. Applebaum would undoubtedly agree.

http://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2017/07/26/jeszcze-polska-nie-zginela/

(publication date: 26.07.2017)

7. The speech delivered by Viktor Orbán during the 28th Bálványos Summer Open University and Student Camp in Tusnádfürdő/Băile Tuşnad (Romania) is certainly an interesting, albeit somewhat chilling read. Nevertheless, it deserves to be carefully scrutinized, because Mr. Orbán is widely considered as one of the most important ideologues of the so-called illiberal democracy. Plainly speaking, it is necessary to know what this formidable enemy of the open society and liberal European order thinks, in order to counter his narrative. It is tempting to simply label him as belonging to a right-wing lunatic fringe and to leave it at that, but even the most toxic of labels is not going to make him less menacing. Sentences like the following one are quite alarming: Now if we speak about the future of Europe, we must first state in no uncertain terms that in order for Europe to be able to survive and remain the Europeans’ continent, the European Union must regain its sovereignty from the Soros Empire. Until that happens, we have no chance of retaining Europe for the European people.’.

https://visegradpost.com/en/2017/07/24/full-speech-of-v-orban-will-europe-belong-to-europeans/

(publication date: 24.07.2017; the speech was delivered two days earlier)

8. Finally, a moment of respite from East-Central European illiberal tendencies. Christel Zunneberg from the European Council on Foreign Relations has published recently an interesting analysis comparing German political parties’ positions on the core EU policy domains. It is comforting to read that [n]early all established parties running for the coming Bundestagswahl on 24 September have adopted a narrative that combines a pro-European outlook with an emphasis on the need for European reforms. Only the Eurosceptic AfD bucks the trend with its calls for a ‘Dexit’ referendum.’. A quick glance at the polls makes that picture even more heartening, as the eurosceptic AfD is not very popular among the German electorate at the moment.

http://www.ecfr.eu/article/commentary_europe_in_the_german_federal_elections_manifestos_7219

(publication date: 26.07.2017)

By Sergiusz Bober, member of the board for Syd- og Sønderjylland region of the Danish European Movement. Written on the 31st of July.