Britisk valg – forløberen til det danske


Briterne går til valg d. 7. maj. Et valg der bliver fulgt ekstra tæt denne gang, da Cameron har udtalt, at hvis han bliver genvalgt, skal briterne stemme om fortsat medlemskab af EU. Hvad sker der, hvis briterne skal stemme om medlemskab af EU i 2017? Det er kendt i hele EU, at briterne er EU-skeptiske, og er det land med flest særaftaler. Risikerer vi et Brexit (britisk exit)og i så fald, hvad vil det betyde? Bekymringerne er mange, men hvad siger briterne selv?

Europabevægelsen stiller skarpt på det britiske valg – hvad optager vælgerne, og hvad er op ned i forhold til en mulig afstemning om medlemsskabet af EU?

Europabevægelsen i Storbritannien er ikke i tvivl; det er i hvert fald ikke spørgsmålet om EU, der fylder. ”Under valgkampen er EU-spørgsmålene da kommet mere i vælten end de normalt er til parlamentsvalgene, men det betyder stadig, at de kun ligger på 4. eller 5. pladsen i vælgernes optik. Hvad der bekymrer de britiske vælgere er spørgsmål om uddannelse, sundhedsvæsen, sikkerhed og forsvar.”: fortæller Petros Fassoulas, næstformand i Den Britiske Europabevægelse.

Til spørgsmålet om en mulig EU-afstemning ikke interesserer briterne, svarer Fassoulas med en latter. ”Men vælgerne tænker jo ikke særlig langt! De er bekymret for deres hverdag nu og her. Kommer der en EU-afstemning som Cameron siger, så tager de den, når den kommer. Men til dette valg har det ringe betydning.”

Fassoulas fortæller videre, at spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien skal forblive i EU mere er et partipolitisk spørgsmål. Labour bruger Camerons udtalelser til at kapre stemmer fra erhvervslivet. Labour slår sig op på, at de er mere EU-venlige, og at de ser fornuften i det indre marked, hvilket glæder erhvervslivet, som er en smule nervøse over de Konservatives EU-skepsis.  For de Konservative bliver Camerons udmelding taget meget bogstaveligt. Det vil være svært for Cameron at undgå en folkeafstemning, hvis han får flertal, fordi EU-spørgsmålet er noget, der splitter partiet. Risikoen er, at endnu flere af de meget skeptiske vælgere skifter til UKIP (U.K. independent party). Storbritanniens EU-skeptiske parti, der stormer frem.

Brexit
I EU og især i Danmark har vi fokus på Camerons udmelding om en mulig folkeafstemning. Derfor bliver der skrevet en del om et muligt Brexit. Hvis briterne melder sig ud, hvad vil det betyde for Danmark? Hvad er i grunden sandsynligheden for at briterne melder sig ud? Europabevægelsen var med da disse spørgsmål blev diskuteret på seminaret ”British Exit from the EU? Legal and Political Implications for Europe”.
Her fortalte Claus Grubbe (Danmarks ambassadør i London) at for Danmark vil et Brexit ikke være at foretrække. ”Vi har et rigtig godt samarbejde med Storbritannien, det er vores 3. største handelspartner. Hvis Storbritannien melder sig ud, vil mange af disse handelsfordele forsvinde samt besværliggøre det gode samarbejde”.
Paul James Cardwell (University of Sheffield) fortalte, at det ikke er særlig sandsynligt, at der kommer en folkeafstemning om medlemsskabet af EU. Der bliver ofte lovet folkeafstemninger i Storbritannien, men de bliver sjældent holdt, og som han betoner, så har de i Storbritannien ikke en grundlov, der kræver en afstemning. Cardwell ser to scenarier ske såfremt Cameron bliver genvalgt, det ene og mest sandsynlige er, at der ikke sker noget som helst, fordi Cameron i virkeligheden helst vil blive i EU, derfor vil han forsøge at komme uden om en afstemning. Det vil skabe umanerligt mange juridiske udfordringer for Storbritannien, hvis de forlader EU og kræve en hel hær af jurister for at løse de udfordringer. Dertil kommer de økonomiske og politiske udfordringer i at stå udenfor den fælles landbrugspolitik, det indre marked og den frie bevægelighed. Den anden mulighed er, at det britiske parlamentet forhandler, og de kommer med nogle få ændringsforslag til en tillægsprotokol, som briterne så kan stemme om. Men det er jo kun relevant, hvis Cameron bliver genvalgt, hvordan ser det ud med det? Hvad bliver resultatet af valget d. 7. maj?

Dødt løb
Den Britiske Europabevægelse udtaler at: ”Det mest sandsynlige resultat er en koalitionsregering, fordi ingen af de to største partier får absolut flertal. Hvis Cameron skulle vinde vil han højst sandsynligt danne en koalition med Liberal demokraterne og de er EU positive og vil ikke have en afstemning. Derved kan Cameron måske undgå en folkeafstemning, men det vil koste partiet dyrt internt.” Fortæller Fassoulas, der ikke vil give noget bud på en mulig vinder af valget. ”Partierne ligger alt for tæt, de konservative taber stemmer til UKIP og Labour taber stemmer til SNP (Scottish National Party). Der er altså helt dødt løb.”

Hvem der vinder det britiske valg, finder vi først ud af, når stemmerne er talt op. Indtil da må vi væbne os med tålmodighed. Det samme gælder spørgsmålet om en mulig folkeafstemning om det britiske medlemskab af EU. Her er der stadig mange ubekendte faktorer og vi har helt sikkert ikke hørt det sidste til den debat.

Vil du vide mere om Brexit og hvilke konsekvenser det kan få for Storbritannien og resten af EU? Er der her et par gode analyser.

What would a “Brexit” mean for the EU and other States around the World?

Brexit or Fixit? The Trade and Welfare Effects of Leaving the European Union

Skrevet af Karina Ersted Christensen, Redaktør Peter Parbo

 

Danmarks fremtid i EU

Til de seneste Europa-Parlamentsvalg har man set en kraftig stigning i tilslutningen til Dansk Folkeparti. De fik beskedne 6.8 % af stemmerne i 2004, men det steg til 15.3 % i 2009 og senest har de fået hele 26.7 % af stemmerne. Den gamle garde af EU-positive partier holder stadig stand, men kan de blive ved med at arbejde for europæisk integration, hvis tendensen fortsætter?

Fra sin spæde begyndelse i 1952 med 6 medlemmer, er EU i dag vokset til 28 medlemslande, og der er flyttet meget mere politik til Bruxelles. En stor del af Danmarks lovgivning kommer i dag fra EU, og efter vi kom med i 1973, har særligt det indre marked bidraget med en stor harmonisering af lovgivningen hos medlemslandene. Men EU-skepsis er stigende i mange medlemsstater, og i Danmark kan det betyde en ændring i vores forhold til EU. Men hvad siger de tre største partiers valgprogram fra sidste valg til Europa-Parlamentet om Danmarks fremtid i EU?

Folketinget eller Parlamentet

Socialdemokratiet og Venstre har fuldt ud accepteret Danmark som en del af EU. Socialdemokratiet kæmper for klassiske venstrefløjs mærkesager som arbejdstagerrettigheder og mod social dumping mens Venstre har mere liberalistiske mærkesager som bedre vilkår for virksomheder på det indre marked og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. De ser flere problemer og vil ændre flere forhold i EU, men inden for det nuværende system.

Dansk Folkeparti ser mange af de samme problemer med EU, men deres løsninger vil ændre fundamentalt på Danmarks forhold til EU. Alle forbehold skal blive stående, samtidig med at Danmark bør melde sig ud af Schengensamarbejdet, og Ministerrådet skal styrkes kraftigt ved blandt andet at give dem retten til at fremsætte ny lovgivning i stedet for Kommissionen. De siger samtidig i valgprogrammet, at: ”Det skal forhindres, at politikere og politiske organer, som ikke er valgt af danskerne, og som ikke kan udskiftes af danskerne, får afgørende, besluttende myndighed over vores samfund.” Det er ikke foreneligt med Danmarks nuværende forhold til EU, og hvis alle medlemslande fik noget sådant gennemført, ville det i princippet betyde, at alle aftaler skulle vedtages ved den laveste fællesnævner.

En kampplads

Socialdemokratiet og Venstre ser EU som en politisk kampplads. Politikken kan være mere rød eller blå, men der stilles ikke grundlæggende spørgsmål ved projektet. Problemer med EU skal løses på EU-niveau. Dansk Folkeparti vil derimod fundamentalt ændre på Danmarks tilhørsforhold til EU. Problemerne er langt hen ad vejen de samme, men løsningen er mindre dansk integration med EU. Altså et stærkere Danmark på bekostning af overnationale løsninger.

Men kan de gamle partier holde skansen, hvis Dansk Folkepartis vælgerfremgang fortsætter? Folkelig opbakning har ikke traditionelt været en kernesag for de nationale politikere, der har opbygget EU. Siden grundlæggelsen i 1952 har det primært været et politisk projekt og ikke et folkeligt projekt. Men EU er vokset markant siden da, så for at sikre sig et stærkt EU i fremtiden kræver det måske en bredere folkelig opbakning. Den politiske elite har altid arbejdet pro-europæisk, men et mere omfattende projekt kræver også større folkelig indblanding, eller som Socialdemokratiet siger det: ”EU’s demokratiske opbakning afhænger af tilliden hos borgerne i medlemslandene. Tages denne opgave ikke alvorligt, kommer EU endnu længere væk fra borgerne. EU har derfor en forpligtelse til at skabe større gennemsigtighed i beslutningsprocessen og øge viden og kendskab til EU’s arbejde i medlemslandene såvel som i resten af verden.”

Et folkeligt EU?

Så fremtiden kan gå begge veje for EU. Enten med voksende folkelig utilfredshed rettet mod EU, og deraf følgende voksende støtte til EU-skeptiske partier. Men det kan også blive en fremtid med stigende folkelig indblanding i EU’s arbejde, og deraf et mere folkeligt forankret EU. Venstre siger det således: ”.. hovedvejen til en styrkelse af den folkelige forankring er derfor ikke en svækkelse af EU, men et bedre og mere effektivt EU, der er i stand til at levere løsninger.” Men der er kommet en ny generation af EU-skeptiske partier i hele Europa, og begynder de gamle pro-europæiske partier ikke at stå inde for og forsvare deres EU-politik, når de kommer hjem fra topmøderne i Bruxelles, kan fremtiden godt se sort ud for Danmarks tilknytning til EU på lang sigt.

Læs Socialdemokratiets EP-valgprogram Socialdemokratiets EP-valgprogram 

Læs Venstres EP-valgprogram 

Læs Dansk Folkepartis EP-valgprogram 

Artiklen bygger på en universitetsrapport, der analyserer danske partiers valgprogrammer ved valget til Europa-Parlamentet 2014.

Skrevet af Jonas Kronow Thrysøe. Redaktør: Christine Bille 

Billede: European Parliament