Efterskrift: Studietur til Kosovo og Makedonien

Europabevægelsens medlemmer er i disse dage på studietur til Kosovo og Makedonien, hvor de på tætteste hold skal opleve, hvordan de to tidligere jugoslaviske lande har udviklet sig i hver sin retning. Vi har fået lov til at følge med i deres rejse gennem deres dagbogsopdateringer derfra:

“Det gamle Rom var bygget på det såkaldte Clientela-system, hvor der var en gensidighed mellem patroner og klienter. En gensidighed med tjenester og ydelser i form af penge, loyalitet og støtte ved f.eks valg.

Systemet fungerede i flere hierarkiske lag.

Clientela er kendt fra mange samfund, men i romerriget var det et grundvilkår fra Roms grundlæggelse i 753 f. Kr. til erobringen af Konstantinopel i 1453 og dermed ophør af det østromerske rige. Systemet levede videre hos ottomanerne og de andre riger, der afløste romerriget.

Danmark blev aldrig en del af Romerriget og selvom vi også havde feudale strukturer, så blev der under enevælden skabt en uafhængig og ikke-korrupt embedsstand. Det gør også, at vi har svært ved at forstå de sydeuropæiske samfund, hvor klient-system lever videre i bedste eller nærmere værste velgående og nogle steder i mafialignende strukturer.

Det hørte vi også om i både Kosovo og Makedonien. De, der har magten, tilgodeser sig selv og deres støtter økonomisk og med jobs og kontrakter. De, der er udenfor, får ikke del i goderne. Korruption og nepotisme er således forankret i tusindårige strukturer og kulturer. Det forandres ikke på nogle få år.

Vi har i Danmark opbygget et samarbejdende folkestyre, hvor partier på tværs af  ”blokke” kan arbejde sammen, og hvor stillinger besættes efter kvalifikationer. Vi kan også have eksempler på ”kammerateri”, men det er undtagelsen og giver overskrifter, hvis det opdages. I Kosovo og Makedonien er det omvendt.

Der er heldigvis sprækker i Clientela-systemet. De nye partier i Spanien, Podemos og Ciudanos, er opstået som protester mod korruptionen i gamle partier som Partido Popular og PSOE. Syriza i Grækenland er også et sådant protestparti. Et Grækenland, som har de samme strukturer som det øvrige Balkan, og hvor en korrupt elite pantsatte landet, som kun blev reddet, fordi de er medlem af Euro-zonen.

Kosovo og Makedonien ønsker stærkt at blive medlem af EU. Ja, i Kosovo er valutaen euroen, da de ikke ønskede at bruge dinarer eller opfinde en ny valuta. De er orienterede mod Vesten, og der er ikke som i Serbien og Montenegro partier og bevægelser, der vil gå en ”russisk” vej.

Der er lang vej til EU for de to lande, og der var nærmest modløshed hos de Makedonske unge vi mødte og havde drøftelser med. Som Europabevægelse må vi støtte dem i drømmen om EU-medlemsskab, også når der er Brexit,- finans,- og flygtningekriser.

Et EU-medlemsskab vil betyde en svækkelse af den ødelæggende klientelisme og vil være en forudsætning for at skabe fair og samarbejdende samfund der.

De vil til gengæld tilbyde ny energi til det europæiske samarbejde med unge og dynamiske befolkninger. Det kan godt være, at Storbritannien forlader samarbejdet, men det må ikke betyde, at vi lukker døren for Balkan lande som Makedonien og Kosovo, men også Albanien, Montenegro, Bosnien og Serbien. Det kan lykkes, hvis der arbejdes seriøst målretter med disse lande om det. Det bliver ikke nemt. De har f.eks flere konflikter indenbyrdes: mellem Makedonien og Grækenland, mellem Kosovo og Serbien.

Det skal dog ikke forhindre, at de indenfor en kortere årrække bliver medlemmer for vores og deres skyld.”

Status på CETA-aftalen

CETA-aftalen mellem EU og Canada nærmer sig en godkendelse efter flere års forhandlinger. Vi bringer dig her et kort overblik over aftalen samt en opdatering på nye udfordringer, som er opstået i forbindelse med vedtagelsen af aftalen.

CETA, Comprehensive Economic and Trade Agreement, er en frihandelsaftale mellem EU og Canada. Hovedpointen bag aftalen er at øge markedsadgangen samt at øge handlen mellem de to parter ved helt at fjerne eller sænke handelsbarrierer og harmonisere godkendelsessystemer. Det skal medføre, at handlen mellem de to parter bliver lettere i fremtiden. Forhandlingerne omkring en mulig aftale har officielt været i gang siden Canada-EU mødet i Prag i maj 2009. Hvis CETA bliver vedtaget, vil ca. 98 % af alle toldafgifter og andre restriktioner forsvinde.

Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, har kaldt aftalen for ”den bedste og mest progressive […] jeg ønsker, at den skal træde i kraft så hurtigt som muligt”. EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, tilføjer at ”aftalen med Canada er en milepæl i EU’s handelspolitik. Det er den mest ambitiøse handelsaftale, som EU nogensinde har indgået.”

CETA medfører økonomisk vækst

Fortalerne for CETA forventer, at aftalen vil skabe økonomisk vækst og nye jobs. Det forventes, at handlen mellem de to parter vil stige med 22,9 % svarende til 25,7 milliarder euro. Den stigende handel vil samtidig medføre økonomisk vækst og nye jobs på begge sider af Atlanten. Ifølge beregningen fra Kommissionen, vil CETA medføre en stigning i BNP for EU på op til 11,6 milliarder euro om året.
Af andre fordele forventes bl.a. lavere priser for forbrugere og et større udvalg af varer og tjenester og en kraftig reduktion af told og restriktioner. Samtidig vil det være nemmere for europæiske virksomheder at sælge tjenester i Canada, samt opfordre canadiske virksomheder til at investere mere i Europa.

For Danmarks vedkomne, vil en ambitiøs frihandelsaftale med Canada potentielt medføre en stigning i dansk eksport til Canada med 32 % svarende til ca. tre milliarder kroner om året, viser en beregning foretaget for Udenrigsministeriet.

Kritikpunkter i aftalen

Kritikere af CETA mener, at aftalen er udemokratisk og lister særligt to problemer med aftalen. For det første har der været kritik af stand still-klausulen, som betyder, at liberaliseringer ikke kan trækkes tilbage. For det andet har det været meget kritik af CETA’s investeringsdomstol, som gør det muligt for private virksomheder i både Canada og EU at sagsøge lande, hvis regeringer indfører lovgivning, som påvirker firmaets investorer.

Godkendelse på vej

Normalt er det Kommissionen, som forhandler handelsaftaler på vegne af EU, men på grund af pres fra medlemslandene, er CETA blevet kategoriseret som en ”blandet aftale”, hvilket betyder, at 38 nationale og regionale parlamenter kan tage stilling til nogle dele af aftalen, hvis de ønsker det.

Det lokale parlament i Vallonen i det sydlige Belgien stemte for nylig nej til CETA-aftalen med 46 imod og 16 stemmer for. I Belgien fungerer det således, at hver region har mulighed for at nedlægge veto over for internationale handelsaftaler, og da alle EU’s medlemslande skal stemme for aftalen for at den kan træde i kraft, kan det vise sig at blive et stort problem for gennemførelsen af aftalen.

EU’s handelsministre mødtes tirsdag d. 18. oktober for at blive enige om, hvilke dele af CETA, der skal træde i kraft midlertidigt, og hvilke dele der skal vente på afgørelse i de nationale parlamenter. Ministrene ventes også at vedtage en erklæring, som skal imødegå nogle af bekymringerne blandt kritikere angående forbrugersikkerhed og miljøstandarder. På grund af situationen i Belgien er en afgørelse blevet udskudt. Belgien har fået en tidsfrist til fredag d. 21. oktober til at støtte op om aftalen.

Foruden Vallonien, så blokerede Rumænien og Bulgarien også for aftalen ved mødet på grund af visa-uoverensstemmelser med Canada, men ifølge Rumæniens EU-ambassadør, er en løsning inden for rækkevidde.

I Danmark er der generel bred opbakning til CETA, selvom der er udtrykt skepsis fra hhv. Enhedslisten, Alternativet og SF.

Parterne arbejder intenst på at få godkendt aftalen. Det forventes som sagt, at Belgien vil støtte op om aftalen på fredag d. 21. oktober, hvorefter aftalen formentlig vil blive underskrevet på topmødet i Bruxelles d. 27. oktober.

Opdateret d. 22. oktober: Fredag eftermiddag var der endnu ikke forhandlet en færdig aftale på plads. EU’s handelskommissær Cecilia Malmström udtaler dog, at hun “oprigtigt ikke tror på, at dette er enden på processen”.

Skrevet af Peter Træholt Sørensen. 

 

Boganmeldelse: ”EU – et overblik”

Hjarn Borberg leverer med sin bog ”EU – et overblik” en grundig præsentation af EU´s struktur, procedurer, de større politikområder og EU’s historie. Bogen er en glimrende bog for den der – for første gang – søger et overblik over EU. Bogen er dog samtidig, for dem, der mener, de har styr på EU’s meget komplicerede mekanisme, en god opfriskning af fakta, som måske har ændret sig siden man sidst læste sin grundbog i EU-forhold. Bogen indeholder ikke så meget patos. Det er en nøgtern beskrivelse af et stort og kompliceret stof.

Hjarn Borberg leverer allerede i begyndelsen af bogen en definition på EU, som ”..mere end et statssamfund eller en konføderation og mindre end en forbundsstat.” Med denne definition ligger EU uden for den almindelige statsdannelse. Netop det nøgterne overblik i forhold til det indviklede maskinrum er bogens styrke. Ved en gennemlæsning af bogen bliver det tydeligt, at EU’s funktion får svært ved at blive et folkeligt projekt. Konstruktionen er for stor og for kompleks. Samtidig bliver det tydeligt, at den, der søger argumenter mod europæisk integration, vil kunne hente mængder at eksempler, som kan anvendes til at fremmedgøre EU. Dette gør det endnu vigtigere, at debattører som ønsker europæisk samarbejde har et godt kendskab til hele EU. Man har brug for viden for at kunne hindre populistiske angreb på den europæiske ide. En del af den viden findes i ”EU – et overblik”.

Hvert kapitel sluttes med referencer til relevante hjemmesider. Bogens opbygning tillader derfor, at bogen kan bruges som opslagsværk, hvor læseren kun ønsker et hurtigt overblik over et emne som eksempelvis ”Udenrigs- og sikkerhedspolitikken” (kapitel 4) eller ”Budget og økonomi” (kapitel 14). Det er et imponerende stofområde, som Hjarn Borberg formår at dække i løbet af de ca. 200 sider. Et ønske i den sammenhæng kunne være, at der – i forbindelse med næste udgave af bogen – blev tale om en bog, der indeholdt flere sider. Den længere bog vil dermed kunne give spalteplads til flere eksempler. De flere eksempler, ville kunne bringe EU´s funktion tættere på europæernes dagligdag.

Naturligvis vil næste udgave af ”EU – et overblik” indeholde et afsnit om Brexit og om den tiltagende højre populisme, som nærer en EU-kritisk indstilling i den bredere europæiske offentlighed.

Bogen har referencer til den danske EU-debat. Bogens fokus er dog ikke dansk EU-politik. ”EU et -overblik” vil derfor også være et godt grundlag for den, der vil anvende sine europæiske evner uden for Danmarks grænser, enten i forbindelse med en ansættelse eller i forbindelse med et studium.

Skrevet af Lars Thore Jensen

Undersøgelse: Den frie bevægelighed bidrager til velfærden

[fusion_text]Blot under halvdelen af den danske befolkning synes, at den frie bevægelighed indenfor EU er en fordel for Danmark. Det fortæller en ny meningsmåling foretaget af Altinget. Resultatet viser, at 44 % af de adspurgte mener, at den frie bevægelighed inden for EU er en ulempe, mens kun 39 % mener, at det er en grundlæggende fordel for Danmark.

Det står i skarp kontrast til den virkelighed, der bliver fremlagt i en rapport af NGO’en Bertelsmann Stiftung i 2014. I rapporten bliver det nemlig tydeliggjort, at der er en sammenhæng mellem det indre marked og økonomiske vækst.

Den frie bevægelighed er det fundament, hvorpå det indre marked er bygget. Danmark har været en del af det indre marked, siden det officielt trådte i kraft den 1. januar 1993, og den frie bevægelighed er således ikke et nyt fænomen. Det har eksisteret i mange år. Når man i Danmark diskuterer om, hvorvidt der skal være fri bevægelighed eller ej, stiller man dermed spørgsmålstegn ved det indre marked.

Ifølge den førnævnte rapport er Danmark det medlemsland, der har fået mest ud af det indre marked. Her fremgår det, at det indre marked har haft en positiv effekt på medlemslandenes BNP.

Danskerne har i gennemsnit opnået en stigning i indkomst på 500 euro om året over de sidste 20 år.

Derudover går knap 2/3 af den danske eksport til det indre marked og ca. 500.000 danske arbejdspladser er en direkte konsekvens heraf, ifølge tal fra Dansk Industri.

At Danmark er det medlemsland, der har fået mest ud af det indre marked understreger, at den frie bevægelighed bidrager til den danske velfærd.

Skrevet af Mille Natalie Gregersen.

EU set med unge øjne er kommet!

Er du skolelærer? Savner du ny inspiration til EU-undervisningen?

Det nye undervisningsmagasin “EU set med unge øjne” er kommet. Materialet henvender sig til elever i 8.-9. klasse.
Målet med magasinet er at gøre EU mere relaterbar for eleverne og lære eleverne at tage stilling til EU.

Eleverne bliver i magasinet præsenteret for andre unge i EU-lande som Litauen, Spanien og Tyskland, som bl.a. diskuterer flygtningesituationen, sociale medier,
EU-medlemskab og forbrug. Desuden får eleverne en grundlæggende viden om, hvorfor vi har et EU.

Materialet er gratis, du betaler kun for porto og ekspedition.
En bestilling er inklusiv en lærervejledning.

Bestil her

 

Et forenet Europa

Vi har været en tur i vores arkiv og fundet denne spændende bog skrevet af Europabevægelsens anden formand, Frode Jakobsen. Det er en af de første bøger som Europabevægelsen har udgivet og er fra tiden før EU blev skabt.

Der vil være uhyre vanskeligheder på vejen mod et forenet Europa. Det ville være naivt at lukke øjnene derfor. Der kræves to ting i arbejdet for denne store sag: en nøgtern erkendelse af vanskelighederne og en brændende tro. Har man de to ting, vil det store mål kunne nås. For der findes i virkeligheden ingen anden vej.

Du kan læse hele bogen her: Jakobsen, Frode – Europabevægelsen og Europarådet

Schengen – kort fortalt

[fusion_text]Oprettelse af Schengenområdet
Schengenområdet blev oprettet den 14. juni 1985, da Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Holland underskrev aftalen. Schengen er navnet på den by i det sydlige Luxembourg, hvor de oprindelige fem lande grænser op til hinanden. Fem år senere – i juni 1990, blev Schengenkonventionen underskrevet. Her er der fastlagt regler for, hvordan Schengen skal fungere i praksis, herunder skærpelse af kontrol ved de ydre grænser, fastlæggelse for udstedelse af visa samt et fælles system for informationsudveksling (SIS). Det er først i marts 1995, at Schengenkonventionen trådte i kraft og grænsekontrollen blev afskaffet mellem de oprindelige fem lande (Beneluxlandene, Tyskland og Frankrig) samt Portugal og Spanien, som havde underskrevet konventionen i mellemtiden i 1991. I dag er 26 lande, heraf 22 EU-medlemsstater, en del af Schengenområdet.

Fri bevægelighed for unionsborgere
Schengenkonventionen betyder, at unionsborgere og tredjelandsborgere, der opholder sig lovligt i området, frit kan rejse uden at blive underlagt grænsekontrol. Det vil sige, at der ikke er kontrol ved de indre grænser i Schengenområdet samt, at trafikken ved grænseovergangene skal flyde – altså må der ikke være fysiske barrierer. Alle Schengenlande har dog ret til at udføre person- og toldkontrol, som en del af det daglige arbejde.  Enkelte medlemsstater er ikke en del af Schengenområdet, men unionsborgere har ret til at bevæge sig frit inden for EU – uanset om landet de rejser til er en del af Schengenområdet eller ej. Derfor er det således, at når en EU-borger rejser til et EU-land, som ikke er medlem af Schengen, så bliver vedkommende kun underlagt et minimum af kontrol for at tjekke vedkommendes identitet. Hvert år foretager europæere over 1,25 milliarder rejser indenfor Schengenområdet.

Fri bevægelighed for tredjelandborgere
I Schengensamarbejdet er der en fælles visumpolitik, hvor procedurer for udstedelse af et Schengenvisum er harmoniserede. Blandt andet hvordan tredjelandsborgere ansøger om et visum til Schengenområdet, hvordan ansøgningen skal afgøres samt hvilket land, der er ansvarlig for at behandle ansøgningen. Schengenvisum gælder op til tre måneder indenfor en periode på seks måneder. Med et Schengenvisum kan man frit rejse i alle Schengenlande. Det er dog ikke alle statsborgere fra lande udenfor EU, der behøver at ansøge om et Schengenvisum, da EU har indgået visumfritagelsesaftaler med nogle lande udenfor for EU. Hvis der er tale om langtidsvisum på over tre måneder samt opholdstilladelser, så udstedes disse på baggrund af nationale regler. I 2013 blev der udstedt over 16 millioner Schengenvisa, mens der blev udstedt lige over 1 million langtidsvisa.

Samarbejdet om at sikre de ydre grænser
Alle Schengenlande har ansvaret for at kontrollere sine ydre grænser. For at styrke denne kontrol, samarbejder landene tæt og har fælles informationssystemer til rådighed. Det bidrager til at gøre kontrollen ved de ydre grænser mere effektiv.

Schengeninformationssystemet (SIS) er en IT-database, hvor Schengenlandenes politi, migrations- og retsmyndigheder kan få adgang til og udveksle information om personer og ejendele. Det kan være oplysninger om forsvundne personer, stjålne biler, skydevåben og tredjelandsborgere, som ikke har lov til at rejse ind i Schengenområdet. I 2013 blev der fundet ca. 86.000 personer og 33.000 genstande herunder næsten 16.000 stjålne biler. Det svarer til over 320 hits om dagen.

Visuminformationssystemet (VIS) er et IT-system fra 2011, der forbinder konsulater fra Schengenlande udenfor EU med nationale myndigheder og grænseovergange ved Schengenområdets ydre grænser. Formålet er at udveksle oplysninger om visumansøgninger og tjekke, om en person er den rette indehaver af et visum.

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) blev oprettet i 2005. Formålet er at øge sikkerheden ved de ydre grænser, assistere Schengenlandene med kontrol ved de ydre grænser, samt koordinere det operationelle samarbejde på EU-plan. Frontex koordinerer fælles operationer ved hav- og landegrænser og udsender grænseindsatshold, der består af nationale grænsevagter til EU-lande med akut pres på ydre grænser. I december 2015 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til en revidering af Frontex. Forslaget er ikke færdigbehandlet endnu. Læs mere om det nye forslag her.

Regler for indførelse af midlertidig grænsekontrol
Det er muligt for medlemsstaterne at indføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser, hvis den offentlige orden eller den indre sikkerhed er truet, enten ved forudsigelige tilfælde, ekstraordinære tilfælde på baggrund af anbefalinger fra Rådet eller tilfælde, der kræver øjeblikkelig handling. 

Forudsigelige tilfælde er, hvis der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, kan medlemsstater indføre grænsekontrol ved de indre grænser.

Det kan være ved store sportsarrangementer eller politiske topmøder. Grænsekontrollen gælder for en begrænset periode på maks. 30 dage eller så længe truslen varer. Perioden kan forlænges med 30 dage ad gangen, men må dog ikke overstige mere end seks måneder i alt. De øvrige medlemsstater og Kommissionen skal oplyses om den midlertidige grænsekontrol hurtigst muligt, og mindst fire uger før grænsekontrollen indføres. Der kan dog være undtagelser som, at den alvorlige trussel ikke er kendt fire uger før, hvorfor Kommissionen og de øvrige medlemsstater ikke kan informeres om den midlertidige grænsekontrol mindst fire uger før. Jf. artikel 23 og 24 i Schengen-grænsekodekset.

Lande der har indført midlertidig grænsekontrol på baggrund af forudsigelige tilfælde (pr. 30. maj 2016)

  • Norge (15. januar-11. juni 2016)
  • Sverige (10. januar – 7. juni 2016)
  • Frankrig (13.november 2015-26.juli 2016)
  • Danmark (4.marts-2. juni 2016)

I ekstraordinære tilfælde, hvor hele Schengensamarbejdet er truet, kan medlemslandene indføre midlertidig grænsekontrol på baggrund af anbefalinger fra Rådet. Dette sker på baggrund af anbefalinger fra Kommissionen og på baggrund af en udarbejdet rapport, hvis konklusion skal være, at der er en seriøs trussel mod Schengensamarbejdet.

Lande der har indført midlertidig grænsekontrol på baggrund af anbefalinger fra Rådet (pr. 30. maj 2016)

  • Tyskland (12. maj-12. november 2016)
  • Østrig (16. maj-12. november 2016)

Tilfælde der kræver øjeblikkelig handling, benyttes når det er nødvendigt for en medlemsstat at handle øjeblikkeligt på en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Her kan medlemsstaten undtagelsesvis og øjeblikkeligt indføre grænsekontrol ved de indre grænser. De øvrige medlemsstater og Kommissionen skal straks informeres, hvis dette besluttes. Genindførelsen af grænsekontrollen kan blive forlænget i perioder på 20 dage, men må ikke vare længere end to måneder i alt jf. artikel 25 i Schengen-grænsekodekset. Der er pr. 30 maj 2016 ingen medlemslande, der har indført midlertidig grænsekontrol på baggrund af tilfælde, der kræver øjeblikkelig handling. 

Danmark og Schengen
Danmark tiltrådte Schengensamarbejdet i 1997. På daværende tidspunkt var Schengensamarbejdet et samarbejde uden for rammerne af EU-retten altså mellemstatsligt. Med Amsterdamtraktaten i 1999 blev Schengensamarbejdet formelt set en del af EU’s traktater. Dette betød, at Schengensamarbejdet blev overstatsligt, og Danmarks retsforbehold i princippet trådte i kraft. For at Danmark alligevel kan deltage i Schengensamarbejdet indførtes den såkaldte Schengen-teknikalitet, som betyder, at Danmark stadig kan deltage på mellemstatsligt niveau. Danmark har seks måneder til at beslutte, om vi – på mellemstatsligt niveau – vil tiltræde nye retsakter inden for Schengensamarbejdet. Hvis Danmark ikke vælger at tiltræde nye retsakter, så kan de andre medlemslande ekskludere Danmark fra Schengensamarbejdet. Danmark har hidtil tilsluttet sig alle retsakter inden for Schengensamarbejdet.

Schengenlande:
EU-medlemsstater i Schengenområdet: (årstallet er det år, hvor den indre grænsekontrol ophæves i praksis)

  • 1995: Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Tyskland
  • 1997: Italien, Østrig
  • 2000: Grækenland
  • 2001: Danmark, Finland, Sverige
  • 2007: Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Ungarn

Ikke-EU-medlemsstater i Schengenområdet:

  • 2001: Island, Norge
  • 2008: Schweiz
  • 2011: Lichtenstein

EU-medlemsstater, der er i gang med at tilslutte sig Schengenområdet(marts 2015):

  • Bulgarien, Rumænien

EU-medlemsstater uden for Schengenområdet:

  • Cypern, Storbritannien, Irland, Kroatien

Læs mere herunder:
Liste over hvornår medlemsstaterne tidligere har indført midlertidig grænsekontrol
Liste over lande der pt. har indført midlertidig grænsekontrol
Schengengrænsekodekset
Kommissionens hjemmeside om Schengensamarbejdet
EU-Oplysningens hjemmeside om Schengensamarbejdet

Publikationer fra Kommissionen om Schengen:
Schengen: Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle
Europa uden grænser: Schengenområdet
Grænser og sikkerhed: Opbygning af et åbent og sikkert EU

 

PDF version af vidensnotatet[/fusion_text] Opdateret

Troels Ørting Jørgensen: Derfor er Europol vigtigere end nogensinde

Af Troels Ørting Jørgensen, fhv. vicedirektør for Europol og chef for Europols cybercrime-center samt fhv. operativ chef for PET.

Om ikke længe skal vi i Danmark forholde os til, om vi vil stå udenfor eller indenfor det retlige og politimæssige samarbejde i EU og Europa.  Vi skal tage stilling til, om vi vil stå sammen med de andre 27 EU medlemslande i bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og den stigende cybercrime eller om vi tror at vi bedst kan bekæmpe disse internationale trusler alene udenfor Europol-fællesskabet.

Tiderne har ændret sig meget i de seneste 20 år. Vi rejser mere. Vi er blevet mere internationale og vi har tilpasset os en virkelighed hvor vores økonomi, velstand og vækst hænger sammen med andre lande og markeder.

Grænsekontrol har aldrig rigtig virket dæmpende på grænseoverskridende kriminalitet. I Danmark har vi 7.000 km kystlinje og antallet af rejsende over landgrænser og til lufthavne er stigende ligesom antallet af lastvogne, containere og andre varetransporter er uoverskueligt stort. Så med mindre man genindfører en grænsekontrol efter DDR model, så bekæmper man ikke grænseoverskridende kriminalitet ved kontrol. Dem man normalt anholder ved grænsekontrol er det nederste lag i den kriminelle organisation – kureren – som er ‘expendable’ og hurtigt bliver erstattet med en ny. Det der virker er, at identificere den komplette kriminelle organisation fra producent via mellemmænd og pengemænd til modtageren – og så foretage en simultan samlet aktion mod dette komplette netværk.

Når man sidder i København og efterforsker en mindre indbrudssag eller narkosag har den ofte udløbere til andre byer. For at koordinere de mange informationer har rigspolitiet etableret et Nationalt Efterforsknings Center, som har en database over mistænkte samt en gruppe analytikere, som kan bistå med at få de forskellige brikker i puslespillet til at hænge sammen for de enkelte politikredse. Det er nøjagtigt det samme der sker i Europol. Det meste af den organiserede kriminalitet som rammer Danmark har internationale forbindelser og bagmænd. For at kunne identificere det samlede netværk har man brug for en slags ‘rigspoliti’ som ikke har efterforskingsmæssig kompetence, men som kan hjælpe med at samle brikkerne via gode databaser og dygtige analytikere. Efterforskningen og anholdelser overlades til medlemslandene, det blander Europol sig ikke i.

Moderne kriminalitetsbekæmpelse baserer sig på samarbejde og udveksling af informationer om mistænkte, handlinger, trends, metoder, spor, indicier mv. på tværs af landegrænserne. Baseret på denne deling, som foregår med Europol som platform, kan man faktisk tegne et rimeligt præcist billede af hvordan kriminelle netværk virker og hvem der står bag og hvorledes de gemmer deres kriminelle profit.

Så hver eneste dag modtager man i Europol tusindvis af informationer fra de 28 medlemslande og andre samarbejdspartnere. Alle små brikker i et puslespil. Men de samles i det samme ‘rum’ og derfor er det langt nemmere at samle puslespillet i forhold til hvis brikkerne var fordelt på 28 forskellige rum.

På den måde kan Europol koordinere store operationer som de seneste 3, hvor der ialt blev anholdt mere end 1.500 kriminelle rundt om i EU-lufthavne. Hvis grænsekontrollen virkede, så burde man jo kunne anholde det antal hver dag. Men det kan man ikke – for man ved ikke hvad man skal kigge efter. Det gør man, når man laver profiler og måludpegning og arbejder sig sammen. Derfor bliver resultatet langt større når man deler informationer og samarbejder. Det bliver sværere at være kriminel, vanskeligere at smugle narkotika eller illegale immigranter – og nemmere for almindelige borgere at rejse og arbejde.

I øjeblikket ser vi et stigende antal utilpassede unge muslimer, som via Internettet radikaliseres og som herefter transformeres til såkaldte ‘foreign fighters’ der deltager i krig, vold og overgreb i fx Syrien. Hvad gør vi med disse mennesker når de vender tilbage. Hvordan sikrer vi os, at vi ved de er tilbage og vi måske skal holde lidt nærmere øje med dem. Det er opgaven for bl.a. Europol at hjælpe medlemslandene med at sikre det overblik. Se hvem der rejser hvorhen fra hvilke lande. Og nogen gange returnerer de ikke til Sverige, når de kommer hjem – men til fx Danmark eller Tyskland. Hvordan skal vi kunne opdage det, hvis vi ikke deler informationer med hinanden og sikre det overblik.

Sidst, men ikke mindst, så vil kriminalitet i cyberspace føre til behov for endnu tættere samarbejde. I cybercrime er der ingen kriminelle som rejser. De behøver ikke rejse til Danmark for at stjæle vores identitet, informationer, billeder, penge, passwords eller ideer. Alt det sker på sikker afstand. Og hvor en kriminel normalt ‘kun’ kan røve en bank ad gangen eller lave et indbrud ad gangen, så kan man i cyberspace røve 1 million computere i 20 lande på 10 sekunder uden at rejse en meter. I den verden er det endnu vigtigere med samarbejde. Endnu vigtigere at dele informationer så vi kan få identificeret dem der står bag. Og ved at stå sammen, kan vi måske også overtale de lande som huser de kriminelle til at gøre noget ved den kriminalitet sammen med os. Det vægter i den sammenhæng at vi er i en gruppe med 500  millioner indbyggere og 2,9 millioner politifolk. Det er nemmere at få gjort noget når man ‘fylder’ lidt mere i landskabet. Så når EU og Europol banker på døren lyttes der måske lidt mere end vis Cypern, Malta, Danmark og Estland kommer dryppende enkeltvis med deres problemer.

Derfor er det vigtigere end nogensinde,  set med mine professionelle øjne, at vi forbliver i Europol samarbejdet og bidrager aktivt til at udbygge og effektivisere dette samarbejde. Vi må og skal sidde ved med bordet når beslutninger tages. Ellers kører toget, og vi har ingen indflydelse på hvor det stopper eller skal hen.

Europol er et lille agency. 500 eksperter og 300 forbindelsesofficerer. Danmark har i 20 år været med i dette samarbejde. I mange sager. I fælles efterforskningshold. Med hjælp fra Eurojust som er det anklagemæssige samarbejde vi også siger nej til.

Afstemningen afgiver ikke suverænitet. Den betyder ikke mere åbne grænser, eller flere flygtninge. Det reguleres af andre samarbejdsaftaler. Europol samarbejdet er etableret for netop at kompensere for de åbne grænser, ved at gøre det lettere for politifolk fra de 28 lande at arbejde sammen, udveksle information om de værste kriminelle og aftale fælles aktioner. Der er adgang til store databaser over kriminelle og mistænkte. Der er adgang til analytikere som kan se hvad der sker i hele EU og som derfor kan hjælpe dansk politi med den rigtige måludpegning. Der er adgang til økonomisk støtte til fælles efterforskningshold. Der er direkte adgang til at få prioriteret den danske kriminalitet, fordi vi er med ved bordet og har danske politichefer siddende i alle samarbejdsgrupper. Vi siger nej til noget som virker – og vi ved ikke hvad der kommer i stedet. Det er en gambling vi er nødt til at indkalkulere i vores overvejelser når vi står i boksen d. 3. december.

Hvis vi er utilfredse med åbne grænser og flere flygtninge – så skal man ikke stemme nej og straffe et godt samarbejde for vores politi. Så skal man rette sin utilfredshed mod den del af EU samarbejdet.

Alternativet er, at Danmark alene – og uden direkte adgang til alle de faciliteter, databaser, analyser, netværk, resourcer og værktøjer som Europol tilbyder – skal forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme og cybercrime. Det kan naturligvis lade sig gøre, men omkostningerne bliver store.

Tilvalgsordningen: Hvad siger organisationerne #4

Folkeafstemningen er langt mere end bare juridisk lingo, politikersnak og EU-politik. Det har betydning for rigtig mange i deres hverdag. Derfor spørger vi de organisationer, som til daglig arbejder med de områder, der er en del af tilvalgsordningen. I dette nummer Danmarks Rederiforening og LO.

Danmarks Rederiforening er en branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart. Rederiforeningen varetager danske skibsfarts interesser og fungerer som arbejdsgiverorganisation for de medlemmer, som har indmeldte skibe under danske flag. Derudover har Rederiforeningen et tæt samarbejde med udenlandske rederiforeninger og internationale rederiorganisationer, hvilket betyder, at Danmarks Rederiforening har stor indflydelse på både nationale og internationale myndigheder og beslutningstagere.

Nedenfor udtaler Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danmarks Rederiforening, hvorfor Rederiforeningen støtter op om tilvalgsordningen.

I denne udtalelse fremhæves især ét aspekt af tilvalgsordningen, som hun mener er afgørende for, at danskerne bør stemme ja den 3. december, nemlig retsakten om den europæiske politienhed (Europol). Som internationalt erhverv ønsker Danmarks Rederiforening, at Danmark skal have en aktiv rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, såsom menneskesmugling over Middelhavet, der især udfordrer rederierhvervet.

Anne H. Steffensen, adm. Direktør, Danmarks Rederiforening fortæller:
Rederiforeningen opfordrer alle til at stemme og støtter et ja til afstemningen af flere grunde.

Et ja er den sikreste vej til at fastholde Danmarks deltagelse i EU’s politisamarbejde. For et grænseoverskridende erhverv giver det mening med et grænseoverskridende og tæt politisamarbejde, der bl.a. bekæmper de kriminelle bagmænd, der orkestrerer menneskesmuglingen over Middelhavet, hvilket er en væsentlig udfordring for rederierhvervet. Helt præcist har handelsflåden opsamlet over 15.500 mennesker i Middelhavet i 2015. De menneskesmuglere bør Danmark selvfølgelig have optimale vilkår for at bekæmpe ved at være fuldt aktiv i Europol.

Rederiforeningen støtter også et tilvalg af retsakterne vedrørende det civil- og handelsretlige samarbejde. Det gør vi fordi større harmonisering på dette område generelt styrker danske virksomheders retssikkerhed ved at ligestille dem med deres europæiske konkurrenter. At det er en fordel for Danmarks eksportorienterede erhvervsliv, kan ikke komme helt bag på nogen.

Samlet set vil en tilvalgsordning give Danmark bedre muligheder for at øve indflydelse på udviklingen af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender. Fremover kan vi nemlig tilvælge EU-lovgivning, som er i dansk interesse. Det er en unik mulighed for Danmark.

Rederiforeningen deltager derfor i Netværket for et tryggere Danmark, der består af i alt 24 forskellige organisationer, der har engageret sig i afstemningen om retsforbeholdet den 3. december. Læs mere om hvad organisationerne mener på tryggeredanmark.dk

Danmarks Rederiforening udpeger således vigtige fordele ved tilvalgsordningen for dansk skibsfart samt danske arbejdsgivere. Men tilvalgsordningen vil også medføre fordele for danske lønmodtagere. Nedenfor uddyber LO, hvad afstemningen betyder for deres arbejde og medlemmer.

LO er Danmarks største fagbevægelse, som bl.a. bekæmper social dumping og arbejder for at deres medlemmer får bedre arbejdsforhold. LO kommer her med deres anbefaling til, hvad danskerne skal stemme og hvorfor. LO fortæller hvordan tilvalgsordningen vil påvirke fagbevægelsens arbejde, her fremhæver de blandt andet Europol, Rom-II forordningen og de retsakter, der vedrører gældsinddrivelse.

En af de nævnte retsakter er konkursforordningen. Hvis det lyder bekendt, kan det være fordi, at Dansk Industri i en tidligere udgave af nyhedsbrevet ligeledes lagde vægt på, at denne forordning vil være særlig vigtig for dansk erhvervsliv (link: https://europabevaegelsen.dk/tilvalgsordningen-hvad-siger-organisationerne/).

Konkursforordningen har således også stor betydning for den danske fagbevægelse, da den vil forbedre muligheden for, at fagforbundene kan få inddrevet medlemmernes krav, når arbejdsgiveren har værdier i en konkurs i udlandet, skal kurator give besked til danske fagforeninger, som man kan se har penge til gode. Det sikrer, at man kan overholde fristen for anmeldelse i boet. Man vil også få adgang til oplysningerne i de andre medlemsstaters insolvensregistre. Ved konkursdekret i Danmark, vil man afskære andre kreditorer fra at foretage udlæg i arbejdsgiverens værdier i udlandet. Danmark har tidligere forsøgt at få en parallelaftale på konkursforordningen, men fik afslag.

Stephan Agger, afdelingsleder, LO fortæller:

I LO anbefaler vi dig at stemme ”ja” til folkeafstemningen om retsforbeholdet d. 3. december. Et ja vil sikre, at danske lønmodtagere og danske virksomheder får indflydelse på og gavn af EU-lovgivning, der kan styrke Danmark.

Retsforbeholdet spænder i dag ben for både danske lønmodtagerorganisationer og danske virksomheder. I forbindelse med gældsinddrivelse i andre EU-lande og social dumping fritager retsforbeholdet nemlig Danmark for en række EU-lovgivninger, som ellers kunne bidrage til at opretholde danske arbejdsstandarder og hjælpe virksomheder og fagforeninger med at inddrive penge, der rettelig tilhører dem.

Flere af de tilvalgte retsakter har således betydning for fagbevægelsen. Hvis vi stemmer ”ja”, bliver det lettere at inddrive skyldige beløb i andre EU-lande. Det drejer sig blandt andet om dansk politis deltagelse i Europol, Rom II-forordningen, Konkursforordningen og Kontosikringsforordningen. Det er EU-love, som letter gældsinddrivelse, nedbringer sagsomkostninger og skaber klarhed over lovvalg i erstatningssager ved kollektive kampskridt.

Gældsinddrivelse og opretholdelse af danske arbejdsstandarder er relativt lige til, så længe det drejer sig om danske virksomheder inden for Danmarks grænser. Men når det er udenlandske virksomheder, med adresse i udlandet, kompliceres processen markant. Både danske lønmodtagerorganisationer og danske virksomheder er tit i kontakt med andre EU-virksomheder, der enten ikke overholder danske arbejdsstandarder eller slet og ret er dårlige betalere. På grund af retsforbeholdet er det i dag for nemt for udenlandske virksomheder at løbe fra ansvaret for at overholde danske arbejdsstandarder og betale gæld, som de skylder. For dem er det en særlig svær proces at indkræve penge i udlandet. Det er en langsommelig og dyr proces, som de små- og mellemstore virksomheder samt fagforeninger ofte ikke har midler til at følge til dørs i udlandet.

Hvis vi reelt ikke kan håndhæve de danske løn- og arbejdsforhold over for udenlandske virksomheder, er vores overenskomster reelt uvirksomme, når virksomheder fra andre EU-lande arbejder i Danmark. Det er både uacceptabelt for lønmodtagerorganisationers mange års arbejde for at sikre gode danske løn- og arbejdsforhold, og det er en helt unødvendig gene for danske virksomheder, som har penge til gode hos dårlige betalere i udlandet.

Desuden mener vi, at tilvalgsordningen vil give Danmark fortsat mulighed for at være en del af Europol. Dette tilvalg har afgørende betydning for dansk politis fremtidige muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Til de, som mener, at vi ”bare” kan indgå parallelaftaler på de områder, hvor vi ønsker at deltage i EU-samarbejdet, vil vi sige, at det er langt fra sikkert, at vi kan få parallelaftaler på de områder, vi ønsker det, og desuden kan det tage mange år at forhandle sådanne aftaler på plads. En parallelaftale kræver samtykke fra medlemslandene, EU-Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Dertil har det historisk set vist sig at være en proces med lange tidshorisonter. Danmark har i øjeblikket fire parallelaftaler på plads med EU, og vi har fået afslag på to. Vi mener derfor ikke, at parallelaftaler er et reelt alternativ til tilvalgsordningen.

Hvis du vil vide mere om de enkelte retsakter i tilvalgsordningen, er de beskrevet her: fællestryghed.dk

Støt os!

Frem til vi den 3. december skal stemme om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, arbejder vi hårdt for at resultatet bliver et rungende JA til tilvalgsordningen.

Du kan støtte os i kampen for JA’et på flere måder:

Bliv medlem af Europabevægelsen

Europabevægelsen er et tværpolitisk samlingssted, for alle der vil Europa. Vi arbejder for et stærkt og tæt fællesskab blandt europæerne gennem Europarådet og EU, og for at Danmark er i kernen af det europæiske fællesskab. Vi vil Europa – vil du med?

Klik her for at melde dig ind!

Meld dig som frivillig

Hvis du har lyst til at bidrage med lidt af din tid, kan du melde dig som frivillig. Frem mod folkeafstemningen får vi især brug for ekstra hænder i kampen for et JA, og der er et hav af forskellige opgaver du kan hjælpe os med. Som frivillig har du mulighed for at bidrage netop dér, hvor du har din interesse. Hvad enten du har specifikke kvalifikationer du vil stille til rådighed, en god idé til et projekt, eller bare gerne vil give en indsats med hvor der trænger, så er vi meget interesseret i at få en snak med dig om dine muligheder for frivilligt arbejde hos os. Du kan kontakte os via e-mail på eubev@europabevaegelsen.dk eller ringe på 33 141 141.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Giv en donation

Du kan støtte os og vores arbejde med et økonomisk bidrag. Dit bidrag kan hjælpe os med at realisere vores projekter, og gøre, at vi kan gøre endnu mere for at få vores budskaber ud. Vi tager glædeligt imod alle bidrag – om det er 1 kr. eller større beløb – hvert et bidrag gør en forskel. Du kan overføre via

Arbejdernes Landsbank

Reg 5301 Kontonr. 0000254308

Swipp

40835562

MobilePay

Kommer snart

Tak for dit bidrag!

Vær aktiv

Hvis du har lidt ekstra tid i hverdagen – det kan være alt mellem et minut eller nogle timer, kan du aktivt hjælpe os. Du kan fx tage en snak om valget med din sidekammerat i bussen eller med dine kollegaer i frokostpausen. Eller du kan gøre din omgangskreds opmærksom på at de kan brevstemme, deltage i debatter online eller skrive et læserbrev. Vi holder også en masse spændende arrangementer op til folkeafstemningen, som du kan deltage i – du kan finde kalenderen her.

Vi er også på de sociale medier, hvor du kan følge os. På Facebook kan du fx dele, kommentere eller like vores statusopdateringer. Vi er også på Instagram og Twitter, hvor du kan retweete et af vores tweet eller bruge vores hastags #eubev #vivileuropa eller bruge hastagget #stemJa. Hvis du mangler lidt læsning til morgenkaffen søndag, kan du gå ind på vores Pinterest side og se vores bud på ugens must read.

Tak for din hjælp!

Sidst, men ikke mindst: Hust at stemme den 3. december – din stemme tæller!