Fra opt-out til opt-in: En quick-guide til tilvalgsordningen

Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre og Konservative har besluttet, at vi skal til folkeafstemning d. 3. december om en tilvalgsordning, som erstatter det nuværende retsforbehold. Tilvalgsordningen, såfremt den bliver stemt igennem, kommer til at betyde to ting. Det ene er, at Danmark kan vælge at være med i de nuværende retsakter på området. Det andet er, at vi kan deltage i kommende lovgivning på området. Modellen ligner den, Storbritannien og Irland har. Aftalepartierne har udover Europol og Eurojust valgt, at vi skal tilvælge 22 retsakter af i alt 48 på retsområdet.

Muligheden for at lave retsforbeholdet om til en tilvalgsordning fik Danmark med Lissabontraktaten. Med en tilvalgsordning kan Danmark selv vælge, fra sag til sag, hvilke retsakter vi ønsker at deltage i, på lige fod med resten af medlemslandene.

Retsforbeholdet udelukker i dag Danmark fra i alt 48 retsakter inden for retlige og indre anliggender. De forskellige retsakter fordeler sig under strafferetligt og politimæssigt samarbejde, her er der i alt 13 retsakter, vi ikke er en del af. I civil, – familie, – og handelsretligt samarbejde er der 16 retsakter, vi står udenfor. På samarbejdet på udlændingeområdet gælder det i alt 16 retsakter. Derudover er der 3 retsakter på flerårige finansielle rammeprogrammer.

Af de 48 retsakter har regeringen valgt 22, som Danmark med det samme tilslutter sig, hvis vi siger ja til en tilvalgsordning.

Med tilvalgsordningen får Danmark to muligheder, hver gang Kommissionen kommer med et forslag til nye regler:

  • Danmark kan vælge at meddele Kommissionen, at vi ønsker at være omfattet af de nye regler, og at vi ønsker at deltage i de politiske forhandlinger og vedtagelsen i Ministerrådet.
  • Danmark kan vente med at tage stilling til Kommissionens forslag er endeligt vedtaget og først derefter afgøre, om forslaget skal gælde i Danmark. Venter vi med at tage stilling, så kan vi ikke undervejs deltage i selve forhandlingerne i Ministerrådet.

Hvorfor nu?

Nu har vi haft retsforbeholdet i 22 år, så hvorfor er det nu, det skal ændres? Det er fordi, det retlige samarbejde i EU overgår fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt, og det er det overstatslige, vi har forbehold overfor. Der har været en række mindre retsakter, som ikke har haft den store betydning, men her i 2015 bliver det europæiske politisamarbejde Europol overstatsligt.

Det forslag, som gør Europol overstatsligt, er endnu ikke vedtaget endeligt i EU og er derfor ikke blandt de 22 retsakter, aftalepartierne allerede har tilvalgt. Men partierne har gjort det meget klart i deres aftale, at Europol er en vigtig del af baggrunden for at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Derfor er det, vi stemmer om, også fortsat dansk deltagelse i Europol. Det forventes, at den nye forordning om Europol bliver endeligt vedtaget i efteråret 2015. Udover Europol har aftalepartierne også tilkendegivet, at en tilvalgsordning kommer til at omfatte deltagelse i det kommende europæiske system for registrering af flypassagerer (PNR) samt fortsat deltagelse i samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder i Eurojust.

Hvilke retsakter?

Udover Europol, Eurojust og PNR har aftalepartierne valgt 22 retsakter, som de ønsker dansk deltagelse i. Hele udlændingeområdet var på forhånd fravalgt.

Med denne aftale vil partierne: ”..tilvælge den lovgivning, som enten giver konkrete fordele for borgere og virksomheder, eller hvor det vurderes at være gavnligt for Danmark at bidrage aktivt til udvikling fremadrettet. Ambitionen er at gøre det sværere at være kriminel, tryggere at være borger og lettere at være virksomhed i Danmark.”

 

Strafferetligt og politimæssigt samarbejde – 8 retsakter.
Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager: Det betyder, at vi sammen med de andre EU-lande fra 2017 får et fælles system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale.Landene skal anerkende og fuldbyrde europæiske efterforskningskendelser.Fælles standarder og procedurer fx tidsfrister.Eksempelvis hvis der i en dansk straffesag skal afhøres et vidne i Tyskland, så udfører tysk politi afhøringen. Politiet i Danmark ved så det er inden for tidsfristen og udført på samme måde som i Danmark.  Eller hvis der skal indhentes bevismateriale fx identificering af en bruger med en bestemt IP-adresse i et andet EU-land.
Direktivet om den europæiske – og civileretlige beskyttelsesordre: Det er anerkendelse af beskyttelsesforanstaltning på tværs af grænser.Eksempelvis gælder en dansk kvindes polititilhold overfor en voldelig eksmand også udenfor landets grænser – uanset om hun er til møde i Malmø eller på ferie på Mallorca.
Menneskehandelsdirektivet: Giver bedre forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, samt bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel.Eksempelvis kan bagmændene bag fx tvangsarbejde og prostitution straffes med indtil mindst 10 års fængsel uanset i hvilket EU-land menneskehandelen er foregået.
Direktivet om seksuelt misbrug af børn: Direktivet fastsætter minimumsregler for hvilke handlinger, der er strafbare og hvad straffen skal være.Eksempelvis betragtes seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse af børn og børneporno som strafbare uanset om ham, der har lavet børneporno befinder sig i Belgien eller Grækenland.
Cybercrime-direktivet: Minimumsregler for hvilke handlinger vedrørende cybercrime, der skal være strafbare og straffene herfor. Ligeledes fælles informationsudveksling og fx skal hasteanmodninger på området mellem landene håndteres indenfor otte timer.Eksempelvis hackerangreb af informationssystemer – fx offentlige databaser.
Direktivet om markedsmisbrug: Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende markedsmisbrug, der skal være strafbare og straffene herfor. Eksempelvis insiderhandel og kursmanipulation. Suppleres af markedsmisbrugsforordningen, som ikke er omfattet af retsforbeholdet og gælder i Danmark fra juli 2016.Formålet er at sikre en ensretning af de finansielle markeder i EU og dermed skabe øget finansiel stabilitet på tværs af grænserne.
Direktivet om falskmøntneri: Minimumsregler om, hvilke handlinger vedrørende falskmøntneri, der skal være strafbare og straffene herfor.Eksempelvis hvis en mand kopierer 50 € sedler og betaler med dem i et fransk supermarked.  Det skal beskytte europæisk valuta mod falskmønteri og sikre borgernes tillid til ægtheden af mønter og sedler.

 

 

Civil, – familie, – og handelsretligt samarbejde – 14 retsakter
Konkursforordningen: Formålet er at effektivisere afviklingen af grænseoverskridende insolvensbehandlinger fx konkurs og gældssaneringer.Det betyder fx at konkursdekreter fra et land med det samme får virkning i de øvrige lande.
Mæglingsdirektivet: Lette konfliktløsningen via mægling i grænseoverskridende sager. Sætter minimusstandarder for regulering af mægling.Herunder også fremme uddannelse til mæglere og give bedre adgang til borgerne om mægling.
Bevisoptagelsesforordningen: Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at gennemføre bevisoptagelser i andre medlemsstater til brug for retssager på det civil- og handelsretlige område.Eksempelvis at dansk politi kan udføre afhøring i en civil sag for fransk politi – efter samme procedurer som i hele EU.
Betalingspåkravsforordningen: Forordningen har til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sager om ubestridte pengekrav og nedbringe sagsomkostningerne.Det gør det nemmere og hurtigere at få sine penge, hvis fx en virksomhed i Danmark har leveret møbler til en virksomhed i Portugal, men de ikke betaler for varerne.
Småkravsforordningen: Sikrer en hurtig behandling af grænseoverskridende småkrav, hvor værdier er på højst 2.000 €Hvis der fx er tvist mellem en dansk kunde og en finsk virksomhed. Eksempelvis hvis en kunde ikke vil betale fordi et håndværksarbejde ikke er godt nok, men virksomheden ikke er enig.I dag ville en sådan sag kunne anlægges ved en af de nationale domstole efter nationale regler. I fremtiden med denne forordning vil der være ens regler og afgørelsen vil gælde i begge lande.
Forordning om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav: Formålet er at sikre en mere effektiv ordning for anerkendelse og fuldbyrdelse af ubestridte kravDet kunne fx være ved en retsag, hvor der ved grænseoverskridende handel har været et mangelfuldt vareparti.
Rom-I forordningen om lovvalg inden for kontrakt: Forordningen har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende kontraktlige forpligtelser og dermed sikre, at lovvalget bliver det samme, uanset i hvilken medlemsstat sagen anlægges.Skal skabe en mere klar og forudsigelig retstilstand for virksomheder og borgere, som handler på tværs af grænserne. Således at der fra starten vides, hvilken lovgivning som gælder, hvis der er en tvist mellem de handlende.
Rom-II forordningen om lovvalg udenfor kontrakt: Forordningen har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i sager uden for kontrakt og dermed sikre, at lovvalget bliver det samme, uanset i hvilken medlemsstat en sag anlægges.Det kunne fx dreje sig om en erstatningssag, hvis en dansker har påført en svensker skade på en skiferie i Italien, så bliver lovvalget det samme for sagen.
Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg: Giver medlemslande en mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande.
Arveretsforordningen: Formålet er at forenkle arveretssager, når de er grænseoverskridende.Forordningen kan bruges hvis eksempelvis en dansker, som bor i Danmark, men har sommerhus i Spanien og værdipapirer i en bank i Luxembourg afgår ved døden. Så kan de danske arvinger klare det hele i Danmark uden at skulle have udenlandske skiftemyndigheder til at behandle arvesagen.
Bruxelles IIa-forordningen: Formål at forenkle og effektivisere behandling af grænseoverskridende tvister såsom skilsmisse, forældremyndighed, samvær og separation.Det er her, det sikres, at der fx ikke kan tildeles fuld forældremyndighed over det samme børn til to forældre ligesom fx Oliver-sagen.
Underholdspligtsforordningen: Formål at effektivisere og forenkle børne- og ægtefællebidrag i grænseoverskridende sager.Eksempelvis hvis en dansk mor skal betale børnepenge til sin søn, men efterfølgende flytter ud af landet. Det formodes hun er i Baltikum, hvor hun tidligere har boet. SKAT kan så få oplysninger fra de relevante lande og på den måde inddrive børnepengene.
Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler: Giver medlemsstater en mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande, der omhandler Bruxelles IIa-forordningen og underholdningspligtforordningen.
Kontosikringsforordningen: Formålet er at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område ved indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender.Eksempelvis hvis en dansk elektriker har udført arbejde hos en tjekkisk virksomhed, som så ikke betaler det, de skylder, så kan beløbet fastfryses på deres konto. Ligeledes kan en sådan kendelse forhindre at en skyldner flytter eller hæver indeståender på deres bankkonto.

De retsakter, der ikke er med

Det står helt klart, at Danmark ikke skal med i samarbejdet på udlændingeområdet. Udover udlændingeområdet er der 10 andre retsakter, aftalepartierne har valgt at Danmark ikke skal deltage i.

Offerdirektivet: Sikrer den rigtige retshjælp til ofre for en forbrydelse.

Retshjælpdirektivet: Sikrer at borgene får den retshjælp, de har brug for.

Rom III-forordningen: Ensretter medlemsstaters love om skilsmisser og separation.

Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager.

Direktivet om ret til information i straffesager.

Direktivet om ret til advokatbistand.

Konfiskationsdirektivet: Minimumsregler for indefrysning af udbyttet fra grovere kriminalitet.

Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed.

Forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020: Programmet støtter for eksempel uddannelse af dommere og anklagere.

Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring:

Aftalen om hvilke retsakter, der tilvælges og fravælges findes her.

Analysearbejdet, som ligger til grund for aftalen findes her.

Faktaboks: Hvorfor stemme om det nu? Retsforbeholdet er det ene af de fire forbehold i det Nationale Kompromis, som Danmark fik ved afstemningen i 1993, hvor vi sagde ja til Edinburgh-aftalen efter man året før havde stemt nej til Maastricht-traktaten. Retsforbeholdet har betydet, at Danmark siden 1993 ikke har deltaget i det overstatslige EU-samarbejde, hvad angår de såkaldte ”retlige og indre anliggender” (RIA), men i det mellemstatslige har vi deltaget. Lissabontraktaten har ændret betydning for, hvad der er mellemstatsligt og overstatsligt. Da RIA nu overgår til det overstatslige samarbejde træder det danske retsforbehold i kraft. Det betyder at vi bl.a. ryger helt ud af politisamarbejdet, asyl -, skilsmisse -, konkursretsakterne. Derfor har ‘JA-partierne’ lavet en aftale, som betyder vi skal stemme om at ændre vores forbehold (opt-out) til en tilvalgsordning (opt-in) senest i 1. kvartal i 2016.
Den Europæiske Naboskabspolitik: Kriser er det nye normale

European council on foreign relation (ECFR) har udgivet en rapport over den europæiske naboskabspolitik, hvori de analyserer naboskabspolitikken, hvilke udfordringer den står overfor og kommer med bud på, hvordan det skal løses fremover.

Da den europæiske naboskabspolitik blev oprettet i år 2004, var konteksten en helt anden end i dag. Dengang var Europa præget af optimisme, og i den ånd blev formålet med naboskabspolitikken fastlagt. Europa var i gang med en stor udvidelse og derfor ville man sikre, at Europa var omkranset af stabile, velstående og EU-venlige lande. Det var naboskabspolitikkens formål at bistå med dette.

Sådan gik det ikke. I dag er Europa omkranset af konflikter og uro. Det gælder både mod øst og syd.

De vigtigste punkter fra analysen:

  • Den Europæiske naboskabspolitik skal genopfindes. Det er nødvendigt at sætte det ind i en nutidig kontekst. Det betyder, at formålet med naboskabspolitikken skal ændres, så det svarer til nutidens udfordringer.
  • Et forslag er at dele naboskabspolitikken i to. Et med ét fokus på de østlige nabolande og ét andet med fokus på de sydlige nabolande. Fordi der er så stor forskel på disse lande, skal der forskellige tiltag til.
  • Det er nødvendigt at ændre fokus til at være en værktøjskasse med forslag til ex handelsaftaler, finansiel support osv. I stedet for, at det er et politisk instrument. Det vil gøre naboskabspolitikken mere fleksibel.
  • Der er uoverensstemmelse mellem det Europa vil og det, de nationale stater vil. Før naboskabspolitikken kan få den nødvendige opbakning er det nødvendigt, at medlemsstaterne og Europa bliver enige om, hvad de vil.
  • Fokus skal samles. I stedet for at donere bredt, hvor det er som en dråbe i havet, skal der fokuseres på få områder, det gælder også finansielt. Det er Moldova og Ukraine, der er vigtige for Europa lige nu. Derfor er det her, naboskabspolitikken skal sætte ind.

 

Diagnose:

Diagnosen fra ECFR er, at det er et anderledes Europa, vi ser i dag end vi har set tidligere. Europas nabolande er præget af uroligheder, og der er ikke længere et brændende ønske om at blive en del af Europa og Europæerne har heller ikke et ønske om at indlemme flere.  Naboskabspolitikken har noget af ansvaret, da det har været for teknokratisk og ufleksibelt i omgangen med nabolandene. Men det er ikke hele forklaringen, Putins Rusland, IS og Assad har vist, at der er mange ting, der ligger uden for EU’s rækkevidde. Ved mange store brændpunkter er EU sat ud på sidelinien som tilskuer og i stedet er det de regionale kræfter såsom Golfstaterne, der træder til som aktører. At lande omkring Europa er i konflikt er noget vi må lære at acceptere, der findes ingen hurtige løsninger, det skal vi lære at forstå og arbejde ud fra.

Europa fremstår som hyklerisk, når der ikke er konsensus om den fælles udenrigspolitik og så de tiltag, der foregår internt i de forskellige medlemslande. I stedet for at medlemslandene presser på for at få fælles løsninger gennem naboskabspolitikken vil de hellere pleje egeninteresser.

Behandling:

Der er fire fundamentale ændringer Den Europæiske Naboskabspolitik skal igennem ifølge ECFR, for igen at være en effektiv konstellation.

  1. Ændring af den økonomiske og politiske indstilling overfor nabolandene.
  2. Blive enige om mål og midler; hvad skal vi have ud af naboskabspolitikken.
  3. Acceptere at de kriser, der omgiver os, ikke er nogle kortvarige udfordringer, men er noget vi må forstå som værende normalt.
  4. Sætte en stopper for misforholdet mellem det, vi aftaler i Bruxelles og det, vi gør nationalt.

Naboskabspolitikken skal gentænkes, så den svarer til nutidens udfordringer. Europa skal acceptere, at der er kriser og udfordringer rundt omkring, som er udenfor Europas rækkevidde; kriser som ikke er til at løse nu og her. Naboskabspolitikken er en del af løsningen, men kan ikke være den bærende motor i at stabilisere Europas nabolande.

Rapporten er fra ECFR, skrevet af Susi Dennison og Nick Witney. European council on foreign relation er en paneuropæiske tænketank der beskæftiger sig med analyser og research om Europas rolle i verden, formålet er at fremme en debatskabende kultur blandt europæerne. Her kan du læse mere om tænketanken.

Her er link til den fulde rapport European Neighbourhood: Crisis as the new normal, den er på engelsk udgivet af European council on foreign relation i juni 2015.

En frihandelsaftale mellem EU og USA gavner demokratiet

Jens Boe Andersen

Den forestående frihandelsaftale mellem EU og USA vil ikke blot gavne handel på tværs af Atlanten. Den har også vist sig at være et glimrende eksempel på, hvordan demokratiet lever i bedste velgående i såvel Danmark som resten af Europa.

Demokratiet er vores vigtigste fællesgrundlag i Europa, og selvom demokratiet lever, trues det også af, at ordet bliver brugt efter for godt befindende for at hævde egne standpunkter.

Det seneste skud på stammen i brugen af postulerende demokratiargumenter er modstanderne af frihandelsaftalen mellem EU og USA, som mener at den er et attentat mod demokratiet. Den er vel netop det modsatte. For det første viser en opgørelse fra PEW Research Center, at der i 20 ud af 28 EU lande er opbakning fra mere end 60 pct. af befolkningen til frihandelsaftalen; i Danmark bakker hele 71 pct. op. Samtidig har masser af europæere involveret sig i debatten om frihandelsaftalen, argumenteret for og imod forskellige dele af aftalen, og faktisk er de konstruktive argumenter blevet hørt.

Frihandelsaftalen har fra start været kritiseret for potentielt at kunne sænke standarderne for eksempelvis arbejdstagerrettigheder, miljø og klima. Samtidig har der været kritik af den domstolsfunktion (ISDS), som ved frihandelsaftalens vedtagelse skal fungere som en tvistbilæggelsesmekanisme, altså en international voldgift. Disse kritikpunkter har været fremført mange gange i debatten, og derfor arbejder Europa-Kommissionens forhandlere på at få det implementeret i aftalen.

Tvistbilæggelse

Men en handelsaftale af dimensioner, som den der forhandles for nuværende, kan ikke laves i en håndevending. Der skal tages højde for gældende lovgivning, borgernes interesser, virksomheders interesser og selvfølgelig også modpartens interesser for bare at nævne nogle få. Den gennemgang har været i gang længe og forløber stadig. Det betyder, at mange af de argumenter, som har været fremført mod frihandelsaftalen er blevet taget i betragtning.

Eksempelvis er der taget initiativ til at ændre tvistbilæggelsesmekanismen, så det bliver sværere for store multinationale selskaber at sagsøge stater på baggrund af lovændringer, som ellers giver dem risiko for tabt fortjeneste.

Forhandlingerne er stadig i gang og bliver i udgangspunktet varetaget af Europa-Kommissionen. Kommissionen er ofte blevet anklaget for at mangle demokratisk legitimitet, men har for det første forhandlingsmandat fra de førnævnte stats- og regeringschefer, og samtidig har der som beskrevet været vist tydelig vilje til at lytte til europæernes bekymringer og indarbejde dem i forhandlingen. Her slutter det ikke, for hvis aftalen skulle stride imod de største af de indvendinger, falder den ikke nødvendigvis på plads. Vedtagelsen kræver nemlig, at Europa-Parlamentet endeligt godkender aftalen.

Alt i alt viser forhandlingsprocessen at magthavernes vilje til at lytte til europæerne er stor. Legitimitet skabes nemlig stadig gennem oplyst debat, så beslutninger tages på baggrund af folkets interesser. Derfor har jeg også tiltro til, at ikke bare stats- og regeringschefer, men også forhandlerne fra Europa-Kommissionen og parlamentarikerne i Europa-Parlamentet har folkets interesser for øje, når de skal have frihandelsaftalen på plads. Hvis ikke de har det, gælder samme princip som i oldtidens Grækenland: Magthaverne mister magten til andre, som varetager folkets interesser bedre.

Af Jens Boe Andersen, næstformand i Den danske Europabevægelse, bragt i Jyllands-Posten 28/4-2015.

Læs den på Jyllands-Posten

Menneskerettigheder på dagsordenen


Den 29. marts i år fejrede vi 60 året for København-Bonn erklæringerne. Men hvorfor overhovedet fejre den slags erklæringer, og hvad har de af betydning 60 år efter vedtagelsen. Det kan du få et lille indblik i herunder.

København-Bonn erklæringerne – Hvad er det?
København-Bonn erklæringerne blev underskrevet d. 29. marts 1955 med det formål at fremme den fredelige sameksistens mellem danskere og vesttyskere. København-erklæringen sikrer det tyske mindretal i Danmark og Bonn-erklæringen sikrer det danske mindretal i Tyskland. Den beskytter altså mindretallene på begge sider af den dansk-tyske grænse ved at sørge for, at der er mulighed for at pleje ens nationale kultur, religion og identitet. Erklæringen er rettet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som netop bygger på de grundlæggende rettigheder, vi som mennesker har krav på. Her er det især civile og politiske rettigheder, der bliver beskyttet så som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retfærdig rettergang. Samtidig har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til formål at beskytte vores menneskerettigheder og at styrke samarbejdet mellem medlemmernes nationer.

Hvad betyder det at beskytte mindretallene i grænseregionen?
Med København-Bonn erklæringen er der sat fokus på at sikre mindretallenes forskellige rettigheder, bl.a. ligebehandling og sprogfrihed. For eksempel står der i erklæringerne, at der ikke må gøres forskel mellem personer der tilhører et af mindretallene og andre statsborgere, når der søges stillinger til det offentlige. Vil en fra det tyske mindretal i Danmark søge en stilling i det offentlige, så skal han behandles på lige fod med en dansk statsborger.

I år er det 60-året for erklæringernes underskrivelser. En vigtig begivenhed vi sætter fokus på og som hele Danmark bør fejre. Det er ikke kun en erklæring for grænselandet, selv om det her er tydeligst i hverdagen, men det har betydning for hele landet. Det underbygger et forsat stærkt samarbejde med vores naboland Tyskland og sikrer de menneskerettigheder, vi har tilsluttet os gennem Europarådet. Derfor er der al mulig grund til at mærkere årsdagen for København – Bonn erklæringerne.

Vil du vide mere om erklæringerne og høre, hvordan det går her 60 år efter, samt blive klogere på, hvad EU og Europarådet gør i forhold til at sikre mindretallenes forhold, det både i Danmark, Tyskland og resten af EU. Så mød op til arrangementet om mindretal, på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 48, Aabenraa, 6200. Det er kl. 11:00 – 12:30. Siegfried Matlock vil være ordstyrer i debatten mellem Hans Heinrich Hansen og Dieter Küssner, hhv. formand for det tyske mindretal og det danske mindretal.

 Skrevet af Karina Ersted Christensen, redaktør Peter Parbo

Britisk valg – forløberen til det danske


Briterne går til valg d. 7. maj. Et valg der bliver fulgt ekstra tæt denne gang, da Cameron har udtalt, at hvis han bliver genvalgt, skal briterne stemme om fortsat medlemskab af EU. Hvad sker der, hvis briterne skal stemme om medlemskab af EU i 2017? Det er kendt i hele EU, at briterne er EU-skeptiske, og er det land med flest særaftaler. Risikerer vi et Brexit (britisk exit)og i så fald, hvad vil det betyde? Bekymringerne er mange, men hvad siger briterne selv?

Europabevægelsen stiller skarpt på det britiske valg – hvad optager vælgerne, og hvad er op ned i forhold til en mulig afstemning om medlemsskabet af EU?

Europabevægelsen i Storbritannien er ikke i tvivl; det er i hvert fald ikke spørgsmålet om EU, der fylder. ”Under valgkampen er EU-spørgsmålene da kommet mere i vælten end de normalt er til parlamentsvalgene, men det betyder stadig, at de kun ligger på 4. eller 5. pladsen i vælgernes optik. Hvad der bekymrer de britiske vælgere er spørgsmål om uddannelse, sundhedsvæsen, sikkerhed og forsvar.”: fortæller Petros Fassoulas, næstformand i Den Britiske Europabevægelse.

Til spørgsmålet om en mulig EU-afstemning ikke interesserer briterne, svarer Fassoulas med en latter. ”Men vælgerne tænker jo ikke særlig langt! De er bekymret for deres hverdag nu og her. Kommer der en EU-afstemning som Cameron siger, så tager de den, når den kommer. Men til dette valg har det ringe betydning.”

Fassoulas fortæller videre, at spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien skal forblive i EU mere er et partipolitisk spørgsmål. Labour bruger Camerons udtalelser til at kapre stemmer fra erhvervslivet. Labour slår sig op på, at de er mere EU-venlige, og at de ser fornuften i det indre marked, hvilket glæder erhvervslivet, som er en smule nervøse over de Konservatives EU-skepsis.  For de Konservative bliver Camerons udmelding taget meget bogstaveligt. Det vil være svært for Cameron at undgå en folkeafstemning, hvis han får flertal, fordi EU-spørgsmålet er noget, der splitter partiet. Risikoen er, at endnu flere af de meget skeptiske vælgere skifter til UKIP (U.K. independent party). Storbritanniens EU-skeptiske parti, der stormer frem.

Brexit
I EU og især i Danmark har vi fokus på Camerons udmelding om en mulig folkeafstemning. Derfor bliver der skrevet en del om et muligt Brexit. Hvis briterne melder sig ud, hvad vil det betyde for Danmark? Hvad er i grunden sandsynligheden for at briterne melder sig ud? Europabevægelsen var med da disse spørgsmål blev diskuteret på seminaret ”British Exit from the EU? Legal and Political Implications for Europe”.
Her fortalte Claus Grubbe (Danmarks ambassadør i London) at for Danmark vil et Brexit ikke være at foretrække. ”Vi har et rigtig godt samarbejde med Storbritannien, det er vores 3. største handelspartner. Hvis Storbritannien melder sig ud, vil mange af disse handelsfordele forsvinde samt besværliggøre det gode samarbejde”.
Paul James Cardwell (University of Sheffield) fortalte, at det ikke er særlig sandsynligt, at der kommer en folkeafstemning om medlemsskabet af EU. Der bliver ofte lovet folkeafstemninger i Storbritannien, men de bliver sjældent holdt, og som han betoner, så har de i Storbritannien ikke en grundlov, der kræver en afstemning. Cardwell ser to scenarier ske såfremt Cameron bliver genvalgt, det ene og mest sandsynlige er, at der ikke sker noget som helst, fordi Cameron i virkeligheden helst vil blive i EU, derfor vil han forsøge at komme uden om en afstemning. Det vil skabe umanerligt mange juridiske udfordringer for Storbritannien, hvis de forlader EU og kræve en hel hær af jurister for at løse de udfordringer. Dertil kommer de økonomiske og politiske udfordringer i at stå udenfor den fælles landbrugspolitik, det indre marked og den frie bevægelighed. Den anden mulighed er, at det britiske parlamentet forhandler, og de kommer med nogle få ændringsforslag til en tillægsprotokol, som briterne så kan stemme om. Men det er jo kun relevant, hvis Cameron bliver genvalgt, hvordan ser det ud med det? Hvad bliver resultatet af valget d. 7. maj?

Dødt løb
Den Britiske Europabevægelse udtaler at: ”Det mest sandsynlige resultat er en koalitionsregering, fordi ingen af de to største partier får absolut flertal. Hvis Cameron skulle vinde vil han højst sandsynligt danne en koalition med Liberal demokraterne og de er EU positive og vil ikke have en afstemning. Derved kan Cameron måske undgå en folkeafstemning, men det vil koste partiet dyrt internt.” Fortæller Fassoulas, der ikke vil give noget bud på en mulig vinder af valget. ”Partierne ligger alt for tæt, de konservative taber stemmer til UKIP og Labour taber stemmer til SNP (Scottish National Party). Der er altså helt dødt løb.”

Hvem der vinder det britiske valg, finder vi først ud af, når stemmerne er talt op. Indtil da må vi væbne os med tålmodighed. Det samme gælder spørgsmålet om en mulig folkeafstemning om det britiske medlemskab af EU. Her er der stadig mange ubekendte faktorer og vi har helt sikkert ikke hørt det sidste til den debat.

Vil du vide mere om Brexit og hvilke konsekvenser det kan få for Storbritannien og resten af EU? Er der her et par gode analyser.

What would a “Brexit” mean for the EU and other States around the World?

Brexit or Fixit? The Trade and Welfare Effects of Leaving the European Union

Skrevet af Karina Ersted Christensen, Redaktør Peter Parbo

 

Danmarks fremtid i EU

Til de seneste Europa-Parlamentsvalg har man set en kraftig stigning i tilslutningen til Dansk Folkeparti. De fik beskedne 6.8 % af stemmerne i 2004, men det steg til 15.3 % i 2009 og senest har de fået hele 26.7 % af stemmerne. Den gamle garde af EU-positive partier holder stadig stand, men kan de blive ved med at arbejde for europæisk integration, hvis tendensen fortsætter?

Fra sin spæde begyndelse i 1952 med 6 medlemmer, er EU i dag vokset til 28 medlemslande, og der er flyttet meget mere politik til Bruxelles. En stor del af Danmarks lovgivning kommer i dag fra EU, og efter vi kom med i 1973, har særligt det indre marked bidraget med en stor harmonisering af lovgivningen hos medlemslandene. Men EU-skepsis er stigende i mange medlemsstater, og i Danmark kan det betyde en ændring i vores forhold til EU. Men hvad siger de tre største partiers valgprogram fra sidste valg til Europa-Parlamentet om Danmarks fremtid i EU?

Folketinget eller Parlamentet

Socialdemokratiet og Venstre har fuldt ud accepteret Danmark som en del af EU. Socialdemokratiet kæmper for klassiske venstrefløjs mærkesager som arbejdstagerrettigheder og mod social dumping mens Venstre har mere liberalistiske mærkesager som bedre vilkår for virksomheder på det indre marked og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. De ser flere problemer og vil ændre flere forhold i EU, men inden for det nuværende system.

Dansk Folkeparti ser mange af de samme problemer med EU, men deres løsninger vil ændre fundamentalt på Danmarks forhold til EU. Alle forbehold skal blive stående, samtidig med at Danmark bør melde sig ud af Schengensamarbejdet, og Ministerrådet skal styrkes kraftigt ved blandt andet at give dem retten til at fremsætte ny lovgivning i stedet for Kommissionen. De siger samtidig i valgprogrammet, at: ”Det skal forhindres, at politikere og politiske organer, som ikke er valgt af danskerne, og som ikke kan udskiftes af danskerne, får afgørende, besluttende myndighed over vores samfund.” Det er ikke foreneligt med Danmarks nuværende forhold til EU, og hvis alle medlemslande fik noget sådant gennemført, ville det i princippet betyde, at alle aftaler skulle vedtages ved den laveste fællesnævner.

En kampplads

Socialdemokratiet og Venstre ser EU som en politisk kampplads. Politikken kan være mere rød eller blå, men der stilles ikke grundlæggende spørgsmål ved projektet. Problemer med EU skal løses på EU-niveau. Dansk Folkeparti vil derimod fundamentalt ændre på Danmarks tilhørsforhold til EU. Problemerne er langt hen ad vejen de samme, men løsningen er mindre dansk integration med EU. Altså et stærkere Danmark på bekostning af overnationale løsninger.

Men kan de gamle partier holde skansen, hvis Dansk Folkepartis vælgerfremgang fortsætter? Folkelig opbakning har ikke traditionelt været en kernesag for de nationale politikere, der har opbygget EU. Siden grundlæggelsen i 1952 har det primært været et politisk projekt og ikke et folkeligt projekt. Men EU er vokset markant siden da, så for at sikre sig et stærkt EU i fremtiden kræver det måske en bredere folkelig opbakning. Den politiske elite har altid arbejdet pro-europæisk, men et mere omfattende projekt kræver også større folkelig indblanding, eller som Socialdemokratiet siger det: ”EU’s demokratiske opbakning afhænger af tilliden hos borgerne i medlemslandene. Tages denne opgave ikke alvorligt, kommer EU endnu længere væk fra borgerne. EU har derfor en forpligtelse til at skabe større gennemsigtighed i beslutningsprocessen og øge viden og kendskab til EU’s arbejde i medlemslandene såvel som i resten af verden.”

Et folkeligt EU?

Så fremtiden kan gå begge veje for EU. Enten med voksende folkelig utilfredshed rettet mod EU, og deraf følgende voksende støtte til EU-skeptiske partier. Men det kan også blive en fremtid med stigende folkelig indblanding i EU’s arbejde, og deraf et mere folkeligt forankret EU. Venstre siger det således: ”.. hovedvejen til en styrkelse af den folkelige forankring er derfor ikke en svækkelse af EU, men et bedre og mere effektivt EU, der er i stand til at levere løsninger.” Men der er kommet en ny generation af EU-skeptiske partier i hele Europa, og begynder de gamle pro-europæiske partier ikke at stå inde for og forsvare deres EU-politik, når de kommer hjem fra topmøderne i Bruxelles, kan fremtiden godt se sort ud for Danmarks tilknytning til EU på lang sigt.

Læs Socialdemokratiets EP-valgprogram Socialdemokratiets EP-valgprogram 

Læs Venstres EP-valgprogram 

Læs Dansk Folkepartis EP-valgprogram 

Artiklen bygger på en universitetsrapport, der analyserer danske partiers valgprogrammer ved valget til Europa-Parlamentet 2014.

Skrevet af Jonas Kronow Thrysøe. Redaktør: Christine Bille 

Billede: European Parliament