Europabevægelsen på BBC Radio4

Op til det danske Folketingsvalg havde BBC sendt en reporter til Danmark for at beskrive, hvorfor den britiske premierminister, David Cameron, spillede så stor en rolle i den danske valgkamp. I den forbindelse blev Susanne Mattsson fra vores Hovedbestyrelse og Filip Hove Kristensen fra vores Forretningsudvalg interviewet til radioindslaget. Hør hele indslaget her – Susanne og Filip er på fra ca. 05.05 til 06.25.

Danmark har behov for både Mario og Martin

Vækst og arbejdspladser i Danmark afhænger af, at vi kan sælge vores legoklodser, termostater og bacon på tværs af grænserne
fx til andre EU-lande.

Vores mulighed for at finde arbejde i andre lande er en fordel – ligesom det er en fordel, at Danmarks arbejdsmarked er åbent
for borgere fra andre lande.

Vi er kort sagt afhængige af hinanden i Europa.

Der er brug for både Mario og Martin.
Din stemme til Folketinget er også en stemme på, hvordan vi i Europa skal udvikle vores arbejdsmarked bedst muligt i fremtiden.
Hvilken vej ønsker du at gå?

 

Download Valgflyer: HER

Hvorfor må vi ikke tage stilling til Europa i valgkampen?

Det skorter ikke på valgtests op til folketingsvalget i morgen. Jeg har taget stort set alle dem, jeg har kunnet komme i nærheden af. De viser nogenlunde det samme overordnede resultat. Så langt, så godt. Alligevel er der noget, der nager mig ved alle disse tests, nemlig at europapolitikken er stort set fraværende!

Det er ikke sådan, at EU overhovedet ikke er nævnt med et eneste ord. I en af testene jeg får fx lov til at svare på, om jeg synes, ”EU bestemmer for meget i forhold til dansk lov”. En anden test beder mig vælge, hvilke to politiske emner, der betyder mest for mig, og her kan jeg vælge EU som det ene.

Europæiske mærkesager gemmes væk

I en af valgtestene (Altingets) er gjort plads til, at kandidaterne kan beskrive tre mærkesager: en lokal, en national og en europæisk. Det er et fedt initiativ! Men ak, man skal desværre lede godt efter disse mærkesager, da man først bliver præsenteret for dem, når man trykker sig ind på den enkelte kandidat. Og hvor mange vælgere kommer egentlig så langt?

Det, der for alvor nager mig, er, at jeg ikke rigtig kan få svar på, hvordan de enkelte kandidater mener, de vil bruge EU. For mig giver det ikke mening at svare på spørgsmålet om, hvor meget eller lidt indflydelse EU skal have på dansk lovgivning, hvis jeg ikke samtidig kan få mulighed for at tage stilling til, på hvilke områder jeg ønsker det – og ikke mindst hvordan.

EU-politik og indenrigspolitik hænger sammen

Indenrigspolitik hænger uløseligt sammen med, hvordan og på hvilke områder vi samarbejder på EU-plan. Jeg vil have bud på, hvordan kandidaterne vil inddrage det europæiske samarbejde på en række områder, der per definition er grænseoverskridende, fx beskæftigelsespolitik, klimapolitik og håndtering af asylansøgere. For EU er en del af vores politiske hverdag.

Der er immervæk stor forskel på, om man går ind for et EU med en social dimension, hvor man fx ønsker fælles forbrugerbeskyttelse og kædeansvar hos virksomheder, eller om man går ind for et EU, hvor fri bevægelighed betyder mest. Ingen af disse alternativer (og alt derimellem) er per definition rigtig eller forkert – de er blot forskellige! Det er op til os hver især at tage stilling til hvordan vi ønsker, vores politikere skal bruge EU. Præcis ligesom vi kender det fra indenrigspolitik. Men det valg bliver hverken folketingskandidaterne eller vi som vælgere stillet over for i valgtestene. Og det er ærgerligt.

Så husk Europa, når du sætter dit kryds i morgen! Hvilken vej ønsker du at gå?

– Sabina Askholm Larsen, formand for Politisk Udvalg, Europabevægelsen

Flygtninge: En fælles europæisk indsats vil kunne løse mere end Danmark kan alene

Flygtninge har været diskuteret i valgkampen, men flygtningestrømmene er ikke et dansk problem alene. Konflikter internationalt fører til øget pres på Europas grænser. Det kræver fælles løsninger. Det påvirker hele Europa, også Danmark, når de sydligste EU-lande skal klare hele presset alene.

Der er mange mulige løsningsforslag – men uanset om de handler om fordeling, en større indsats i nærområderne, særlig indsats overfor menneskesmuglere eller en kombination, så kan en fælles europæisk indsats løse mere end Danmark kan alene.

Så husk Europa, når politikernes snak falder på flygtningepolitik. Og husk Europa, når du sætter dit kryds på torsdag.

Hent flyer som pdf: Flygtningeflyer

Fup og fakta i valgkampen

Det indre marked og den frie bevægelighed

Arbejdspladser, vækst og udenlandsk arbejdskraft fylder i valgkampen. Alle temaer, som har en europæisk vinkel, for alle temaerne påvirkes af vores EU-medlemskab. Der er mange påstande, som flyver gennem luften frem mod, at krydset skal sættes d. 18. juni, men hvad er egentlig fakta?

Det indre marked gavner Danmarks økonomi

Det indre marked og handlen mellem EU’s lande er en hjørnesten af det europæiske samarbejde. Danmarks vækst og arbejdspladser hænger tæt sammen med det indre marked. Dansk Industri har regnet sig frem til at 500.000 danske arbejdspladser er direkte afhængig af den efterspørgsel, som kommer fra det indre marked. Over halvdelen af vores eksport går til det indre marked – Eksempelvis var det i marts i år 35 mia. kr. ud af vores samlede eksport på 60,4 mia. krEn undersøgelse af Bertelsmanns Stiftung fra 2014 viste, at Danmark er det land som har haft størst gevinst ved at være en del af det indre marked. Den årlige vækst i BNP per indbygger har for Danmark været på 500 € (mere end 3700 kr.) mellem ’92 – ’12 som resultat af den voksende integration i EU. Det svarer til en stigning i BNP per indbygger på 2 % årligt.  Både virksomheder og forbrugere har gavn af det indre marked. Virksomhedernes konkurrenceevne øges af nem adgang til et marked på 500 millioner mennesker, hvor der er fælles standarder og lovgivning. Forbrugerne sparer penge på, at der er øget konkurrence og har samtidig en sikkerhed med fælles regler om forbrugerbeskyttelse. Hvis der skal skabes vækst og arbejdspladser i Danmark er medlemskabet i EU en vigtig del. Det gælder en kommende frihandelsaftale mellem USA og EU, som forventes at skabe vækst og arbejdspladser i hele EU. Såvel som en styrkelse og forbedring af det indre marked kan skabe mellem 77.000 og 124.000 nye danske job.

Den frie bevægelighed

Arbejdskraftens frie bevægelighed er en grundsten i det indre marked og det europæiske samarbejde. Omkring 80.000 danskere benytter sig af muligheden for at arbejde på tværs af EU’s grænser. I alt benytter ca. 3,3 % af EU-borgerne sig af rettigheden til at arbejde i et andet EU-land. Danskerne er da også glade for de muligheder. Hele 73 % af danskerne ser positivt på den frie bevægelighed. En del af den frie bevægelighed er også, at borgere fra andre EU-lande kan arbejde i Danmark. Eksempelvis er antallet af arbejdstagere fra Østeuropa er omkring 90.000. Det er en økonomisk gevinst for Danmark. Når man gennemsnitligt regner på, hvad en borger koster samfundet, så er der et overskud, når det drejer sig om østeuropæere, men et underskud, når det gælder danskere. Det hænger sammen med, at de andre EU-borgere, som er i Danmark typisk kun er her i den arbejdsduelige alder og dermed er der en række udgifter, som statskassen ikke skal betale til dem, men derimod bare får indtægterne fra, at de arbejder og dermed betaler skat. Hvor en dansker er her fra vugge til grav – og selvom de arbejder og betaler skat gennem et helt liv, så er det i gennemsnit en underskudsforretning med skolegang, plejehjem etc. Gennemsnitligt kan man sige, at hvor en dansker koster den danske statskasse 6.000 kr. om året, så bidrager en østeuropæer med 16.000 kr. til statskassen.  Det er samtidigt vigtigt at huske, at for, at man kan modtage sociale ydelser, så skal man have arbejdet og betalt skat. Der er ingen modsætning mellem den danske model og den frie bevægelighed. EU’s udstationeringsdirektiv fastslår, at arbejdstagere skal arbejde efter de regler, som gælder i værtslandet. I Danmark er der ingen lovbestemt minimumsløn, så derfor kan det være muligt at arbejde til en lavere løn end overenskomsten – men det gælder både for dansk og udenlandsk arbejdskraft. Derfor er der også taget initiativer i Danmark for at imødegå de udfordringer, der kan være med, at udenlandsk arbejdskraft ikke arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår. Tal viser, at 74 % af den udenlandske arbejdskraft arbejder under en overenskomst – hvor det drejer sig om 84 % alle lønmodtagere. Flertallet af danskerne – 69 % – ser andre EU-borgeres indvandring til Danmark som en god ting. Den udenlandske arbejdskraft skabte i 2013 værdi for 85 mia. kr., hvilket svarer til ca. 5 % af den samlede værdiskabelse i Danmark. Samfundet har brug for den udenlandske arbejdskraft, hvis vi vil opretholde det høje serviceniveau, vi har i Danmark, viser nye beregninger. Frem mod 2030 kan det koste staten 23 mia. kroneri tabte skatteindtægter årligt, hvis det ikke lykkes at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

EU – det indre marked og den frie bevægelighed – har altså en stor betydning for Danmark – også i fremtiden, når der skal skabes mere vækst og flere arbejdspladser som mange partier lover i valgkampen.

Download artiklen her som PDF

 

Regionsformand Poul Elmegaard i debat med Pia Kjærsgaard (2)

Flygtninge er en af valgets varme kartofler, der ikke helt er kogt færdig endnu. Flygtningestrømmene til Europa er på sit højeste siden
Anden Verdenskrig, men værdi-ordfører Pia Kjærsgaard (DF) har en løsning: Dubai og de rige arabiske oliestater skal tage mere
ansvar. – Der har lige været en stor debat om de rige arabiske oliestater, men de gider ikke tage nogen som helst. Det ville da være helt naturligt,at de også gav deres bidrag.
– Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvis vi siger, at folk bare skal komme her op til Europa og Danmark, hvor vi i forvejen tager rigtig
mange. Hvis du kan være turist i Dubai, så kan du også være flygtning, lyder det fra Pia Kjærsgaard. Kontrol er ikke løsningen I Ekstra Bladets tv-program ’3 mod 1’ havde medlem af Dansk Flygtningehjælp Ungdom Casper Christiansen og Europabevægelsens Poul Elmegaard udfordret
Pia Kjærsgaard til en debat om grænsekontrol. Og her er Dansk Folkepartis mening klar: Danmark skal sætte yderligere kontrol op ved grænserne for at stoppe kriminelle indvandrere og styre flygtningestrømmen.

Men det er tåbeligt, mener Poul Elmegaard: – Jeg synes, at det er meget forkert, at vi skærmer os af i forhold til vores samarbejdspartnere. Der er nogle udfordringer i Europa, men grænsekontrol er ikke løsningen. Det er dyrt, det virker ikke, og så er det komplet tåbeligt, siger Poul Elmegaard.
Pia Kjærsgaard mener dog, at en grænsekontrol ville kunne fange en masse flygtninge ved grænsen, og dermed lette en del af det flygtningepres, der er boomet de seneste par år.
Men den køber Dansk Flygtningehjælp Ungdoms Casper Christiansen ikke: – Hvis vi stopper flygtningene ved den danske grænse, så siger Dublin-aftalen, at vi er tvunget til at behandle deres asylsag. Dermed vil flere flygtninge komme til Danmark, heriblandt dem, der er på vej til Sverige og Norge, siger Casper Christiansen.
Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land

Bragt i Ekstra Bladet den 4. juni 2015 under overskriften Send flere flygtninge til Dubai

Folketingsvalg 2015. De emner, landets politikere burde være optaget af lige nu

Hvad burde folketingsvalget handle om?

”Jeg vil starte med at sige, at vores europapolitik, som ligger mig meget på sinde, faktisk er blevet nævnt en smule i valgkampen. Men i realiteten burde vi tale meget mere om det, også når vi har folkeafstemninger. Hvor partierne står henne i europapolitiske spørgsmål, er utrolig relevant, fordi der er ikke noget lige fra vækst til velfærd til energipolitik, som helt giver mening, uden at vi relaterer det til et europapolitisk perspektiv.”

Hvorfor er vi ikke gode nok til at snakke om europapolitik?

”Måske er det netop, fordi det fylder så meget. Det er jo rigtig meget af den politik, der udmøntes i Danmark i dag, som foregår i Parlamentet, Kommisionen og Ministerrådet i godt og solidt samarbejde med andre europæiske lande. Og det ville jeg ønske, at man ikke var så bange for at sige. Specielt fordi det ellers bliver sådan, at EU får skyld for det, der ikke er så godt, mens det, der er rigtig godt, forbliver dansk. Og det er jo selvfølgelig skidt for hele det europæiske projekt.”

Interview med Stine Bosse, Formand i Europabevægelsen, bragt i Kristeligt Dagblad den 4. juni 2015. Under overskriften Folketingsvalg 2015. De emner, landets politikere burde være optaget af lige nu.

Partiernes EU-politik

Europa-Parlamentets medlemmer er placeret i politiske grupper; de er ikke opdelt efter nationalitet, men efter politisk tilhørsforhold. Der er i øjeblikket otte politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Der kræves 25 medlemmer til at danne en politisk gruppe, og mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skal være repræsenteret i gruppen. Et medlem kan ikke være tilknyttet mere end én politisk gruppe.

Nogle medlemmer er ikke tilknyttet en politisk gruppe; de kaldes “løsgængere”. Det kan du læse mere om her.

Dermed er vi med til at bestemme, hvordan Danmarks rolle skal være i fremtidens EU og Europa.

Det er klart, at forskellige partier har forskellige holdninger til det europæiske samarbejde. I denne artikel får du en oversigt over de forskellige partiers holdning til, hvordan og på hvilke vilkår vi skal indgå i EU.

Læs mere om valget her.

a-logo_RGB

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er fortaler for det europæiske samarbejde. Partiet mener, at Danmarks medlemsskab af EU har skabt større velstand, og at de store internationale udfordringer som eksempelvis klima, skattesnyd og kriminalitet ikke kan tackles uden samarbejde på tværs af landegrænser.

Derfor mener Socialdemokratiet, at et forpligtende politisk samarbejde er helt afgørende. Partiet peger dog også på en række udfordringer i EU-samarbejdet. Det er eksempelvis flygtninge, lønmodtagernes rettigheder og det sociale EU. Socialdemokratiet mener, at velfærd skal være et nationalt anliggende, og at EU derfor ikke skal være en social union.

I Europa-Parlamentet tilhører Socialdemokratiet gruppen S&D (Socialists & Democrats). Du kan læse mere om gruppen her.

Socialdemokratiets medlemmer i Europa-Parlamentet:

 

Marianne Vind

Christel Schaldemose 

Niels Fuglsang

B 1

Radikale Venstre

Radikale Venstre mener, at EU er afgørende for det danske samfund. Gennem deres EU-politik ønsker de at styrke den europæiske økonomi og EU’s udenrigspolitik. Partiet vil desuden afskaffe alle de danske forbehold, så Danmark kan være mest muligt med til at forme EU.

Radikale Venstre mener, at de europæiske arbejdsmarkeder og velfærdssamfund skal reformeres, så de svarer til den globale konkurrence. De ønsker desuden en større indsats for at løse klima- og energikrisen. Gennem EU’s udenrigspolitik vil Det Radikale Venstre sørge for, at EU stadig går forrest i kampen for fred, demokrati og menneskerettigheder i verden.

 Partiet tilhører i Europa-Parlamentet gruppen Renew Euope (tidligere ALDE). Du kan læse mere om gruppen her.

De Radikales medlemmer i Europa-Parlamentet er: 

Morten Helveg

Karen Melchior

 

Ø

Enhedslisten

Enhedslisten vil arbejde for tre prioriteter, hvis de bliver valgt ind i Europa-Parlamentet. Enhedslisten vil hæve EU’s klimaambitioner og sikre en grønnere fremtid. Enhedslisten vil også stoppe skattely og sortliste skattelyland. Her ønsker Enhedslisten også at hæve straffen for økonomisk kriminaltet. Til sidst ønsker Enhedslisten også at bekæmpe social dumping og Enhedslisten mener, at det er EU’s regler, der medfører unfair konkurrence. Derfor ønsker Enhedslisten at indføre en social protokol i EU, der sætter lønmodtageres rettigheder højere. 

Enhedslisten er en del af gruppen GUE/NGL (European United Left/Nordic Green Left). Du kan læse mere om gruppen her.

Enhedslistens medlem i Europa-Parlamentet er: 

Nikolaj Willumsen 

 

Alternativet 2

Alternativet

Alternativet mener, at det eneste alternativ til EU er et bedre EU. Ifølge partiet er EU dét samarbejde mellem stater i verden, der har størst gennemslagskraft i de globale reformer, der skal forsøge at løse udfordringer som eksempelvis klima, lighed, menneskerettigheder og immigration.

Derudover fokuserer Alternativet på en bæredygtig omstilling inden for tre områder; den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Alternativet har ingen medlemmer af Europa-Parlamentet.

 

DF hvid

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti ønsker mere Danmark og mindre EU. Partiet ønsker dog et tæt samarbejde i Europa, der skal omhandle handelspolitik, miljøpolitik og teknisk samarbejde. Derfor vil Dansk Folkeparti ikke have en europæisk politisk union.

Derudover mener Dansk Folkeparti, at der skal være mulighed for at tilvælge og fravælge forskellige aspekter i det europæiske samarbejde.

 Dansk Folkeparti tilhører gruppen Identity and Democracy. Denne gruppe har endnu ingen hjemmeside.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet er:

Peter Kofod

 

C

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti mener, at det europæiske samarbejde kun skal styrkes, hvis det giver mening på udvalgte områder. Dette betyder også, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv, men derimod skal ske, når det giver mening. Partiet arbejder også for en afskaffelse af retsforbeholdene og ønsker i stedet en tilvalgsordning, hvor Danmark løbende kan sige ja og nej.

Det Konservative Folkeparti tilhører gruppen EPP (European People’s Party). Du kan læse mere om gruppen her.

Det Konservative Folkepartis medlem er:

Pernille Weiss

 

V

Venstre

Venstre mener, at der er store fordele ved Danmarks medlemskab af EU. Partiets holdning er, at EU skaber frihed til eksempelvis at vælge, hvor du vil arbejde, hvor du vil bo, og hvor du vil rejse hen. Ifølge Venstre sikrer EU-samarbejdet også vækst, velstand og beskæftigelse i både Danmark og de øvrige EU-lande. Derudover mener Venstre, at EU sikrer, at vi sammen kan løse internationale, grænseoverskridende udfordringer.

Derfor mener Venstre ikke, at EU skal være en social union, der beskæftiger sig med eksempelvis velfærdsydelser.

Venstre tilhører gruppen Renew Europe (tidligere ALDE). Du kan læse mere om gruppen her.

Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet er:

Morten Løkkegaard

Søren Gade

Asger Christensen

Linea Søgaard-Lidell

(tiltræder efter Brexit som Danmarks 14. medlem af Europa-Parlamentet)

 

 

LA

Liberal Alliance

Liberal Alliance arbejder for et smalt og stærkt EU. Liberal Alliance mener også, at EU skal bruges til at løse de grænseoverskridende udfordringer, som f.eks. klima og sikkerhed. Derudover mener Liberal Alliance, at Danmark skal kunne styre sin egen økonomi og siger derfor nej til euroen, til bankunionen, til finanspagten, til fælles skatter og til udviskning af det enkelte lands eget ansvar for den hjemlige økonomi.

Liberal Alliance har ingen medlemmer af Europa-Parlamentet.

 

 

SF

Socialistisk Folkeparti

Højest på SF’s EU-politiske dagsorden står, at vi skal sikre et grønnere Europa med investeringer i vækst og grøn omstilling. SF ønsker et mere solidarisk EU. Det vil de skabe ved at bekæmpe social dumping, for at sikre ordentlige arbejdsvilkår og arbejdspladser med høje fælles standarder i EU.

I bekæmpelsen af skattely vil SF indføre skat på finansielle transaktioner og lukke andre huller i lovgivning, som udnyttes af banker og rigmænd. Derfor går SF også ind for bankunionen.

 SF tilhører Greens-EFA (Greens – European Free Alliance). Du kan læse mere om gruppen her.

SF’s medlemmer af Europa-Parlamentet er: 

Margrete Auken

Kira Marie Peter-Hansen

 

Hvad har EU og Folketingsvalg med hinanden at gøre?

Den 18. juni skal vi til stemmeurnerne og vælge os et nyt Folketing og en ny regering. Men hvad har et folketingsvalg med EU at gøre? Herunder ser du, hvordan det danske valg påvirker vores EU-politik og hvordan EU påvirker dansk politik.

 

Europaudvalget

Danmarks EU politik afgøres af, hvem der sidder med flertallet i Folketinget. Dette ses især afspejlet i Europaudvalget. Danmarks EU-politiske linje bliver i høj grad sat af Europaudvalget.

Blandt andet giver udvalget mandat til de forskellige ministre inden de skal ned i ministerrådet i EU og forhandle ny EU-lovgivning. De kan også indkalde ministre i samråd eksempelvis for at få klarlagt konsekvenser af ny EU-lovgivning.

Derudover laver de kontrol med regeringens EU-politik. Da Danmark har tradition for mindretalsregeringer, sikrer Europaudvalget, at regeringens EU-politik altid er i overensstemmelse med et flertal i Folketinget.

Endvidere mødes Europaudvalget hver måned med Europaparlamentarikerne.

Ydermere kan de foretage høringer, ekspertmøder og private personer eller organisationer kan forelægge en sag for Europaudvalget. Disse kaldes deputationer.

Europaudvalget deltager også i COSAC-møder som samler de nationale partier i EU, så alt i alt har det stor betydning, hvordan sammensætningen i Europaudvalget ser ud og hvem der sidder med flertallet.

 

Ministrene

Den kommende regerings ministre for hver især også en stor del, at skulle have sagt i forhold til hvilken retning den danske EU-politik tager. Dette sker til EU’s ministerråd, hvor alle EU-landenes ministre mødes for at lovgive indenfor deres område. Eksempelvis mødes alle klimaministre for at forhanlde om EU’s klimalovgivning. Dette gøres sammen med Europa-Parlamentet, som også skal godkende lovene. Ministeren skal dog stadigvæk forbi Europaudvalget og have et mandat fra dem som godkender ministerens forhandlingsoplæg. Men da det er ministeren, der formulerer dette forhandlingsoplæg, har ministeren stor indflydelse på, hvilken EU-politisk linje, der bliver lagt indenfor hans/hendes område.

 

Statsministeren

Når vi vælger en ny statsminister bliver det ham/hende, der sammen med de andre EU-landes stats- og regeringsledere, mødes når Det Europæiske Råd samles for at fastlægge de overordnede linjer for EU. Dette skal ske ved enstemmighed og derfor er det vigtigt, hvilke holdninger vores kommende statsminister har til EU’s fremtid. Hans/hendes stemme bliver nemlig afgørende når Det Europæiske Råd skal vedtage om traktater skal ændres eller EU skal udvides.

 

Europarådet

Hvor du sætter dit kryds påvirker også Europarådet. Ti af de parlamentarikere vi vælger bliver også medlemmer af Europarådets parlamentariske forsamling (fem medlemmer og fem suppleanter) og vores udenrigsminister bliver medlem af Europarådets ministerkomité.

Europarådets parlamentariske forsamling vælger blandt andet dommere til den europæiske menneskerettighedsdomstol og indstiller anbefalinger til ministerkomiteen. Ministerkomiteen vedtager konventioner og anbefalinger til medlemslandende og både ministerkomiteen og den parlamentariske forsamling sørger for monitorering af at medlemslandene efterfølger de gældende konventioner.

Så dit kryds kan få konsekvenser der ikke blot rækker ud over Danmarks grænser, men også EU’s, da Europarådet består af 47 medlemsstater.

 

EU’s aftryk på dansk lovgivning

EU fylder i dansk lovgivning og påvirker dansk lovgivning. Derfor er det helt essentielt at de kandidater vi sætter vores kryds ved d. 18. juni ved, hvor grænsen går, hvor EU har noget at skulle have sagt og hvor det faktisk hviler på danske skuldre.

Altinget er gået den danske lovgivning efter i sømmene og det har vidst sig at EU’s dominans virkelig variere fra område til område. Af i alt 224 lovforslag vedtaget i Folketingsåret 2012-13, var 76 påvirket af EU, 11 delvist og de resterende 137 lovforslag ikke påvirket.

Rent ressortområdemæssigt kom Altinget frem til at otte ud af ti love under Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort var påvirket af EU, mens påvirkningen var lavest hos Forsvarsministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, hvor EU slet ikke spillede en rolle.

Kilde:

http://www.altinget.dk/artikel/eu-paavirker-hver-tredje-danske-lov

EU på dagsordenen

Statsministeren har udskrevet valg til afholdelse d. 18. juni. Partierne er derfor godt i gang med deres valgkampagner. Vi har kigget mærkesagerne efter i sømmene og ser, at EU ikke er glemt, hvilket glæder os. Desværre er flere af partierne ikke så gode til også at kreditere EU-samarbejdet. Derfor kommer vi med denne hjælp.

Vækst og jobskabelse
Når de store partier skriver, at deres mærkesager er, at de går ind for flere arbejdspladser, vækst og økonomi, så er det jo dybt afhængigt af EU-samarbejdet. Hvis Danmark skal have mere vækst og skabe flere arbejdspladser, så er det jo vigtigt, at vi er en del af det Indre Marked, hvor både arbejdskraft, varer og tjenesteydelser frit kan bevæge sig over grænserne, det er en fordel for både det danske erhvervsliv og forbrugerne. En større samlet enhed, som EU, er udgangspunktet for at forhandle aftaler på plads, som rækker ud over de europæiske grænser, meget bedre, end hvis landene skal gøre det hver for sig. Det gælder både de frihandelsaftaler, som allerede er, men også den igangværende med USA (TTIP).

Tryghed
Tryghed for danskerne i hjemmet og på gaden, som bl.a. Konservative kæmper for, hænger tæt sammen med det europæiske samarbejde. Her vil det være en fordel for danskerne at afskaffe retsforbeholdet, så det danske politi forsat kan benytte Europol, så vi kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. At afskaffe restforbeholdet vil samtidig betyde, at danskere der har et politihold også er trygge på gaden i udlandet; reglerne gælder nemlig på tværs af grænser.

Sundhed
Sundhedspolitik er fra mediernes side udnævnt til at være det vigtigste valgtema for vælgerne. Det er det også for de 28 medlemslande i EU, de bekymrer sig meget om borgernes sundhed og derfor er det et stort emne i EU. Sundhedsvæsenet er et nationalt anliggende, men på mange områder samarbejder danske politikere med politikerne fra resten af EU om standarder for medicinsk behandling, patientmobilitet og godkendelser af lægemidler. Forebyggelse er en vigtig del af EU-samarbejdet, når vi snakker sundhed og forbrugersikkerhed og man bl.a. sat begrænsninger på ftalater i børns legetøj og hormonforstyrrende stoffer i kosmetik. Der er tillige regler om, at sundhedsskadelige aromastoffer ikke må bruges i større mængder i bagværk.

Grøn omstilling
Er mærkesagen en grøn fremtid, giver det god mening at arbejde med det på det europæiske plan. Hvis man virkelig ønsker et bedre miljø, hjælper det ikke, hvis det kun er et land, som Danmark, som forurener mindre, hvis resten af Europa gør noget andet. Hvis man ønsker grøn omstilling, nytter det heller ikke at stå alene, men hvis det er det i stedet 28 lande, der arbejder med bæredygtighed, så begynder det at kunne hjælpe på klimaet.

Fællesskab
Styrk fællesskabet er endnu et valgkampstema – men det gælder jo både på det lokale, nationale og europæiske plan.

Det politikerne fremhæver ved denne valgkamp er, hvad de gerne vil arbejde for. Her skal vi vælgere huske på, at den regering vi vælger, også er den regering der tegner fremtidens EU. Fordi det nationale og det europæiske går hånd i hånd.

Med dit kryds til Folketingsvalget vælger du både Danmarks – og Europas – fremtid