Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Danmark debatterer EU

januar 28 - februar 3

Danmark debatterer EU i uge 5 med 1001 Hjem

Kom og vær med i samtalen, når Vi Vil Europa vil have danskerne til at debattere EU i uge 5!

Her giver vi dig chancen for at sætte dig sammen med politikere og kendte debattører til en hyggelig snak om EU i nærheden af, hvor du bor. Alle samtaler finder sted i uge 5 mellem den 28. januar og 3. februar 2019.

Danskerne skal stemme ved EU-valget den 26. maj 2019. Derfor er det vigtigt at få sat skub i EU-debatten, så vi alle føler os klædt på til at sætte vores kryds.

Så tag et kig på vivileuropa.dk  og tilmeld dig til en snak med den politiker, ambassadør, eller kendte dansker, som du har lyst til at møde over en snak om vores europæiske samarbejde.

Du kan debattere med ambassadører, politikere og kendte debattører

Over hele Danmark kan du møde folketingspolitikere, EU-kandidater, borgmestre, ambassadører og kendte danske stemmer i EU-debatten. Det kan være Europabevægelsens formand Stine Bosse, den rumænske ambassadør, Alexandru Grădinar eller forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen. Så tag en kollega, familiemedlem, en ven i hånden og deltag tæt ved dit hjem i uge 5.

Se mere om hele projektet og hvordan man tilmelder sig en debat på: vivileuropa.dk/uge5/

Dilemmaer til diskussion

Alle debatter vil foregå med udgangspunkt i Vi Vil Europas 1001 Hjem-foldere. De kan være med til at sparke debatten i gang med forslag til emner, en nem oversigt over EU-budgettet og konkrete spørgsmål, muligheder og problematikker. Du kan se folderen på 1001hjem.dk.

Om Vi Vil Europa

Vi Vil Europa er 24 organisationer og politiske partier, som er gået sammen om at styrke viden og debat om EU. Vi er uenige om meget, men enige om, at debatten om EU starter hos danskerne. Derfor arbejder vi målrettet på at sprede EU-debatten ud i hele Danmark. Du kan læse mere her: vivileuropa.dk

Vi glæder os til debatten!