07
mar
-
08
mar

Ungdommens EU-topmøde 2020

by
 
73 people viewed this event.

Arrangør: FIC Ungdom og Europa-Parlamentet i Danmark

Den 7.-8. marts 2020 inviterer FIC Ungdom og Europa-Parlamentet i Danmark til Ungdommens EU-topmøde.

Slip din indre politiker løs og vær med, når 190 unge mennesker mødes på Christiansborg for at diskutere EU og politik en hel weekend! Du skal finde kreative løsninger på nutidens største politiske problemstillinger.

Temaet i år er EU og Klima. Hvordan skal man løse klimakrisen? Skal der være mere eller mindre samarbejde om det? Hvor meget skal man investere, hvad skal man investere i, og ikke mindst, hvor skal pengene komme fra? Og hvordan er det liiige, at du får balanceret klimamålene med dit lands afhængighed af kulindustrien?

Til topmødet vil alle deltagere få tildelt en rolle som enten politiker, særlig rådgiver eller journalist. Fire ministerråd og et parlamentsudvalg skal diskutere cases, finde løsninger, indgå kompromiser og danne alliancer. Løsningerne bliver til sidst samlet i et charter. Læs mere om rollerne i tilmeldingsformularen.

Det kan være svært at få 28 (snart 27) lande til at blive enige. Alle har forskellige interesser og regeringer – og så skal man også altid huske at bibeholde befolkningens opbakning derhjemme! Alt dette får du indblik i, når du sidder ved forhandlingsbordet – hvem ved, måske ender du som Italiens erhvervsminister eller Frankrigs miljøminister?

Som altid vil vi få besøg af kendte danske politikere, og dette bliver afsløret løbende.

TILMELDING
Tilmeldingen er gratis, og alle unge mellem 15-25 år kan deltage. Der er forplejning inkluderet begge dage. Transport og evt. overnatning dækkes ikke. Tilmeldingsfrist er 20. december.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

 

To register for this event please visit the following URL:

 

Date And Time

07-03-20 @ 09:00
08-03-20 @ 18:00
 
 
 

Share With Friends