Den 26. maj 2019 skal vi til Europa-Parlamentsvalg. Og der er meget at tage stilling til, når vi samles i gymnastiksale og forsamlingshuse for at gå i stemmeboksen. Her skal vi nemlig vælge, hvem vi vil have til at repræsentere os i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets medlemmer er placeret i politiske grupper; de er ikke opdelt efter nationalitet, men efter politisk tilhørsforhold. Der er i øjeblikket otte politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Der kræves 25 medlemmer til at danne en politisk gruppe, og mindst en fjerdedel af medlemsstaterne skal være repræsenteret i gruppen. Et medlem kan ikke være tilknyttet mere end én politisk gruppe.

Nogle medlemmer er ikke tilknyttet en politisk gruppe; de kaldes “løsgængere”. Det kan du læse mere om her.

Dermed er vi med til at bestemme, hvordan Danmarks rolle skal være i fremtidens EU og Europa.

Det er klart, at forskellige partier har forskellige holdninger til det europæiske samarbejde. I denne artikel får du en oversigt over de forskellige partiers holdning til, hvordan og på hvilke vilkår vi skal indgå i EU.

Læs mere om valget her.

a-logo_RGB

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er fortaler for det europæiske samarbejde. Partiet mener, at Danmarks medlemsskab af EU har skabt større velstand, og at de store internationale udfordringer som eksempelvis klima, skattesnyd og kriminalitet ikke kan tackles uden samarbejde på tværs af landegrænser.

Derfor mener Socialdemokratiet, at et forpligtende politisk samarbejde er helt afgørende. Partiet peger dog også på en række udfordringer i EU-samarbejdet. Det er eksempelvis flygtninge, lønmodtagernes rettigheder og det sociale EU. Socialdemokratiet mener, at velfærd skal være et nationalt anliggende, og at EU derfor ikke skal være en social union.

I Europa-Parlamentet tilhører Socialdemokratiet gruppen S&D (Socialists & Democrats). Du kan læse mere om gruppen her.

Partiets spidskandidat er Jeppe Kofod.

 

B 1

Radikale Venstre

Radikale Venstre mener, at EU er afgørende for det danske samfund. Gennem deres EU-politik ønsker de at styrke den europæiske økonomi og EU’s udenrigspolitik. Partiet vil desuden afskaffe alle de danske forbehold, så Danmark kan være mest muligt med til at forme EU.

Radikale Venstre mener, at de europæiske arbejdsmarkeder og velfærdssamfund skal reformeres, så de svarer til den globale konkurrence. De ønsker desuden en større indsats for at løse klima- og energikrisen. Gennem EU’s udenrigspolitik vil Det Radikale Venstre sørge for, at EU stadig går forrest i kampen for fred, demokrati og menneskerettigheder i verden.

 Partiet tilhører i Europa-Parlamentet gruppen ALDE (Alliance of Liberals and Democrats for Europe). Du kan læse mere om gruppen her.

Radikale Venstres spidskandidat er Morten Helveg Petersen.

 

Ø

Enhedslisten

Enhedslisten vil arbejde for tre prioriteter, hvis de bliver valgt ind i Europa-Parlamentet. Enhedslisten vil hæve EU’s klimaambitioner og sikre en grønnere fremtid. Enhedslisten vil også stoppe skattely og sortliste skattelyland. Her ønsker Enhedslisten også at hæve straffen for økonomisk kriminaltet. Til sidst ønsker Enhedslisten også at bekæmpe social dumping og Enhedslisten mener, at det er EU’s regler, der medfører unfair konkurrence. Derfor ønsker Enhedslisten at indføre en social protokol i EU, der sætter lønmodtageres rettigheder højere. 

Hvis Enhedslisten vælges ind i Europa-Parlamentet, bliver partiet sandsynligvis en del af den nyoprettede gruppe “Now, the People”. Du kan læse mere om gruppen her.

Enhedslistens spidskandidat er Nikolaj Villumsen.

 

Alternativet 2

Alternativet

Alternativet mener, at det eneste alternativ til EU er et bedre EU. Ifølge partiet er EU dét samarbejde mellem stater i verden, der har størst gennemslagskraft i de globale reformer, der skal forsøge at løse udfordringer som eksempelvis klima, lighed, menneskerettigheder og immigration.

Derudover fokuserer Alternativet på en bæredygtig omstilling inden for tre områder; den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Hvis Alternativet får pladser i Europa-Parlamentet, bliver partiet sandsynligvis en del af den nyoprettede gruppe “European Spring”. Du kan læse mere om gruppen her.

Alternativets spidskandidat er Rasmus Nordqvist.

 

DF hvid

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti ønsker mere Danmark og mindre EU. Partiet ønsker dog et tæt samarbejde i Europa, der skal omhandle handelspolitik, miljøpolitik og teknisk samarbejde. Derfor vil Dansk Folkeparti ikke have en europæisk politisk union.

Derudover mener Dansk Folkeparti, at der skal være mulighed for at tilvælge og fravælge forskellige aspekter i det europæiske samarbejde.

 Dansk Folkeparti sidder lige nu i gruppen ECR (European Conservatives and Reformists). Du kan læse mere om gruppen her. De har dog meldt ud, at de efter Europa-Parlamentsvalget 2019 vil tilslutte sig den nystartede gruppe European Alliance for People and Nations.

Dansk Folkepartis spidskandidat er Peter Kofod.

 

C

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti mener, at det europæiske samarbejde kun skal styrkes, hvis det giver mening på udvalgte områder. Dette betyder også, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv, men derimod skal ske, når det giver mening. Partiet arbejder også for en afskaffelse af retsforbeholdene og ønsker i stedet en tilvalgsordning, hvor Danmark løbende kan sige ja og nej.

Det Konservative Folkeparti tilhører gruppen EPP (European People’s Party). Du kan læse mere om gruppen her.

Partiets spidskandidat er Pernille Weiss.

 

V

Venstre

Venstre mener, at der er store fordele ved Danmarks medlemskab af EU. Partiets holdning er, at EU skaber frihed til eksempelvis at vælge, hvor du vil arbejde, hvor du vil bo, og hvor du vil rejse hen. Ifølge Venstre sikrer EU-samarbejdet også vækst, velstand og beskæftigelse i både Danmark og de øvrige EU-lande. Derudover mener Venstre, at EU sikrer, at vi sammen kan løse internationale, grænseoverskridende udfordringer.

Derfor mener Venstre ikke, at EU skal være en social union, der beskæftiger sig med eksempelvis velfærdsydelser.

Venstre tilhører gruppen ALDE (Alliance of Liberals and Democrats for Europe). Du kan læse mere om gruppen her.

Venstres spidskandidat er Morten Løkkegaard.

 

LA

Liberal Alliance

Liberal Alliance arbejder for et smalt og stærkt EU. Liberal Alliance mener også, at EU skal bruges til at løse de grænseoverskridende udfordringer, som f.eks. klima og sikkerhed. Derudover mener Liberal Alliance, at Danmark skal kunne styre sin egen økonomi og siger derfor nej til euroen, til bankunionen, til finanspagten, til fælles skatter og til udviskning af det enkelte lands eget ansvar for den hjemlige økonomi.

Hvis Liberal Alliance bliver valgt ind i Europa-Parlamentet vil de blive en del af gruppen ALDE ((Alliance of Liberals and Democrats for Europe). Du kan læse mere om gruppen her.

Liberal Alliances spidskandidat er Mette Bock. 

 

SF

Socialistisk Folkeparti

Højest på SF’s EU-politiske dagsorden står, at vi skal sikre et grønnere Europa med investeringer i vækst og grøn omstilling. SF ønsker et mere solidarisk EU. Det vil de skabe ved at bekæmpe social dumping, for at sikre ordentlige arbejdsvilkår og arbejdspladser med høje fælles standarder i EU.

I bekæmpelsen af skattely vil SF indføre skat på finansielle transaktioner og lukke andre huller i lovgivning, som udnyttes af banker og rigmænd. Derfor går SF også ind for bankunionen.

 SF tilhører Greens-EFA (Greens – European Free Alliance). Du kan læse mere om gruppen her.

SF’s spidskandidat er Margrete Auken.

Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU arbejder for en dansk udmeldelse af EU. Folkebevægelsen mener, at EU er udemokratisk og ønsker at oprette et nyt samarbejde mellem de europæiske lande, der er mere demokratisk. Folkebevægelsen mod EU mener desuden, at samhandel med andre europæiske lande er muligt uden for EU-samarbejdet.

Folkebevægelsen mod EU tilhører gruppen GUE/NGL (Confederal Group of the European United Left – Nordic Green Left). Du kan læse mere om gruppen her.

Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidat er Rina Ronja Kari.