Ønsker du erfaring med politisk interessevaretagelse og eventplanlægning, og drømmer du om at styrke dit politiske netværk betydeligt? Så bliv praktikant hos Europabevægelsen i 5-6 måneder i foråret 2021.

Vi søger en stærk praktikant, der kan være med til at sætte EU på dagsordenen. Som praktikant vil du være en del af det politiske arbejde, eventplanlægningen og den daglige drift i Europabevægelse. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løser tingene i fællesskab. Her er det vigtigt, at du har mod og lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Europabevægelsen arbejder målrettet med at styrke EU-debatten i Danmark. Din opgave vil særligt være at bistå i planlægningen og udførelsen af vores arrangementer over hele landet.

Opgaver:

  • Kontakt med eksterne interessenter i det politiske miljø
  • Udvikling af debatkoncepter
  • Eventplanlægning og -afholdelse af fx konferencer, debatmøder og aktiviteter på Folkemødet.
  • Ad hoc

Det er en fordel, hvis du har en eller flere af disse kompetencer:

  • Erfaring fra det politiske miljø
  • Er struktureret og kan lide at skabe engagrene events.
  • Viden om europæisk og dansk politik
  • En selvstændig og ansvarsfuld indstilling
  • Kørekort

Praktikstart er 1. februar 2021 eller efter aftale.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt på Europabevægelsens kontor på Frederiksberg.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til projektleder og eventmanager Thomas Bach Jørgensen på tbj@europabevaegelsen.dk. Vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål kontaktes ligeledes Thomas Bach Jørgensen.

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 2500 medlemmer. Læs mere på europabevaegelsen.dk.