Kan du tænke ud af boksen og lave spændende events? Er du god til at holde overblikket? Synes du, det er spændende at være i kontakt med et stort politisk netværk?

Så søg stillingen som eventansvarlig og projektleder!

Vi søger en stærk eventansvarlig og projektleder til at indgå i vores arbejde for at styrke EU-debatten i Danmark. Vi har mange spændende projekter, herunder Folkemøde, undervisning, Vi Vil Europa og meget mere.

I Europabevægelsen har vi en ambition om at være dagsordensættende på aktuelle politiske emner og blive stadigt skarpere til at kommunikere vores budskaber. Vi søger derfor en eventmanager, som kan bidrage til at realisere vores ambitioner med iøjnefaldende events, der flugter med vores formål. Stillingen ønskes besat 1. marts 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Dine opgaver

Som eventmanager får du stor frihed og selvbestemmelse til at planlægge og udføre spændende events. Der er højt til loftet, godt humør og masser af spændende projekter. Derfor vil dine arbejdsopgaver også variere, men i store træk bestå af følgende:

  • Idéudvikling, planlægning og afholdelse af events
  • Ledelse af projektet Vi Vil Europa
  • Ansvar for Europabevægelsens deltagelse på Folkemødet
  • Kontakt med formandskabet
  • Dialog med samarbejdspartnere
  • Budgetplanlægning

Vi tilbyder

  • Udfordrende opgaver med masser af ansvar
  • Et stærkt netværk både i erhvervslivet og det politiske miljø
  • Tæt samarbejde med gode kolleger

Om dig

Der sker meget i Europabevægelsen, så vi forventer, at du kan håndtere pressede situationer og stadig bevare det gode humør. Dagene er aldrig ens, og der er altid fart over feltet. Der kommer ofte uforudsete opgaver, og planerne må ændres med kort varsel. EU sover aldrig – og det betyder, at Europabevægelsen heller ikke gør. Du skal derfor kunne lide at være i et politisk miljø med hurtige omstillinger, hvor vi ikke altid kan gå hjem kl. 17.00.

Vi forestiller os, at du:

  • Er kendt med den politiske verden
  • Er struktureret, idérig og kan bevare det store overblik
  • Gerne har erfaring med at planlægge og udføre events

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til strategisk kommunikation, markedsføring og har kørekort.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, hvor aften- og weekendarbejde vil forekomme i mindre grad. Arbejdet foregår på vores sekretariat på Rosenørns Allé på Frederiksberg.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og andre relevante papirer til landssekretær og sekretariatsleder Anne Hauge på anh@europabevaegelsen.dk senest 19. februar. I din ansøgning bedes du inkludere et eksempel på eventplanlægning for et event, du gerne ville føre ud i livet (max. 1 A4-side).

Samtaler afholdes løbende og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat – så send din ansøgning hurtigst muligt. Ved spørgsmål rettes de ligeledes til Anne Hauge.

Læs mere om os her

Læs mere om Vi Vil Europa her


Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/europa/europabevaegelsen.dk/wp-includes/functions.php on line 4673

Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/europa/europabevaegelsen.dk/wp-content/plugins/really-simple-ssl/class-mixed-content-fixer.php on line 110