Europabevægelsen i region Sjælland holdt den 17. marts i Sorø sin årlige generalforsamling.

Europabevægelsen i region Sjælland, der arbejder for større europæiske forståelse og samarbejde, kan glæde sig over stor intern debatlyst og en medlemsfremgang fra 79 medlemmer i begyndelse af 2015 til 119 medlemmer i begyndelsen af 2016.

I formandens beretning sagde Lars Thore Jensen, at:

”I en tid, hvor andre foreninger klager over tilbagegang og stagnation, så kan Europabevægelsen i region Sjælland glæde sig over en medlemsfremgang på 50% – det er et klart signal om at vi gør det rigtige” og han fortsatte ”vi skal ikke være binde for at stadigt flere falder for billige politiske pointer og lette løsninger, hvor EU og Europa for skylden for problemer og usikkerhed. Dette gør det er sværere at forklare, hvorfor der er brug for det Europa, så der kan skabes bedre vækst, renere miljø og øget sikkerhed”

Formanden erkendte i sin beretning samtidig det nederlag, som valgresultatet den 3. december var et udtryk for:

”Resultatet af afstemningen den 3. december var et nederlag for Europabevægelsen. Det var dog samtidig et nederlag til de nationale politikere, der havde skruet det nationale kompromis sammen. Tilvalgsordninger og retsakter var – og er – vanskelige at forklare. Det havde alt sammen været ærligere og mere gennemskueligt, hvis danskerne havde stemt direkte om afskaffelsen af retsforbeholdet – ikke mere og ikke mindre” sluttede Lars Thore Jensen sin formandsberetning.

Generalforsamlingen genvalgt Lars Thore Jensen (Korsør) til formand og Preben Jelsbak (Holeby) til næstformand. Til bestyrelsen blev i øvrigt valgt; Henrik Høgh (Lolland), Rigmor Møller Andersen (Næstved), Erik Freyberg (Slagelse), Johannes Lech (Roskilde) og Nanna Feld (Viby Sj).

Generalforsamlingen blev i øvrigt gennemført umiddelbart efter et offentligt møde, hvor landsformanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, talte om ”Danmark i Europa”.

Yderligere oplysninger: Lars Thore Jensen, tlf. 30 31 43 33, E-mail: lars.thore.jensen@gmail.com