Så har debatten om SU til udenlandske studerende endnu engang ramt de danske medier, og vi hører igen om begrebet velfærdsturisme. Men hvad er egentligt sandheden om velfærdsturisme? Hvilke rettigheder har man som EU-borger i Danmark? Og hvilke krav stilles der til gengæld for disse rettigheder? Europabevægelsen dissekerer fup og fakta om EU-borgeres ret til sociale ydelser i Danmark.

Velfærdsturisme er i Danmark mere en teoretisk end en praktisk udfordring. Den fri bevægelighed i EU gør det bestemt nemmere for EU-borgere at få sociale ydelser i Danmark, men adgangen er bundet op på, at det er blevet langt nemmere at komme til landet og arbejde. Regler for velfærdsydelser og arbejde i EU går nemlig hånd i hånd.

Den danske (og nordiske) tilgang til velfærdsydelser adskiller sig fra andre europæiske lande, i det den bygger på den såkaldte universelle velfærdsmodel. Modellen indebærer en lige adgang til velfærdsgoderne, som betales over skatterne. Velfærdsydelser og finansiering hænger dermed ikke sammen, som den gør det i andre lande. Velfærden bygger i stedet på en relativ stor grad af omfordeling via skatten.

Ingen fri bevægelighed for velfærdsturister                                                                                                                            

Et europæisk unionsborgerskab giver ikke sådan uden videre ret til velfærdsydelser i hele EU. Som unionsborger får du som udgangspunkt kun ret til at modtage indkomstoverførsler i andre EU-lande, hvis du er rejst til landet for at arbejde og har fået status som arbejdstager. Noget, en en dom fra EU-domstolen slog fast i en tysk sag fra 2013, hvor to rumænske borgere blev nægtet den tyske grundsikringsydelse >>Grundsicherung<< fordi det blev vurderet, at de kun var rejst til Tyskland med det formål at modtage sådanne velfærdsydelser og ikke for at arbejde.

EU-domstolen gav det tyske jobcenter, som havde nægtet at udbetale grundsikringsydelsen medhold, og bemærkede i øvrigt at værtsmedlemsstater ikke er forpligtet til at give sociale ydelser til EU-borgere i de første tre måneder af et ophold. Bliver man som EU-borger længere end tre måneder uden at være erhvervsaktiv, altså uden at have fundet sig et arbejde, skal man derudover finansiere sit eget ophold ved at bevise, at man har tilstrækkelige midler.

”Ikke-erhvervsaktive unionsborgere, som flytter til en anden medlemsstat alene med det formål at opnå social bistand, kan udelukkes fra at modtage visse sociale ydelser.”[Dom i sag C-333/13, Den Europæiske Unions Domstol.]

I Danmark vil ikke-erhvervsaktive EU-borgeres ophold i landet efter tre måneder være betinget af, at de kan fremvise en bankkonto med midler, som mindst skal svare til summen af de ydelser, man ellers ville kunne modtage; midler, som vil gøre, at man fx ikke kan modtage kontanthjælp. Ikke-erhvervsaktive EU-borgere skal altså selv betale deres ophold i Danmark, hvis de ikke formår at finde et arbejde og bidrage til statskassen.

Velfærd for arbejdstagere

Kommer man til landet for at arbejde, er situationen helt anderledes. Et af hovedprincipperne i forordningen om den fri bevægelighed er, at EU-borgere, der kommer til et land for at arbejde, skal have ret til de samme velfærdsydelser, som statsborgere i det pågældende land. Når det gælder arbejdstagere, må man ikke forskelsbehandle på baggrund af nationalitet, så længe det drejer sig om EU-borgere.

”1. Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Unionen. 2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.” [§45, stk. 1 og 2, Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.]

For at EU-arbejdstagere vitterligt kan bevæge sig frit på tværs af grænser, har man ydermere lavet regler for koordinering af social sikring mellem medlemslandene. Her har man sikret, at EU-borgere, som udnytter retten til fribevægelighed og får job i et andet EU-land ikke derved mister de sociale rettigheder, fx dagpenge, som de har sparet op til gennem deres arbejde i det EU-land, de kom fra.

SU til udenlandske statsborgere

Hvis man som studerende fra EU/EØS-lande i Danmark skal have ret til dansk SU, skal man være vandrende arbejdstager. For at blive betegnet som vandrende arbejdstager som studerende, skal man arbejde 10-12 timer om ugen ved siden af studierne. Det blev slået fast med en dom fra EU-domstolen i 2013. Det har naturligvis fået antallet af udenlandske SU-modtagere til at stige. Men selvom der nu fra politisk hold er varslet vagt i gevær i forhold til stigningen, så er det stadig inden for det forventede. Der var i 2015 4484 helårsstuderende fra EU/EØS-landene, som modtog SU, hvor forventningen på baggrund af dommen fra EU-Domstolen var op til 5500. Nye tal fra 2015 viser, at der bliver brugt 321 mio. kroner på de vandrende arbejdstageres SU, men det skal ses i relation til, at der samlet set bruges omkring 15 mia. kroner på SU.

 Velfærdsgivere fra Øst- og Centraleuropa

Sådan et system fungerer selvsagt kun, hvis der kommer nok skattekroner i kassen til at finansiere velfærden. Et stort pres fra grupper, som ikke bidrager til finansieringen, men kun modtager velfærden, ville således være en udfordring for den danske velfærdsmodel.

Sagen er bare den, at når det drejer sig om EU-borgere fra fx Øst- og Centraleuropa, så er dette ikke tilfældet. Tværtimod viser en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening fra november 2015 at, østeuropæere fra bl.a. Polen, Litauen og Rumænien årligt bidrager med 900 mio. kr. til den offentlige sektor i Danmark. Det svarer rundt regnet til, at hver østeuropæer giver et overskud på 16.000 kr. Danskerne derimod giver i gennemsnit et underskud på 6.000 kr. om året. Øst- og centraleuropæere er altså snarere velfærdsgivere end velfærdsturister. Groft sagt kan man dermed konkludere, at en østeuropæer er 22.000 kr. mere værd end en dansker. Øst- og centraleuropæere i Danmark er altså snarere velfærdsgivere end velfærdsturister.

Situationen i Danmark

Det betyder konkret, at EU-borgere der kommer til Danmark og arbejder, har ret til dagpenge, børnepenge og SU på samme måde som danskere:

  • EU-borgere, der arbejder i Danmark, har ret til dagpenge på samme vilkår som danskerne; dvs. de skal altså optjene retten præcis ligesom resten af befolkningen. På samme måde har de som danskerne også ret til at tage dagpengene med til udlandet. Men kun i en begrænset periode og så længe de opfylder de krav, der stilles til dem.
  • EU-borgere, der arbejder i Danmark har ret til børnepenge på samme vilkår som danskere. Og den måde reglerne i Danmark er skruet sammen på gør, at udbetalingen af børnepengene for dem, såvel som for danskerne, ikke er afhængig af om deres børn bor i landet. Bor ens børn i et andet land end Danmark, nyder man så til gengæld ikke godt af en lang række andre velfærdsgoder, såsom uddannelses- eller sundhedsydelser, på trods af at man betaler skat på samme vilkår som alle andre.
  • Studerende fra andre EU-lande har som udgangspunkt ikke ret til SU i Danmark. Studerende bliver i henhold til EU-lovgivningen betragtet som værende ikke-erhvervsaktive. Der er dog den krølle, at EU-borgere, der har tilknytning til det danske arbejdsmarked, og altså er arbejdstagere, har adgang til SU på samme vilkår som danskere, såfremt de ønsker at tage en uddannelse her i landet. Her er et fritidsjob på ned til ca. 10 timer om ugen nok til at opnå retten til det.

EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde får altså fuld del i de velfærdsgoder, vi andre nyder godt af. Men det forudsætter en tilknytning til arbejdsmarkedet. Er man studerende er adgangen lidt lettere, men det kræver, at man formår at komme ind på et studie i Danmark samt finde sig et studiejob.

Med det indre marked og den fri bevægelighed kommer også en række udfordringer for den danske velfærdsmodel. Det kan være regler, der skal tilpasses både på europæisk og nationalt niveau. Men man kan ikke med et EU-borgerskab i hånden forvente, at den danske velfærdskasse sådan uden videre åbner sig for en. Velfærdsturismen og presset på den danske velfærdsmodel er lidt af en myte.

Skrevet af: Peter Toftlund
Redigeret af: Karina Houlberg Skydsgaard