Ønsker du at få erfaring fra et politisk miljø, og drømmer du om at styrke dit politiske netværk betydeligt? Så bliv praktikant hos Europabevægelsen og Vi Vil Europa i 5-6 måneder i foråret 2019.

Vi søger en stærk praktikant, der kan være med til at sætte EU på dagsordenen frem mod Europa-Parlamentsvalget i maj 2019.

Som praktikant vil du være ansat hos Europabevægelsen, og mange af dine opgaver vil være for Vi Vil Europa, som er et initiativ på tværs af politiske partier og organisationer i Danmark. Du vil være en del af det politiske arbejde, eventplanlægningen og den daglige drift. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løser tingene i fællesskab. Her er det vigtigt, at du har mod og lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Gennem dit arbejde hos os vil du blive en del af både det nationale og europæiske politiske liv og have tæt kontakt med både alt fra politikere og partiansatte til repræsentanter fra både erhvervslivet og de danske fagforeninger.

Opgaver

  • Politisk kommunikation
  • Kontakt med eksterne interessenter i det politiske miljø
  • Udvikle debatkoncepter
  • Afvikle debatarrangementer
  • Ad hoc

Det er en fordel, hvis du har en eller flere af disse kompetencer:

  • Erfaring med det politiske miljø
  • Viden om europæisk og dansk politik
  • En selvstændig og ansvarsfuld indstilling
  • Kørekort

Praktikstart er 1. februar 2019, men kan ændres efter aftale.

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til landssekretær Anne Hauge på anh@europabevaegelsen.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, dog senest 1. januar.

Spørgsmål kan rettes til projektleder Søren Warthoe på tlf. 31318476.

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 2300 medlemmer. Læs mere på europabevaegelsen.dk.  

Sammen med et bredt netværk har vi iværksat initiativet Vi Vil Europa, som skal brede EU-debatten ud til alle danskere i hele landet. Det kan du læse mere om her: vivileuropa.dk/