Europabevægelsen søger per 2. januar ny presse- og kommunikationsansvarlig. Vi er en organisation i rivende udvikling, der arbejder med at sætte EU på dagsordenen og styrke EU-debatten i hele landet.

Vi har en ambition om at være dagsordensættende på aktuelle politiske emner og blive endnu skarpere til at kommunikere vores budskaber. Til det søger vi en presse- og kommunikationsansvarlig, som har lyst til at arbejde i et politisk miljø, har en skarp pen og et godt blik for den gode historie. Du bliver en del af et team, hvor tempoet er højt, og hvor vi hjælper hinanden.

Dine opgaver

I tæt samarbejde med vores landssekretær og formandskab vil du bl.a. skulle arbejde med:

  • varetagelse og udvikling af Europabevægelsens profiler på Twitter, Facebook og LinkedIn
  • strategisk udvikling af vores kommunikationsstrategi
  • betjening af vores formandskab
  • nyhedsbreve og kommunikation til medlemmer
  • pressehåndtering og debatindlæg
  • events, hvor du også vil skulle deltage rundt i landet
  • opdatering af hjemmeside

Kvalifikationer

Europabevægelsen er en politisk organisation. Her er det vigtigt, at du har en god forståelse for politisk kommunikation og er i stand til at rykke hurtigt på uforudsete opgaver. Vi forventer, at du:

  • har mindst 2 års erhvervserfaring (under eller efter studier)
  • har studeret EU-relevante studier eller har mindst 5 måneders EU-relevant erhvervserfaring
  • er god til at skrive og formidle politiske budskaber klart og præcist
  • kan se sammenhænge og vinkle på disse rent politisk
  • kan håndtere pressede situationer og stadig bevare det gode humør
  • er struktureret, idérig og selv tager initiativ
  • er åben og imødekommende – du vil være i kontakt med medlemmer, regioner og pressen
  • er nyhedsjunkie og har fingeren på pulsen ift. de politiske EU-dagsordener
  • har erfaring med kommunikationsarbejde, herunder de sociale medier

Det er en fordel, hvis du:

  • kender til WordPress, Mailchimp, Canva eller et andet billedredigeringsprogram
  • kan redigere og optage gode og fængende videoer
  • har et journalistisk netværk

Der er tale om en fuldtidsstilling, som vi håber at besætte hurtigst muligt og senest 2. januar. Du skal kunne fremvise en ren straffeattest ved ansættelsesstart og ligeledes opretholde denne under ansættelse. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, hvor aften- og weekendarbejde vil forekomme i mindre grad. Arbejdet foregår normalt på vores sekretariat på Frederiksberg.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og andre relevante papirer til landssekretær og sekretariatsleder Anne Hauge senest 15. december.

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Hauge på tlf. 40835562 eller anh@europabevaegelsen.dk

I din ansøgning bedes du inkludere et afsnit med dit bud på, hvordan Europabevægelsen kan vinde frem i medierne og på sociale medier.

Om Europabevægelsen

Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, hvor vi er uenige om meget, men enige om, at europæisk samarbejde er løsningen på mange af tidens største udfordringer. Vores medlemstal har de senere år været i hastig fremgang, og vi har i dag over 2300 medlemmer. Vores mål er at styrke debatten om EU. Det gør vi bl.a. gennem oplysningsarbejde, events og undervisning. Du kan læse mere på europabevaegelsen.dk.

Sammen med et bredt netværk har vi iværksat initiativet Vi Vil Europa, som skal brede EU-debatten ud til alle danskere i hele landet. Det kan du læse mere om på vivileuropa.dk.