Tak for et godt landsmøde 2019

Denne gang afholdt Europabevægelsen årets landsmøde på VUC i Odense. Traditionen tro startede vi dagens program ud med sang, hvorefter landsformand Stine Bosse officielt erklærede landsmødet for åbent.

Foruden gennemgangen af det forløbne års virke, vision for den kommende periode og årsregnskab, deltog landsmødedeltagerne også i en workshop om de næste fem års prioriteringer. Her var det tydeligt, at selvom vi kan være uenige om meget, så er vi stadig enige om, at EU er den bedste løsning på de grænseoverskridende udfordringer, som vi ikke kan løse alene.

Naturligvis skulle der denne dag også vælges formand og to næstformand. Vi kan med glæde fortælle, at både landsformand Stine Bosse og de to næstformænd Jens Boe Andersen og Jens-Kristian Lütken blev genvalgt. Vi ser frem til endnu et år med jer i front!

Hos Europabevægelsen er der ikke et landsmøde uden Europakage – dagen blev derfor afsluttet med Europakage og kaffe inden afgang til Storms Pakhus i Odense, hvor vi sammen spiste aftensmad.

Europabevægelsens sekretariat takker alle for et brag af et landsmøde 2019!

Vi Vil Europa

På få år er Den Europæiske Unions forpligtende fællesskab gået hen og blevet så udfordret, at man mange steder er ophørt med at drøfte indhold og politisk vej og nu alene drøfter eksistens eller opløsning. Ikke alene er dette farligt for fred, stabilitet og økonomisk udvikling, det stiller også spørgsmålstegn ved de værdier, som alle borgere i Europa har stået på siden Romtraktaternes tilbliven. Værdier som frihed, demokrati, pluralisme og mindretalsbeskyttelse.

Europas demokratiske overskud er beundret i store dele af verden, og ja, vi er kendt for “slow cooking” og ikke fast food. Men ønsker man et levende demokrati i mange niveauer, så er tempoet i beslutninger nødt til at være roligt. Disruption i politik er revolution, og diktatur er måske effektivt, men det er ikke – og har aldrig været – foreneligt med de friheder, vi nyder i vores del af verden. Det er dog godt, at opleve at borgere i Holland ser EU-vejen. Hvordan det ender i Frankrig, kan vi kun vente på i spænding. I Rumænien bad befolkningen EU om hjælp, da deres regering var på afveje og ville legalisere bestikkelse. EU fungerer i flere tilfælde som værn omkring de værdier vore moderne samfund bygger på.

Europabevægelsen opfordrer alle nationale politikere, både i kommuner, regioner og på Christiansborg, til at stå værn om de værdier, der i dag beskytter os alle. Om at formidle tydeligt til den danske befolkning, hvad Den Europæiske Union er. Hvor vi har indflydelse, og hvordan beslutninger træffes.

Danskerne har krav på indsigt, viden og gennemsigtighed i forhold til Den Europæiske Union. Danskerne har krav på at se tydeligt, hvordan danske politiske krav, ønsker og visioner hænger uigenkaldeligt sammen med det europæiske forpligtende fællesskab, vi er en del af. I Europabevægelsen opfordrer vi ikke kun andre til handling men går selv forrest med handling. Gennem initiativet ”Vi Vil Europa” er vores ambition at få engageret danskerne i den europæiske debat med aktiviteter og initiativer over hele landet. Vi vil Europa – og opfordrer de nationale politikere til det samme.

Politisk udtalelse vedtaget af Europabevægelsens medlemmer på Europabevægelsens landsmøde 29.04.2017

Landsmøde: Flere medlemmer, ingen ledige pladser og masser af debat

Lørdag d. 16. april slog Europabevægelsen dørene op til sit største landsmøde nogensinde. Landsmødet blev holdt på et bagtæppe af en medlemsfremgang på 17 % den seneste år – og formanden startede i den forbindelse landsmøde-dagen med et besøg hos DR2-morgen.

Der var tætpakket i salen og ingen ledige pladser på FDF’s bycenter, hvor dagen begyndte med en hårdtslående debat mellem formand Stine Bosse og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. Der var mange  og kritiske spørgsmål, som ramte en veloplagt Poul Madsen.

Kan du gøre EU folkelig?

Det var navnet på en konkurrence, Europabevægelsen havde kørt i marts – om at formidle udenrigsministeriets europapolitiske redegørelse for 2015 lidt mere folkeligt. Der var kommet mange flotte og kreative bidrag – fra Haikudigt til grafisk novelle. Sabina Askholm Larsen, formand for vores politiske udvalg – og juryen – præsenterede top tre – og så var vi så heldige, at vinderen – gymnasieelev Josefine Schlosser – kom forbi og fik sit diplom og præsenterede sine tanker bag vindervideoen. Se den her.

Årets landsmøde er altid en chance for både at se tilbage på året, der er gået, men også se frem til den tid, der kommer. Tilbageblikket kom blandt andet i formandens beretning, som du kan læse her.

Til det fremadrettede arbejde i bevægelsen hørte både politiske visioner og organisatorisk strategi. Vejen er stadig klar – vi skal være endnu flere, skal engagere endnu flere i Europadebatten og konstant styrke og udvikle vores lokale aktiviteter. Politisk har vi højt til loftet – er uenige om alt, på nær én ting: at det forpligtende fællesskab i EU er rammen for de fælles løsninger. Vi synes ikke, at EU er perfekt. Men hvis vi vil kritisere det uperfekte, skal vi gå forrest og bidrage både til løsninger og til at holde EU på dagsordenen – også mellem afstemningerne. Der er mere end nogensinde brug for os. Det gælder både, når EU skal på dagsordenen, men også når det gælder Europarådet og oplysning om europæiske menneskerettigheder og værdier.

Stine Bosse genvalgt
Landsmødet bød også på et genvalg til formandskabet: Stine Bosse som landsformand og Jens Boe Andersen og Morten Løkkegaard som næstformænd. Samtidig blev der valgt nyt forretningsudvalg, ny hovedbestyrelse og nye udvalg. De kan ses her.

Inden landsmødet gik over til den mere sociale del med middag og fest var der tid til endnu en politisk debat – denne gang om frihandelsaftalen mellem EU og USA, TTIP. Spørgelysten var stor til både forsker, fagbevægelse, industri og forbrugere. Læs mere om debatten her.

Vi takker for et godt landsmøde – og glæder os allerede til næste år, hvor landsmødet holdes d. 29.-30. april i Aarhus, som jo i 2017 er europæisk kulturhovedstad.

Se billeder fra landsmødet her.

Skrevet af: Christine Bille

 

Stine Bosses beretning fra Landsmødet 2016: Europa er i bevægelse – men hvilken bevægelse?

[two_fifth last=”no” spacing=”yes” center_content=”no” hide_on_mobile=”no” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” hover_type=”none” link=”” border_position=”all” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”” animation_speed=”0.1″ animation_offset=”” class=”” id=””][imageframe lightbox=”no” lightbox_image=”” style_type=”none” hover_type=”none” bordercolor=”” bordersize=”0px” borderradius=”0″ stylecolor=”” align=”none” link=”” linktarget=”_self” animation_type=”0″ animation_direction=”down” animation_speed=”0.1″ animation_offset=”” hide_on_mobile=”no” class=”” id=””] [/imageframe][/two_fifth][three_fifth last=”yes” spacing=”yes” center_content=”no” hide_on_mobile=”no” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” hover_type=”none” link=”” border_position=”all” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”” animation_speed=”0.1″ animation_offset=”” class=”” id=””][fusion_text]Tak for det flotte fremmøde til Europabevægelsens landsmøde. Det glæder mig og hele Forretningsudvalget, at vi ikke bare ser en medlemsfremgang, men også stor interesse for vores aktiviteter og selvfølgelig helt centralt – vores landsmøde. I er vores øverste myndighed, I er kilde til inspiration, og I er centrale for den videre udvikling af Europabevægelsen. Tak fordi I er kommet.

 

Europa er i bevægelse – ja, men hvilken? Europa rystes lige nu af mange forhold, som ved første øjekast kan synes uafhængige af hinanden, men som ved nærmere eftersyn hænger sammen og ikke bare aktualiserer vort arbejde, det kalder på aktivisme. Det lyder mærkeligt i dette pæne selskab af pæne mennesker, der passer deres arbejde og passer deres ting. Men det er netop hos os, der ikke er rabiate, ikke er højtråbende eller på kant med fakta og sandhed, at oprøret skal komme fra. Et oprør, der ønsker at udvikle det bestående og ikke rive ned og destruere. Et oprør, der rækker ud over vores egne grænser og bygger på forpligtende fællesskab og et oprør, der tager historie og fakta højtideligt.

 

Jeg håber, vi får en god og oplyst dag med mange gode diskussioner. Jeg håber, I vil engagere jer aktivt i vores vigtige arbejde. Ikke bare i dag, men hele tiden. Vi har brug for at være på tæerne ikke bare ved bestyrelsesmøder i regionerne, men ved tasterne med indlæg i debatten, på Facebook, på Twitter og sandelig nu også på Instagram og Snapchat. De der vil rive ned, er der. Vær forvisset om det.

 

At bygge EU op har været som at bygge en stor LEGO by uden manual. Det går langsomt, ikke alt bliver perfekt, noget falder sammen, og nyt bygges op. Men der bygges. Andre ser på og konstaterer, at “humlebien flyver”. Byen vokser og bliver en succes med velstand og velfærd som resultat. Lige nu trues byen fra flere fronter, inklusiv indefra. Og som med LEGO, så er det enkelt og nemt at destruere – det går ubehageligt hurtigt.

 

For ét år siden, da vi holdte landsmøde i Aabenraa, og jeg blev valgt som formand, havde jeg ingen, ikke engang den fjerneste anelse om, at jeg i dag, ét år efter, skulle stå foran jer og tale dette dundrende budskab. Men det er desværre en realitet. EU er en lang succeshistorie for fred. For første gang i årtier har kontinentet, gennem de seneste snart 75 år, oplevet fred. Afbrudt af én mindre ikke ufarlig og slet ikke ublodig krig på Balkan. Men i det store billede – fred og fordragelighed.

 

Vi er blevet rigere – alle sammen. EU er blevet større. Udvidelsen mod øst, som bragte mennesker sammen, familier sammen, efter årtiers adskillelse. Muren faldt, og mennesker rejser frit mellem lande uden mure, toldere og politi. Eller jeg skylder at sige rejste. Lige nu er der tegn på, at Schengen igen vil komme til at fungere, men det er forbundet med usikkerhed og med en uskøn aftale med Tyrkiet. En aftale som i den grad er grundet i manglende løsninger i det forpligtende fællesskab. Jeg tillader mig at dvæle lidt ved EU’s ene krise – nemlig flygtningekrisen.

 

For snart ét år siden kom Kommissionen med følgende konkrete forslag til håndtering af flygtningekrisen, som den allerede dengang tegnede sig.

– Effektiv registrering af flygtninge og udbygning af reglerne for fingeraftryk som identifikation. Hjælp fra andre EU lande til at håndtere situationen ved at komme med “hænder” – særligt til Grækenland. Man har efterspurgt tæt på 1000 og har fået 300.

– Effektiv bevogtning af EU’s ydre grænser gennem fælles EU indsats. Mennesker uden krav på asyl sendes retur. F.eks. mennesker der drømmer om en lysere tilværelse inden for EU’s grænser, men som altså ikke er flygtet fra krig eller forfølgelse.

– Investering i Afrika og opbygning af infrastruktur – meget i tråd med hvad EF gjorde for Sydeuropa i 70’erne og 80’erne, ja vel i en vis forstand, det som EU nu stadig gør, og som Marshallhjælpen i sin tid gjorde for det krigshærgede Europa.

– Kollektiv indsats over for menneskesmuglere, både gennem øget overvågning, men også gennem ødelæggelse af forretningsmodellen ved etablering af sikre ruter. Noget af det aftalen med Tyrkiet nu søger at løse.

– Endelig en fordeling af de flygtninge, som har krav på asyl. Altså mennesker der er flygtet fra krig, lige nu typisk i Syrien. Fordeling er helt centralt, da alle kan se, at ophobning af mange flygtninge i få lande vil give problemer. Dette har siden vist sig helt tydeligt – men var altså forudset! Fordelingen baseres bl.a. på både økonomisk formåen, antal allerede modtaget og kultur.

 

Det er stadig disse forslag, der drøftes. Det er stadig disse forslag, som nationale politikere afviser, hvorefter de frit afkræver EU en løsning. Europa er os, vi er Europa, og vi er en del af EU. Det er stadig disse forslag, som Kommissær Dimitris Avramopoulos kæmper for at realisere, når han og andre intensivt arbejder for at styrke håndteringen af flygtninge i Grækenland. Samtidig med dette stiger angsten naturligvis for terror i EU på baggrund af få, men stålsatte individer, som ønsker at se vores samarbejde gå i opløsning og vore værdier gå til grunde. Hvor dette ender? Bare vi vidste det. Jeg kan stadig kun se én solid løsning, og den er helt i tråd med Kommissionens ambitioner: Forpligtende fællesskab.

 

Folkeafstemningen i december kom på mange måder til at lægge sig op ad denne dagsorden uden reelt at have en sammenhæng. Og når vore nationale politikere den ene dag bebrejder fællesskabet for ikke at handle, for ikke at kunne, og for ikke at du til noget, så kan det ikke komme bag på os, at mennesker i Danmark tvivler. Folkedybet. Borgerne i EU ønsker sig fælles løsninger. Eller langt de fleste gør. Gentagne målinger viser dette i flere EU-lande, men de nationale politikere tøver alligevel med at skabe og fremme disse løsninger, hvilket har ført frem til den pt. nødvendige, men på mange måder, uskønne aftale med Tyrkiet.

 

Afstemningen den 3. december var svært sat sammen. Ikke noget politisk mesterstykke og dens tema eller mangel på samme, var næsten umulig at kommunikere. I tillæg må vi i bakspejlet se, at JA-siden fremstod forvirret, ukoordineret og, indtil få dage før afstemningen, uengageret. Jeg tror, at flere af os havde pudsige oplevelser, og jeg måtte indkassere et point i bogen for politisk naivitet, da jeg forgæves forsøgte at samle JA-siden til uformel samtale hjemme hos mig privat. Jeg troede, vi havde, eller kunne skabe, et fælles rum for et JA. Det lod sig på det tidspunkt ikke gøre. Men vi kan glæde os over vores stærke kampagne med flere midler og stærkere gennemslag og ros fra flere sider, både for så vidt angik vores engagement, men særligt vores faglighed og det gennemarbejdede materiale.

 

Denne indsats til trods lykkedes det ikke, og fløjene styrkes ikke kun her men i hele Europa. Højrefløjen i Polen, PIS, sidder i regering, indskrænker pressefrihed, vil ikke bidrage til at løse EU’s store krise og indkasserer stadig flere milliarder til bl.a. bygning af motorveje. Storbritannien ikke bare rasler med nøglerne, de er ved at låse sig ud. Min personlige mavefornemmelse siger, at de exitter. Nu har Cameron & co. brugt år på at kritisere EU synder og sammen for så at love vælgerne en afstemning. Efter at have vundet på den konto fortsatte kritikken. “Bureaukrater i Bruxelles. Intet fungerer. Vi oversvømmes af flygtninge horder!” Hvilket som bekendt er helt usandt. Dernæst 4 dage i Bruxelles og så opstanden som fugl Phønix – EU er reformeret, og nu skal englænderne købe det, der for dem må synes som katten i sækken. Det kommer næppe til at ske. Og slet ikke efter Camerons Panama affære. Vælgere blander alt sammen. Også i United Kingdom. Et smæk til Cameron må vi frygte.

 

Og så står Dansk Folkeparti klar i en uskøn forening med Enhedslisten. Eller rettere med Folkebevægelsen mod EU, som, uden at blinke, påstår, at mellemstatsligt samarbejde er mere effektivt til løsning af dagens kriser, som nationerne ikke vil forpligte sig på. En logik der savner enhver forankring i virkelige argumenter. De kommer til, i skøn eller rettere uskøn forening, at ville kræve en afstemning også i Danmark. Måske skulle vi hilse en sådan velkommen. Måske skulle vi stole på danskernes snusfornuft og grundlæggende fællesskabsfølelse, som har ført os så langt.

 

Vore udfordringer, som lande og som kontinent, forsvinder ikke med et exit af UK – eneste lyspunkt i den forbindelse er skotterne og irerne, der pludselig ser deres snit til at opnå ny selvstændig status med direkte forbindelse til Bruxelles. Længe leve de historiske vingesus, der ofte kommer med nybrud og ikke kun lader os i stikken med traditionel tankegang og frygt.

Så ja, der er mere brug for os end nogensinde før. Der er flere grunde end nogensinde før til at lade vores røst høre. At give stemme til projektet. Ufortyndet. Uspoleret og uden manipulerende mellemstationer.

Vi må:

  1. Insistere på EU som løsning
  1. Insistere på at EU netop er denne tids relevante politiske kampplads
  1. Insistere på oplysning om hvad der foregår, og hvordan det foregår
  1. Insistere på mere gennemsigtige beslutningsprocesser hvor Europaudvalget ikke er alene om at være stedet, hvor nye tiltag fra EU bearbejdes eller implementeres
  1. Insistere på at demokrati, menneskeret og frihed til at ytre os er vores værdier, som vi står på, og som nogen i deres stræben efter at omkalfatre kan risikere at blive sat over styr

Vi er en vigtig del af EU. Vi kan øve betydelig indflydelse, og vi er Europa.

 

Europabevægelsen er vokset med 17 % siden sidste landsmøde. Et resultat af manges indsats og stort engagement – og også det faktum at borgere i Danmark ønsker at vise deres sympati, netop ved et medlemskab hos os. Selvfølgelig ser man dette rundt omkring os. Mange kan lide det, og finder det glædeligt, andre er mere udfordrede og føler en usikkerhed i forhold til dette. Vore modstandere er jo nemme at få øje på, og de er meget klar over forskelligheder i positionerne. Dansk Folkeparti arbejder tilsyneladende med flere dagsordner lige nu, men lad jer ikke forlede. Der er i virkeligheden kun én. Enhedslisten er officielt modstandere, men de er splittede, og vi må se, hvor de lander.

 

Organiseringen i regionerne er på vej op i gear og mere skal ske. I har for manges vedkommende trukket et stort læs i mange år. Det skylder vi jer alle en stor og inderlig tak for. Uden den kæmpe indsats ville vi ikke være her i dag. Men flere af jer er klar over, at der skal ny kræfter med ombord og også her, er der kun at takke jer for netop dét udsyn. Europabevægelsens organisation skal være agil og baseres på både den dybe viden, vi har blandt os, og den energi nye medlemmer kan bringe med til os. Og ikke mindst skal vi udbygge vores samarbejde og familieskab med Europæisk Ungdom. Rigtig gode takter der og stærkere bånd er allerede knyttet. Tak for det.

 

Vi kan og skal nå nye højder, og vi har brug for partnerskaber og ja, sagt lige ud: Flere penge. Både Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget arbejder godt med nye dagsordener, ambitioner om flere medlemmer og løbende kontakt til regionerne. Kun ved sammen at løfte og kun ved at dele det store arbejde, rise og rose hinanden kan vi nå alt det, vi gerne vil. Jeg vil gerne takke Forretningsudvalgets medlemmer for trofast fremmøde, gode idéer og stort engagement – også mellem møderne. Det samme gælder Politisk Udvalg, som, vi ønsker, skal tage sig af det lange seje træk og komme med idéer til forbedringer af EU. For dét er der ved Gud også brug for. Og tak til Organisatorisk Udvalg, som har taget handsken op og søger at støtte op om forandringsarbejdet i regionerne. Jeg vil gerne sige tak til alle medarbejdere i sekretariatet – frivillige som fastansatte. I gør et stort og utrætteligt arbejde for Europabevægelsen.

Politikken er klar: EU er stedet for løsninger på de helt store udfordringer, og vi er Europa. De store spørgsmål kalder højt på fælles svar:

– klima – netop hjemkommet fra Grønland, må jeg bare konstatere, at nedsmeltning af indlandsisen nu sker med en hast, som ingen havde drømt om. 17 grader i Qangarsuaq i starten af april.

– energi – de fleste har i forlængelse af både klima- og geopolitikken set at Energiunionen, som er overdue, skal i spil med løsninger. Connie Hedegaard så det først, og fornylig så jeg Fogh slå på tromme for netop det, og ja selv Messerschmidt er positiv!

– kamp mod skatteunddragelse – jeg tror de fleste, sammen med Kristian Jensen, kan se, at skal vi dette til livs, så må skat være en del af en EU dagsorden. Jeg arbejder i flere EU-lande og udenfor. Jeg kan love jer at både af hensyn til enkelthed, men sandelig også af hensyn til kontrol, er samarbejde ønskeligt.

– sikkerhed i bredeste forstand – fødevarer og andet detailkøb, men sandelig også bekæmpelse af kriminalitet og terror. I denne helt alvorlige ende af EU’s dagsorden ligger Europol og danskernes sikkerhed og flagrer. Vi må tale fornuft til vore politikere. Vi kunne ønske os mere og bedre løsninger, men lige nu haster det bare. Og så er der naturligvis sikkerheden for fred. Dén må vi aldrig glemme. Det startede med at tanke på samhandel, og det fører mig over til:

– markedsudvikling – vi er jo slet ikke færdige med at udvikle samhandel inden for EU, men særligt med lande uden for EU er der meget, der mangler. TTIP vil være kontroversiel for nogle af vore medlemmer, men vi skal oplyses, vi skal involvere borgerne i Danmark, ellers kan jeg godt forstå, at almindelige mennesker tager afstand. Vi danskere vil vide, drøfte, involveres og tage stilling. Disse traditioner skal vi holde de nationale politikere op på. Og så hele situationen omkring det Afrikanske kontinent, som bl.a. skal løses ved at se anderledes på toldbarrierer. Her kan vi hjælpe os selv gennem at hjælpe andre. Ikke ved udviklingsbistand og nødhjælp, men slet og ret ved at sikre en ordentlig samhandel. Dette er ikke bare Afrikas chance. Det er også vores.

– arbejdstagerrettigheder – et veludviklet marked fordrer ordnede forhold for arbejdstagere, uanset oprindelsesland. Her er det vigtigt, at EU fortsat også varetager interesserne og faciliteter samarbejde på tværs.

– migration og flygtninge vil jeg ikke tale mere om. Det er vist åbenbart for alle, at dette område kræver forpligtende fælleskab – meget forpligtende fællesskab.

Alle disse områder og flere til kræver meget af os alle i Europa, EU og af Europabevægelsen. Vi er garanteret ikke enige i alle afskygninger af løsninger. Det ville undre mig. Og det er ikke meningen. Men jeg er sikker på, at vi er enige om, at vejen til løsning går gennem det forpligtende samarbejde.

Et område vi ofte springer over er kultur. Hvem er vi? Hvad kendetegner os, og hvad kan vi lide at nyde, når vi er sammen? Her tænker jeg især på mad, musik og teater.

 

Med risiko for at fornærme nogen, så har jeg ladet mig fortælle, at konsumet af pizza langt overstiger konsumet af røde pølser. Det har efter min bedste mening ikke gjort os mindre danske, men det har tilføjet et europæisk perspektiv til vores madvaner. Langt vigtigere er det at vide, at vores tradition for debat og diskussioner ikke blev opfundet af vikinger men af grækere. Man kan så lidt drillende tilføje, at debat alene ikke gør det! Vi har meget til fælles, meget at være stolte af og meget at glæde os over i Europa. Efter århundreder med krig og ufred lever vi nu fredeligt sammen. Vi udgør nu 7-8 % af verdens befolkning, men har betydeligt højere andel af verdens økonomiske formåen. Det er ikke mærkeligt, at vi er en attraktiv destination.

 

Jeg er glad for at være europæer og glad for at være dansk. Men udviklingen af Danmark og udviklingen af EU hænger sammen. Helt sammen. Derfor er vores bevægelse helt igennem højaktuel, dybt relevant og på sine strækninger at opfatte som aktivistisk. Det sidste fordi vi ikke er døde fisk. Vi svømmer ikke med strømmen. Vi viser en anden vej, en vej med udvikling indefra, med debat og opbyggelig tale. Ikke naiv og lalleglad EU begejstring, men en vej med sammenhold, fællesskab, udvikling, velstand og fred. Til glæde ikke bare for os – men også til glæde for kommende generationer.

 [/fusion_text][/three_fifth]

Danskerne trodser euroskepticismen og melder sig ind i Europabevægelsen

Lørdag den 16. april holder Europabevægelsen landsmøde, og det er derfor tid til at gøre status. Under ledelse af Stine Bosse har Europabevægelsen det forgangne år oplevet en medlemsstigning på hele 17 % til trods for store europæiske udfordringer og et nej ved folkeafstemningen.

Europabevægelsens formand Stine Bosse udtrykker glæde over medlemsfremgangen: ”Jeg er stolt over at stå i spidsen for Europabevægelsen, der i en tid hvor hele det europæiske projekt er truet, oplever en medlemsfremgang på hele 17 %. Vi samler dem, som på tværs af politiske skel tror på, at problemer der krydser grænser bedst løses i fællesskab og at udvikling af velstand og velfærd kræver fortsat udvikling af det europæiske marked og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder. Hos os er der plads til, at vi er uenige om alt – undtagen at det europæiske fællesskab er rammen om løsningerne.”

Europabevægelsen oplever en trodsreaktion mod den euroskeptiske tendens. Langt fra alle danskere er skeptiske over for det europæiske projekt, men mange ønsker mere indsigt, mere dialog og mere debat.

”Der er mere end nogensinde brug for Europabevægelsen til at sætte den europapolitiske dagsorden. Faktisk gør den nuværende situation Europabevægelsen vigtigere end nogensinde. Projektet EU er ikke perfekt. Overhovedet ikke. Men vi kritiserer gerne det uperfekte og går forrest i kampen for at oplysning, debat og påvirkning indefra er vejen frem, ” siger Stine Bosse afslutningsvis.

Med den store medlemsopbakning vil Europabevægelsen kæmpe videre for de fælles europæiske løsninger, som stadig bliver vigtigere og vigtigere.

 

For mere information eller kommentar af Landsformand Stine Bosse:

Kontakt Europabevægelsens Landssekretariat
Telefon + 45 3314 1141 / +45 40 70 1900

Landsmøde 2016

Vær med, når vi mødes på vores årlige landsmøde og diskuterer Europapolitik, visioner for bevægelsen og hvor vi – og Europa – skal hen. Alle medlemmer er velkomne.

Landsmødet 2016 afholdes 16. april i FDF’s lokaler, Rysensteengade 3 i København
Mødet startes kl. 11 med et offentlig arrangement – og slutter med en festmiddag om aftenen.
Tilmelding til eubev@europabevaegelsen.dk senest d. 3/4

Samlet pris for landsmødet er 250 kr. Hvis man kun deltager i dagsprogrammet uden middag er prisen dog 50 kr.
Beløbet kan indbetales på Mobilepay eller Swipp 40835562 eller på vores bankkonto reg.nr. 5301 kontonr. 0000254308 med angivelse af navn og landsmøde.

Forslag til dagsorden:
1) Valg af stemmetællere
2) Valg af dirigent
3) Forelæggelse af landsmødets forretningsorden
4) Beretninger for det forløbne års virksomhed
5) Strategi og vækstmål for organisationen og organisatorisk drøftelse
6) Overordnet vision for den kommende periode og politisk drøftelse
5) Årsregnskab.
7) Behandling af :
a) Vedtægtsændringsforslag
b) Øvrige indkomne forslag
8) Valg af:
a) Landsformand
b) Op til to næstformænd
c) 20 hovedbestyrelsesmedlemmer samt suppleanter herfor
d) To kritiske revisorer, samt 1 revisorsuppleant
9) Eventuelt

Program (foreløbigt)

Kl. 11-12: Debat mellem formand Stine Bosse og chefredaktør for Ekstra Bladet Poul Madsen
Kl. 12: Frokost
Kl. 12.30-16.30: Landsmøde – se dagsorden
Kl. 16.30-17.30: Debat om TTIP med Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet, Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri, Jens Boe Andersen fra Dansk Metal og Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet. Moderator: Rune Siglev
Kl. 17.30-18.30: Hovedbestyrelsesmøde m. valg af forretningsudvalg og politisk, organisatorisk og internationalt udvalg
K
l. 18.30: Festmiddag

Deltagere

Alle medlemmer har adgang til hele landsmødet med taleret.

De to debatter er offentlige

Derudover vælges delegerede i de enkelte regioner baseret på medlemstal. Medlemmer, der ikke er valgt som delegerede, har stemmeret til alt andet end personvalg og vedtægtsændringer.

Frister

Frist for tilmelding: 3/4 til sekretariatet – husk at oplys, om du deltager i middagen og om du har nogen allergier.

Frist for indsendelse af ændringsforslag til vedtægterne er fire uger før dvs. 19. marts
Frist for indsendelse af øvrige forslag er tre uger før dvs. 26. marts
Frist for politiske udtalelser er dagen før kl. 16.00 dvs. 15. april kl. 16.00 (Men send gerne før, så det kan nå at blive distribueret)

Frist for opstillinger til personvalg er på selve dagen, men det er muligt at fremsende sit kandidatur, som så vil blive rundsendt på forhånd til deltagerne. Alle kan stille op til hovedbestyrelsen samt politisk, organisatorisk og internationalt udvalg, men kun medlemmer af hovedbestyrelsen kan stille op til forretningsudvalget.

Bilag

Europabevægelsen – Vedtægter 25-04-2015

Regnskab2015

Forslag til vedtægtsændring Midtjylland ØST og VEST

Ændringsforslag vedtægter – konsekvensrettelse

Referat Landsmøde 2015

Forslag til forretningsorden

De politiske visioner for Europabevægelsen

Strategi for den kommende periode

Indstilling til vækstmål for 2017

Forslag til politisk udtalelse

Kandidaturer

HB: Iza Havelund

HB: Carsten Cederholm

HB: Jimi Walldo

HB: Jonas Idhaya

HB og FU: Rune Siglev

HB og FU: Jens-Kristian Lutken

HB og OU: Vidar G. Skrindo

HB og IU: Frederikke Thye

HB, FU og PU: Peter Parbo

HB og PU: Henrik Aarestrup

HB og IU: Finn Hartvig Nielsen

HB og IU: Kenneth Finsen

HB og OU: Susanne Mattsson

PU: Sabina Askholm Larsen

PU: Stine Piilgaard Porner Nielsen

PU: Erik J.M. Pedersen

OU: Lola H. Bentsen

IU: Steffen Nørregaard

OU: Morten Bove

HB og PU: Nikolaj Borreschmidt

OU: Kurt Nielsen

OU: Nicolai Bladt Hansen

 

Spørgsmål, tilmelding og indsendelse af forslag og kandidaturer kan ske til eubev@europabevaegelsen.dk eller tlf. 33 141 141

 

 

Landsmøde 2015

Landsmøde

Europabevægelsens landsmøde bliver i år holdt i Aabenraa. Det bliver en spændende weekend med politisk debat, drøftelser om fremtidens Europabevægelse og andre festligheder.

Program:

Lørdag den 25 april:

11.00 #eudk – tips og tricks til at bruge de sociale medier i EU-debatten

Fra 11.30 – mulighed for indtjekning på værelser

12.00 Frokost

12.30 Gæstetaler: Grænseoverskridende samarbejde i en grænseregion v. Peter Hansen,
leder af Region Sønderjylland – Schleswig Regionskontor & Infocenter

13.30 Landsformanden åbner mødet

Formalia
Organisatorisk og politisk beretning
Regnskab

15.00 Kaffepause

15.30 Fremtidens Europabevægelse – Vi vil Europa!
Vedtægtsændringer
Indkomne forslag
Politisk og organisatorisk drøftelse

19.00 Festmiddag
Festtale ved Højskolens forstander Peter Buhrmann

Søndag den 26 april:

9.00 Mødet genoptages

Valg af:

Landsformand og næstformand

Kritiske revisorer

20 medlemmer af Hovedbestyrelsen og suppleanter

Afslutning

Hovedbestyrelsesmøde

Valg af:

Forretningsudvalg

Politisk, internationalt og organisatorisk udvalg

11: 00 Mindretal i Europa og 60-året for København-Bonn erklæringerne  – debat med Hans Heinrich Hansen, Det tyske mindretal og Dieter Küssner, Det danske mindretal. Ordstyrer: Siegfried Matlock, Der Nordschleswiger

12.30 Frokost

Derefter arrangeres 1864 – rundvisning på Dybbøl

Praktisk information:

Tilmelding til eubev@europabevaegelsen.dk senest 7. april kl. 12.00 – med angivelse af om der ønsket enkelt- eller dobbeltværelse, samt om man ønsker deltagelse i kurset i sociale medier lørdag kl. 11. Ligeledes bedes allergier mm. oplyst.

Priser:

Deltagelse med forplejning og overnatning i delt dobbeltværelse: 500 kr.

Tillæg for enkeltværelse 300 kr.

Deltagelse uden overnatning og uden morgenmad søndag: 350 kr.

 

Pris for medlemmer af Europæisk Ungdom: 350 kr.

Forplejning dækker: Frokost lørdag og søndag, kage, festmiddag, morgenmad søndag og kaffe, the mm. ad libetum

 

Bilag til landsmødet:

Program1604LM2015

Forretningsorden

Vi vil EuropaMotivationVedtægtsændringerFULM2015

VedtægtsændringsforslagFULM2015

RegnskabEubev2014underskrevet

Kandidaturer samlet