Lærervejledning og arbejdsspørgsmål til Tekst 7.
Nødvendighed er Opfindsomhedens Moder
– en rejse gennem det kriseramte Sydeuropa

Lærervejledning

Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Denne tekst handler om den franske højrenationalistiske ungdomsbevægelse Génération Identitaire, der kæmper mod multikulturalisme, 68’er-generationen og immigrationen til Frankrig. I teksten møder vi den regionale afdelingsleder Jean-David, som fortæller om bevægelsens holdninger, handlinger og ideologi.

Ved at bruge teksten som supplerende stof kan eleverne anvende og perspektivere viden, begreber og metoder fra kernestoffet. De kan undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Europa og få blik for menneskets handlinger i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng.

Konkret kan denne tekst bruges i samfundsfag i sammenhæng med undervisningsforløb om EU, nationalisme, Huntingtons teori om Clash of Civilisations, højrepopulisme. I historie kan teksten bruges i sammenhæng med undervisningsforløb om Europas historie med fokus på kolonihistorie, Huntington og Fukuyama.

Det vil være meget brugbart, hvis eleverne kender noget til Huntingtons teori om clash of Civilisations inden teksten læses hjemme.

Før teksten læses hjemme af eleverne kan der arbejdes med et eller flere temaer fra listen herunder, så teksten forankres i kernestoffet. Teksten læses hjemme og i den følgende time kan der arbejdes der med udvalgte arbejdsspørgsmål, hvor eleverne kommer i dybden med tekstens samfundsfaglige og historiske problemstillinger.

Se Génération Identitaires krigserklæring, som nævnes i teksten her:

Arbejdes der med fokus på EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder bliver der her fokuseret på artikel 21 og 22, der handler om religiøs, kulturel og sproglig mangfoldighed og ikke-forskelsbehandling.

Forslag til temaer, der kan undervises om i første lektion:

Samfundsfag:

Nationalisme og EU-skepsis. Hvad er nationalisme? Hvilke forskellige former for nationalisme er der? Hvad er holdningen til EU i de stærkt højre-nationalistiske kredse? Hvordan kommer det til udtryk?

Huntingtons teori om Civilisationernes Sammenstød i forhold til Fukuyamas teori om Historiens Afslutning. I teksten møder vi Jean-David, der tror på teorien om civilisationernes sammenstød. Teorien om, at konflikterne efter den kolde krig vil blive kæmpet mellem de forskellige civilisationer, fordi kultur nu er blevet vigtigere end ideologi. Denne teori kan ses i lyset af Francis Fukuyamas teori om Historiens Afslutning, som er teorien om, at det liberale demokrati er det eneste ideologiske alternativ efter den kolde krig, og at det liberale demokrati med tiden vil sprede sig ud over mere og mere af jorden.

Historie:

Historien om forsvaret af Europa. I de europæiske indvandringskritiske, værdikonservative sociale bevægelse og politiske partier er man bevidst om Europas historie, især den del, der består af grækere, romere og kristne i krig mod persere, maurere og muslimer. Der kan undervises om denne del af Europas historie med fokus på, hvad det betyder, når man bruger denne historie til at begrunde en politik i dag. I en af Vores Europas videoer, som kan ses på siden med arbejdsspørgsmål, kalder en aktivist fra den højrenationale bevægelse Forza Nuova, migrationen til Europa ”en invasion”.

Hvordan har nationalismen udviklet sig over tid? Nationalismen kan både samle og skille politiske konstruktioner ad. I 1800-tallet fandt mange nationer den form, vii kender i dag, hjulpet på vej af nationalistiske bevægelser og en masse krige. Italien blev samlet. Tyskland blev samlet. Efter Verdenskrigene, hvor stærke nationalstater i alliance med andre nationalstater gik i krig med hinanden. Efter Verdenskrigene gik en proces i gang, hvor nationalstaterne viklede sig ind i hinanden på en måde, der gjorde landene rigere, og samtidig gjorde det meget uhensigtsmæssigt, at gå i krig med hinanden. Det tværnationale samarbejde blev vejen frem. I dag hersker der i mange lande en EU-skeptisk nationalisme. Om mange forskellige emner siger de EU-skeptiske nationalister: ”Det skal vi nok selv bestemme her i vores land”. Kritikken går oftere på, hvor tingene bliver bestemt, end hvad der bliver bestemt, hvilket viser, at der er et udbredt ubehag ved at magten ligger et andet sted end i landets hovedstad.

Arbejdsspørgsmål

Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Samfundsfag:

1. Hvad har I til fælles med Jean-David?
I teksten fortæller Jean-David om sin holdning til forskellige samfundsmæssige problemstillinger. Deler I holdninger med Jean-David?

Diskutér i grupper, om I har holdninger til fælles med Jean-David, når det kommer til:

1a: Er der problemer med migration og multikultur – ser I ligesom Jean-David et clash of civilizations?

1b: Mangler den politiske elite forståelse for unge mennesker og deres udfordringer?

1c: Har ungdomsgenerationen ansvaret for fremtiden?

Se Vores Europas video med Jean-David:

2. Højrenationalismen er vokset.
I løbet af de seneste 10 år er højrenationalismen vokset i Europa.

2a: Diskutér, hvad årsagerne til denne opbakning til nationalismen kan skyldes.

2b: Hvorfor sætter den voksende nationalisme EU under pres?

I Palermo har Vores Europa interviewet en aktivist fra det højrenationale parti, Forza Nuova. Se videointerviewet med Massimo Sferrino her:

3. Respekt for mangfoldighed
I EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder står der i artikel 22: ”Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.” I artikel 21, der handler om ikke-forskelsbehandling, står der: ”Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.”

I 2012 lavede Génération Identitaire en aktion, hvor de kravlede op på taget af moskéen i den franske by, Poitiers, for at kommunikere deres politiske holdning: ”Vi vil have en folkeafstemning om et stop for immigration og opførslen af nye moskéer i Frankrig”. I samme by slog den franske hærleder Charles Martel en muslimsk invasion tilbage i år 732. Se denne video, hvor protesten og begrundelsen for protesten skildres: https://www.youtube.com/watch?v=spTr0L2G9yM

3a: Hvad synes du om at markere sin politiske holdning på den måde, som Génération Identitaire gjorde i denne aktion?

3b: Er det et udtryk for disrespekt overfor den religiøse mangfoldighed, der forsvares i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder?

3c: Hvad synes du om, at bevægelsen modsætter sig indvandring fra muslimske lande og opførslen af nye moskéer i Frankrig?

4. Medieaktivisme
Génération Identitaire er en ungdomsbevægelse, der kun har et par tusinde betalende medlemmer i Frankrig. Men de er enormt gode til at lave aktioner, som fanger mediernes interesse. De har hængt et banner på Europa-Kommissionens altan i Paris. Den tyske del af bevægelsen har klatret op på Brandenburger Tor i Berlin og hængt et banner op, hvorpå der stod: ”SICHERE GRENZEN SICHERE ZUKUNFT”, altså sikre grænser, sikker fremtid. I 2017 samlede de penge ind, så de kunne sejle ud på Middelhavet med planen om, at sejle migranter fra Afrika tilbage til Libyens kyst. Aktionen fik stor medieopmærksomhed, men skibet med højreorienterede aktivister ombord fik aldrig sejlet nogen migranter tilbage til Libyen.

4a: Hvad tror I, Génération Identitaire vil opnå med deres aktioner?

4c: Diskutér denne slags aktivismes styrker og svagheder.

5. Ungdomsoprør
I teksten fortæller Jean-David, at Génération Identitaire vil gøre op med den ældre generation. De har andre værdier end 68’erne, som de mener sidder på magten i dag.

5a: Hvilke modsætninger er der mellem værdierne hos højrenationalisterne og 68’erne?

5b: Oplever I det også sådan, at vores tids ungdomsoprør kommer fra højrefløjen, kig eventuelt på politiske strømninger hos ungdommen i Danmark.

5c: Diskutér om der efter jeres mening er brug for et ungdomsoprør i dag? Hvis ja, hvilke værdier skulle oprøret kæmpe for og imod? Hvis nej, hvorfor er der ikke brug for et oprør?

6. Clash of Civilizations
Génération Identitaire siger selv, at forskellen mellem dem og den racistiske højrefløj er, at de respekterer alle kulturer og ikke rangerer dem som bedre eller værre. De synes blot, at kulturer skal holdes adskilt, i afgrænsede nationalstater ud fra synspunktet om, at ”multikultur skaber multikonflikt.”

6a: Er det muligt at holde kulturer adskilt i verden, som den ser ud i dag?

6b: Mener I ligesom Jean-David, at multikultur er lig med multikonflikt? Altså at forskellige kulturer, for eksempel kristne og muslimer, ikke kan leve sammen uden der opstår konflikter?

Historie:

7. EU’s historie.
EU begyndte som Den Europæiske Kul- og Stålunion og har siden undergået en markant udvikling og udvidelse.

7a: Redegør for EU’s udvikling i grove træk.

7b: Har EU udviklet sig til at være et mellemstatsligt fællesskab af nationer eller er det et overstatsligt samarbejde?

8. Nationalismens historie og rolle.
Gennem historien har nationalismen spillet forskellige roller. Nationalisme kan være en kraft, der skaber eller samler en nation. Nationalisme kan også være en kraft, der løsriver en nation fra internationale fællesskaber eller et overherredømme. Det er ofte den sidstnævnte form for nationalisme, der gør sig gældende i den globaliserede verden.

8a: Find et historisk eksempel på en nationalistisk bevægelse, der har resulteret i oprettelsen af en nationalstat.

8b: Find et historisk eksempel på en nationalistisk bevægelse, der har resulteret i en løsrivelse fra en overmagt eller et internationalt samarbejde.

8c: Nationalisme kan også have kulturel karakter. Nationalister kan ønske at forsvare nationale kulturer, skikke og sprog. Eksempelvis er Dansk Folkeparti imod, at der tales og undervises på engelsk på universiteter i Danmark. Og i Frankrig er mange nationalister, herunder Génération Identitaire, imod udbredelsen af Islam, opførslen af nye moskéer og yderligere indvandring fra muslimske lande, fordi de mener, at dette presser den franske kultur og identitet. Hvad synes du om denne form for kulturel nationalisme?

Europanævnet