Lærervejledning og arbejdsspørgsmål til Tekst 5.
Velkommen til Europa
– En Rejse mod Flygtningestrømmen

Lærervejledning

Velkommen til Europa – en rejse mod flygtningestrømmen

Denne tekst handler om mennesker i flygtningestrømmen. I Istanbul møder vi en ung mand, Haitham, der overvejer om han skal tage med menneskesmuglere i en gummibåd fra Tyrkiet til Lesbos. På Lesbos møder vi Dimitris, der knokler som frivillig for at prøve at hjælpe flygtningene med det, de har brug for, når de kommer til Grækenland.

Ved at bruge teksten og videoerne som supplerende stof, kan eleverne uddybe, anvende og perspektivere viden, begreber og metoder fra kernestoffet. De kan undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Europa og få blik for menneskets handlinger i en samfundsmæssig og historisk sammenhæng.

Konkret kan denne tekst i samfundsfag bruges i sammenhæng med undervisningsforløb om EU, asylpolitik og FN’s flygtningekonvention, menneskerettigheder, Schengen-traktaten, Dublin-forordningen og Europas aktuelle politiske splittelse på flygtningeområdet. I historie kan teksten bruges i sammenhæng med undervisningsforløb om EU, flugt og migration i et historisk perspektiv, Europa og Mellemøstens historie om kolonier, protektorater og anden europæisk indblanding i regionen; Syrien, Palæstina, Afghanistan, Irak, Iran, Pakistan.

Før teksten læses hjemme af eleverne, kan der arbejdes med et eller flere temaer fra listen, så teksten forankres i kernestoffet. Teksten læses hjemme og i den følgende time kan der arbejdes med udvalgte arbejdsspørgsmål, hvor eleverne kommer i dybden med tekstens samfundsfaglige og historiske problemstillinger.

Arbejdes der med fokus på EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder bliver der her flygtninges rettigheder.

Forslag til temaer, der kan undervises om i første lektion:

Samfundsfag:

Regler og konventioner på flygtningeområdet. Hvad siger de og hvordan blev de til? Hvad er forskellen mellem flygtning og migrant? FN’s Flygtningekonvention fra 1951 siger: “En person der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af velbegrundet frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse.”
Man kan eventuelt problematisere, hvorvidt FN’s flygtningekonvention er forældet. Thomas Gammeltoft-Hansen udfolder emnet i denne artikel: https://menneskeret.dk/udgivelser/flygtningekonventionen-foraeldet
Denne korte artikel giver et overblik over de forskellige betegnelser, der anvendes i asyllovgivning og –debat: https://www.information.dk/telegram/2015/08/fakta-migrant-flygtning-asylansoeger

EU’s udvikling i sammenhæng med flygtningekrisen 2015; sammenbrud af Schengen-samarbejdet og Dublin-forordningen. Europa-Kommissionens forsøg på at indføre et fælleseuropæisk kvotesystem, et forsøg, der skabte splittelse mellem Øst- og Vesteuropa.

Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet, hvor Tyrkiet mod betaling holder flygtninge tilbage i Tyrkiet. Aftalen er blandt andet blevet kritiseret af Amnesty Internationals generalsekretær i Danmark, Trine Christensen. Læs kommentaren her:
http://raeson.dk/2016/dansk-amnesty-chef-eus-flygtningeaftale-med-tyrkiet-er-ulovlig/
Og læs Amnestys fire grunde til at droppe aftalen her: http://amnesty.dk/nyhedsliste/2016/fire-grunde-til-at-droppe-eu-og-tyrkiets-nye-flygtningeaftale

Historie:

Flugt i et historisk perspektiv. Undervisning om historiske flygtningestrømme og håndteringen af disse. Eksempelvis jøderne under Anden Verdenskrig. Eksjugoslaverne under krigene på Balkan i 1990’erne.

Var de danske fiskere menneskesmuglere? Netværket af menneskesmuglere i Libyen, Tyrkiet og andre steder langs de anvendte flugtruter beskrives som kyniske, kriminelle menneskesmuglere. Oftest følges denne beskrivelse op med et politisk forslag om at ødelægge deres både eller lave mere offensiv kontrol af Europas grænser. Siden Anden Verdenskrig er historien om, hvordan danskerne reddede jøderne til Sverige, blevet fortalt vidt og bredt. Men mange af danskerne tog sig dyrt betalt for at sejle jøderne over Øresund. En strækning, der kun knapt er ligeså lang som strækningen mellem Tyrkiet og Lesbos. Den nationale selvforståelse og historiebevidsthed kan problematiseres i samspil med belysning af den politiske retorik omkring de menneskesmuglere, der tager sig betalt for at sejle flygtninge og migranter mod Europa.

I denne artikel, der giver et indblik i den business, som menneskesmugling er, kalder den tidligere premierminister i Italien, Matteo Renzi, menneskesmuglerne ”det 21. århundredes slavehandlere”. https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/menneskesmuglerne-forgyldes-som-vor-tids-slavehandlere

I denne artikel ser Thomas Gammeltoft-Hansen mange paralleller mellem de danske fiskere, der sejlede jøder til Sverige og de moderne menneskesmuglere omkring Middelhavet: http://www.jv.dk/indland/Forsker-kalder-klapjagt-paa-menneskesmuglere-forfejlet/artikel/1627130

Europa og Mellemøsten i et historisk lys. Herunder især Storbritannien, Frankrig, Spanien og USA’s indblanding i den arabiske verden. Eksempler: Syrien-Frankrig. Det britiske mandatområde i Palæstina, afviklingen af dette og oprettelsen af staten Israel. Golf-krigen. Afghanistan-krigen. Irak-krigen. USA’s alliance med Saudi-Arabien, på trods af saudernes totalitære styreform og islamistiske samfundsorden. Den udeblivende indgriben i Syrien. Mellemøsten er en region med ustabile stater og ikke-homogene befolkninger. Vesten har historisk blandet sig og haft interesser i Mellemøsten. Som forberedelse til elevernes læsning af teksten kan der gives en forståelse for den historiske kontekst for de krige og konflikter, der foregår i dag med udgangspunkt i den historiske relation mellem vestlige lande og Mellemøsten.

Arbejdsspørgsmål

Velkommen til Europa – en rejse mod flygtningestrømmen

Ian er ingeniør, men arbejder på grund af krisen som dørsælger.

Samfundsfag og historie:

1. Flygtninges rettigheder.

I Artikel 18 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder står der om asylret, at ”Asylretten sikres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 21. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.”

2. Europas moralske krise – hvad skal vi gøre?

  • Det siges, at Europa kollapser økonomisk ved at lade grænserne være åbne, og at Europa kollapser moralsk ved at lukke grænserne.2a: Er der en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage imod?2b: Skal Danmark lukke sine grænser for flygtninge og indvandrere fra andre lande?
    2c: Hvor skal vi helst hjælpe – i Danmark eller i nærområderne?2d: Hvilke økonomiske fordele og ulemper er der ved migration?

Flytningen ankommer

Flygtningebåde på vej i land til Lesbos i Grækenland

3. Dublin-forordningen og Schengen.
Dublin-forordningen og Schengen-samarbejdet brød delvist sammen i 2015 som følge af flygtningekrisen og politikernes håndtering af denne.

3a: Undersøg og redegør for Dublin-forordningen og Schengen-samarbejdet.

4. Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet
4a: I 2016 lavede EU en flygtningeaftale med Tyrkiet. Undersøg via troværdige kilder, hvad aftalen består af.

4b: Mange har kritiseret flygtningeaftalen mellem Tyrkiet og EU. Heriblandt Amnesty. Læs Amnestys kritik i artiklen og diskutér de fire argumenter.

http://amnesty.dk/nyhedsliste/2016/fire-grunde-til-at-droppe-eu-og-tyrkiets-nye-flygtningeaftale

Udsigt

Udsigt fra Lesbos ud mod det ægæiske hav med Tyrkiet på den anden side.

Historie:

5. Flygtningekonventionen

5a: Undersøg og redegør for, hvorfor man i 1951 lavede flygtningekonventionen, som sikrede flygtninge samme rettigheder som borgerne i det land, de ankommer til.

5b: I dag mener flere, at Flygtningekonventionen fra 1951 er forældet – at den ikke passer til de udfordringer, vi har i dag. Undersøg og redegør for, hvorfor eksempelvis Dansk Folkeparti mener, at konventionen er forældet.

6. Baggrunden for flygtningestrømmen
I Europa har vi de seneste år modtaget særligt mange flygtninge fra Syrien, Afghanistan, Irak og Eritrea.

6a: Vælg et af landene. Undersøg og redegør for årsagerne til, at der kommer mange flygtninge fra netop dette land.

7. Var de danske fiskere menneskesmuglere?
Netværket af menneskesmuglere i Libyen, Tyrkiet og andre steder langs de anvendte flugtruter beskrives af mange politikere som kyniske, kriminelle menneskesmuglere. Oftest følges denne beskrivelse op med et politisk forslag om at ødelægge deres både eller lave mere offensiv kontrol af Europas grænser. Siden Anden Verdenskrig er historien om, hvordan danskerne reddede jøderne til Sverige, blevet fortalt vidt og bredt. Men mange af danskerne tog sig dyrt betalt for at sejle jøderne fra eksempelvis Helsingør eller Gilleleje til Sverige over Øresund. En strækning, der kun knapt er ligeså lang som strækningen mellem Tyrkiet og Lesbos.

7a: Diskuter med afsæt i nedenstående tekster, om de to fænomener – de danske fiskere og menneskesmuglerne i Middelhavet – kan sammenlignes.

I denne artikel, der giver et indblik i den business, som menneskesmugling er, kalder den tidligere premierminister i Italien, Matteo Renzi, menneskesmuglerne ”det 21. århundredes slavehandlere”. https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/menneskesmuglerne-forgyldes-som-vor-tids-slavehandlere

I denne artikel ser Thomas Gammeltoft-Hansen mange paralleller mellem de danske fiskere, der sejlede jøder til Sverige og de moderne menneskesmuglere omkring Middelhavet: http://www.jv.dk/indland/Forsker-kalder-klapjagt-paa-menneskesmuglere-forfejlet/artikel/1627130

Europanævnet