Det eneste, du behøver for at stemme allerede i dag, er dit sygesikringskort, dit pas eller en anden form for identifikation. Derfor behøver du ikke at vente på, at dit stemmekort når frem til din postkasse.

Sådan stemmer du:

  • Gå ned på et borgerservicecenter eller kommunen. Du kan vælge et hvilket som helst sted i Danmark – også uden for din bopælskommune.
  • Vis ID og vælg, om du vil stemme til både EU-valget og Folketingsvalget
  • Gå i stemmeboksen og sæt dit kryds
  • Aflever stemmesedlen
  • Nyd, at du har haft indflydelse på Europa og Danmarks fremtid!

Hvis du ikke allerede ved, hvem du vil stemme på, anbefaler vi, at du læser om partiernes EU-politik her og tager en kandidattest fx på DR.

Du kan læse mere om, hvor og hvordan du stemmer her.