“Tiden er kommet, hvor Europa igen må tænke stort og skabe vores egen skæbne. Historien kalder på os og siger, at vi skal begynde arbejdet på at fuldende vores Union,”. Sådan sagde Von der Leyen i efterårets unionstale om de forestående udvidelser, EU står overfor aktualiseret af Ruslands aggression mod Ukraine.
Kommissionen er i sagens natur meget optaget af de vigtige forberedelser, som EU-kandidatlandene skal foretage, hvor de skal leve op til en lang række økonomiske, demokratiske og rettighedsmæssige krav og kriterier. Og det er fuldstændig afgørende, at kandidatlandene er helt klar til at blive optaget i det europæisk fællesskab. Men hvad der fylder mindre i debatten, er hvordan EU selv kan forberede sig på at optage så mange nye forskelligartede lande i fællesskabet.
De store øst udvidelser i 2004 og 2007 lærte os, at det er afgørende, at EU’s arbejdsmarked er klar til at håndtere de forandringer, som det øgede omfang af vandrende virksomheder og arbejdskraft indebærer. Som konsekvens af de tidligere udvidelser, har EU de seneste 20 år lavet lappeløsninger på de udfordringer, der opstod med social dumping og udnyttende forhold for den vandrende arbejdskraft. Her kunne det være smart at tage ved lære og styrke og udbygge taget over det europæiske hus, inden man udvider, så man slipper for at lappe taget løbende, for at stoppe regnen fra at vælte ind.
Hvis de 27 EU-lande skal udvides med op til ni nye lande – og de 448 mio. nuværende borgere skal blive til mere end 500 mio. inden for dette årti – så er det klart, at EU også selv skal gøre sit hjemmearbejde ordentligt. Så nytter det ikke, at man kun peger udad mod kandidatlandene, men skal også kigge indad mod sit eget system.
Der er simpelthen brug for at EU forbereder sig selv på, hvordan EU selv kan være klar til at absorbere nye lande med forskellige arbejdsmarkedsmodeller, samarbejdskulturer, faglige traditioner, varierende organiseringsgrader mm. Og det er Kommissionsformand Von der Leyen enig i ”Vi må tænke over, hvordan vi gør klar til at fuldende Unionen.”
Hvis vi skal ’fuldende unionen’ på en fair måde og fastholde EU-mottoerne ’en økonomi, der virker for folk’, ’lige løn for lige arbejde’ og ’forenet i mangfoldighed’, så skal vi have fat i arbejdsmarkedsværktøjskassen. Her kommer vi heller ikke udenom en tur til det nærmeste byggemarked for at handle et par nye værktøjer til at sikre, at EU er klar til de nye lande.
Som repræsentant for Danmarks største fagforbund vil jeg gerne tilbyde support til indkøbslisten, så vi får de helt rigtige værktøjer til at styrke EU’s eget indre arbejdsmarked inden udvidelserne:
- Introduktion af et europæisk id-kort til bedre håndhævelse af reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed
- Et revideret udbudsdirektiv til at sikre fair konkurrence og fair vilkår for både virksomheder og lønmodtagere
- Et optimeret europæisk arbejdsmarkedsmyndighed til at understøtte håndhævelsen af nationale og europæiske arbejdsmarkedsregler
Hvis EU’s forestående udvidelser skal være fair for både de nye medlemslande og det nuværende EU, er det afgørende, at vi ikke kun beder kandidatlandene trække i arbejdstøjet. Så skal EU også selv komme i gear – så taget over det udvidede europæiske hus er stærkt og solidt og ikke ”trænger til en kærlig hånd”.
