Vi Vil Europa – en helt ny mulighed for at tale om Europa

Hvad skal EU kunne? Og hvordan skal Europas fremtid se ud?

EU-debatten mangler ofte folkets stemme. Overordnet er danskerne positive over for det europæiske samarbejde, men hvad mener vi egentlig, at EU skal kunne? Og hvad bekymrer os? 

Europabevægelsen vil have debatten helt ud i de danske hjem. Derfor lancerer vi nu som en del af et bredt netværk initiativet Vi Vil Europa.

Med Vi Vil Europa vil vi nå ud til alle danskere; fra ung til ældre. Vi skal ud på alt fra skoler til dagscentre og helt ind i de danske stuer. Det kommer til at ske gennem fire projekter:

Første projekt er Vores EU, der skal turnere rundt i hele Danmark med et panel af politikere. De skal diskutere EU i forhold til de lokale spørgsmål, der trænger sig på i de besøgte kommuner.

Andet projekt hedder 1001 Hjem. Her kommer danskerne til at invitere venner og bekendte hjem til en snak om EU over en kop kaffe eller noget andet rart.

Tredje projekt er Roadtrip, hvor vi tager ud på de danske gymnasier, efterskoler og handelsskoler for at give eleverne en hel dag med EU på skemaet.

Fjerde og sidste projekt er Erasmus++, der kommer til at tilbyde en unik chance for seniorer, der ønsker at komme ud i Europa og uddanne sig.

Du kan læse mere om de fire projekter på hjemmesiden ViVilEuropa.dk. Her kan du også se, hvornår der næste gang bliver holdt et arrangement tæt på dig.

Så kom og vær med til at give nyt liv til EU-debatten! Din deltagelse er nemlig helt afgørende. Hvad enten du møder op til debatterne, bliver vært for 1001 Hjem eller liker et opslag på Vi Vil Europas Facebook-side https://www.facebook.com/ViVilEuropa, så er det et vigtigt skridt på vejen.

Vi vil Europa – vil du med?

Gå ind på ViVilEuropa.dk, følg Vi Vil Europa på Facebook eller kontakt soren@vivileuropa.dk for at finde ud af mere om initiativet.

 

Europabevægelsen i Københavns Omegns nytårskur 2018

Søndag den 07. 01. 2018 holdt Europabevægelsen i Københavns Omegn sin traditionelle nytårskur i Europahus Højgaard i Bagsværd.

Som vanligt skålede vi nytåret ind, drak kaffe og nød den berømte Europalagkage.

Det er os en stor glæde, at ambassadør Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Tyskland, holdt nytårstalen. Der var meget at tale om, og med Friis Arne Petersens  enorme erfaring som topdiplomat kombineret med hans dybe viden og indsigt i internationale forhold fik deltagerne en fremragende præsentation af både verdenssituationen og mulighederne for Europa. Friis Arne Petersen talte som privatperson.

Vi står over for en ny verdensorden med udgangspunkt i valget af Donald Trump til præsident i USA og de mange udmeldinger om begrænsninger i USA’s internationale engagementer, navnlig i frihandelsaftaler. Hertil kommer Brexit, hvor der både skal opnås en tilfredsstillende aftale om UK’s udtræden af EU og en aftale om det fremtidige samarbejde, sandsynligvis med en overgangsordning fra 29. 03. 2019

.Nytårskur hos Europabevægelsen

De vigtige parlamentsvalg i både Frankrig og Tyskland blev belyst, og vi fik en grundig vurdering af den indenrigspolitiske situation i Tyskland, som forhåbentligt ender med et regeringssamarbejde, der er godt for Europa og dermed for Danmark.

Valget af Emmanuel Macron som præsident i Frankrig er godt for EU, hvor det er vigtigt, at der findes en balance mellem synspunkterne i Paris og Berlin, således at den fransk-tyske motor kan  blive en afgørende drivkraft for EU’s fremtid.

Danmarks situation i det fremtidige samarbejde vanskeliggøres af de danske undtagelser (forbehold), hvad der vil kræve et stort og dygtigt diplomatisk arbejde for under de givne betingelser at opnå det bedste for Danmark.

Efter Friis Arne Petersens imponerende tale var der rig lejlighed til at stille spørgsmål. Der var mange spørgsmål fra de mange interesserede deltagere. Alle spørgsmål blev grundigt  og kyndigt besvaret,

Afslutningsvis rettede regionsformand Poul Breyen en varm tak til Friis Arne Petersen for den fremragende orientering.

Nytårskur hos Europabevægelsen

Tekst og foto: Erik J. M. Pedersen

Boganmeldelse: Folket og Magten

I kølvandet på Trumps valgsejr i USA, Brexit og mange andre populistiske eksempler i den aktuelle verden, har mange prøvet at sætte de populistiske bevægelser på formel med skiftende held. En af de bedste skildringer af populisme er nok Jan-Werner Müllers samfundsvidenskabelige arbejde ”Hvad er Populisme” udgivet af Informations Forlag i 2016, som jeg tidligere har anmeldt i Fokus Europa.

Men populisme er bestemt ikke nogen entydig størrelse. Derfor har Samuel Rachlin beskrevet de aktuelle populister ud fra en journalistisk vinkel, og det er gjort mesterligt. Der er stor inspiration at hente.

Et eksempel: ”Det lykkedes Nigel Farrage at engagere nogle af Trumps kampagnefolk til Leave-kampagnen takket være en stor donation fra en multimilliardær, Aron Banks. UKIP’s kampagne blev kørt på amerikansk vis, hvor man klart havde indset, at modstand mod EU-samarbejdet beror på følelser. Dem skal man spille på. Remain-kampagnen spillede på 3 ting facts, facts og atter facts. Det er folk immune overfor, når modstandere har følelsen af at alt bestemmes af EU og Storbritannien har mistet sin selvstændighed”.

Donald Trump fylder naturligvis meget, da han er en uforudsigelig populist i verdens mest magtfulde embede. Men der er også fine beskrivelser af Marine le Pen samt mange andre.

Samuel Rachlin kommer omkring AfD i Tyskland, Geert Wilders i Holland Victor Orban i Ungarn og mange andre. Dansk Folkeparti og det norske Fremskridtspartiet er også med, og det norske Fremskridtsparti har taget regeringsansvar modsat mange andre populist partier. Det gældende princip er jo at hævde, at man repræsenterer folket mod eliten, og så skal man jo ikke tage regeringsansvar, men sidde på den politiske bagsmæk og bue af ”den herskende klasse”.

Vladimir Putin er ikke med i populistforsamlingen, det kunne han godt have været. Egentlig savner jeg også en omtale af den nok største populist i nyere politisk historie, den tidligere iranske præsident Mahmud Ahmadinejad. Han er selvfølgelig ikke aktuel lige nu, hvor Hassan Rouhani har overtaget præsidentembedet, men han er af typen, der nok skal dukke op igen i en eller anden form.

Men bogen er absolut værd at læse for alle politisk interesserede, og gennem en masse eksempler får man populismens sande ansigt belyst.

5 stjerner ud af 6 mulige

Skrevet af Steffen Nørregaard, formand for Europabevægelsen Region Vestjylland

Samuel Rachlin: Folket og Magten
Kristeligt Dagblads Forlag 2017
ISBN 978-87-7467-344-6

Årets Europæer 2017!

Frankrigs præsident Emmanuel Macron blev Årets Europæer 2017. Læs landsformand Stine Bosses tale her!

We are living in times of change, and big shifts are on the horizon in Europe. As if that’s not enough, there are new agendas in place in countries on our EU borders, which happen on top of new fractures inside EU.

Brexit. Russia. Eastern Europe – wanting new standards and values – excluding for example Muslims and rejecting Southern Europe’s constant push for more help regarding migration and refugees. Cyber crime at a new level – not to speak of cyber war.

Following populistic voices comes totalitarian values, in a manner which we have not seen since the 30’s. Yes, this is indeed a reality, not only in Europe, but also in the “country of freedom” – the US.

So who will defend our values? Who will stand against the wind and talk, not only about what the European Union is, but also what it might become? President Macron.

He actually stated – before he was elected, whilst still campaigning: France is great … but only as a consequence of our membership of the EU.

The very special loyalty exceeding from the French borders is rare these days. France stands in clear opposition to the increasingly skeptical view on the EU, that many classically responsible countries across the union – including Denmark – have witnessed. Thus, Macron soon became a clear voice. A strong profile, from whom we can get new inspiration from, with a statesman perspective that exceeds France.

The European Union, being shocked after the above-mentioned events, really needs Macron. Whether you agree with him politically on all aspects or not, becomes a less important matter: because the vision for Europe is so clear.

We can only pave the way forward in the name of a “European Union”, if the 500 million citizens of Europe are taken seriously. Not only every 5 years when there is an election for the Parliament. No, we need national politicians, all across Europe, who will take us seriously; who will listen and debate with us, and with each other, for a better Union and a clearer path forward.

This is where Macron’s voice has been clear and profound in a way we need within Europe and for Europe. We can only hope, that his commitment to work towards processes of development and his efforts to involve the voices of the citizens will be copied – by political opponents as well. Not in a “more or less” debate, but in an intense “what” debate.

The European Union is ours. It is a political battlefield and the most important road for any European citizen and business to influence our own lives and to impact on a global scale.

Thank you Mr. President for showing us this so clearly, and congratulations on your title as European of the Year.

Røde Kors gav indblik i krigens regler

Europabevægelsen i København og Frederiksberg og Europabevægelsen i Københavns Omegn var onsdag den 08. 11. 2017 inviteret til at besøge Dansk Røde Kors i deres nyetablerede ”Frivillighuset” på Blegdamsvej i København, hvor vi blev modtaget af Anne-Kristine Moody Jakobsen og Julie Anna Eskesen.

Julie, der er en af Røde Kors’ mange frivillige, gav os en en overordentlig fin præsentation af ”Krigens Regler”, som er populærbetegnelsen for ”Den humanitære Folkeret” (IHL, International Humanitarian Law). Vi lærte om de vigtige Genevekonventioner, som går helt tilbage til 1864, der som bekendt er et historisk år for Danmark.

Genevekonventionerne er gennem tiden blevet videreudviklet, og i 1949 efter 2. verdenskrig blev de nuværende konventioner vedtaget. Konventionerne er suppleret med tillægsprotokoller.

Formålet er at beskytte civilbefolkningerne mod krigens virkninger, og de sætter vigtige grænser for, hvem og hvad der må angribes i militære konflikter. Der skal også skelnes mellem internationale konflikter og interne konflikter. Reglerne for, hvornår en stat må påbegynde krigshandlinger i selvforsvar er også meget vigtige og desværre aktuelle.

Krigens regler fastsætter særlige beskyttelsesforskrifter for tre persongrupper: krigsfanger, journalister samt flygtninge, fordrevne og statsløse.

Det vil føre for vidt her at komme ind på alle detaljerne; men svaret på spørgsmålet i overskriften er: JA – i høj grad..

De interesserede deltagere havde mange spørgsmål, som blev besvaret særdeles kompetent af vore værtinder, Julie Anna og  Anne-Kristine både før og efter pausen, hvor vi nød en lækker sandwich med kaffe og te.

Stor tak til Julie Anna og Anne-Kristine og til Dansk Røde Kors.

Hvis du vil vide mere, så se på website: mitrødekors.dk

Skrevet af: Erik J. M. Pedersen, Europabevægelsen Københavns Omegn

Boganmeldelse: “Unleasing demons: the inside story of Brexit”

Bogens forfatter Craig Oliver var Storbritanniens daværende premierminister David Camerons politik- og kommunikationsdirektør i Downing Street nr. 10, altså den ledende spindoktor. Dermed var han en central aktør i valgkampen op til afstemningen 23. juni 2016, der førte til brexit – altså briternes nej til EU. Bogen foregår i perioden januar til juni, og hver måned er et selvstændigt afsnit.

Der skete meget i det halvår. Der blev lavet en aftale med resten af EU, som dannede grundlag for afstemningen. Det blev klart, hvem i det konservative parti, der var enten “ remain“  eller “ leave “. Og til sidst kom den hårde og beskidte valgkamp.

Bogen giver et indblik i det komplicerede magtspil hos Torierne, som de konservative politikere kaldes. Der er megen brandslukning undervejs, ikke mindst da Camerons familie er involveret i Panama-skandalen. Der var det tragiske mord på politikeren Jo Cox kort før valget, som rystede alle, og som satte valgkampen på pause.

Forfatteren har stor sympati for Cameron. Forræderne beskrives som daværende justitsminister, Michael Gove, og Boris Johnsen, der dengang var borgmester i London. Nuværende premierminister Theresa May fremstilles som tøvende minister, der skal  presses til at tage et standpunkt. Labour og partiets leder Jeremy Corbyn er kun perifert behandlet.

Centralt i bogen er konflikten hos Torierne. Det er her, dæmonerne slippes løs under valgkampen. Konflikten om Europa har været længe undervejs. Cameron havde i forbindelse med parlamentsvalget i 2015 lovet en folkestemning. Det skabte ro på de indre linjer og tog ikke mindst luften ud af det EU-skeptiske parti UKIP. Resultatet var en massiv valgsejr.

Løftet var han dog bundet af. Beslutningen er og vil blive kritiseret som måske klog valgtaktik, men ellers som noget, der satte landets fremtid på spil.

Det er nyt for mig, at der var flere datoer i spil, og at 23. juni blev valgt fremfor september, fordi en ny flygtningekrise i sommeren 2016 kunne spille ind (den kom ikke), og fremfor november,  fordi der var et landsmøde i oktober, hvor der kunne komme stor strid.

Resultatet blev  et “ leave “. Cameron går og May kommer til og siger i lang tid: “Brexit means Brexit”.

Læs bogen og dan dig dine egne indtryk. Den er letlæst som en nordisk krimi og mindst lige så spændende, og modsat en krimi, så står vi til sidst tilbage med tvivl om:

Who done it?“

Skrevet af Kurt Nielsen, formand for Europabevægelsen i Aarhus

Unleasing demons: the inside story of Brexit.

Af Craig Oliver, Forlaget Hodder

ISDN 978 1 473 65248 4

Nordjylland indtager Bruxelles

Europabevægelsen i Region Nordjylland var fra 24. til 28. september på en kombineret studie- og ferierejse til Bruxelles med 36 deltagere. Rejsens primære formål var at gøre deltagerne ”en smule klogere på EU”, og det synes at lykkes i ganske betydelig udstrækning.

Rejsen foregik i bus fra Fjerritslev, og på udrejsedagen kørte man gennem Tyskland, der netop den dag gennemførte valg til Forbundsdagen. Undervejs blev man orienteret om de aktuelle politiske forhold i vort store naboland, og det tyske valgsystem – der på flere områder er ganske forskelligt fra det danske – blev naturligvis gennemgået.

Man besøger selvfølgelig ikke Bruxelles uden at se og opleve en del af byens mange seværdigheder. Vi begyndte derfor i det helt nære med at bese Grand Place, der med rette imponerer og betager. Der blev også aflagt besøg på Atomium, der er et af byens mest berømte vartegn, lige som den enormt store Koekelberg Basilika imponerede i både størrelse og byggestil.

Atonium Bruxelles

Rejsens politiske del blev især tilgodeset med 2 besøg. En eftermiddag havde vi fået mulighed for at besøge Landbrug og Fødevarers kontor. Vi fik ikke blot en grundig indføring i det arbejde, denne organisation udfører, men også en fornemmelse af de mange andre danske erhvervsinteresser, der varetages i byen. Naturligvis fik vi også en orientering, om den betydning BREXIT må antages at få for EU i
almindelighed – og for danske handels- og eksportinteresser i særdeleshed.

Europabevægelsen studietur Bruxelles

Der var afsat en hel formiddag til besøg i Europa-Parlamentet, hvor medlem af parlamentet Rikke Karlsson fulgte os. Hun fortalte personligt og engageret om sine gøremål i Parlamentet, og lagde bestemt ikke skjul på, at hun siden 2014 har udskiftet mange af sine holdninger til og om EU. Fra at have været endog ganske skeptisk til hele EUprojektet, erklærer hun sig nu som absolut tilhænger.

Efter mødet med Rikke Karlsson besøgte deltagerne den store plenarsal, hvor Olav Gade fra EU´s Besøgstjeneste forklarede grundigt og inspirerende om Parlamentets forskellige grupper, deres organisering og deres indbyrdes samarbejde. Vi blev bestemt klogere i løbet af besøget, men næppe nogle af os ville påstå, at vi havde fået det fulde og forkromede overblik. Det havde vi nok heller ikke forventet!

5 dage varede rejsen! 5 indholdsrige og vejrmæssigt gunstige dage!
Ingen skal dog være i tvivl om, at der ER mange kilometer til Bruxelles, og det lykkedes os endda at køre endnu flere kilometer på hjemvejen – for vi måtte jo opleve Brügge… EU var rejsens hovedmål, og vi ved betydeligt mere, end da vi drog ud. I forvejen var vi positivt indstillet til EU, men det er ret sikkert, at vort besøg i Parlamentet har givet større forståelse og indsigt i det komplicerede maskineri, der binder de mange lande sammen.

Skrevet af Poul-Erik Uttrup, medlem af Europabevægelsen i Region Nordjylland

Bekymrende sejr til Kurz og Frihedspartiet ved det østrigske valg

Den kun 31-årige østrigske udenrigsminister, Sebastian Kurz, ser efter gårsdagens valg ud til at blive ny kansler i alpelandet. Det giver grund til bekymring.

Han har godt nok gjort det helt klart, at Østrig under alle omstændigheder bliver i EU, hvis han skal påtage sig regeringsansvaret, men der er desværre ikke tale om fuldtonet opbakning til Merkel og Macron. Sidstnævntes ønsker om en styrket eurozone har Kurz blankt afvist, og han har samtidig været en af de mest konsekvente kritikere af Merkels flygtningepolitik.

Kurz og hans konservative parti, ÖVP, skal enten agere som mindretalsregering eller i regering med det højrepopulistiske frihedsparti, FPÖ. Den tredje mulighed, (endnu) en stor koalition med socialdemokraterne, SPÖ, regnes for mindre sandsynlig.

Det er samarbejdet med den hedengangne Jörg Hadiers FPÖ, som spekulationerne lige nu drejer sig om, og her kommer flygtningepolitikken og forholdet til Islam i fokus. Kurz har vundet på en stram udlændingepolitik, kritik af islamismen og taler for, at nationerne skal have en større rolle i EU. FPÖ vil kun trække ham mere i den retning.

I en tid, hvor der er brug for klar støtte til Merkel og Macrons visioner for et stærkere og mere sammentømret EU, er det bekymrende, at østrigerne med valget har taget et skridt hen mod en mere skeptisk europapolitik. Det er ikke det, der er brug for.

De nationale og populistiske partier vinder frem. Det så vi både med AFD’s indtog i den tyske forbundsdag, Wilders fremgang i Holland, Le Pens markante andenplads ved det franske præsidentvalg og selvfølgelig også med Dansk Folkepartis resultat som det største borgerlige parti ved det seneste folketingsvalg herhjemme. I går gik det østrigske frihedsparti, FPÖ, så atter frem. Og det klassiske østrigske konservative parti, ÖVP, gik kun frem, fordi det anlagde en mere populistisk og ikke ligefrem EU-jublende linje. Det er ærgerligt. De gamle partier bør stå vagt om det europæiske projekt. Der har Kurz og ÖVP svigtet. Vi skal have pustet nyt liv i ånden fra Macrons sejr ved det franske præsidentvalg. Kun gennem optimisme, nye idéer til samarbejdsformer og fælles løsninger kan det europæiske kontinent genvinde sin styrke og skabe fred, velstand og gode fremtidsmuligheder for de europæiske folk.

Skrevet af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

 

Mere end 30 melder sig som EU-skribenter

Murere og embedsmænd. Københavnere og nordjyder. Overvældende mange medlemmer med vidt forskellig baggrund har meldt sig klar til at skrive artikler om EU på DenOffentlige.dk.

Gruppen består indtil videre af 31 frivillige skribenter, herunder koordinator Mark Sinclair Fleeton. Og flere kommer stadig til.

Det bliver en blandet flok af alt fra pensionister til studerende, der skal levere artikler til DenOffentlige.dk. Skribenterne er også fordelt over hele landet, og der er derfor god chance for at få mange nye og spændende vinkler på EU-samarbejdet.

Første møde forventes at blive holdt i København sidst i november. Her vil der blive gjort en særlig indsats for at samle så mange skribenter som muligt på trods af den store geografiske spredning.

Samarbejdet med DenOffentlige.dk giver en unik mulighed for at sprede viden om EU bredt ud. Hjemmesiden er nemlig målrettet ansatte i den offentlige sektor, så det er en stor gruppe danskere, der kan komme til at læse artiklerne.

Udover artiklerne fra de frivillige skribenter, kommer Europabevægelsen også til at bidrage til siden med en række blogs fra prominente danskere. Her har blandt andre de tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft sagt ja til at fortælle om deres tanker om det europæiske samarbejde.

Boganmeldelse: Det politiske Europa – en guide til EU

Der er mange gode grunde til at forfatter og ekstern lektor Hans Branner udgiver en ny og opdateret version af sin efterhånden klassiske bog: ”Det Politiske Europa – en grundbog”.

For det første er udviklingen i EU i de senere år gået så stærkt, at det er svært at følge med for næsten alle, der ikke arbejder med EU til dagligt.  Finanskrise. Gældskrise. Økonomisk krise. Flygtningekrise. Sikkerhedspolitisk ustabilitet i EU’s nærområder – især i Syrien og Ukraine – og man kunne blive ved.

Derfor er det en rigtig god idé, at Hans Branner samler stoffet og giver læseren et godt overblik i én samlet fremstilling.  Her kan man – i ro og mag – selv dykke ned i både aktuelle og relevante temaer for Europas politiske udvikling.

Den systematiske indføring i EU’s politiske maskinrum er en af bogens store styrker. Kapitel 1-4 handler om EU’s baggrund og historie, medlemsstaternes centrale rolle, EU’s institutioner og udvalgte politikker, og det fungerer godt.

Da bogen givetvist er skrevet med henblik på undervisning i EU i samfundsfag på højt niveau i gymnasiet, giver opdelingen i forskellige tematiske kapitler god mening, da de indeholder pædagogiske figurerer, tabeller og faktabokse med relevante kilder. Underviser og elev har mulighed for at læse bogen ét kapitel ad gangen, og diskutere baggrund, årsager og løsninger ift f.eks. krisetemaerne. På den måde er bogen mere dynamisk, problematiserende og politisk aktuel end den typiske ”grundbog”. Det er en grundbog, der lægger op til debat i undervisningslokalet.

Risikoen er dog, at bogen  blot strejfer vigtige temaer, så læseren herefter ikke helt forstår, hvordan begreber og teorier skal anvendes i praksis. Kapitel 5 om: ”EU mod 2020: Eksistenskrise?” og kapitel 6 om: ”De politiske integrationsteorier” er eksempler på emner, der måske fortjener større grundighed og analyse, end de tildeles i de respektive kapitler. Det gælder ikke mindst behandlingen af Brexit, som naturligvis har mange danskeres store interesse. For hvorfor forlader Storbritannien EU – efter 44 års medlemskab?

Min allervigtigste anbefaling er derfor, at den spændende bog udvides med en tilhørende interaktiv hjemmeside, der giver læseren muligheden for at dykke ned i de mange emner, som bogen rejser. Dette skal naturligvis også integreres i bogens indhold, så læseren bliver inspireret undervejs og kan gå ind på den interaktive hjemmeside og lære mere om EU’s ledere, politiske historie, institutionerne, udvidelsen mod øst, m.v.

En digital løsning med historiske kilder, videoer, EU’s tidslinie, centrale politiske taler fra både tilhængere og modstandere og meget mere vil alt sammen give læserene mulighed for – på egen hånd – at udforske de enkelte temaer og derved udvikle de nuancer og den baggrundsforståelse, der skal til at for at forstå EU’s unikke historie og opbygning.

Forlaget Columbus og Hans Branner kan i måske i fællesskab tage handsken op, så især gymnasieelever m.fl. får endnu bedre undervisningsmateriale om EU i fremtiden.

Skrevet af Søren Toft

Tekstboks