I 2024 er det 75 år siden, at Europarådet blev oprettet i kølvandet på anden verdenskrig med ønsket om at fremme principper om demokrati, menneskerettigheder og retsstat.
Fremme og beskyttelse af disse kerneprincipper er i høj grad stadig aktuelt i dag, hvor vores kontinent kæmper med konsekvenserne af Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, tydelige følger af klimapåvirkningen og de store samfundsmæssige ændringer, der kan opstå som følge af den hastige udvikling af kunstig intelligens.
Med konferencen ønsker Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europabevægelsen at sætte fokus på, hvordan Europarådet til stadighed er aktuelt og relevant i forhold til fremme af menneskerettigheder, demokrati og retsstat.
Konferencen afholdes mandag den 6. maj 2024 kl. 14.00-17.00 i Landstingssalen på Christiansborg.
Programmet er inddelt i tre blokke, som sætter fokus på hver deres tema:
Programmet
14.00 – 14.05 Velkommen ved Folketingets formand, Søren Gade
14.05 – 14.10 Musikalsk indslag ved violinist Andreas Bernitt
14.10 – 14.15 Oplæg ved MF, Mogens Jensen, formand for Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling
14.15 – 14.25 Oplæg ved Despina Chatzivassiliou-Tsovilis, generalsekretær for Europarådets
Parlamentariske Forsamling
14.25 – 14.30 Oplæg ved Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen
14.30 – 15.15 Tema 1: Krigen i Ukraine: Hvordan stilles Rusland til ansvar?
Oplæg ved Andriij Yanevskyij, Ukraines ambassadør i Danmark,
Sandra Lyngdorf, juridisk rådgiver ved the Register of Damage for Ukraine
Frederik Harhoff, professor og tidligere dommer ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. Paneldebat og spørgsmål fra salen
15.15 – 15.30 Kaffepause
15.30 – 16.15: Tema 2: Kunstig intelligens: Hvordan værner vi om menneskerettighederne?
Oplæg ved: Rikke Frank Jørgensen, forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
Kristian Bartholin, leder af sekretariatet for Komitéen for kunstig intelligens i Europarådet og Christine Sørensen, politisk chef, Google Norden. Paneldebat og spørgsmål fra salen
16.15 – 17.00 Tema 3: Klima og menneskerettigheder: Er retten til et rent miljø og klima en menneskeret?
Oplæg ved: Rik Daems, medlem af Belgiens parlament, medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling og formand for the Network of contact parliamentarians for a healthy Environment, Megan Elizabeth Donald, Post.doc., Institut for Menneskerettigheder og Jarl Krausing, vicedirektør og international chef, Concito. Paneldebat og spørgsmål fra salen
17.00 Afrunding ved MF Mogens Jensen, formand for Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling
Reception i lokale 1-133
Konferencen foregår på dansk og engelsk med mulighed for tolkning.
Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding er nødvendig, da arrangementet foregår på Christiansborg.
Tilmeld dig konferencen her.
Af hensyn til sikkerhedstjek og registrering i besøgsindgangen anbefales alle deltagere at møde op i Folketinget ca. en halv time inden, konferencen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under konferencen, hvis det kan ske uden at forstyrre konferencens afvikling.
Tid og sted:
Den 6. maj kl. 14.00-17.00.
Landstingssalen på Christiansborg.
Arrangement information |
---|
} maj 06, 2024 |
mandag, 14:00 til 17:00 |
Arrangør |
---|
Europabevægelsen |