Coronakrisen og nedlukningen af store dele af Danmark har også påvirket vores arbejde i Europabevægelsen. Heldigvis er vi stadig sunde og raske. Derfor lancerer vi en række nye arrangementer og aktiviteter, som er online og helt uden fare for smittespredning.
Hvad så nu, Europa?
Med vores nye serie Hvad så nu, Europa? vil vi gøre dig klogere på verden efter corona. I Europabevægelsen er vi altid optaget af, hvordan vi kan forbedre vores EU-samarbejde. Hvad skal vi lære af krisen? Her står EU med en nøglerolle – hvis vi selv vil. Hold øje med vores hjemmeside og facebookside, hvor vi udgiver videoer med gæstebesøg fra diverse eksperter, som formand Stine Bosse interviewer.
Vil du holdes opdateret på, hvornår vi sender? Skriv en mail til Signe Møller Preisler, så får du besked:
smp@europabevaegelsen.dk
Live-interviews foregår på Facebook – klik her for at komme til vores Facebook-side
Den europæiske debat kommer til dig
Fra din egen sofa kan du tune ind, når vi samler politikere, eksperter og debattører om aktuelle emner til en online videodebat. Som krisen udvikler sig, er det vigtigt at få den demokratiske samtale ud til alle borgere. Vi mener i Europabevægelsen, at det er vigtigt fortsat at debattere EU. Vi vil samle stærke hold af meningsdannere, og undervejs i debatten får du som seer også mulighed for at stille spørgsmål.
Vores online debatter foregår på Facebook – klik her for at komme til vores Facebook-side
Underviser? Prøv vores online dilemmaspil
Vores dilemmaspil om flygtningekrisen er målrettet elever i 9./10. klasse og gymnasiet. Materialet uddeles online, underviseren sørger for at fordele roller, introducere og forklare forløbet. Vi tager os af al praktik med at sætte undervisningen op i et online mødeprogram og facilitere dilemmaspillene. Spillene giver en grundforståelse for transnational forhandling og EU’s opbygning. Undervisningen indledes med et oplæg om flygtningekrisen.
Det eneste, du som underviser skal gøre, er at dele dine elever op i hold. Så forklarer vi dig og klassen resten. Kontakt os på europabevaegelsen@europabevaegelsen.dk, hvis du er interesseret i at få kvalitetsundervisning i EU til din gymnasieklasse.
Følg os
Der er mange måder at følge os på. Vi er aktive på både Twitter og Facebook. Du kan også følge med i, hvilke events vi afholder her.