Indlægget er forfattet af formænd for Europabevægelsen i 10 lande. Heriblandt vores egen Stine Bosse.
Coronakrisen er Den Europæiske Unions lakmusprøve. Vi er et fællesskab af fælles værdier og interesser og fundamentale rettigheder. Lad os nu sammen tage skæbnen i vores egne hænder!
EU’s politiske, økonomiske, sociale og sundhedsmæssige handlinger som svar på denne krise, som er helt uden fortilfælde, viser, at det europæiske lag er relevant og nødvendigt for at håndtere sådanne globale udfordringer. Der er allerede taget vigtige skridt, og vigtige beslutninger er blevet annonceret af EU-institutionerne, især af Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank. Som det er nu, afhænger EU’s krisesvar af medlemslandenes villighed og styrke. EU skal ikke bebrejdes, at der ikke reageres på områder, som ligger uden for EU’s kompetenceområde og værktøjskasse. Under coronakrisens pres er nogle spændinger i Europa kommet op til overfladen igen. Måden, hvorpå krisen bliver håndteret, varierer, og de økonomiske konsekvenser blotlægger senere krisers piner. Men det hjælper ikke Europas borgere, at man bedriver gammeldags politik. Borgerne har en presserende forventning om fremsynet lederskab og effektive svar på, hvordan vi håndterer denne dramatiske plage.
Kollektivt svar i fællesskabets ånd
Derfor kalder vi europæere på, at EU-institutionerne og medlemslandene bevæger sig mod et stærkere kollektivt svar på krisen i ånd med vores fælles interesser og fælles fremtid.
For det første, når det kommer til at håndtere en sundhedskrise, så har EU ikke mange officielle, direkte kompetencer inden for sundhedsområdet (EU-traktaten tillader delt kompetence inden for sundhedssikkerhed, art. 4.k og 168.5 TEUF). Men EU har midlerne til at bidrage til etableringen af fremtidige fælles, globale strukturer, der skal fremme sundhed på europæisk niveau som et fælles gode, og til at komme af med den skadelige ulighed, som coronakrisen endnu en gang tydeliggør.
Derfor bifalder vi og bakker op om, at EU og dets medlemslande kommer på linje med Verdenssundhedsorganisationen WHO i Europa. Vi skal drage strukturel læring af denne krise. Vi støtter helhjertet de forskellige appeller og forslag om at lette vilkårene for den nødvendige forskning gennem vores forskellige sundhedssystemer. Og vi skal fremme et bedre samarbejde mellem internationale og kontinentale sundhedsaktører, for at lære hvad der skal koordineres på europæisk og nationalt plan. I betragtning af, at krisen er global og har internationale konsekvenser, må EU fortsætte med at støtte våbenhviler i internationale konflikter, udvise fleksibilitet i sanktionerne og huske på handlingsplanen for Afrika, som var en udløber af topmødet mellem EU og Afrika under det tyske formandskab.
Endvidere anbefaler vi, at EU styrker European Observatory on Health Systems and Policies. Vi er tilhængere af at styrke centrale myndigheder såsom European Centre for Disease Prevention og Control for Health. Det skal vi gøre for at få større gennemslagskraft over for epidemier, og der skal være bedre overvågning af området. Kommissionen bør være i stand til at træffe beslutning om bindende og centrale regler for test og distribution af sundhedsudstyr og medicin – under Europa-Parlamentets og Rådets kontrol – for at støtte fælles forskning i vacciner.
Grib øjeblikket
Når det kommer til den økonomiske og sociale krise, ønsker vi, at EU værner om menneskers basale liv og levebrød så vidt som muligt og respekterer retssamfundet og de demokratiske beslutningsstrukturer inden for finans-, økonomi-, social- og udenrigspolitikken.
Vi opfordrer alle berørte til at komme ud af forskansede positioner og bruge dette exceptionelle øjeblik til at finde solide løsninger for vores fælles finanspolitiske fremtid. Der skal hverken være totemdyrkelse eller tabuer i vores europæiske kamp mod virussen. Tag imod de forslag, som nu dukker frem, om at mobilisere EU’s egne og nye ressourcer og om større fleksibilitet i EU-budgettet i nødsituationer. Fremskynd de adaptive mekanismer, så man kan stå imod pludselige chok og kriser ved at have et ambitiøst femårsbudget (frem for et syvårigt), hvilket for nylig er blevet støttet af Europa-Parlamentet og ligger mere i tråd med princippet om demokratisk ansvar.
I forlængelse af dette og inden for den flerårige finansielle ramme skal EU-institutionerne forberede og implementere en ambitiøs europæisk genopretningsplan (European Comprehensive Recovery and Reconstruction Plan, ECRRP) og dermed give Europa et solidt fundament for genopretning. En sådan plan bør indebære, at man kaster et blik på eksisterende og nye finanspolitiske værktøjer. Det er nødvendigt, at EU etablerer forskellige hjælpeprogrammer for at håndtere den markante stigning i arbejdsløsheden, som er forårsaget af epidemikrisen. For at gøre det må den hjælp, der gives, og navnlig implementeringen af EU-Kommissionens arbejdsløshedsprogram, fortsat blive udbygget.
Indskrænkninger af frihed skal være midlertidige
Når det kommer til de hårde indskrænkninger af personlig frihed, så anmoder vi om, at alle nationalstaters regeringer respekterer reglerne for det indre marked og dets friheder. Alle reguleringer, der indskrænker menneskerettighederne, må være af meget midlertidig karakter, prioritere juridisk sikkerhed, begrænse sig til nødvendigheden af at bekæmpe coronavirussen og bør være under demokratisk kontrol af Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, en fri offentlig debat og en uafhængig dømmende magt.
Vi er de europæiske demokratiers borgere, og i vores demokrati bliver uoverensstemmelser og kompromiser lagt åbent frem – i modsætning til andre steder i verden. Vi er forenet i forskellighed og tager hensyn til nationale, regionale og lokale særegenheder og bekymringer. Som vi har set for nylig endnu en gang, er EU altid fleksibelt, når der er brug for det. Samtidig ønsker vi at beskytte og udbygge vores demokratiske regelværk. Vi er kommet langt i Europa, og vi må derfor undgå en tilbagegang, der udfordrer retsprincipperne og viser sig i ukoordinerede, unilaterale tiltag som for eksempel midlertidig grænsekontrol, at vi lukker porten i for informationsdeling mellem medlemslandene, og at vi ser et tilbageslag i kommunikationen til borgerne.
Voksende solidaritet
Alle EU-lande bliver påvirket af den nuværende krise. Man kan ikke skyde skylden på ét medlemsland for, at krisen er opstået, og ingen kan vinde kampen alene. Ikke noget medlemsland, politisk parti eller nogen leder råder over sandheden om, hvad der skal gøres for at fremkalde en mere effektiv fælles løsning. Tiden er ikke til bebrejdelser. Det er tid til en fokuseret og stærk indsats i den fælles forståelses ånd. Det er tid til at opbygge en voksende solidaritet.
Europæiske borgere bærer i øjeblikket tunge byrder. Overalt bliver almindelige mennesker ramt hårdt på deres levebrød og når sygdommen kræver menneskeliv. Men borgerne organiserer sig og handler, og en massiv solidaritet spreder sig overalt. Derfor sender vi en hasteappel til vores nationale og europæiske ledere om også at vokse med opgaven og ikke ødsle momentet væk. Vis den ansvarlighed, gravitas og samhørighed, som coronakrisen kræver. Vi har brug for at række ud over denne krise og komme stærkere og klogere ud af den. Denne erfaring bekræfter vigtigheden og nødvendigheden af at have en diskussion om Europas fremtid på den kommende europakonference. Mere end nogensinde før har vi brug for at stå sammen. Kun sådan vil vi som europæere vinde!
Linn Selle, formand for Europabevægelsen Tyskland
Velko Ivanov, fungerende formand for Europabevægelsen Bulgarien
Christoph Leitl, formand for Europabevægelsen Østrig
Christodoulos Pelaghias, formand for Europabevægelsen Cypern
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen Danmark
Francisco Aldecoa Luzarraga, formand for Europabevægelsen Spanien
Yves Bertoncini, formand for Europabevægelsen Frankrig
Pier Virgilio Dastoli, formand for Europabevægelsen Italien
Mark Zellenrath, formand for Europabevægelsen Holland
Marcin Święcicki formand for Europabevægelsen Polen
Victor Negresco, formand for Europabevægelsen Rumænien
