Femern Bælt: Danmarkshistoriens største trafikale anlægsprojekt

Femern Bælt: Danmarkshistoriens største trafikale anlægsprojekt

Kom med og se arbejdet med Danmarkshistoriens største trafikale anlægsprojekt og hør om projektets betydning for Danmark og Europa

Europabevægelsen i Københavns Omegn inviterer hermed til et arrangement, hvor man kan få et indblik i arbejdet med at bygge den 18 km lange tunnel under Femern Bælt. Der er tale om et gigantisk projekt til en budgetteret pris på 55 mia. kr. (2015 priser). EU anser forbindelsen for at være af stor betydning for den europæiske infrastruktur og har allerede støttet projektet med flere mia. kr., og der kan forventes yderligere støtte i de kommende år. Anlægsarbejderne på den danske side gik i gang for et par år siden, og snart begynder man også på den tyske side. Forbindelsen forventes at åbne i 2029. Dermed vil der blive skåret næsten en time af rejsetiden over Femern Bælt med bil, og med tog vil man kunne komme fra København til Hamburg på 2 1/2 time.

Programmet for arrangementet:

For dem, der ønsker det, vil der først være mulighed for frokost kl. 11.30 på Restaurant Strandgården, Diget 7, Dannemare. Under frokosten vil borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune, fortælle om ”Femern projektets og EU’s betydning for Lolland”. Kørsel til restauranten foregår med egen bil. Afgang fra restauranten vil være ca. kl. 12.45, hvorefter der køres til Femern Bælt Udstillingscenter Rødbyhavn, Havnegade 2, Rødby.

De, der ikke deltager i frokosten, kører direkte til Udstillingscentret, hvor alle mødes kl. 13.30.

Kl. 13.30-14.30 vil der være en guidet rundvisning i bus på projektområdet i Rødbyhavn.

Kl. 14.30 – 16.00 besøges Udstillingscentret, og der gives en orientering om Femern Bælt projektet, herunder dets betydning i en europæisk sammenhæng v. projektdirektør Claus H. Dynesen og kommunikationschef Morten Kramer Nielsen efterfulgt af spørgsmål og diskussion.

Deltagelse i arrangementet, herunder i frokosten, er gratis, men drikkevarer skal deltagerne selv betale. Der vil være mulighed for enten at få Stjerneskud eller Burger.

Tilmelding på mail senest torsdag den 16. september til næstformand Erik J. M. Pedersen, e-mail ejm@pedersen.mail.dk eller på telefon 36 49 01 56. Det bedes samtidig anført, om man deltager i frokosten samt hvilken menu, der ønskes. Hurtig tilmelding tilrådes, da antallet af pladser er begrænset.

Arrangementet er støttet af Europa-Nævnet

Arrangement information

  Diget 7, 4983 Dannemare
}  oktober 02, 2021
  lørdag, 11:30 til 16:00
  ejm@pedersen.mail.dk

Arrangør

   Europabevægelsen i Københavns Omegn
  ejm@pedersen.mail.dk

Del arrangement