2022 har været et skelsættende år for EU, Europa og Danmark. Både krig og folkeafstemning har spillet en stor rolle for det europæiske sammenhold.
Vi giver her fem nedslag, som har formet 2022 for Danmark og EU.
1. Krig på det europæiske kontinent
Vi kan ikke komme udenom, at det de fleste nok vil huske 2022 for, er Ruslands invasion af Ukraine. Krigen medførte en ændring i EU’s sikkerhedspolitiske situation. I løbet af 2022 er EU blevet enige om ni sanktionspakker mod Rusland og meget af den lovgivning, som er vedtaget i EU, er kommet på baggrund af Ruslands invasion i Ukraine.
Europabevægelsen har fra start taget afstand til Rusland og ønsket hårde sanktioner mod Rusland.
Læs vores pressemeddelelse fra morgenen efter Ruslands invasion her.
2. Forsvarsforbeholdsafstemning
Den 6. marts 2022 blev det meddelt at danskerne skulle til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det 30 år gamle forbehold betød blandt andet, at Danmark ikke deltog i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
Den 1. juni, da danskerne havde været ved stemmeurnerne, stod det klart at et massivt flertal af danskerne, havde besluttet, at vi skulle afskaffe forbeholdet.
For Europabevægelsen var det en glædes dag, da Danmark nu kan forpligte sig i endnu højere grad i det europæiske samarbejde.
Læs den pressemeddelelse vi udsendte efter resultatet her.
3. Aftale om digitale rettigheder blev gennemført
2022 stod også i digitaliseringens tegn, da EU i april blev enige om en politisk aftale, der skal gøre det mere trygt og sikkert at færdes online. Den såkaldte Digital Service Act (DSA) sætter krav til tech-giganters og andre digitale tjenesters ansvar på digitale platforme og medfører en række krav, der skal sikre mere gennemsigtighed.
Aftalen blev forhandlet på plads med danske Christel Schaldemose i spidsen, som EP’s chefforhandler. På den anden side af bordenden var Margrete Vestager som EU-kommissær med ansvar for det digitale område.
Læs mere om aftalen her.
4. EU lukkede kassen for Ungarn
EU-landene har for første gang valgt at straffe et medlemsland, der har problemer med retsstaten. Den ungarske regering er i årevis blevet kritiseret for ikke at leve op til EU’s demokratiske spilleregler. I 2020 vedtog EU retstatsmekanismen, som betyder at det er muligt at tilbageholde udbetalinger fra EU-budgettet til lande, hvor der er konstateret overtrædelser af retsstatsprincippet – en af EU’s grundlæggende værdier. Dette er nu blevet iværksat overfor Ungarn.
Læs mere om det her.
5. Store europæiske stater gik til valg
2022 blev også året hvor flere store europæiske lande gik til valg. Udover Danmark og Sverige var både Italien og Frankrig til folketingsvalg. Særligt har det italienske valg medvirket til en ny magtbalance i Sydeuropa. Det er nemlig den højreorienterede politiker, Giorgia Meloni som er blevet landets nye premierminister. I Frankrig endte sejren hos den allerede siddende præsident, Emmanuel Macron. Dog var højrefløjen også her tæt på at tage valgsejren.
Læs mere om valgresultaterne i Europa her:
