Anmeldelse Anu Bradford: “The Brussels Effect – How the European Union rules the World”. Oxford University Press, 2020

Af Ole Qvist Pedersen, medlem af hovedbestyrelsen i Europabevægelsen

Mange har i de senere år betragtet EU som et fællesskab i opløsning indadtil og en magt med faldende global indflydelse udadtil. Derfor er det forfriskende at læse den amerikanske professor Anu Bradfords nye bog om, hvordan EU styrer verden.

Forfatteren er leder af et institut for europæiske studier ved det ansete Columbia University, men er født og opvokset i Europa. Hun har gennemført et omfattende studium af, hvordan EU’s regulering af produkter, processer og markeder er slået igennem – ikke bare i Europa, men globalt, således at de beslutninger, der træffes i EU’s institutioner, bliver ”globale beslutninger”. Det er primært ”de facto” ved, at internationale virksomheder tilpasser deres produkter og processer til EU-regler, og ”de jure” ved at lande uden for Europa af egen drift eller pres fra virksomheder og forbrugere gennemfører EU’s regler nationalt. Denne udbredelse af EU’s regulering kalder Bradford ”The Brussels Effect” (BXL-effekten), og bogen er fyldt med case-studies, der viser, hvordan denne effekt slår igennem i hele verden.

BXL-effekten ses primært på regeluringen af produkter, processer og markeder med ringe elasticitet, medens den ikke slår igennem på markeder med stor elasticitet, som for eksempel finansmarkedet. Baggrunden for BXL-effektens fremkomst er EU’s kombination af at være et stort forbrugermarked og samtidig at have stærke regulerende institutioner. En kombination, som ikke findes i for eksempel USA og Kina.

EU udbreder så derudover sin regulering via handelsaftaler, der understøtter BXL-effekten. Det giver EU det regulatoriske overherredømme i verden. Noget, der naturligvis også styrker europæiske virksomheders muligheder for at agere på verdensmarkedet. En yderligere årsag til udbredelse af BXL-effekten er, at EU-regler i forvejen udfærdiges på mange sprog, som tales i for eksempel Latinamerika og Afrika, og dertil kommer, at mange lande her har gamle kulturelle bindinger og handelssamkvem til lande i EU.

Det indre marked og den tilknyttede regulering har primært haft til formål at fremme integrationen i EU. BXL-effekten kan således ses som en global afsmitning, som samtidig hjælper europæiske virksomheder, som ellers ville påberåbe sig ”forringet konkurrenceevne” som følge af EU-regulering. Men regulering og BXL-effekt sikrer ikke blot, at importerende virksomheder skal konkurrere på samme vilkår i EU, men også, at europæiske eksportvirksomheder får samme vilkår ude i verden.

EU-reguleringen kan også ses i sammenhæng med EU’s lave budget. Bradford påpeger, at USA’s føderale budget er 20 procent af GDP, medens EU’s er 1 procent. Så Europa kan ikke måle sig med USA og Kina, når det kommer til økonomiske ressourcer. Men der er jo ikke et decideret ”reguleringsbudget”, så EU’s institutioner kan øge reguleringen – uden at tænke på budgettet. På den måde er EU blevet verdens regulatoriske magt, hvor USA er den militære og sammen med Kina den økonomiske magt. Kort sagt: EU styrer!

Bogen er skrevet før coronaudbruddet, og det vil derfor være naturligt at spørge, om eller hvordan coronakrisen vil påvirke BXL-effekten og EU’s magt. Bradford nævner dog en række øvrige kriser, som til trods for sprækker og uenigheder i EU kun har ført til yderligere EU-regulering, så umiddelbart ser hun ikke trusler, der kan svække EU’s regulatoriske magt. Man kunne så måske indvende, at reguleringen måske må tage en anden form, eller at eksisterende regulering må justeres. EU’s seneste store projekt GDPR-reguleringen, som også er en af Bradfords cases, har måske vist sig hæmmende for indsamling af data omkring den igangværende epidemi og kan derfor muligvis også hæmme den opfølgende forskning. Så det er spændende, om sundhedskriser kan betyde en ”afregulering” på dette område.

Hovedparten af bogen beskriver BXL-effekten i teori og praksis. De afsluttende kapitler indeholder imidlertid en mere normativ og politisk diskussion: Er BXL-effekten gavnlig og nyttig? Denne omfattende diskussion skal ikke gengives her, men læses i bogen!

Hvis der mangler noget, er det i refleksionen over implementeringen af EU’s regulering – også i egne medlemsstater. En ting er, at man har en effektiv regulering til gavn for virksomheder og forbrugere – noget andet er, at medlemslandene så også sikrer den fulde effekt via en effektiv implementering. Det kunne man godt se som en modifikation af BXL-effekten, som man kunne have dykket dybere i. Medlemsstater kan i sidste ende efter påtaler mv. blive trukket for domstolen for non-compliance, men vi ved jo, at det er langtrukkent og besværligt.


Bedømmelse: 4,5 / 5


Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/europa/europabevaegelsen.dk/wp-includes/functions.php on line 4673

Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/europa/europabevaegelsen.dk/wp-content/plugins/really-simple-ssl/class-mixed-content-fixer.php on line 110