Arbejdsgiverne skal fra 1.juli 2024 registrere lønmodtagernes arbejdstid, og det har skabt både tilfredshed og stramme miner blandt arbejdsmarkedets parter, men jeg er sikker på, det bliver et gode for begge parter.
Baggrunden for lovkravet om registrering af lønmodtagernes arbejdstid har bund i et efterhånden årgammelt direktiv. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i november 2003 direktiv 2003/88/ om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – det er det, vi i daglig tale kender som Arbejdstidsdirektivet. Baggrunden for direktivet var blandt andet et ønske om at beskytte de ansatte bedre.
Siden vedtagelsen for mere end 20 år siden har EU-Domstolen i en række afgørelser taget stilling til forståelsen af dette direktiv. Bl.a. sagsøgte den spanske fagforening CCOO i 2019 Deutsche Bank, da CCOO mente, at Deutsche Bank krænkede Arbejdstidsdirektivet og lønmodtagerne, da CCOO mente, at medarbejderne ikke havde mulighed for at håndhæve deres ret til maksimal arbejdstid og hvileperioder.
EU-Domstolen slog på baggrund af denne sag fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid.
Det er denne dom, der nu har medført, at også Danmark gennem en lovændring skal implementere EU-Domstolens afgørelse fra maj 2019, og som følge af EU-Domstolens afgørelse vedtog Folketinget loven i januar 2024, og der har som nævnt været både stor tilfredshed og stramme miner over de præciseringer, der nu er lavet.
Nogle arbejdsgivere mener, det bliver meget bureaukratisk og en tilbagevenden til stempeluret, hvilket nok er at stramme konsekvenserne af den nye lov.
Der findes allerede nu mange smarte tidsregistreringssystemer, hvor løn og tid automatisk kan kobles, så jeg er sikker på, at loven i langt de fleste tilfælde kan implementeres uden overflødigt bureaukrati.
De, der husker det gammeldags stempelur, ved, at stempeluret var en måde, for arbejdsgiverne at kontrollere lønmodtagerne på. Nu vender uret så den anden vej, for intentionen bag direktivet og den nye lov er nemlig at beskytte lønmodtagerne.
En beskyttelse i form af begrænsning af overarbejde og ret til hviletid, idet EU-domstolen beskriver formålet med loven som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.
Næsten dagligt hører man om stress blandt ansatte, og måske de nye rammer for tidsregistrering kan sikre, at ansatte bedre kan holde til et stadigt længere arbejdsliv.
I fagbevægelsen har der generelt været tilfredshed med den nye lov, fordi virksomhederne med de nye regler bliver pålagt at have en konkret og tydelig politik for tidsregistrering, hvilket klarlægger for medarbejderne, hvad der er arbejdstid, og hvad der ikke er.
Desuden er forventningen, at tidsregistreringen kan være med til at afhjælpe løndumping og misbrug af udenlandske ansattes lønmodtagerrettigheder, hvilket er et stort problem i det meste af EU.
I Danmark er vi i reglen gode til EU-implementering – blandt andet gennem overenskomster og lovgivning. Jeg er sikker på, at også implementeringen af denne lov, bliver godt for både lønmodtagere og virksomheder.
Loven blev vedtaget 23.januar 2024 – se mere her
