Af Bente Sorgenfrey, næstformand i FH og i den Europæiske fagbevægelse ETUC
Lad det være sagt med det samme: Dansk fagbevægelse ønsker det nye direktiv om en EU-mindsteløn hen, hvor peberet gror. Når det er sagt skal modstanden mod direktivet om EU-mindsteløn ikke bidrager til en usaglig og ubegrundet hetz mod alt, hvad der kommer fra Bruxelles. Vi skal ikke ud på et korstog i vores EU-debat på grund af et direktiv, som vi ikke bryder os om. En helt ny rapport fra arbejdsmarkedsforskerne på FAOS, Københavns Universitet, som FH har finansieret dokumenterer nemlig, at danske lønmodtagerrettigheder på mange områder er blevet styrket på grund af vores EU-medlemskab. Det gælder ligestilling, medarbejderinddragelse, atypisk beskæftigede og arbejdsmiljø. Flere EU-tiltag er rykket ind i danske overenskomster, og på mange områder spiller den danske model og EU godt sammen. ”Samlet set vurderes EU’s arbejdsmiljøtiltag at have haft en positiv effekt for danske lønmodtageres retsstilling,” hedder det blandt andet i FAOS-rapporten ”EU og den danske fagbevægelse”. Herhjemme er ordet EU-direktiv tit et skældsord. Men tager vi direktiverne på dele af arbejdsmarkedsområdet viser FAOS-rapporten, en lysere side. Deltidsdirektivet, vikardirektivet, arbejdstidsdirektivet, familie- og arbejdslivsdirektivet har på forskellige måder styrket danske lønmodtagerrettigheder. Mindsteløn eller ej, så er det danske arbejdsmarked en del af Europas arbejdsmarked. Men det er også et europæisk arbejdsmarked, hvor udfordringerne tårner sig op, og hvor der er mere brug for fælles løsninger på en række store udfordringer. EU skal eksempelvis være fri for social dumping, der slet ikke passer med vores vision om et fair EU. Vi skal undgå en underklasse af pizzabude, transportarbejdere og håndværkere, der arbejder under elendige arbejdsvilkår og uden rettigheder. Europa skal styre sikkert og fælles gennem energikrisen og i gang med en grøn og digital omstilling, hvor bæredygtighed og retfærdig omstilling er højt på dagsordenen. Endelig skal EU finde løsninger på skattesnyd og digitale mastodonter, der sjofler den sociale dialog og arbejdstagerrettigheder.
Nogle problemer skal og kan vi løse indenfor Danmarks egne grænser. Men mange problemer på vores arbejdsmarked løser vi kun i fællesskab på tværs af landegrænser.
Vi der bakker op om EU medlemskabet har en opgave i at gøre det klart, at EU også kan være en løftestang for danske lønmodtagere. Kun ved at være konstruktiv kritiske og dermed mere klare i spyttet når vi skal afgøre hvad der gavner eller skader danske lønmodtagere kan vi give fornuftige indspil til EU samarbejdet. For selvom vi er nogen der er meget vrede over, at der nu kommer et mindstelønsdirektiv, er vi overordnet set glade for det Europæiske samarbejde. Et samarbejde der ikke kan undgå at været fuldt af konflikter, dilemmaer, sejre og nederlag, som FAOS-rapporten pointerer. Men uanset hvordan vi gør regnebrættet op, har vi fået vækst, gode arbejdspladser og lønmodtagerrettigheder ud af at være en del af det Europæiske fællesskab.
