Af Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet.
Mit arbejde bringer mig med mellemrum rundt i Europa – og jeg skal ærligt indrømme, at det indtil nu alene er sket med fly. Det er blevet en nem og effektiv rutine for mig at bestille en flybillet, og jeg færdes hjemmevant i lufthavnene i Kastrup, Berlin, Paris og Bruxelles. Jeg har apps fra flere flyselskaber installeret på min mobiltelefon, som gør tjek-ind og boarding til en aldeles smertefri omgang. Det er en smal sag at bevæge sig ad luftvejene.
Bøvlede flyrejser
Men som mange andre er jeg naget af en stigende dårlig samvittighed over de lidt for mange flyrejser. Læg oven i det en stigende irritation over, at lufthavnene i de europæiske storbyer – ikke mindst København – er blevet ombygget til noget, der minder om filialer af Field’s eller City2. Mødet med security gør det ikke bedre; man bringes i en tilstand, hvor man føler sig overbevist om, at man uden tvivl er skyldig i et eller andet, selvom ens samvittighed er ren som en barnenumse.
Alt det ovennævnte til trods har det altid været flyet, der blev valgt til mine arbejdsrelaterede rejser. Jeg har bildt mig ind, at det var den mest effektive måde at komme fra A til B. Men det er ved at gå op for mig, at jeg på mine flyrejser spilder endeløse mængder af tid i metroer ud til lufthavnen, security-køer, ombordstigning, start og landing, busser til selve gaten m.m. Og hvad værre er, så afbrydes jeg konstant i mit arbejde af mere eller mindre ligegyldige sikkerhedsdemonstrationer, uendelige høflighedsfraser og irrelevant information, endda på flere sprog.
Genindtag jernbanerne
Så ligesom mange andre er jeg nået frem til, at jeg nu må se at komme i gang med at indtage det europæiske jernbanenet. Eller rettere, genindtage det. For da jeg var helt ung for 35-40 år siden, var toget den billigste måde at komme rundt i Europa. Det fik luftfartslobbyen dog i den grad lavet om på.
Årets juleferie går til Napoli med tog. En usædvanlig hjælpsom medarbejder hos Deutsche Bahns agentur i Danmark (togrejse.dk, som af alle steder ligger i Thisted!) genåbnede togverdenen for mig, omend følelsen af jomfruelighed er stor. Al den tryghed ved flyrejser, som vanen har fået skabt i mig de sidste 20-25 år ’up in the air’, er nu blevet afløst af, at jeg kaster mig ud i noget, jeg intet aner om: Hvor lang tid tager et togskifte? Hvad gør jeg, hvis toget er forsinket? Hvor kan jeg tjekke, om der er spisevogn på den pågældende afgang?
Heldigvis yder diverse grupper på sociale medier stor hjælp. Billetterne er i al deres anakronistiske printede udgave ankommet med posten, og nu er det så bare at glæde sig til tre (op til 13 timer) lange togture i rummelige sæder ned gennem Europa med tid til at læse, tænke, tale, drikke medbragt rødvin, slumre og sove – og med en konstant skiftende udsigt hele vejen.
Afgifter på fly – togrejser til alle
Jeg har på Twitter haft en debat med en ledende kommunikationsmedarbejder i Kastrup Lufthavn. Han mente i fuld alvor, at flyafgifter ville forhindre en demokratisering af luftfarten. Altså alles adgang til at flyve mere, længere og billigere. Flytrafikken er i Kastrup alene i øvrigt steget med over 40 procent de sidste ti år.
Derfor er jeg mere tilhænger af flyafgifter end nogensinde før. Vi skal bruge provenuet til at udbygge og effektivisere det europæiske jernbanenet, sikre højhastighedsforbindelser og give forbrugerne nemmere adgang til en rejseform, der både miljømæssigt og menneskeligt er meget bedre, end at have passagerer siddende som sild i en tønde ombord på et lavprisfly. Og så skal vi i fællesskab bruge lidt af flyafgiften til at udvikle nye grønne brændstoffer til fremtidens fly.
Lad dette være – endnu – en opfordring til vores politikere både på Christiansborg og i Bruxelles: Sæt den europæiske togrejse højt på den politiske dagsorden. Lad os sikre en demokratisering af den europæiske togdrift. Det skal være en smal sag at bevæge sig ad togsporene.
Klaus Bondam er en del af Europabevægelsens panel af bloggere. Her bidrager en række erhvervs- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere til at styrke debatten om EU. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Læs andre spændende indlæg på EU-bloggen her.
