Når vi 9. juni går til stemmeurnerne, sker det ikke bare i Danmark. Det er i hele EU, at vælgerne i dagene 6. til 9. juni bestemmer, hvem der skal have plads i Europa-Parlamentet.
Desværre ser vi ofte en lav stemmeprocent til valgene til Europa-Parlamentet. Det ærgrer mig. Det er nemlig utrolig vigtigt at gøre brug af sin stemmeret – også selvom EU-valget kan være svært at forstå, eller selvom Bruxelles kan føles langt væk. Men forståelsen af EU rykker kun endnu længere væk, når ikke man gør brug af sin ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalget.
Hvis man vil, at de visioner og ønsker man selv har for det europæiske samfund, rent faktisk afspejles i de beslutninger, der træffes i Europa-Parlamentet, så kræver det, at man kommer ud af starthullerne og ned i stemmeboksen.
Europæisk lovgivning påvirker mange dele af Danmark – vores standarder for fødevarer, lovgivning på miljøområdet og handelsaftaler verden over er bare nogle få eksempler på, at alle i stor stil påvirkes af den lovgivning, der vedtages i EU. Så selvom Bruxelles føles langt væk, er lovgivningen meget tættere på, end man lige går og tror.
Det er dog ikke kun lovgivningen, vi sikrer indflydelse på ved at stemme, men også hvem det er, der skal repræsentere os i Europa-Parlamentet. Lige nu er der f.eks. kun 5 medlemmer af Europa-Parlamentet, der er under 30 år gamle. Desværre afspejler det, at unge oftest er for dårlige til at komme hen til stemmeurnerne. Vi ser nemlig, at selvom førstegangsvælgerne, er rigtig gode til at stemme, så er tendensen ikke den samme for anden-gangs-vælgerne.
Det er ærgerligt – for de mærkesager, der ligger unge på sinde, risikerer at gå tabt, når unge ikke stemmer. Når man stemmer, tager man ansvar for den retning, man ønsker, samfundet skal bevæge sig i.
Vi ved, at EU-lovgivning i høj grad er tiltænkt at virke på den lange bane – derfor er det også os unge, der udgør fremtidens Europa, der skal være med til at definere fremtidens EU.
Jeg siger ikke, at unge udelukkende skal stemme på en ung kandidat – men jeg håber, at unge vil overveje det.
I konservatismen har generationskontrakten en helt central betydning. En kontrakt, der rummer respekt for tidligere generationer og et ansvar for de fremtidige. Derfor mener jeg, at man skal stemme d. 9. juni. Fordi det ikke kun er vores egen generation, det handler om – men også respekt for de europæiske generationer, der har formet EU hidtil.
Men selvfølge også af hensyn til de mange generationer, der skal leve i det Europa, vi selv kommer til at bygge videre på.
