Jeg er i øjeblikket land og rige rundt med et oplæg om det kommende EP-valg, og jeg er på en mission: Vi skal have flere til at stemme. Især flere unge.

I oplægget gennemgår jeg institutioner, grupperne i EP, spidskandidaterne fra alle 11 partier, valgets temaer og vender også muligheden for at brevstemme, blot for at nævne noget af indholdet. Jeg er med støtte fra Europanævnet og Trygfonden rundt på højskoler, FGU-skoler, TECH uddannelser, dagcentre for pensionister og kulturhuset. Med andre ord, jeg er ude blandt folk, for hvem EU, Bruxelles og de danske parlamentarikere ikke står øverst dagsordenen.

Men publikum lytter, debatterer og går (forhåbentligt) hjem med en bedre forståelse for, hvorfor valget den 9. juni er vigtigt.

Og så er der plads til, at de kan stille spørgsmål. Alle spørgsmål.  Og jeg svarer efter bedste evne, eller også sender dem videre til de hjemmesider, hvor jeg ved, at de kan finde svaret. Fælles for spørgsmålene er, at de ALDRIG handler om teknikaliteter og jura.

Jeg har stadig til gode at få spørgsmål om lovgivningsproceduren og forholdet mellem kommission og parlament. Der er ingen højskoleelever, der interesserer sig for triolog-forhandlinger, ligesom vi kun kort vender forskellen på et direktiv og en forordning. Til gengæld kommer der rigtigt, rigtigt mange værdiladede spørgsmål.

Om det, der både er tæt på og langt fra. Nutid og fremtid. Den grønne omstilling er på banen. Tech-giganterne skal tøjles, og her er det især de unge, der er spørgelystne og gerne ser, at vi strammer reglerne. Landbruget fylder også.

Vi vender flygtninge, migration og det med, at man skal overholde reglerne internt i EU. Og endelig er der også hver gang kommentarer til og spørgsmål om krigen i Ukraine og EU´s fremtid på det sikkerhedspolitiske område.

Et spørgsmål – stillet med stor forundring i stemmen – var, hvorfor EU ikke bare smider Ungarn ud af EU, når Ungarn ikke overholder reglerne.

Der fik vi en lang snak om, og i den forbindelse kom vi omkring abort-reglerne. Vi vendte Brexit, og de forventninger folk i England havde til tiden udenfor EU, og vi talte meget om, hvilke lande, der står og banker på for at komme ind i klubben. Med andre ord – vi vender de områder, hvor vi har meninger og holdninger til udformningen, visioner og fremtiden i et europæisk fællesskab.

Og det er vores fælles fremtid, vi er med til at forme. Vi er med til at tegne kridtstregerne til den motorvej, EU skal køre på de næste mange år. Som en af de unge elever på Den Rytmiske Højskole i Vig sagde til mig efter endnu god debat: ”Det er jo mere min fremtid, vi stemmer om, end din”. Og det har han jo fuldstændig ret i.

Turen har lært mig, at folk godt gider EU-debatten, når vi starter et sted, hvor alle kan være med. Men lægger vi ud med jura/lovgivning/optagelsesproces, så zoomer publikum helt ud, og venter kun på at kunne komme hjem.