Skrevet af: Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal
I starten af november valfartede vi danskere til stemmebokse over hele landet. Folketingsvalget blev uhyggelig tæt – og som altid blev konfliktlinjerne skåret meget skarpt op i valgkampen. Nu er det imidlertid hverdag igen. Alle politisk interesserede danskere holder nu vejret og venter på hvid røg fra forhandlingerne om en ny regering. Konflikterne fra valgkampen skal lægges på hylden, og partierne skal i arbejdstøjet og blive enige. Det gælder faktisk også europapolitikken. For i løbet af valgkampen har flere partier råbt op om, at Folketinget bør indgå en ny europapolitisk aftale. Det opråb er bestemt værd at lytte til. Den nuværende europapolitiske aftale stammer nemlig helt tilbage fra 2008. Men hvad bør en ny europapolitisk aftale så indeholde? Jeg er gået til tasterne med fem forslag til Folketingets politikere, som de kan overveje, mens vi venter på en ny regering:
- Et mere digitalt Europa
Prøv at lukke øjnene et øjeblik. Tænk så på, hvor (lidt) digitalt Danmark og Europa var tilbage i 2008, da vi senest forhandlede en europapolitisk aftale. Den mest populære mobiltelefon i 2008 var såmænd en Nokia 6500 Classic, hvor brugerne kunne spille ”snake” og sende MMS’er. Og da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen oven på sommeren 2007 erkendte behovet for en ny europapolitisk aftale, havde Facebook kun lige rundet sølle 9.000 brugere i Danmark. Meget er altså forandret siden dengang.
En ny aftale skal derfor tage bestik af den enorme hastighed, hvormed den digitale virkelighed har flyttet sig. På den ene side skal techgiganterne holdes i snor. På den anden side haster det med at ruste Europa til en digital fremtid, hvor vi skal konkurrere med Kina og USA. Digitalisering handler nemlig også om arbejdspladser. Tyskland er i dag det det eneste europæiske land, som ligger i den globale top-5 på installation af robotter. Lande som Kina, Japan, Sydkorea og USA flytter sig lynhurtigt. Her bør fremsynede beslutningstagere bringe Danmark helt i front på ambitionen om at placere Europa allerforrest i feltet. Både når det gælder vores rettighedsbaserede tilgang til teknologi og vores ambition om at være førende på teknologi og robotisering. Vi vil nemlig ikke konkurrere på at have de laveste lønninger. Tværtimod skal vi i Danmark og Europa konkurrere på at have den bedste teknologi.
- Et mere grønt Europa
Klima er et andet område, hvor der er behov for en ny europapolitisk aftale. Nok havde vi i 2008 hørt Al Gore advare om klimaforandringerne. Men også den helt nødvendige grønne omstilling af vores kontinent har flyttet sig siden dengang. I den nuværende aftale nævnes klimapolitikken kun i et lille afsnit langt nede på side tre. Og det er med et mål om, at Europa skal reducere udledningerne med sølle 20 procent i 2020. Tænk så bare på, at EU i dag har et mål om at reducere udledningen med 55 procent inden 2030.
Klimapolitikken er allerede bredt forankret i Folketinget i dag. To dage før valget den 1. november troppede mere end 50.000 mennesker op foran Christiansborg til Folkets Klimamarch. Og da danskerne gik til Europa-Parlamentsvalg i 2019, var det ifølge Eurobarometer med klima og miljøpolitik som det absolut vigtigste emne.
Derfor bør en ny europapolitisk aftale også lægge sporene til en mere ambitiøs og tidssvarende klimakurs. Så vi både vrister os helt fri af russisk gas og at nedbringer vores udledning af CO2 frem mod og efter 2050.
- En fortsat stærk dansk model på arbejdsmarkedet
Når det kommer til klimapolitikken, bør Danmark træde på speederen for at øge målsætningerne. Modsat bør Danmark nok træde lidt på bremsen, når kræfter i EU ønsker at lovgive om løn, overenskomster og arbejdsmarkedspolitik.
Jeg har selv i min seneste bog: ”Til Guldbryllup med Europa” peget på, hvor vigtigt det har været for Danmark gennem årtier at forene vores gode EU-medlemskab med en beskyttelse af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det har af og til været svært. For mens intentionerne fra Bruxelles har været gode, er den danske model kommet utilsigtet under pres. For eksempel når det gælder mindsteløn og overenskomster.
Allerede i den seneste europapolitiske aftale fra 2008 lægger Folketingets politikere vægt på at beskytte den danske model imod potentielt farlig politisk indblanding. Ligesom beskyttelsen af den danske aftalemodel står med flammeskrift i den danske tiltrædelseslov til Maastricht-traktaten. Det bør adresseres endnu mere tydeligt i en ny europapolitisk aftale. Så vi forener behovet for mere regulering fra EU på nogle områder med en beskyttelse af for eksempel den danske model, når det gælder vores arbejdsmarked.
- En rigtig balance mellem handel og sikkerhed
Når vi i Dansk Metal spørger vores tillidsrepræsentanter, så mener 3 ud af 4, at adgangen til det indre marked har været en gevinst for lige præcis deres virksomhed. I dag går 600.000 danskere faktisk på arbejde og kan tænke på, at netop deres arbejdsplads er knyttet til handel med EU’s indre marked. Denne kæmpe gevinst for virksomheder, medarbejdere og samfundet skal selvfølgelig adresseres i en ny aftale som et vilkår for vores gode medlemskab af EU.
En ny europaaftale må desværre også forholde sig til, at sammenhængen mellem handel og fred er blevet alvorligt udfordret efter Ruslands invasion af Ukraine. For Europas handel med Rusland var desværre ikke nok til at bevare freden. Og samtidig har vi skabt en alvorlig afhængighed af russisk gas, som Rusland nu har udnyttet til at presse Europa ud i en energikrise med galopperende inflation til følge. Vi ser, at særligt Tyskland og Frankrig presser på for at binde industripolitik og sikkerhedspolitik mere sammen. Det kan være fornuftigt. Her skal en ny aftale finde en balance mellem både at sikre et fortsat stærkt indre marked og samtidig varetage hensynet til kontinentets sikkerhed.
- Et mere globalt Europa
Siden 2008 er der gjort mange forsøg på at binde Europa og resten af verden bedre sammen. Det rigtige svar er ofte at indgå handelsaftaler. Her kan EU nemlig virkelig løfte både den grønne og sociale bundlinje med vores handelspartnere i resten af verden, samtidig med at vi sikrer vækst og arbejdspladser.
Desværre har vi siden 2008 set gode handelsaftaler med resten af verden kuldsejle. Mest tydeligt selvfølgelig den såkaldte TTIP-aftale med USA i midten af 2010’erne. Men også senest EU’s stort anlagte handelsaftale med Sydamerika, hvor bolden efter mange års tilløb stadig ikke er sparket helt i mål. Her bliver det vigtigt, at Danmark har de globale briller på i en ny europapolitisk aftale. Vi skal naturligvis slå fast med flammeskrift, hvor store tilhængere vi danskere er af at handle med resten af verden. Det kan nemlig blive en gevinst for klima, vækst og arbejdspladser.
Et mere grønt, digitalt og globalt Europa, som passer på Europas sikkerhed og passer på den danske arbejdsmarkedsmodel. Det bør altså være nøgleordene, når Folketingets partier forhåbentlig snart går til forhandlingsbordet. Rigtig god vind med arbejdet!
