I dag, d. 15. januar 2022, er det 50 år siden, at Dronning Margrethe trådte ud
på balkonen på Christiansborg Slot til en fremmødt menneskeskare på over
50.000 danskere. Ved sin side havde hun Danmarks statsminister Jens Otto
Krag, der med ordene proklamerede: ”Kong Frederik 9. er død. Længe leve
Hendes Majestæt Dronning Margrethe den Anden.”

Jens Otto Krag var også den statsminister, som var ansvarlig for den
folkeafstemning, der blev afholdt d. 2. oktober senere på året, hvor 63,3%
stemte ja til dansk medlemskab af EF. Året 1972 må derfor kunne siges at
være et skelsættende år i Danmarkshistorien, hvor Danmark både fik sin kun
anden kvindelige regent nogensinde, samtidig med man for første gang
indvilgede i at overgive en del af landets suverænitet.

EU begyndte som Dronning Margrethes regeringstid egentlig med en sørgelig
begivenhed i form af den værste krig Europa endnu har set, som fulgte til sult
og forarmelse på tværs af kontinentet, men samarbejdet på tværs af Europa
har med tiden sikret stabilitet, fred og fremgang, eller som dronningen selv
sagde det i sin nytårstale i 2012:

”Det europæiske fællesskab blev til på baggrund af et Europa i ruiner
efter anden verdenskrig. Det blev skabt i erkendelse af, at der nu skulle
bygges op og samarbejdes henover landegrænserne. Med vor indtræden
gjorde vi dét tydeligt, som altid har været vore betingelser både
økonomisk og geografisk: at vi er en del af den verdensdel, som kaldes
Europa, at hele vor kultur, vor historie, vor dagligdag er præget af, at vi
er en del af Europa.”

Hjertelig tillykke til Hendes Majestæt Dronningen med sit 50-års
regeringsjubilæum fra den Danske Europabevægelse.