Af Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V) og tidligere præsident for ALDE
Det gav et ordentligt plask i de europæiske andedamme, da Frankrigs præsident Macron i sidste uge i et interview i ”The Economist” kaldte NATO for ”hjernedød”. Der blev trukket linjer tilbage til de Gaulle og endda til Napoleon. Men hvis man læser hele interviewet, er der faktisk megen god mening i Macrons budskab. Præsidenten rækker nemlig i sine visioner langt videre end franske imperialistiske drømme. Hans analyse er skarp og præcis.
EU skal forsvare sig selv
Macrons budskab var – i mine øjne – at Europa risikerer at gøre sig selv til en ligegyldig størrelse. Hvis vi altså ikke tager os gevaldigt sammen.
EU er i dag omgivet af fjendtlige størrelser, som ikke vil os det godt: Rusland, Kina, brexiteers, despoter i Mellemøsten – selv USA’s præsident betragter EU som en modstander. På trods af at det var USA, der i sin tid gav stødet til den europæiske integration. Derfor skal Europa samle kræfterne og gøre en større fælles indsats for at kunne forsvare sig selv. Det nytter ikke at lade vores demokratiske værdier og stærke handelskræfter stå alene som værn mod de udenvælts fjender.
Uha, en ”Europahær”? Så lyder det forskrækkede råb mange steder. Så får vi igen en diskussion om navne og etiketter i stedet for om indhold. Og så stopper vi dér. Macrons forestilling om, at et fælles europæisk forsvar kan erstatte NATO, forekommer også ”hjernedød”, for nu at blive i hans sprogbrug.
NATO’s bidrag er vigtigt
Europa kan ikke stå alene uden NATO. Europa er slet ikke skruet sammen til at klare den opgave. Europæernes sikkerhed bygger på NATO og på amerikansk tilstedeværelse. Men hvis det fordrer, at vi selv leverer en indsats, der er i bedre overensstemmelse med vores økonomiske formåen – så må vi levere. Ikke som en konkurrence til NATO, men som et større bidrag til den fælles alliance.
Macrons opråb er vigtigt
Derfor skal vi hilse præsident Macrons wake-up-call velkomment. Det er på høje tid, vi i EU fylder virkelighed i de mange ord om at skabe et forsvarsfællesskab. Men inden for rammerne beskrevet ovenfor. Tyskland synes at have indset det. De seneste meldinger fra den tyske forsvarsminister – som også er ny formand for CDU efter kansler Merkel – tyder på, at Tyskland er parat til at være med. Sverige og Finland – som ikke er med i NATO – maser på for at gøre det til virkelighed.
Kun Danmark (og Malta) har valgt at stå udenfor.
Kan vi være tjent med det?
Uffe Ellemann-Jensen er en del af Europabevægelsens panel af bloggere. Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere til at styrke debatten om EU. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Vil du læse mere om forsvarsforbeholdet? Find Europabevægelsens formand Stine Bosses opsang til forsvarsministeren her.
