Danmark er ikke det foregangsland, vi gerne vil fremstå som, når det kommer til ligestilling. Faktisk driver EU størstedelen af de nationale ligestillingsfremskridt, og blandt andet derfor er det så afgørende, at flere vil stemme for ligestilling, når de stemmer til EU.
I Danmark har vi længe stræbt efter at være og betragtet os selv som et foregangsland for ligestilling. Vi præsenterer stolt os selv som et land, der prioriterer lige rettigheder og muligheder for alle borgere, uanset køn. Desværre må vi indse, at vores ambitioner og forestillinger om ligestilling ikke altid matcher vores praksis.
At mange nationale ligestillingsfremskridt gennem tiden er formet af EU-direktiver og politikker, står ikke til diskussion. Vi oplevede det senest med øremærket barsel til mænd, som først blev en realitet herhjemme, da det lykkedes at gennemføre et EU-direktiv, som Danmark så ratificerede. Det er altså vores folkevalgte i EU, vi kan takke for den tiltrængte forandring, og af hjertet tak for det.
Et foregangsland for ligestilling
Det er selvfølgelig ærgerligt, at æren ikke er vores egen, når nu Danmark og danskerne godt kan lide at se sig selv som et foregangsland for ligestilling mellem kønnene. Men står Danmark nu også bedre, når det kommer til ligestilling mellem kønnene end de øvrige lande i EU? Svaret er både ja og nej.
Ifølge European Institute for Gender Equality’s Gender Equality Index 2022 ligger Danmark på en andenplads i EU med en score på 77.8 ud af 100 point imod et gennemsnit i EU på 68.6 point. Det tyder på, at Danmark generelt klarer sig godt på ligestilling i forhold til andre EU-lande. Nogle indikatorer, som f.eks. uddannelses- og erhvervsfrekvens for kvinder, arbejdsmarkedstilpasning og barselsorlov, placerer Danmark blandt de mere ligestillede lande i EU.
Men der er også områder, hvor Danmark stadig har store udfordringer. Vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked både på tværs af brancher og indenfor samme brancher, og der er en meget skæv kønsfordelingen i ledende stillinger. Traditionelle kvindefag er dårligere lønnede end fag med en overvægt af mænd, men det forklarer ikke hele lønforskellen. Kvinder lønnes også lavere inden for samme brancher end deres mandlige kollegaer, og er lavere placeret i hierarkiet.
Og vi har meget arbejde foran os, for at modvirke seksuel chikane og vold mod kvinder i alle dens former og både i samfundet, på arbejdspladsen og i relationer.
Stagnation er tilbagegang
I Danmark er der ikke sket en nævneværdig udvikling over de seneste 10 år, når det kommer til at nedbringe uligestilling mellem kønnene inden for næsten alle områder. Der bliver talt meget, men meget lidt sker der, selvom mange vil mene, at der er et meget stort fokus på køn og ligestilling overalt i samfundet. En undersøgelse fra Mandag Morgen viste i 2023 at over 20% af alle mænd under 50 mener, at ligestilling mellem kønnene er gået for langt, mens 70 % af kvinderne omvendt mener, at det halter.
Det er bekymrende, at særligt de yngre mænd synes, det er gået for vidt med ligestilling. Også Arbejdermuseet har for nyligt bidraget til at sætte fokus på dette med en vigtig kronik i Politiken baseret på deres erfaringer fra samtaler om ligestilling med unge mennesker i skolealderen i forbindelse med udstillingen Kvindeliv. Også her stod det klart, at der i de yngre generationer er en bekymrende strømning imod ligestilling mellem kønnene.
Stem for ligestilling
Ligestilling mellem kønnene bør ikke være til diskussion. Det er en grundlæggende menneskerettighed, der bør være kernen i alle EU’s politikker og beslutninger.
Heldigvis påtager EU sig også på mange måder opgaven, og spiller en afgørende rolle i at styrke kvinders rettigheder og ligestilling på en række vigtige områder – både ligeløn, ligestilling på arbejdsmarkedet, lige muligheder, beskyttelse af reproduktive rettigheder og barselsorlov samt bekæmpelse af enhver form for diskrimination. EU har også en vigtig rolle i at koordinere indsatsen mod vold mod kvinder, og i at styrke lovgivningen på området.
Dit valg kan påvirke, hvorvidt EU også fortsat prioriterer dette alvorlige samfundsproblem. De ligestillingsfremskridt, som kan være svære at opnå på nationalt niveau, kan vi forsøge at fremme i EU – både gennem vores politisk valgte repræsentanter i parlamentet og i den Europæiske Kvindelobby, som Kvinderådet i 90’erne var med til at etablere, og hvor Kvinderådet stadig er repræsenteret i bestyrelsen.
Derfor er det afgørende, at vi som danskere tager vores stemme til EU-valget alvorligt, for når vi afgiver vores stemme til EU-valget, afgiver vi ikke kun en stemme for politisk repræsentation, men også for ligestilling. EU har forpligtet sig til at fremme ligestilling mellem kønnene gennem traktater, direktiver og politiske erklæringer. Vores valg har indflydelse på, hvorvidt disse forpligtelser realiseres. Og derved kan din stemme være med til at styrke eller svække kvindernes rettigheder.
Og når vi stemmer til EU-valget, stemmer vi ikke kun for vores egne interesser, men også for et Europa, der er mere retfærdigt og ligestillet for alle.
Kvinderådets klare opfordring til alle, der vil mere retfærdige og bæredygtige samfund er, at undersøge kandidaternes holdninger og politikker vedrørende ligestilling, og til at stemme med ligestilling for øje.
