Af Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Hvordan skaber vi nye job og en økonomisk bæredygtig vækst? Det spørgsmål står højt på den politiske dagsorden i Danmark og flere andre lande i verden. Det gælder også i EU.
I EU’s medlemsstater synes der at være bred enighed om, at en af måderne at gøre det på er ved at modernisere den europæiske industri. Det forudsætter bl.a., at vi i Europa er parate til at investere i ny teknologi, forskning, innovation og ikke mindst uddannelse, der giver elever, studerende og medarbejdere viden, kompetencer og færdigheder til at producere bæredygtige produkter og services. Og det er man også opmærksom på i EU.
Uddannelse spiller således en central rolle i det oplæg til et mere bæredygtigt Europa i 2030, som EU-kommissionen præsenterede tidligere i år. Kommissionen understreger i oplægget, at uddannelse er et uvurderligt middel til at opnå en bæredygtig udvikling. Og derfor ønsker man også i EU at styrke uddannelsesområdet på tværs af medlemsstaterne og give flere europæere mulighed for at få adgang til uddannelse hele livet igennem – lige fra grundskolen, ungdomsuddannelserne og til de videregående uddannelser.
For at få bæredygtighed godt ind under huden på fremtidens medarbejdere opfordrer Kommissionen også til, at vi på alle niveauer opmuntrer uddannelsesinstitutionerne til at arbejde aktivt med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Det skal ske både i undervisningen og praktiseres i hverdagen.
Det er en opfordring, som vi er i fuld gang med at efterleve herhjemme, hvor flere danske uddannelsesinstitutioner allerede har taget FN’s verdensmål til sig. Det gælder fx Syddansk Universitet, hvor ledelsen har gjort det klart, at alt på universitet skal være gennemsyret af verdensmålene.
Konkret vil universitetet bl.a. oprette 17 nye, etårige masteruddannelser – en for hvert verdensmål – og indføre fælles grundforløb for alle studerende uanset studieretning, hvor undervisningen handler om verdensmålene. Og universitetet vil eksempelvis også udskifte sine benzin- og dieselbiler med elbiler.
Inden for erhvervsuddannelserne er der også mange skoler, som på forskellig vis arbejder med bæredygtighedsstrategier og verdensmålene. På Tietgen Handelsgymnasium i Odense vil man fx tilbyde en særlig studieretning med fokus på verdensmålene i det kommende studieår. Og også når det gælder skolens drift, inddrager man verdensmålene. Det kommer bl.a. til udtryk i, at skolen køber grøn strøm.
Men det ikke kun på skolebænken, at der skal være fokus på bæredygtighed. Også ude på virksomhederne og det øvrige arbejdsmarked vil den grønne omstilling komme til at fylde stadig mere. Og her spiller erhvervsuddannelserne og de faglærte en nøglerolle.
De faglærte kan nemlig på flere måder bidrage til bæredygtighed, fx ved løbende at optimere virksomhedernes produktion og innovation. Men også ved at omsætte bæredygtige løsninger i bygge- og anlægsbranchen, energisektoren og andre steder.
Hvis vi skal sætte fart på den grønne omstilling i Europa og vise vejen for andre lande, spiller uddannelse altså en afgørende rolle. Derfor skal vi også til stadighed – både i Danmark og i EU – blive ved med at insistere på, at der investeres i uddannelse.
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere. Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.
