Af Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv.
Der, hvor jeg bor i Belgien, kan man flere steder købe lakrids, leverpostej og dansk design. De ting bliver gladelig langet over disken, og den eneste mærkbare forskel, i forhold til når jeg handler ind i gågaden i Aalborg, er, at jeg her betaler med euro.
I vores indre marked er det sådan, at nationale regler og standarder enten bliver harmoniseret med ét fælles regelsæt på EU-niveau, og ellers gælder princippet om gensidig anerkendelse.
Harmonisering af standarder gælder for eksempel for fødevarer, så vi kan købe og sælge kød, frugt og grønt uden at få en dårlig mavefornemmelse eller mave. Det er naturligvis det nemmeste, men det kan ikke altid lade sig gøre politisk.
For de varer, hvor der ikke er fastsat en fælles standard, for eksempel blyanter, huer, stole, rygsække, kaffekopper og meget andet, gælder princippet om gensidig anerkendelse. Det betyder, at en vare, der er godkendt i ét land, i princippet kan sælges i alle EU-lande. Gensidig anerkendelse er et af de daglige praktiske tiltag, som vi helt tager for givet i dag. Vi anerkender grundlæggende, at de regler, der gælder for stole i Sverige, er gode nok til, at stolene også kan sælges i Danmark.
EU-regler gør det muligt at købe og sælge produkter rundt omkring i EU – i princippet uden eller med meget få problemer og til en pris, der ikke er vejet ned af unødige byrder og bøvl. Det er godt for forbrugernes udbud og pris, og det er godt for virksomhederne.
Lokale myndigheder forbyder gode varer
Desværre er det ofte i praksis svært for virksomheder at få lov til at sælge deres produkter. Et af de mest udbredte problemer er, at lokale myndigheder simpelthen ikke kender reglerne. Et andet er, at der laves egne, nationale regler. Af de to grunde begynder myndighederne så at forbyde varer, der bliver solgt helt efter reglerne, eller værre, prøver at holde virksomheder ude, på et grundlag der i bedste tilfælde kan betegnes som tvivlsomt. Den gensidige anerkendelse har altså ikke helt virket efter formålet.
Heldigvis træder en ny lov om gensidig anerkendelse i kraft til april. Den skal gøre det nemmere for virksomheder at få deres produkter godkendt til salg i andre EU-lande. Den nye lov sørger for bedre udveksling af information mellem myndighederne, sikrer bedre uddannelse for de lokale myndigheder og gør det lettere for virksomheder at bevise, at deres produkter er helt efter regelbogen.
EU letter vores hverdag
Hvor vi ofte desværre tænker på EU’s regler som besværlige, er det faktisk det omvendte, der gælder – nemlig, at EU-regler simplificerer vores hverdag.
Ideen er jo netop at tage 27 forskellige nationale regler, der stikker i hver sin retning og erstatte dem med et fælles sæt regler – hvor det ikke kan gennemføres, så bruger man princippet om gensidig anerkendelse.
Når folk tænker på EU, tænker de fleste sikkert på klima, migration og store udenrigspolitiske emner. Men EU er også de mindre ting – ofte små, praktiske lettelser af vores alle sammens hverdag og økonomi – som ikke er så små endda, når man regner det hele sammen.
Det kan du tænke over, næste gang du står på gågaden og skal købe en italiensk stol, en fransk gryde eller et par svenske sokker.
Lasse Hamilton Heidemann er en af Europabevægelsens bloggere. På vores EU-blog bidrager erhvervs- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere til at styrke debatten om EU.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.
